Skip navigation


8.6 Børn og andre pårørende


 

Fortsat fra forrige

Definition af målgruppen

Tidligere betragtede man problemer med alkohol som individuelle. Men i de seneste årtier er det blevet dokumenteret, at alkoholproblemer i høj grad påvirker misbrugerens familie. Desuden er problemerne knyttet til forhøjet risiko for udvikling af en række psykiske og sociale problemer for både partner og børn. Endvidere ser det ud til, at børnenes vanskeligheder ofte fortsætter efter, at de er blevet voksne.

Der er altså flere grunde til, at der skal gives en særlig støtte til misbrugernes pårørende.

Pårørende har en forhøjet risiko for selv at udvikle psykiske og sociale problemer. De har derfor et selvstændigt behov for at få bearbejdet egne symptomer og oplevelser. En kvalificeret indsats i forhold til pårørende vil i mange tilfælde kunne forebygge udvikling af mere alvorlige symptomer. Specielt i forhold til børnene vil en tidlig indsats også kunne medvirke til at forebygge udvikling af misbrug senere i livet. Endelig skal man være opmærksom på, at inddragelse af pårørende i alkoholbehandlingen kan have positiv betydning for misbrugerens mulighed for at få gavn af alkoholbehandlingen.

Skøn over gruppens omfang

Der er ikke fundet et specifikt symptom, en bestemt psykologisk profil eller et særligt klinisk syndrom, der kan karakterisere børn fra familier med alkoholproblemer. Gruppen består af en blanding af tilsyneladende veltilpassede børn. De udgør omkring halvdelen. Den anden halvdel er børn med forskellige vanskeligheder: følelsesmæssige problemer – for eksempel lav selvvurdering, depression og angst – eller adfærdsmæssige problemer som aggressiv adfærd. Desuden kan der være tale om kriminalitet, hyperaktivitet og intellektuelle problemer, for eksempel lav IQ og dårlige skole-præstationer. Endelig kan børnene have problemer i relation til andre, for eksempel kan de være for afhængige af voksne eller være socialt isolerede.

Børnenes symptomer er af forskellig sværhedsgrad. Omkring ti pct. af danske børn fra familier med alkoholproblemer har symptomer, der er så alvorlige, at de kræver behandling i børnepsykiatrisk regi. Det er kun tilfældet for fem pct. i en repræsentativ befolkningsgruppe af danske børn. Cirka 40 pct. befinder sig i gråzonen mellem at kræve behandling og være velfungerende ifølge en artikel af H.B. Christensen & N. Bilenberg fra 2000.

I 1999 foretog Mogens Christoffersen en undersøgelse for Socialforskningsinstituttet (SFI). Her fremgår det, at der af to fødselskohorter er ca. 4,6 pct. af en årgang, hvis far eller mor har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Hvis en årgang er på 65.000, vil der således være i alt ca. 60.000 børn og unge fra 0-18 år, der har en far eller mor, som har været indlagt med en alkoholrelateret diagnose. Det må understreges, at dette tal er et absolut minimumstal, der kun dækker den hårdest belastede gruppe. Det skyldes bl.a., at der vil være mange forældre, som er indlagt på hospitalerne med en alkoholrelateret lidelse uden at have fået en alkoholdiagnose. Desuden medregner denne opgørelse ikke de forældre, der har søgt behandling alene hos den praktiserende læge, på alkoholambulatorium eller på behandlingshjem. Derudover er de mange, som har et alkoholproblem uden at have søgt behandling, ikke medregnet. Det giver dermed en gråzone af børn med forældre med misbrugsproblemer, som det er svært at vurdere omfanget af. Det er endvidere vanskeligt at foretage et skøn over det samlede antal af pårørende, men for hver person med et alkoholproblem er der to til tre nære pårørende, der er berørt.

Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag?

Det er lagt ud til de enkelte amter og kommuner at fastlægge, hvordan man lokalt forholder sig til forebyggelse og behandling hos familier med alkoholproblemer. Arbejdet med børnene ligger i kommunalt regi, mens arbejdet med den voksne alkoholmisbruger ligger i amtets regi. I de fleste amter og kommuner er der opmærksomhed på børnefamilier med alkoholproblemer. Der er stor spredning i omfanget af den indsats, familierne tilbydes, og mange pårørende får ikke mulighed for at få den hjælp, de har behov for, fordi der ikke er velintegrerede tilbud til dem. I bedste fald får de først hjælp, når deres symptomer er så alvorlige, at der er behov for en omfattende behandling.

Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af børn i misbrugsfamilier?

Arbejdet med børnene ligger som nævnt i kommunalt regi, mens arbejdet med den voksne alkoholmisbruger ligger i amtets regi. Det er derfor ikke sikkert, at kommunen ser problemerne i familien og opdager de belastninger, som hos børnene er udsat for, hvorved børnene ikke får den nødvendige støtte.

Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet

Ansvar og samarbejde
I enkelte amter har man valgt uden vederlag at inddrage børnene i alkoholbehandlingen, selvom det er et kommunalt ansvar. Det sker, fordi man vurderer, at det er bedst for barnets og familiens samlede situation. I andre amter fastholder man, at støtten til børnene skal gives af kommunen, så længe de økonomiske midler ikke følger med løsningen af opgaven.

Det er vigtigt, at der skabes bedre rammer for en helhedsorienteret indsats. Målgruppen for amternes ansvarsområde bør være børn, der ikke har direkte behandlingskrævende symptomer, men som dog har behov for at få bearbejdet de symptomer og oplevelser, der er forbundet med en opvækst med misbrugende forældre.

I alkoholbehandlingssystemet har man en umiddelbar mulighed for at tale med forældre om alkoholproblemernes konsekvenser for deres børn. For disse forældre vil det ofte være vanskeligere at give tilsagn om, at børnene må modtage den nødvendige støtte, hvis det kræver, at familien registreres som en social sag i socialforvaltningen. For disse børn og deres familie vil det være hensigtsmæssigt, hvis de første samtaler til afklaring af børnenes behov for støtte foregår i ambulatoriets regi. De børn, der i sådanne samtaler viser sig at have udviklet psykiske lidelser, skal henvises til det psykiatriske system. For de børn, som har brug for en indsats, der involverer en bredere social støtte til familien, bør handlingsplanen laves i et samarbejde mellem alkoholambulatoriet og socialforvaltningen. Der er mange børn, som kun har brug for enkelte samtaler for at få fastslået, at det ikke er deres skyld, at deres forældre drikker, og at det heller ikke er deres ansvar at få dem til at holde op, samt at der er andre voksne, der overtager ansvaret for at støtte forældrene. For disse børn vil ambulatoriets umiddelbare og enkle indsats være nødvendig, men også tilstrækkelig.

Der vil være behov for et stadigt samarbejde med kommunen i de tilfælde, hvor barnet og familien behøver en bredere social støtte. Man bør etablere klare procedurer for samarbejdet om de familier og børn, hvor både amt og kommune er inddraget. De bør indeholde retningslinier for, hvem der gør hvad og hvornår – for eksempel i forhold til underretninger, samarbejde og krav om alkoholbehandling til forældrene. Sådanne retningslinier kan give større klarhed og systematik i samarbejdet om børnefamilier med alkoholproblemer.

I det fynske modelprojekt om børn i misbrugsfamilier er der udviklet konkrete handlingsvejledninger, der kan sikre denne systematik i samarbejdet om børn i børnefamilier med alkoholproblemer.

Øget viden

Det er karakteristisk for børnefamilier med alkoholproblemer, at deres vanskeligheder ofte først bliver synlige, når den misbrugende forælders problem er så alvorligt, at han/hun søger alkoholbehandling. Eller når barnets symptomer på dårlig trivsel viser sig i så markante reaktioner som angst, depression, hyperaktivitet, selvmordsforsøg og lignende. I begge tilfælde vil der ofte være gået mange år, hvor alkoholproblemerne har været vældigt belastende for familien og barnet.

En tidlig indsats i de familier, der ikke er kendte i behandlingssystemet, kan ruste familien til bedre at håndtere det pres, som misbruget lægger på familien. Dermed forebygges udviklingen af alvorlige symptomer hos barnet og den øvrige familie.

Det naturlige ansvar for at opdage forældres alkoholproblemer vil være placeret hos de professionelle, der har jævnlig kontakt med familierne. Det kan være lærere, pædagoger og/eller sagsbehandlere. De professionelle er ofte gode til at se dårlig trivsel hos barnet, men ofte er de samtidig dårlige til at 'se' alkoholproblemer og til at tage den svære samtale med forældrene om betydningen af dem. Der er således som nævnt i kapitel 4 behov for at kvalificere frontpersonalet til at se alkoholproblemer i en familie.

Tilbud til pårørende

Alkoholproblemer påvirker hele familien. Den amtslige alkoholbehandling bør derfor indeholde tilbud om behandling til pårørende. Tilbudet skal sikre, at familiemedlemmerne får bearbejdet de vanskeligheder, der er relateret til alkoholproblemet og får hjælp til at komme videre i deres liv. Indsatsen bør omfatte en vurdering af den pårørendes symptomer. Så kan den pårørende viderehenvises, hvis der er tale om behandlingskrævende symptomer eller vanskeligheder, der ikke er direkte relateret til misbruget. Indsatsen bør være åben både for pårørende til klienter i behandling og for pårørende til klienter, der ikke selv ønsker behandling.

Det foreslås, at tilbudet til pårørende skal indeholde følgende elementer:

Der skal være behandlere, der har erfaring og faglig kompetence inden for børne- og familieområdet. Endvidere bør tilbudene til pårørende fokusere på problemer relateret til misbruget og psykosociale symptomer, som er knyttet til opvækst eller samliv med en person med alkoholproblemer. Metoderne bør være differentierede, da behandlingsbehovene er varierede. Det foreslås, at indsatsen indeholder mulighed for bl.a. individuel terapi samt familie- og gruppebehandling. Endelig er samarbejdet med andre behandlingsinstanser et væsentligt element. Det skal sikre, at pårørende med alvorlige, behandlingskrævende symptomer, der ikke umiddelbart kan have gavn af tilbuddene i alkoholbehandlingen, hjælpes videre i systemet. Eller at de samtidig bliver tilknyttet instanser med relevant ekspertise – eksempelvis børne- eller voksenpsykiatrien

Fortsættes


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055