Skip navigation


Pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger

I finanslovsaftalen for 2018 blev der afsat 500 mio. kr. årligt til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger. Midlerne udmøntes i perioden 2018 – 2021 via en statslig pulje, hvorefter midlerne fra 2022 vil blive udmøntet via det kommunale bloktilskud.

Puljen er annonceret via en bekendtgørelse, hvor proceduren for udmøntningen af midlerne bl.a. er fastlagt. Se uddybende i linket til højre på siden.

Midlerne fra puljen skal anvendes til et løft af ældreområdet til en bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger og skal i videst muligt omfang, og under hensyntagen til medarbejdernes ønsker, anvendes til at opjustere arbejdstiden for deltidsansatte medarbejdere og ansættelse af nye medarbejdere i fuldtidsstillinger.

Puljen er målrettet kommunerne. Midlerne er blevet fordelt mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle på ældreområdet.

Til højre på siden ses kontaktoplysninger vedrørende puljen. Det er også muligt at finde følgende nøgledokumenter:

Bekendtgørelse og oversigt midlerne 2018:

  • Bekendtgørelse om pulje til bedre bemanding i hjemmeplejen og på plejehjem, plejecentre og friplejeboliger. Bekendtgørelsen omhandler følgende temaer: Anvendelsesområde, statsligt tilskud, betingelser for udbetaling, administration og opfølgning mv., regnskab og revision og ikrafttrædelse.

  • Administrationsgrundlag for pulje til bedre bemanding. Administrationsgrundlaget uddyber følgende områder fra bekendtgørelsen: Grundlag for puljen, målgruppen, den økonomiske ramme, redegørelser og udbetaling, regnskab og revision, ændringer i anvendelsen af midlerne og afrapportering.

  • Oversigt over fordelingen af midlerne til en bedre bemanding i 2018. 

For kommunerne specifikt - skemaer, tilskudsgrundlag og regnskab:

  • Redegørelsesskema for anvendelsen af midlerne til en bedre bemanding 2018
  • Vejledning redegørelse anvendelsen af midlerne 2018
  • Redegørelsesskema for den lokale indsats i forhold til at sænke sygefraværet og øge medarbejdernes gennemsnitlige arbejdstid på ældreområdet
  • Grundlag for ydelse af tilskud til en bedre bemanding 2018
  • Regnskabs- og revisionsinstruks for tilskud for en bedre bemanding.

Alle relevante dokumenter kan findes i boksen til højre.


Sidst opdateret 01-05-2018
Kontakt:

Faglige spørgsmål
Søren Svane Kristensen
Tlf. 72 26 95 34

Mail: ssk@sum.dk  

 

Økonomi og administration

Mathias Vinzent-Kerkov
Tlf. 72 26 94 68
Mail: mvk@sum.dk 

 

Sygefravær og arbejdstid (Beskæftigelsesministeriet)
Aziza Bjorholm-Petersen
Tlf. 72 20 50 75
Mail: azb@bm.dk 


Karen Vestergaard Kirk
Tlf. 72 20 50 86
Mail: kvk@bm.dk    


Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055