Skip navigation


8.2 Personer med dobbeltbelastning

Alkoholisme og personlighedsforstyrrelse

fortsat fra forrige

Definition af målgruppen

Personer, som ud over deres alkoholmisbrug også har en personlighedsforstyrrelse, er en dobbeltbelastet alkoholmisbruger. Ved personlighedsforstyrrelser forstås her varige, dysfunktionelle træk ved personens tænkning, følelsesliv, adfærd og relationer til andre mennesker. Der kan for eksempel være tale om personer, der kan karakteriseres som anti-sociale, aggressive/sadistiske, masochistiske, paranoide, narcissistiske, passive/- aggressive. De kan også lide af tvangsmæssige handlinger m.v. Som følge af disse personlighedstræk vil de dobbeltbelastede alkoholafhængige ofte fremstå som mere tungt belastede end øvrige alkoholafhængige personer.

Der er ikke noget sikkert grundlag i faglitteraturen for en forståelse af et muligt samspil mellem alkoholproblemer og personlighedsforstyrrelser. Det fremstår derfor som uvist, om personlighedsforstyrrelserne har været til stede forud for – og eventuelt har været årsag til – udviklingen af alkoholproblemerne. Eller om personlighedsforstyrrelserne er kommet efter – og som et resultat af – udviklingen af alkoholafhængigheden.

Skøn over gruppens omfang

Omkring ti pct. af den almindelige voksne befolkning hævdes at have en personlighedsforstyrrelse. Alle undersøgelser peger på, at der i forhold til dette tal er en overrepræsentation blandt alkoholmisbrugere af personer med personlighedsforstyrrelser.

Det samlede middeltal for personlighedsforstyrrelser af såvel ambulante som døgnbehandlede alkoholklienter er 44 pct. Det fremgår af undersøgelser i en omfattende litteraturgennemgang. En ny dansk undersøgelse har fundet, at 1/3 af en gruppe ambulante klienter led af en personlighedsforstyrrelse. Tallet vurderes at være højere blandt klientellet på døgnbehandlingsinstitutionerne. Det skyldes en visitationspraksis i de fleste amter med, at de lettere klienter behandles ambulant og de tungere klienter henvises til døgnbehandling. En ny undersøgelse, foretaget på døgnbehandlingsinstitutionen Ringgården, viste, at syv ud af otte undersøgte klienter udviste tegn på mindst én personlighedsforstyrrelse, mens 65 pct. af klienterne havde mindst to.

Hvilken behandling tilbydes målgruppen i dag?

På de fleste danske ambulatorier og døgnbehandlingshjem omfatter klientudredningen ikke systematisk klinisk personlighedsudredning og/eller psykologisk testning. Dobbeltbelastede alkoholmisbrugere tilbydes derfor samme behandling som øvrige alkoholafhængige, dvs. ambulant eller døgnbehandling, hvor den terapeutiske strategi ikke er tilrettelagt efter klientens specifikke personlighedsforstyrrelse.

Hvilke særlige problemer er der med behandlingen af personer med dobbeltbelastning?

Personlighedsforstyrrelser hos alkoholmisbrugere øger risikoen for, at klienten ikke får udbytte af sin alkoholbehandling. Det skyldes, at en personlighedsforstyrrelse er en væsentlig komplicerende faktor i et behandlingsforløb. Dobbeltbelastede alkoholmisbrugere falder oftere fra, modarbejder oftere og skaber flere konflikter omkring sig. De kan også være så ustabile eller ængstelige, at ingen relevant behandling kan finde sted.

Det er efterfølgende svært for klienten at opnå og fastholde kontrol med misbruget – ud over vanskelighederne med at gennemføre behandlingen. En undersøgelse af personer, som sammen med deres alkoholmisbrug havde mindst én personlighedsforstyrrelse, viste, at næsten halvdelen havde tilbagefald inden for en opfølgning på tre måneder. Dette gjaldt kun for hver ottende af klienterne uden personlighedsforstyrrelse.

Forslag til opfyldelse af behandlingsbehovet

Behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser bør inddrage den enkelte klients personlighedsforstyrrelse. Et sådant initiativ kræver videreuddannelse af alkoholbehandlerne, så de får en forståelse, der er teoretisk begrundet. Det gælder en forståelse både af dynamikken i forskellige personlighedsforstyrrelser og evnen til at kunne udvikle hurtige, overkommelige og pålidelige metoder, der kan kortlægge den enkelte klients personlighed. Ligeledes skal behandlerne på baggrund af kognitiv metode trænes i at sammensætte den bedst mulige terapeutiske strategi. Det skal ske under hensyntagen til klientens særlige forstyrrelser i tænkning, adfærd og relationer til omverdenen.

Det kræver ikke mange flere ressourcer at opfylde disse krav til behandlingen, selvom der skal afsættes midler til oprettelse og drift af videreuddannelsen, og til de enkelte behandlingsinstitutioner til opkvalificering af de enkelte medarbejdere og indarbejdelse af nye rutiner vedrørende klientudredning.

Fortsættes


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055