Skip navigation


8.5 Unge med forbrug af alkohol og stoffer


 

Fortsat fra forrige

Definition af målgruppen

Der er generelt ikke en erkendelse blandt unge med et stort alkoholforbrug af, at de har et problem, hvilket betyder, at de generelt ikke efterspørger alkoholbehandling. Først når de unge blander et højt alkoholforbrug med andre former for rusmidler, begynder der at udvikle sig en problemerkendelse, og nogle af de unge føler sig motiverede til at opsøge rådgivning. I det følgende vil fokus derfor være rettet mod unge med et blandingsmisbrug. Der henvises i øvrigt til afsnit 5 om storforbrugere.

Et blandingsmisbrug af alkohol og hash ses ikke sjældent hos unge. Ligeledes er en kombination af alkohol og de centralstimulerende stoffer, såsom amfetamin, ecstasy og kokain, blevet populært blandt unge i alderen 15 til 30 år. En mindre gruppe unge har et blandingsmisbrug af alkohol og GHB (Fantasy). Der er blandt de risikovillige unge en tendens til, at alt skal afprøves i alle mulige kombinationer.

Skøn over gruppens omfang

Man skal holde sig for øje, at gruppen af afhængige misbrugere blandt de unge må anses for at være ret lille. Der er derfor heller ikke i dag et egentligt behandlingstilbud til de helt unge misbrugere, ud over det tilbud, der findes på sygehusenes ungdomspsykiatriske afdelinger.

Nogle unge har et betydeligt blandingsmisbrug af alkohol og benzodiazepiner enten i kombination, eller de tager benzodiazepinerne, når de skal slappe af efter en druktur. Tabletterne får de ofte ved at tage fra forældrene, som har dem stående.

Alkohol og hash

Det typiske mønster for unge, som misbruger både alkohol og hash, er, at når man ophører med alkoholindtaget, øges forbruget af hash og omvendt. Det er således afhængighedsadfærden og ikke rusmidlet, der er afgørende.

Det er typisk unge, som har brug for at slappe af, der bruger hash. De føler sig stressede på grund af konflikter med de voksne. Det kan være i skolen, med forældrene eller ordensmagten. Hash er så et godt valg at slappe af på, fordi man bliver så dejligt ligeglad med alt, og de voksne kan ikke umiddelbart se, at man er påvirket. I de perioder, hvor den unge forsøger at nedsætte forbruget af hash, øges indtaget af alkohol.

Alkohol og amfetamin

En udbredt form for blandingsmisbrug er alkohol og amfetamin. Kombinationen opleves som behagelig, fordi amfetaminen ophæver alkoholens sløvende effekt. De unge kan derfor drikke mere og i længere tid uden at falde i søvn. Unge, der især går efter denne form for blandingsmisbrug, vil typisk opleve at blive afhængige af amfetamin efter nogle år, hvorimod alkoholmisbruget ikke opfattes som et problem, selvom det er betydelige mængder, de indtager.

Alkohol og GHB

GHB (gamma hydroxy butyrat) også kaldet Fantasy er et gammelt kendt bedøvelsesmiddel, som ikke bruges mere på grund af dets bivirkninger som opkastninger og kramper. Stoffet påvirker hjernen på samme måde som alkohol og kan derfor erstatte eller supplere alkohol. De unge bruger stoffet, fordi de kan gå i byen uden at lugte af alkohol, hvilket er en fordel for at komme ind på diskoteker og barer. De unge oplever heller ikke at få tømmermænd på samme måde som af alkohol. GHB er ligeså afhængighedsskabende som benzodiazepiner. Problemet med GBH er også, at det let overdoseres, hvorved den unge kan risikere at miste bevidstheden og i værste fald holde op med at trække vejret.

Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag?

De unges ses sjældent i ambulatorierne eller andre steder i behandlingssystemet, fordi de ikke selv mener, at de har et problem. Men de har en misbrugsadfærd, som giver risiko for at udvikle afhængighed. Men det er vanskeligt at få en person i behandling, når vedkommende ikke mener at have behov for behandling. De unge tror selv, at de til enhver tid kan stoppe med at tage stofferne.

Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet

Der er ikke noget enkelt svar på, hvordan indsatsen over for de unges blandingsmisbrug bør intensiveres. Men der kan gives nogle forslag til løsningsmuligheder.

Generelt kan man forebygge tidlig alkoholdebut og et tidligt alkoholforbrug bl.a. gennem en indsats i forhold til forældre, skole og lokalsamfundet.

Indsatsen over for risikogrupper kan ske ved en tidlig indsats i skolen. Når man kommer op i for eksempel en niende klasse, har eleverne internt en god fornemmelse for, hvem der blandt kammeraterne har et større og anderledes rusmiddelforbrug end de andre. Anderledes forstået på den måde, at de drikker voldsommere, tåler mere, bliver mere fulde, ændrer personlighed under rusen og bliver mere ekstreme i deres reaktioner, når de er fulde. Denne gruppe unge har kimen til at udvikle et misbrug af alkohol eller stoffer senere i livet.

Da disse unge ikke selv mener, at de har et problem, kommer de ikke af sig selv i behandlingssystemet. Det er derfor nødvendigt med en tidlig indsats i form af dialog eller kontakt til denne gruppe unge. En rådgivning i forhold til brede trivsels- og livsstilsproblemer, herunder brug af rusmidler, kunne man integrere i de unges nærmiljø for eksempel på skolen. Man kunne også opsøge de unge i de festmiljøer, hvor de færdes, som for eksempel på byens diskoteker. Hvis man møder de unge på hjemmebane, vil det give en helt anden naturlig kontakt mellem konsulenter/behandlere og de unge, og konsulenterne/ behandlerne vil kunne erfare, hvad der rører sig i tiden, og hvad der er in i øjeblikket.

Samtidig vil det heller ikke være så grænseoverskridende for de unge at opsøge konsulenterne/ behandlerne på behandlingsstederne, hvis de allerede kender de voksne fra deres egne miljøer.

fortsættes


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |