Skip navigation


Psykiatriloven

Psykiatriloven giver mulighed for at anvende tvang i forbindelse med behandlingen af psykisk syge mennesker.

Psykiatriloven gælder for patienter, der er indlagt på psykiatrisk afdeling, samt for borgere, der skal tvangsindlægges eller er undergivet tvungen opfølgning efter udskrivning.

Udgangspunktet for al behandling, herunder behandling af psykisk syge mennesker, er, at behandlingen kun kan foregå med patientens samtykke. Denne selvbestemmelsesret skal som hovedregel respekteres, men selvfølgelig må respekten for selvbestemmelsesretten ikke føre til, at psykisk syge patienter, der har brug for behandling, men mangler sygdomsindsigt, svigtes.  Derfor giver psykiatriloven mulighed for i et vist omfang at anvende tvang i forbindelse med behandlingen af psykisk syge mennesker.

For at en person skal kunne udsættes for tvang, skal personen for det første være sindssyg eller befinde sig i en tilstand, der må ligestilles hermed. For det andet skal det være uforsvarligt ikke at frihedsberøve patienten med henblik på behandling. Enten fordi udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende forbedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet, eller fordi den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre. Hvis disse kriterier ikke er opfyldt, kan en patient ikke lovligt tilbageholdes på psykiatrisk afdeling.

Både i forhold til frihedsberøvelse og anden anvendelse af tvang er der tale om en meget vanskelig afvejning. På den ene side er der hensynet til patientens selvbestemmelse, og på den anden side er der hensynet til patientens behov for behandling.


Sidst opdateret 10-01-2017

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055