Skip navigation


5. Storforbrug af alkohol

En indsats rettet mod gruppen af storforbrugere er nødvendig, hvis mængden af samfundsmæssige problemer relateret til alkohol skal reduceres, og hvis en udvikling mod alkoholafhængighed skal forebygges. En indsats, som primært er af forebyggende karakter, men som også omfatter en kort intervention i almen praksis samt en særlig indsats rettet mod de unge.

Hvornår er man storforbruger?

Som nævnt i kapitel 1 kan man indkredse storforbruget af alkohol på to måder. Man kan se på, hvor meget alkohol der drikkes, og man kan se på forbrugsmønstrene, altså hvordan der drikkes. På samfundsniveau er der påvist en højere risiko for død ved et alkoholforbrug på over 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Ud fra en sådan kvantitativ indfaldsvinkel kan storforbrugere defineres som de, der drikker over genstandsgrænserne på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Herfra skal fratrækkes den gruppe, der er afhængige af alkohol. Genstandsgrænserne er velegnet til at anslå omfanget af storforbrugere i samfundet, og de er en grov indikator for, hvornår det er relevant at se på sit eget alkoholforbrug.

Men genstandsgrænserne er ikke tilstrækkelige til at vurdere om enkelte individers alkoholforbrug er problematisk. Det er nødvendigt også at se på alkoholforbrugsmønstret, som omfatter: om man drikker dagligt eller meget på en gang; hvor og hvornår man drikker; antallet af situationer, hvor man drikker meget; hvad man laver, mens man drikker; hvilke risici man udsætter sig selv og andre for, når man drikker; hvem man drikker sammen med osv. De umiddelbare konsekvenser af at drikke en bestemt mængde alkohol vil være meget forskellige, afhængigt af hvordan man drikker. Alkoholforbrugsmønstret vil derfor have stor betydning for de umiddelbare problemer, som man oplever i forbindelse med beruselse, mens den gennemsnitlige mængde af alkohol om ugen primært har konsekvenser for de langsigtede helbredsmæssige skader.

Når man skal vurdere enkeltindividers forbrug, må man derfor både se på det gennemsnitlige alkoholforbrug og på konsekvenserne af forbruget. Ud fra en sådan kvalitativ indfaldsvinkel definerer man storforbruget som det forbrug, der giver høj risiko for at skade brugerens fysiske og psykiske sundhed, og som måske allerede i nogen grad har påvirket evnen til at fungere. Dog uden at der er tale om massive problemer eller afhængighed af alkohol.

Problemer i forbindelse med storforbrug

Storforbrugeren vil ofte selv være utilbøjelig til at vurdere sit alkoholforbrug som et problem, blandt andet fordi der vil eksistere mange eksempler på mennesker med et meget alvorligere alkoholforbrug med tydelige sociale og helbredsmæssige konsekvenser.

Men storforbrug af alkohol er forbundet med en lang række problemer. Nogle af de væsentligste tidlige problemer, som et storforbrug af alkohol kan medføre, er vanskeligheder i relationen til familien, herunder til børnene. Konsekvenserne for familien og navnlig børnene er forskellige afhængigt af alkoholforbrugsmønstret. For børnene er det afgørende, om alkoholforbruget betyder, at familiens dagligdag, traditioner og ritualer brydes på grund af alkoholforbruget. Tilsvarende betyder storforbruget ændringer i arbejdsindsatsen, som kan give anledning til problemer for den enkelte og for arbejdspladsen. I relation til beruselse kan der ske ulykker, som kan ramme den, der drikker eller andre. Endelig kan storforbruget medføre inddragelse i forskellige typer af lovovertrædelser.

Australske undersøgelser peger på, at store andele af det samlede antal ulykker og dødsfald i forbindelse med ulykker kan tilskrives alkohol: for eksempel faldulykker 34 pct., brandulykker 44 pct., drukneulykker 34 pct., vold og overfald 47 pct., selvmord 12 pct. (Australian alcohol guidelines, Alcohol Guidelines, 2001). I Danmark er 12 pct. af samtlige trafikuheld og 27 pct. af samtlige færdselsdrab alkoholrelaterede (Alkohol- og Narkotika statistik 2001). Som nævnt i kapitel 1 er der flere undersøgelser, der viser, at flertallet af de problemer, som finder sted på grund af alkohol, sker for mennesker, der drikker lige over genstandsgrænserne. En undersøgelse viser, at 84 pct. af de problemer, man fandt med relation til alkohol som for eksempel spirituskørsel, ulykker, skader i forbindelse med vold, arbejdspladsproblemer, kriminelle handlinger m.v., var at finde blandt de, der sagde, at de en ud af de seneste fire dage havde drukket mere end 5 genstande for mændenes vedkommende og 3-4 genstande for kvindernes vedkommende (Stockwell, 1998). Det hænger sammen med, at disse mennesker udgør en stor en gruppe, mens de mennesker, der har et afhængigt forbrug af alkohol og en meget større individuel risiko for skader, udgør en mindre gruppe.

Det er åbenlyst, at der skal fokuseres på gruppen af afhængige for at forbedre disse menneskers og deres pårørendes trivsel. Hvis man derimod ud fra en samfundsmæssig indfaldsvinkel også ønsker at reducere mængden af alkoholrelaterede problemer, er det gruppen af storforbrugere, der skal fokuseres på.

Et fokus på storforbrugeren er samtidig i forhold til den enkelte en støtte til at modvirke, at storforbruget udvikler sig til et afhængigt forbrug. Dette peger på, at en forebyggelsesstrategi både skal omfatte den brede gruppe af storforbrugere og de afhængige. Det peger også på, at det er vigtigt at begrænse det beruselsesorienterede alkoholforbrug.

Antallet af storforbrugere

9 pct. af kvinderne og 15 pct. af mændene, svarende til omkring 500.000 danskere, drikker over genstandsgrænserne på 21 genstande om ugen for mænd og 14 genstande om ugen for kvinder (Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2000). Med et skønnet antal alkoholafhængige på 200.000 er der således 300.000 storforbrugere af alkohol omfattende både de med et skadeligt forbrug og de med et forbrug, der endnu ikke har medført skader. Det er blandt unge mænd i aldersgrupperne under 25 år og mænd i aldersgrupperne fra 50 år til 60 år, at de største andele, som drikker over genstandsgrænserne, skal findes. Et tilsvarende mønster ses blandt kvinderne, hvor det også er blandt de unge under 25 år og de 50-60 årige, at der ses de største andele, der drikker over genstandsgrænsen. Det peger på, at storforbruget af alkohol er mindst i den periode af livet, hvor børn og arbejde fylder meget.

De unge storforbrugere

Danske unge har det største forbrug af alkohol i Europa (ESPAD 1995-1999) (jævnfør kapitel 1). I en ny undersøgelse (Monitorering af unges livsstil og dagligdag, Sundhedsstyrelsen og Kræftens bekæmpelse 2002) ses det, at 24 pct. af de 16-20 årige drenge og 14 pct. af pigerne i samme aldersgruppe drikker over de voksnes genstandsgrænser. 17,5 pct. af drengene og 11,4 pct. af pigerne drikker mere end genstandsgrænserne på en weekend. Og de unge drikker hyppigt: 81 pct. af drengene og 73 pct. af pigerne har drukket alkohol den seneste uge. Omkring 58 pct. af drengene og 36 pct. af pigerne har drukket over 5 genstande 3 eller flere gange den seneste måned og hele 10 pct. af de 16-20 årige drenge har drukket 10 gange eller mere inden for den seneste måned.

Der skal meget til, før de unge vurderer, at de er fulde. 37 pct. af drengene oplyste, at de drak mellem 8-14 genstande, sidst de var fulde og 15 pct. oplyste, at de drak mellem 15-21 genstande, sidst de var fulde.

På trods af dette massive overforbrug af alkohol hos en stor gruppe af de unge, vurderes det, at ganske få unge selv vil mene, at de har et problem med alkohol. Det hænger sammen med den gennemgående accept af et højt alkoholforbrug i den danske alkoholkultur og navnlig blandt unge.

Et højt forbrug af alkohol hos unge har sammenhæng med deres rygevaner og med deres tilbøjelighed til at eksperimentere med andre stoffer. Blandt de unge, der ryger dagligt, er det 40 pct., som drikker over genstandsgrænserne. For de unge, der ryger en gang imellem, er det 26 pct., mens det ligger på 18 pct. blandt de drenge, som slet ikke ryger. Hos pigerne er mønstret det samme. Mens det er 27 pct. af de dagligrygende piger, som drikker over genstandsgrænsen, er det kun 8 pct. af de piger, som ikke ryger.

På samme måde er det de unge, der har et højt forbrug af alkohol, som også ryger hash. 44 pct. af de drenge, der har røget hash inden for det seneste år, drikker over genstandsgrænsen. Blandt dem, der ikke har røget hash, er det kun 13 pct., der drikker over genstandsgrænsen. Blandt de piger, der har røget hash, drikker 26 pct. over genstandsgrænsen, mens det kun er 12 pct. af de piger, der ikke ryger hash. Lasternes sum er således ikke konstant. Tværtimod er den ene last befordrende for den næste.

De unge drikker for at blive beruset, og netop dette drikkemønster betyder, at de unge får en række både negative og direkte farlige oplevelser, fordi de har drukket så meget, at de mister overblikket og kontrollen med deres handlinger. De problemer de unge oplever i forbindelse med, at de drikker alkohol, spænder fra sociale problemer som skænderier, problemer med venner, forældre og lærere, til farlige og strafbare ting som problemer med politiet, spirituskørsel og ulykker. I forbindelse med at de har drukket alkohol, er der blandt de 16-20 årige drenge 17 pct., der har været udsat for en ulykke, 14 pct. der har været på skadestue, 15 pct. der har kørt spirituskørsel, 8 pct. der uønsket har taget stoffer og 32 pct. der har været i slagsmål. Blandt pigerne er det 12 pct., der har haft uønsket sex, 11 pct. der har været i slagsmål, 9 pct. der har været på skadestue, 6 pct. der uønsket har taget stoffer, og 9 pct. der har været udsat for en ulykke.

En indsats i forhold til de unges massive alkoholforbrug skal ikke alene forebygge disse negative og farlige oplevelser, men skal også forhindre, at de unge får etableret nogle alkoholvaner, som vil give dem et højt alkoholforbrug med risiko for afhængighed som voksne.

For at forebygge et storforbrug af alkohol skal der generelt gennemføres en forebyggende indsats for at moderere alkoholkulturen og en tidlig indsats for at sætte ind over for alkoholproblemer. De alment praktiserende lægers indsats vil her være af afgørende betydning

Tidlig indsats i almen praksis

Da de praktiserende læger har en meget bred kontaktflade til befolkningen, vil den praktiserende læge ofte møde mennesker med et storforbrug af alkohol, som endnu ikke har udviklet sig til afhængighed. De alment praktiserende læger har således gode muligheder for at gennemføre en tidlig indsats i forhold til alkoholproblemer. Der har derfor været interesse for at undersøge effekten af en tidlig kort intervention i almen praksis.

En alkoholintervention i almen praksis dækker ikke et fast forløb, men indeholder almindeligvis følgende elementer: Screening af patienter når det forekommer relevant, en grundig kortlægning af de patienters alkoholvaner, som er fundet ved screeningen, gennemgang af kortlægningsresultaterne sammen med patienten, omtale af sammenhængen mellem alkohol og skadevirkning, motivering af patienten til at ændre alkoholvaner, opstilling af mål m.v. Herefter gennemføres en opfølgende konsultation, hvor de satte mål vurderes og evt. justeres. Patienten kan som supplement få udleveret en selvhjælpspjece. Ud over disse elementer fremhæver undersøgelser, at en optimal kort alkoholintervention omfatter: At patienterne bliver gjort opmærksom på, at det er deres eget ansvar at beslutte og gennemføre en ændring af alkoholforbruget; at der beskrives ikke én, men flere måder at nedsætte forbruget på; at der er empati i rådgivningsstilen, og at patienten opmuntres til at tro på sin evne til at gennemføre ændringen af alkoholforbruget.

Undersøgelser viser, at en sådan korttidsintervention, hvis den gennemføres kvalificeret, kan medføre et markant fald i patienternes alkoholforbrug og i de problemer, som følger af forbruget (se kapitel 6). En alkoholintervention i almen praksis synes derfor at være en effektiv metode til at nedsætte alkoholforbruget for storforbrugere.

Som beskrevet i kapitel 4 er det imidlertid kun få danske læger, der rutinemæssigt spørger til deres patienters alkoholforbrug. Udenlandske undersøgelser har peget på lægens motivation, engagement og færdigheder som forudsætning for at tidlig opsporing og kort intervention gennemføres. Dette konkretiseres som: Parathed til at arbejde med patienters alkoholproblemer, forventning om belønning af denne indsats i form af succes og positiv feedback bl.a. fra kolleger, følelse af at man gør det rigtige og har den tilstrækkelige viden, tillid til at man er dygtig nok til at påtage sig dette arbejdsfelt samt fornemmelsen af, at det er legitimt at spørge til patientens alkoholforbrug.

Når de praktiserende læger i så begrænset omfang taler alkohol med deres patienter, kan det hænge sammen med, at den danske alkoholkultur placerer alkohol som en væsentlig værdi, og at alkoholforbruget betragtes som et privat anliggende i det omfang, konsekvenserne ikke er offentligt synlige. Når de praktiserende læger i Danmark ikke er tilbøjelige til rutinemæssigt at spørge om alkoholforbruget, kan det skyldes, at de frygter, at dette vil opfattes som en overskridelse af lægens beføjelser, og at det vil nedbryde tilliden mellem læge og patient. Det kan også hænge sammen med, at danske læger foretrækker at inddrage spørgsmålet om alkohol i en rådgivning, der tager udgangspunkt i de problemer, patienten kommer til lægen med.

Praktiserende Lægers Organisation/Dansk Selskab for Almen Medicin's forebyggelsesudvalg har udfærdiget en status- og hensigtserklæring for forebyggelse i almen praksis, hvor man problematiserer systematisk screening og rådgivning og gør sig til talsmænd for situationsbestemt og timet indsats i forhold til livsstilsfaktorer, herunder alkohol. Bl.a. fordi en sådan metode bedre tilgodeser det patientcentrerede udgangspunkt dvs., at der tages de spørgsmål op, som er væsentlige for patienten. Da der, som det ses af WHOunder- søgelsen, er mange barrierer for at gennemføre en sådan situationsbestemt rådgivning, når det gælder alkoholproblemer, vil en sådan indfaldsvinkel til alkoholintervention i almen praksis gøre behovet for uddannelse og træning af de praktiserende læger særlig påkrævet. En sådan uddannelse af de praktiserende læger kan beskrive de kulturelle barrierer for og give den tilstrækkelige viden om, hvordan der opnås et positivt samspil mellem læge og patient vedrørende arbejdet med alkoholproblemer. Samtidig skal der være opmærksomhed på, om der er specielle patientgrupper, der profiterer på en kort intervention i almen praksis, og om andre patientgrupper med fordel kan henvises til alkoholbehandlingsenhederne. Men selv en henvisning kræver, at den alment praktiserende læge er i stand til at opspore alkoholproblemet.

Skal der gennemføres en samfundsmæssig indsats for at begrænse storforbruget af alkohol, er det uomgængeligt, at de alment praktiserende læger motiveres til at tage spørgsmålet om alkohol op med deres patienter. En uddannelse heri kan være en del af en bredere sundhedspædagogisk indfaldsvinkel, der træner lægen i den motiverende samtale.

Forebyggelse på alkoholområdet i forhold til unge

Hos både drenge og piger stiger alkoholforbruget drastisk i perioden fra 16-17 år. Blandt de 16 årige drenge er det 32 pct., der ikke drak i sidste uge. Blandt de 16 årige piger er det 35 pct. Når de unge bliver 17 år, er det kun 19 pct. af drengene og 26 pct. af pigerne, der ikke har drukket. Tilsvarende er andelen af de, der drikker over voksengenstandsgrænserne 14 pct. blandt de 16-årige drenge og 27 pct. blandt de 17-årige. Blandt pigerne er det 6 pct. af de 16-årige og 18 pct. af de 17-årige.

Dette peger på, at der skal ske en indsats i den periode, hvor de unge forlader folkeskolen og overgår til ungdomsuddannelser som gymnasier, HF, tekniske skoler m.v. Denne overgang er præget af, at forældrenes samarbejde med skolen forsvinder, og at forældrene generelt er tilbøjelige til at lade de unge have et meget selvstændigt ungdomsliv. Spørgsmålet er, om det ikke i netop denne overgangsperiode, hvor så meget ændres for de unge, ville være relevant at fastholde et samarbejde mellem skole og hjem, bl.a. for at sikre nogle tryggere rammer for de unges omgang med alkohol. Såvel forældre til de unge i denne alder som ungdomsuddannelsesinstitutionerne må have et fokus på at fastlægge nogle modererende normer for de unges omgang med alkohol og deltage i at lægge nogle rammer om de unges fester. Rammer som begrænser deres forbrug.

Det vil være et stort fremskridt, hvis der kunne sikres tryggere festmiljøer, hvor unge under 18 år ikke får udskænket alkohol, og hvor der generelt sker en ansvarlig udskænkning.

Der er mulighed for at arbejde med at sikre nogle tryggere festmiljøer for de unge ved at gennemføre en strammere politik ved tildeling af alkoholbevillinger. Det kan ske ved, at det bliver lovpligtigt at have et bevillingsnævn i alle kommuner med et diskotek. Det kan også ske ved, at der kræves autorisation for at kunne nedsætte sig som restauratør eller diskoteksejer, og ved at bevillingsmyndighederne skal godkende personale, for eksempel bartenderne. Der kan videre udarbejdes et centralt register over bevillingshavere, hvilket vil gøre det lettere for bevillingsnævnene at sikre sig mod restauratører, der misligholder deres bevilling.

Tilsvarende kan proceduren for tildeling af alkoholbevilling strammes ved at kræve et personligt fremmøde ved tildeling af bevilling for på den måde at sikre sig mod stråmandsvirksomhed. Det vil samtidig kunne skabe grobund for en fremtidig positiv dialog mellem bevillingsmyndigheden og ansøgeren. Kortere bevillingsperioder vil endelig gøre det lettere at fratage de restauratører alkoholbevillingen, som viser sig at misligholde forudsætningerne for alkoholbevillingen. Det vil også medvirke til at undgå meget beruselsesorienteret druk blandt unge, hvis der indføres forbud mod aggressiv markedsføring som for eksempel happy hour.

Hvis unge allerede, fra de er 15 år, er i besiddelse af billedlegitimation, vil det fremme mulighederne for, at butikspersonalet kan sikre, at de ikke sælger alkohol til unge under 15 år. En sådan billedlegitimation vil også være anvendelig, når det skal sikres, at unge under 18 år ikke kommer ind på diskoteker.

De unges meget beruselsesorienterede drikkemønster kunne modereres ved at lægge begrænsninger på de unges tilgang til spiritus. Der er et stigende forbrug af spiritus blandt de danske unge, navnlig blandt piger. Problemet med de unges spiritusforbrug er, at det er særligt vanskeligt at kontrollere, hvor meget alkohol man drikker, når man blander spiritus med sodavand. En sådan blanding af sodavand og spiritus letter desuden overgangen fra barndommens søde læskedrikke til et voksent alkoholforbrug. Der er på det seneste fremkommet en række færdigblandede drinks i sodavandsflasker med en styrke på 5,6 pct. Disse har fået en meget stor udbredelse.

På den baggrund foretog Sundhedsstyrelsen en undersøgelse af forældres holdning til en ændring af aldersgrænsen for salg af alkohol til unge fra 15 år til 18 år. Det viste sig, at 47 pct. af forældrene mente, at aldersgrænsen for salg af alkohol generelt skulle hæves til 16, 17 eller 18 år, mens 47 pct. mente, at den skulle forblive på 15 år. I forhold til spiritus mente 68 pct. af forældrene, at aldersgrænsen skal hæves til 16,17 eller 18 år. 46 pct. mente, at aldersgrænsen skulle være 18 år. Der er således en bred voksenopbakning for en opstramning af aldersgrænsen for salg af spiritus til unge. I den samme undersøgelse viste det sig, at 74 pct. af forældrene var tilhængere af billedlegitimation til unge, så det bedre kan sikres, at der ikke sælges alkohol til unge under 15 år.

Selvom mange unge kunne have behov for rådgivning på alkoholområdet, opsøger de ikke denne rådgivning. Indsatsen i forhold til disse unges alkoholforbrug vil derfor være initiativer, der integrerer muligheden for rådgivning i forhold til bredere trivselsproblemer i den unges dagligdag og nærmiljø. På denne måde kan mere legitime problemer i relation til skole, stress, fravær, trivsel m.m. være en indgang til at få en dialog om forbruget af alkohol. En sådan rådgivning kunne eventuelt integreres på ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

De unges alkoholforbrug vil herudover primært skulle påvirkes gennem en indsats rettet imod ændringer i alkoholkulturen som sådan og gennem en ændring af de voksnes og navnlig forældrenes omgang med alkohol.

Konklusion

Der er omkring 300.000 storforbrugere af alkohol i Danmark. En uforholdsmæssig stor andel af den samlede mængde af ulykker i forbindelse med trafik, vold, brand, drukneulykker o.lign. skyldes beruselse blandt storforbrugere. Samtidig kan storforbrug af alkohol være forstadiet til et afhængigt forbrug. Derfor er en forebyggende indsats rettet mod storforbrug, herunder en indsats rettet mod beruselse og risikosituationer, et væsentligt indsatsområde. De alment praktiserende læger har en nøglefunktion, da en kvalificeret kort intervention i almen praksis har en effekt. Da de unge udgør en stor gruppe blandt de beruselsesorienterede storforbrugere, er det vigtigt med en indsats i denne gruppe. En indsats skal være bredspektret og skal navnlig sigte på, at de voksne, der medvirker til at skabe rammer for de unges liv, bliver opmærksomme på behovet for at reducere de unges alkoholforbrug. Det kan for eksempel ske gennem forældres normsætning, alkoholpolitikker og rådgivning på uddannelsesinstitutionerne og gennem skabelse af tryggere festmiljøer for de unge.


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |