Skip navigation


Genopslag af pulje målrettet renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på plejecentre

Sundheds- og Ældreministeriet indkalder ansøgninger i forbindelse med genopslag af puljen målrettet renovering, etablering eller genetablering af lokale køkkener på plejecentre.

I Finansloven 2017 afsatte aftalepartierne (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti) 425 millioner kroner til etablering, renovering eller genåbning af lokale køkkener på plejecentre. Målet var at bringe måltidet og madlavningen tættere på så mange ældre som muligt. Puljen havde ansøgningsfrist tirsdag den 28. marts og 63 kommuner søgte om samlet set lige under 300 mio. kr. Det efterlader ca. 130 mio. kr. i restmidler, som nu genopslås, så alle kommuner får en ekstra mulighed for at indsende nye ansøgninger på projekter, de eventuelt ikke nåede at ansøge om i første runde. Midlerne skal fortsat anvendes i 2017.

Puljen kan søges af alle kommuner. Det vil sige både kommuner, der allerede har søgt i første ansøgningsrunde, og kommuner, der ikke har. Hvor det er relevant, kan ansøgningen indsendes af kommuner i samarbejde med almene boligorganisationer, selvejende institutioner og private leverandører.

Ansøgningsfristen på anden ansøgningsrunde er 17. maj 2017 kl.12.00. Det vil være muligt at indsende ansøgninger med forbehold for politisk godkendelse.

Ministeriet forventer at kunne give alle ansøgere svar på deres ansøgning senest 31. maj 2017.

Ministeriet behandler stadig ansøgningerne fra første runde efter planen, og alle får svar på disse ansøgninger i slutningen af april. Hvis en kommune allerede har søgt puljen én gang vil en ny ansøgning ikke påvirke den gamle.
Herunder 

Link til puljeopslag (PDF)
Link til ansøgningsskema (WORD)


 


Sidst opdateret 12-06-2017
KONTAKT:
Om puljen
Signe Lind Hansen
tlf.: 72 26 95 36
e-mail:
slh@sum.dk  

Om økonomi
Mathias Vinzent-Kerkov
tlf.: 72 26 94 68
e-mail:
mvk@sum.dk

ANSØGNING:
Udfyldt ansøgningsskema samt detaljeret budget sendes med elektronisk post til sum@sum.dk - att. Signe Lind Hansen.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 17. maj kl.12. 


Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055