Skip navigation


detailkæde og privat klinik

Private sygehuse, klinikker, speciallægepraksisser og alment praktiserende læger, som ikke virker efter overenskomst (ikke har ydernummer), har ikke efter den 1. september 2013 fået alle patientskadeerstatninger finansieret af det offentlige.
Spørgsmål:

Vi er en detailkæde med ansatte optikere og øjenlæger. Er vi omfattet af forsikringspligten?

Svar:

Nej, detailkæden er slet ikke omfattet af Patientforsikringens dækningsområde, idet den ikke betragtes som en selvstændig klink med privatpraktiserende sundhedspersoner. Den er derfor heller ikke omfattet af forsikringspligten.

Paragrafferne:

Patientforsikringen dækker behandling hos privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner, jf. § 19, stk. 1, nr. 5, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.


Spørgsmål:

Vi er en privat klinik, som tilbyder øjenlaseroperationer udført af speciallæger i øjensygdomme. Klinikken har en selvstændig adresse og udfører lægelige behandlinger i fri konkurrence med andre private klinikker. Er vores klinik omfattet af forsikringspligten?

Svar:

I er omfattet af patientforsikrings dækningsområde, idet I er at betragte som en klinik med privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner.

I er desuden omfattet af forsikringspligten, da I er en privat klinik som tager imod private patienter mod betaling.

Paragrafferne:

Klinikken er omfattet af patientforsikringsordningens dækningsområde, idet skaden påføres af privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner (KEL § 19. stk. 1, nr. 5).

Desuden skal der tegnes forsikring efter KEL § 29, stk. 1, nr. 7, idet der er tale om en klinik, som behandler patienter med egenbetaling.


Se flere spørgsmål og svar om forsikringspligten

Sidst opdateret 02-06-2015

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |