Skip navigation


Resumé

Rapporten indeholder en beskrivelse af udviklingen i alkoholforbruget og i den danske alkoholkultur og belyser sammenhængen mellem forbrugsniveauet og de samfundsmæssige konsekvenser af alkoholforbruget.

Den eksisterende indsats inden for alkoholbehandling og –efterbehandling samt tilgrænsende forebyggelsesforanstaltninger beskrives. Den tidlige indsats, ambulant behandling og døgnbehandling vurderes som behandlingstyper med henblik på en prioritering af ressourcerne. Der gives en karakteristik af målgruppen, der modtager behandling og af særlige målgruppers problemer. Der afdækkes en række problemområder inden for forebyggelses-, behandlings-, og efterbehandlingsindsatsen og navnlig vedrørende koordination og sammenhæng i indsatsen. På baggrund heraf fremsættes en samlet strategi for indsatsen på alkoholområdet i form af en række anbefalinger. 

I rapporten fremstår bl.a. følgende data:

  • Alkohol koster samfundet mellem 6 - 10 milliard kr. årligt ifølge beregninger fra 1999. Heraf ca. 3 milliard kr. i sundhedssektoren
  • I 2001 blev der brugt ca. 145 mil. kr. til behandling for alkoholafhængighed
  • 500.000 danskere skønnes at drikke over genstandsgrænserne (14 og 21 genstande pr. uge)
  • Af disse 500.000 danskere skønnes ca. 200.000 at være afhængige af alkohol. De resterende 300.000 er storforbrugere
  • Omkring 17.500 danskere modtog i 2000 et alkoholbehandlingstilbud, heraf ca. 700 i form af døgnbehandlingstilbud
  • De 15-16-årige unge danskere havde i såvel 95 som 99 europarekord i alkoholforbrug
  • 60.000 børn og unge i alderen 0-18 år havde i 1999 en forælder, der havde været indlagt på sygehus med en alkoholrelateret hoveddiagnose
  • Ca. 15.500 indlæggelser på somatiske sygehuse i 1999 havde en alkoholrelateret hoveddiagnose
  • Ca. 8.300 indlæggelser i psykiatrien havde i 1999 en alkoholrelateret hoved- eller bidiagnose.

Rapporten i hovedtræk

Den danske alkoholkultur og behovet for behandling

Arbejdsgruppen konstaterer, at Danmark har et højt alkoholforbrug navnlig i nordisk, men også i europæisk sammenhæng. Den danske alkoholkultur er karakteriseret ved et meget afslappet forhold til alkohol. Alkoholforbrug betragtes som et privat anliggende, hvilket skaber store barrierer for, at såvel pårørende som fagfolk forholder sig til og tidligt gríber ind i forhold til alkoholproblemer.

Når det gælder de unges brug af alkohol ligger danske unge i toppen, når man sammenligner med de øvrige europæiske lande. Blandt børn i 5.-7. klasse ses en stigning i alkoholforbrug trods indførelse i 1998 af et forbud mod butikssalg af alkohol til børn under 15 år. En tidlig alkoholdebut og et højt alkoholforbrug som ung er risikofaktorer for senere udvikling af et alkoholmisbrug. Samtidig betyder de unges tidlige og meget beruselsesorienterede alkoholforbrug, at de risikerer mange farlige og negative oplevelser, der giver dem et ungdomsliv med forringet kvalitet. Der er derfor grund til at tage de unges alkoholforbrug alvorligt.

Når det gælder de voksnes brug af alkohol, viser en undersøgelse, der er gennemført i alle de nordiske lande, betydelige forskelle i forbruget. Der er navnlig forskelle mellem de danske kvinders alkoholforbrug og alkoholforbruget blandt kvinderne i de øvrige nordiske lande. De danske kvinder drikker mellem dobbelt og tre gange så meget som kvinderne i andre nordiske lande. Forskellen er mindre, men stadig stor, når man ser på de danske mænds forbrug og forbruget blandt mænd i de andre nordiske lande.

Konsekvenserne af danskernes høje alkoholforbrug er, at sygelighed og dødelighed på grund af alkoholmisbrug er højere i Danmark end i fx de andre nordiske lande.

De skadelige virkninger af et højt alkoholforbrug rammer ikke kun de ca. 200.000 alkoholafhængige, der findes i Danmark, men også nogle af de mange, som drikker mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser, eller som drikker mere end 4-6 genstande på en gang.

Arbejdsgruppen anbefaler, at samfundet bredt sætter den danske alkoholkultur på dagsordenen. Den enkelte skal tage ansvar for eget forbrug og de professionelle fagpersoner, der møder alkoholproblemer, skal forholde sig til problemet og vurdere mulighederne for at støtte eller henvise til relevant behandling.

Ansvarsfordelingen på alkoholområdet

Lovgivningen, der regulerer den forebyggende indsats, behandlingsindsats, efterbehandling og social opfølgning på alkoholområdet, såvel på det overordnede niveau som på borgerniveau, er spredt på mange forskellige love. Det forudsætter, at der finder et tæt samarbejde sted såvel mellem amter og kommuner som mellem sektorer, forvaltninger og fagfolk, hvis den forebyggende, behandlende og efterbehandlende indsats skal have en optimal effekt.

Behandlingskapacitet og behandlingsindsatsen

Vurderingen af indsatsen bygger på materiale indsamlet i amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner. Det konstateres, at udviklingen i ressourceforbruget fra 1993 til 2001 har været jævnt stigende men på et i forhold til Norge og Sverige lavt niveau.

Behandlingsindsatsen gives i dag på alkoholambulatorier, der drives af amterne og Københavns og Frederiksberg kommuner. Her kan borgerne henvende sig og blive visiteret til behandling. Behandlingen er i dag overvejende ambulant behandling og i begrænset omfang døgnbehandling. Fire procent kommer i døgnbehandling, hvor hovedparten foregår på private behandlingshjem. Generelt har personer, der henvender sig på alkoholambulatorierne, været afhængige af alkohol i en længere årrække, hvilket viser behovet for at prioritere den tidlige indsats.

Det konkluderes, at kapaciteten, for så vidt angår ambulant- og døgnbehandling er præget af begrænsede ressourcer. Trods en stigning i de afsatte ressourcer står indsatsen ikke mål med det skønnede behov for ambulant- og døgnbehandling. Det vurderes, at der er et generelt behov for styrkelse af såvel kvantitet som kvalitet i tilbudene. Tilbudene bør ligeledes være let tilgængelige og kendte og dermed i det enkelte amt understøtte en hensigtsmæssig adgang til alkoholbehandling. Endelig foreslås det, at den frie adgang til døgnbehandling, hvorefter praktiserende læger og sygehuslæger kan visitere til døgnbehandling, øges inden for en given økonomisk ramme. Det forudsætter metoder til afklaring af indikation for henholdsvis ambulant- og døgnbehandling, etablering af landsdækkende faglige kriterier for god behandling, samt at der i det enkelte amt etableres et netværk mellem ambulatoriet og visiterende læger i amtet.

Behovet for at styrke samarbejdet på alkoholområdet

Problemer forårsaget af en uhensigtsmæssig omgang med alkohol skal identificeres og omsættes til handling. Frontpersonale på social- og sundhedsområdet, der møder personer med alkoholproblemer, skal skærpe opmærksomheden om alkoholproblematikken med henblik på tidlig indsats. Oplysninger om mulighederne for alkoholbehandling skal udbredes med det formål, at borgerne får bedre mulighed for at opsøge behandling på eget initiativ. Frontpersonale, som eksempelvis læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger skal ligeledes have tilstrækkelig viden om alkoholområdet til at kunne tage hånd om de personer, de møder med alkoholproblemer med henblik på at støtte dem i at kontakte behandlingssystemet.

En række af arbejdsgruppens forslag er rettet mod en bred vifte af tiltag, der skal sikre en sammenhængende indsats. Der peges på etablering af faste samarbejdsstrukturer mellem amter og kommuner, relevant sundhedspersonale, herunder de praktiserende læger samt de frivillige organisationer, for at planlægge og koordinere den forebyggende indsats, den tidlige intervention, behandling og efterbehandling. Det anbefales endvidere, at der i amter og kommuner sikres en organisatorisk forankring af arbejdet med at skabe en sammenhængende alkoholindsats generelt og i forhold til den enkelte person med alkoholproblemer. Herunder peges eksempelvis på en særlig indsats i forhold til børn i misbrugsfamilier.

Den manglende koordination mellem amt og kommuner giver problemer i forhold til opgaveløsningen f.eks. i forhold til børn i familier med alkoholproblemer. Disse børn er et karakteristisk eksempel på en gruppe, hvis belastninger ikke afdækkes og som følge heraf heller ikke modtager den relevante støtte.

Storforbrug af alkohol

Begrebet storforbrug contra forbrug samt overvejelser om prioriteringer af indsatsen drøftes i rapporten. En uforholdsmæssig stor andel af antallet af ulykker i forbindelse med trafik, vold, brand, drukneulykker og lignende skyldes beruselse blandt storforbrugere og de, der drikker mere end 4-6 genstande på en gang. Samtidig kan storforbrug af alkohol være forstadiet til et afhængigt forbrug. Derfor er en forebyggende indsats rettet mod storforbrug, herunder en indsats rettet mod beruselse og risikosituationer, et væsentligt indsatsområde. De alment praktiserende læger har en nøglefunktion, da en kvalificeret kort intervention i almen praksis har en effekt.

Da de unge udgør en stor gruppe blandt de beruselsesorienterede storforbrugere, er det vigtigt med en indsats i denne gruppe. En indsats skal være bredspektret og skal navnlig sigte på, at de voksne, der medvirker som normdannere for de unges liv, bliver opmærksomme på behovet for at reducere de unges alkoholforbrug. Det kan f.eks. ske gennem forældres normsætning, etablering af alkoholpolitikker og rådgivning på uddannelsesinstitutionerne og gennem skabelse af tryggere festmiljøer for de unge.

Behandlingseffekter og prioriteringen mellem forskellige behandlingsformer

I vurderingen indgår bl.a. effekten af korttidsintervention i almen praksis og effekten af ambulant og døgnbehandling. På baggrund af primært en svensk udredning af effekten af alkoholbehandling konstateres det, at der ikke er fundet mærkbare forskelle i effektiviteten af ambulant- og døgnbehandling, men der er forskel på, hvilke grupper der profiterer mest af henholdsvis ambulant- og døgnbehandling. De mest alkoholafhængige med de største sociale belastninger ser ud til at profitere mest af døgnbehandling. Det begrænsede antal døgnbehandlingspladser i døgnsektoren betyder, at de mest alkoholafhængige har svært ved at få et behandlingstilbud, som passer til deres behov.

Sammenhængen mellem pris og effektivitet gør, at ambulant behandling bør foretrækkes i de tilfælde, hvor den må antages at være ligeså effektiv som døgnbehandling. Det vurderes, at alle specifikke behandlingsmetoder er stort set lige effektive, dog med større effektivitet ved inddragelse af familie og pårørende. Det betyder, at det vil være relevant at betragte alkoholproblemerne i et helhedsperspektiv med inddragelse af familien og pårørende i en behandlingsplan. Korttidsintervention vurderes at være en effektiv behandlingsform over for storforbrugere. Det betyder, at de praktiserende lægers rolle er helt afgørende for en forbedring af en tidlig, billig og effektiv behandlingsindsats.

Karakteristik af målgruppen, der modtager behandling

Gruppen af storforbrugere og alkoholafhængige, der modtager behandling, er en meget forskelligartet gruppe. De fleste har et langvarigt, stort alkoholforbrug bag sig, mange er i faste parforhold, og mange har tilknytning til arbejdsmarkedet og er i deres bedste arbejdsmæssige alder. De behandlingssøgende storforbrugere og alkoholafhængige har således fortsat mange ressourcer.

Behandling til særlige målgrupper

Rapporten beskriver en række målgrupper med særlige behov for behandling, som ikke tilgodeses tilstrækkeligt i dag. Det drejer sig om følgende grupper:

  • Personer med sidemisbrug af medicin
  • Personer med dobbelt belastning
  • Personer med dobbeltdiagnose: Alkoholisme og sindssygdom
  • Gravide med et for højt alkoholforbrug
  • Unge med forbrug af alkohol og stoffer
  • Børn og andre pårørende
  • De udstødte alkoholafhængige.

Ved at indkredse, hvad der karakteriserer den enkelte gruppe og ved at beskrive, hvilken behandlingsform gruppen typisk modtager i dag, og hvilke problemer, der er hermed, nås frem til forslag om en bedre fremtidig behandlingsindsats for den enkelte gruppe.

Organisering af den akutte afrusning

Udredningsarbejdet har særligt skulle vurdere organiseringen af og komme med forslag til en mere hensigtsmæssig afvikling af den akutte afrusning. Kritik af den akutte alkoholafrusning, der for en stor del foregår i politiets detentioner, har været rejst mange gange i forskellige sammenhænge, oftest i forbindelse med dødsfald i detentionen.

Udover politiets afrusning er der endvidere beskrevet tre modeller for organiseringen af afrusningen: Afrusning på sygehuse, i socialt regi på forsorgshjem og ved inddragelse af behandlingsinstitutionerne i afrusningen. Der lægges vægt på to forhold: Dels at afrusningen sker på en forsvarlig måde og dels, at den afrusede motiveres til at søge behandling. Afrusningen skal således ske som en del af en større helhed på alkoholbehandlingsområdet.

Udvalget anbefaler, at det overlades til de enkelte amter selv at træffe aftaler om den konkrete organisering af afrusningen. For hurtigt at kunne indsamle erfaringer opfordrer arbejdsgruppen til, at der igangsættes et udviklingsprojekt i et eller flere amter. Her kan f.eks. udarbejdes lokale visitationsretningslinier for beruserne.

Alkoholforskning, alkoholbehandlingsregister og uddannelse

Alkoholforskningen er blevet styrket væsentligt de sidste 10 år, idet Sundhedsstyrelsen og Alkoholpolitisk Kontaktudvalg har givet støtte til flere projekter under de 5-årige alkoholforskningsprogrammer. Senest er der i 2002 etableret et alkoholforskningscenter på Statens Institut for Folkesundhed.

Dokumentationen er dog stadig præget af stor tilfældighed. Det anbefales derfor, at der etableres et alkoholbehandlingsregister i Sundhedsstyrelsen.

Der er desuden behov for en forskningsbaseret evaluering af det danske alkoholbehandlingssystem med henblik på at kunne give retningslinjer for en justering og udvikling af alkoholbehandlingssystemet, således at det fungerer så effektivt som muligt.

Endvidere er der behov for økonomiske analyser af, i hvor høj grad en større investering i forebyggelse og behandling vil betyde samfundsøkonomiske besparelser.

Det anbefales, at man ikke bare gør alkohol til en fast del af social- og sundhedsuddannelserne, men at man også skaber et fagligt forum, som kan udvikle og kvalificere den nødvendige efteruddannelse.

Endvidere bør der forsøges etableret en ny uddannelse som alkoholbehandler, som hviler på et bredere grundlag end de uddannelser, der findes i dag.


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |