Skip navigation


Investering i en ny hospitalsinfrastruktur

Formålet med at investere i en ny hospitalsinfrastruktur er at højne kvaliteten i sundhedsvæsnet. Ved at samle sygehusvæsnets funktioner på færre enheder opnår det sundhedsfaglige personale større rutine og bedre kvalitet, og ved opbygge fælles akutmodtagelser kan sundhedsvæsnet hjælpe til hurtigere at udrede patienter, og dermed hurtigere sikre at den rette behandling bliver igangsat.

Den daværende regering har udmeldt en totalramme for de enkelte projekter. Inden for denne ramme er det regionerne, der som bygherrer har ansvaret for at realisere projekterne tilpasset lokale forhold.    

Kvalitetsfonden

 

Folketinget besluttede, at bevilge 25 mia. kr. til den nye hospitalsinfrastruktur via kvalitetsfonden. Regionerne finansierer 16,4 mia. kr., så den samlede investering bliver på 41,4 mia. kr. i 2009-prisniveau. 

 

Den daværende regering tildelte midler fra kvalitetsfonden til regionerne. Beslutningerne blev truffet på baggrund af indstillinger fra ekspertpanelet, som var regeringens rådgivende udvalg om sygehusinvesteringer.   


Ministeriet har i samarbejde med Danske Regioner fastsat et evalueringskoncept for de enkelte kvalitetsfondsbyggerier.

Se evalueringskonceptet her


Sidst opdateret 29-03-2016

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |