Skip navigation


3.1 Eksempler på amternes mere omfattende ambulante tilbud og dagtilbud

Kapitel 3 fortsat

fortsat fra forrige

Praksis i Fyns Amt er, at der efter en eventuel afrusning (som oftest i ambulant regi) foretages en systematisk og metodisk udredning med henblik på at vælge den rigtige behandling - dvs patient-behandlingsmatchning. Målet er, at alkoholafhængige med forskellige problemer og karakteristika samordnes (matches) med forskellige former for intervention med henblik på at opnå optimal effekt. Herefter visiteres personen til behandling, som enten kan bestå af ambulante evidensbaserede tilbud som familieterapi, individuel kognitiv terapi, kontraktbehandling eller støttende samtaler, eller personen visiteres til døgn- eller dagbehandling, hvis denne ikke skønnes at kunne profitere af behandling i ambulant regi. Døgnbehandlingen bliver koordineret med efterfølgende ambulante forløb. Et væsentligt aspekt er desuden fokus på personens motivation til behandling. Alle behandlingstilbud indledes derfor med motiverende samtaler, så der ikke blot er tale om matchning mellem patientkarakteristika og behandlingstilbud, men også matchning til personens parathed i forhold til behandling.

Nogle amter tilbyder dagbehandling, mest for den sværere gruppe af alkoholafhængige. Disse tilbud er ofte kombineret med sociale støtte- og omsorgstilbud. Tilbudene kan være af flere ugers varighed. Dagtilbudene er således ofte en udvidelse af den ambulante behandling til også at omfatte undervisningstilbud og aktivering over for personen. Der er i nogle amter etableret tilbud til forskellige målgrupper: Unge, kvinder, gravide, familier, pårørende m.m.

Frederiksborg Amt har igangsat dagbehandlingsforløb af 7 ugers varighed. Målsætningen er at give personerne redskaber til at forstå sammenhænge mellem følelser og adfærd på et konkret plan. Der fokuseres på konkrete løsningsstrategier med inddragelse af personens egen kompetence og ressourcer. Det er ligeledes målsætningen, at den enkelte får en oplevelse af og erfaring med at blive i stand til at mestre de situationer og mønstre, der hidtil har udløst en uønsket adfærd. Herigennem skal personen opnå et større selvværd baseret på en realistisk tiltro til egen formåen. Tilbudet henvender sig til borgere, der for manges vedkommende er karakteriseret ved at være psykisk skrøbelige, og hvor der skønnes at være behov for sammenhængende forløb med henblik på at kunne fastholde den alkoholafhængige i et behandlingsforløb.

Århus Amt har etableret intensiv dagbehandling. Den består af intensiv gruppebehandling, hvor der dagligt arbejdes med at give de alkoholafhængige indsigt i alkoholmisbrug – både på et alment og et individuelt plan. I den intensive dagbehandling er der bl.a. fokus på drikkemønstre, udvikling i klientens misbrug, adfærd og konsekvenser, kortlægning af misbrugsmønstre, tanker, m.v. samt tilbagefaldsforebyggelse. Denne ydelse har en varighed af 4 uger, 4-5 dage om ugen.

Det er vanskeligt at vurdere tyngden i tilbudene. De spænder fra kvartalsvise korte støttesamtaler suppleret med behandling med antabus til et mere intensivt ambulant forløb og/eller dagtilbud, hvor forskellige behandlings- og/eller støtte- og omsorgstilbud sammensættes til en helhed. Men generelt kan det siges, at behandlingstilbudet er meget forskelligt fra amt til amt.

Mange steder har ambulatorierne kort åbningstid, personalet er fåtalligt, og afstanden mellem de enkelte ambulatorier er stor.

Antal personer i døgnbehandling i amterne
 
Amt 1999 2000 Antal ambulante behandlinger
      i 2000 pr. 10.000 personer
      over 18 år
HS-regi 47 44 0,89
Københavns Amt 134 142 2,96
Frederiksborg Amt 61 42 1,49
Roskilde Amt 62 50 2,78
Vestsjællands Amt 54 47 2,04
Storstrøms Amt 8 14 0,68
Bornholms Amt   5 1,44
Fyns Amt 136 100 2,78
Sønderjyllands Amt 48 49 2,52
Ribe amt 9 10 0,59
Vejle Amt 14 18 0,67
Ringkjøbing Amt 10 7 0,34
Århus Amt 108 70 1,40
Viborg Amt 3* 10* 0,56
Nordjyllands Amt 51 44 1,17
       
*Viborg Amt anvender herudover Nørbygård, der er et beskyttet pensionat og drives efter § 94 i Serviceloven.Amtet visiterede henholdsvis 83 og 80 i 1999 og 2000 til alkoholbehandling på den pågældende institution.

Enkelte ambulatorier og dagbehandlingstilbud anvender Minnesota-modellen som behandlingsform.

Døgnbehandlingstilbudet

Døgnbehandling forstås som en særlig intensiv behandlingsindsats over en begrænset periode, og hvor den alkoholafhængige bor på behandlingshjemmet.

Døgnbehandlingskapaciteten i Danmark (her forstået som de institutioner, der oftest benyttes af amterne) består af 5 behandlingsinstitutioner, som er drevet af frivillige foreninger i tilknytning til Blå Kors Danmark og KFUMs Sociale Arbejde i Danmark med i alt 94 pladser og af 5 behandlingsinstitutioner, organiseret under Professionelle Minnesota- Behandlingscentre i Danmark (S.P.M.D) med omkring 120 pladser. Herudover findes der en række selvstændige behandlingshjem, der ligeledes yder alkoholbehandling. Endelig findes også en række andre institutioner, hvor den primære sociale og pædagogiske indsats kombineres med alkoholbehandling.

Det vurderes, at den samlede kapacitet ligger på 18 til 25 behandlingshjem med ca. 250 pladser. Arbejdsgruppen har forsøgt at foretage en sammenligning mellem udbudet af behandlingstilbud i Danmark og udbudet i Norge og Sverige. Det har imidlertid vist sig ikke at være muligt at lave en sådan sammenligning, fordi behandlingssystemet er organiseret anderledes i Norge og Sverige end i Danmark. Det er således ikke muligt at opgøre antallet af behandlingsinstitutioner, som udelukkende behandler alkoholmisbrugere, idet der er i de to andre lande ikke skelnes mellem institutioner, som behandler narkomisbrugere og alkoholmisbrugere. Ligeledes har man i Norge og Sverige andre former for behandlingsinstitutioner, som man ikke kender i Danmark.

Dog kan det konstateres, at samlet set er behandlingskapaciteten i både Norge og Sverige betydelig større end i Danmark. En mindre del af døgnbehandlingen gennemføres via amternes egne institutioner. Enkelte amter har etableret egne døgnbehandlingspladser efter Sygehusloven. Det gælder Århus og Nordjyllands amter. Københavns Amt har etableret døgnbehandling via driftsoverenskomst med Blå Kors i Tåstrup.

I 1999 modtog omkring 750 personer et tilbud om døgnbehandling. I 2000 var det omkring 700 personer.

Mulighederne for at få et døgnbehandlingstilbud er øget i perioden fra 2001 til 2004, fordi Folketinget i denne periode har bevilget 20 mio. kr. årligt fra satspuljemidlerne til styrkelse af behandlingsindsatsen. Satspuljemidlerne er penge, som partierne bag satspuljeforliget hvert år afsætter til bl.a. en styrkelse af indsatsen på det sociale område. I 2001 og 2002 er 15 mio. kr. afsat til fripladser til døgnbehandling på 8 forskellige behandlingshjem for de svageste alkoholmisbrugere. Amterne kan henvise til disse fripladser efter først til mølle princippet.

Følgende private behandlingstilbud anvendes ofte af amterne:

Blå Kors behandlingshjem Bjæverskov.

Ringgården.

Sydgården.

Blå Kors behandlingshjem Egåhus.

Blå Kors behandlingshjem og Ambulatorium i Tåstrup.

Behandlingscentret Tjele
(Minnesota-modellen).

Den Selvejende Institution Taarup
BehandlingsCenter (Minnesota-modellen).

Majorgården (Minnesota-modellen).

Fontana Behandlingscenter
(Minnesota-modellen).

Helioscentret (Minnesota-modellen).

På Internettet er de enkelte institutioner nærmere beskrevet.

Eksempler på døgnbehandlingstilbud

I Århus Amt er kerneydelsen i døgnbehandlingen et 6-ugers gruppebehandlingsforløb. Døgnbehandlingen omfatter bl.a.:

  • Motivationsarbejde
  • Mestring af drikketrang
  • Mestring af tilværelsen som rusfri
  • Tilbagefaldsforebyggelse/-mestring
  • Konsekvenser af fortsat misbrug
  • Identificering af risikosituationer m.v.

Ud over den deciderede misbrugsbehandling indeholder et døgntilbud elementer af motion, undervisning og temagrupper.

Ud over 6-ugers forløbene gives 1-uges behandlingstilbud til klienter, der i en periode på mellem 3 og 12 måneder efter deltagelse i et 6-ugers forløb har behov for at bearbejde nederlag og/eller sejre. Der er tale om et intensivt gruppetilbud, hvor der arbejdes individuelt med den enkeltes erfaringer efter udskrivning fra 6-ugers forløbet.

Blå Kors' døgnbehandling, der drives via driftsoverenskomst med Københavns Amt, er differentieret i fire grundbehandlingsmodeller af forskellig varighed på henholdsvis 3, 4 og 6 måneder. Behandlingsmålet er total afholdenhed. Behandlingsindholdet indbefatter psykisk, social og fysisk genoptræning og udvikling samt støtte og eventuelt vejledning i eksistentielle spørgsmål.

Der findes en række behandlingshjem, som arbejder efter Minnesota-modellen. Det er et behandlingsprogram, der er bygget op omkring Anonyme Alkoholikeres (AA) tankegang og de tolv trin.

Behandlingen består af primærbehandling for den kemisk afhængige, familieprogram for pårørende og fælles efterbehandling. Alle behandlingens elementer er vigtige for et godt resultat.

Primærbehandlingen varer 6 uger, hvor den alkoholafhængige bor på behandlingshjemmet. Programmet omfatter:

  • Gruppeterapi med gruppens alkoholterapeut
  • Gruppeterapi med psykolog
  • Foredrag fælles med alle grupper
  • Undervisningsfilm
  • Varierende individuelle opgaver
  • Gruppearbejde i selvstyrende grupper
  • Individuelle samtaler med egen terapeut og med psykolog
  • Diverse praktiske opgaver, eksterne AA-møder og socialt samvær
  • Individuel familiesamtale med egen terapeut og familieterapeut
  • Særskilt mande-kvindegruppe én gang pr. uge med terapeut
  • Afspænding én gang pr. uge.

Adgangen til døgnbehandling

Som nævnt i kapitel 2 har en person, der af egen praktiserende læge eller en anden læge har fået en henvisning til døgnbehandling for alkoholmisbrug, i princippet frit valg til de behandlingshjem, som i dag er omfattet af Sygehuslovens regler om frit valg til alkoholbehandling. Det drejer sig om det amtsligt ejede Foldbjergcenteret i Nordjyllands Amt, en institution for alkoholmisbrugere i Århus Amt samt Blå Kors i Taastrup, som har driftsoverenskomst med Københavns Amt.

På alle andre behandlingshjem kræves, at et amt eller en kommune har visiteret til behandlingen og dermed indvilget i at betale for den.

Den amtslige visitation til døgnbehandling finder typisk sted i et visitationsudvalg. Det mødes en eller flere gange om måneden og træffer beslutning om døgnbehandling på baggrund af indstilling fra alkoholambulatoriet. Visitationsudvalget er ofte sammensat af en repræsentant fra ambulatorierne, lægelige repræsentanter samt en medarbejder fra amtets forvaltning. Det er ofte en forudsætning, at ambulant behandling har været forsøgt forud for døgnbehandling. Der er dog også amter, hvor behandlingen indledes med døgnbehandlingen, hvis udredningen indikerer, at dette er den rette behandling. Dette gælder bl.a. Fyns Amt.

Amterne har ofte indgået aftale om et antal pladser inden for en økonomisk ramme, som visitationsudvalget kan handle indenfor. Eller der foreligger en aftale mellem amtet og en privat behandlingsinstitution om løbende at kunne visitere til et antal pladser. Det betyder, at det ikke nødvendigvis altid er personens behov for døgnbehandling, der er afgørende for den behandlingsform, som vælges. I stedet er det den i forvejen fastsatte økonomiske ramme, der tit sætter grænsen for, hvem der kan få tilbudt døgnbehandling.

Skønt det er et amtsligt ansvar at tilvejebringe behandling for alkoholmisbrug, finansierer kommuner, privatpersoner og arbejdsgivere døgnbehandling i en vis udstrækning. En undersøgelse gennemført af Videnscenter om Alkohol viser, at over halvdelen af kommunerne yder tilskud til døgnbehandling efter den sociale lovgivning. Tilskud til alkoholbehandling ydes for eksempel efter Servicelovens § 86 eller Aktivlovens § 82, hvis det er en forudsætning for anden social indsats.

Nogle arbejdsgivere har tegnet sundhedsforsikringer, som indeholder tilbud om alkoholbehandling for medarbejderne. Sådanne sundhedsforsikringer findes dog kun i begrænset omfang, idet det for langt de fleste virksomheder er billigere at betale for alkoholbehandling fra gang til gang frem for at tegne en forsikring for alle ansatte i virksomheden.

Når både kommuner og arbejdsgivere finansierer alkoholbehandling, selvom det er et amtsligt ansvar, så kan det være et udtryk for, at det amtslige tilbud ikke er kendt eller vurderes som utilstrækkeligt enten i omfang eller kvalitet.

Endelig må det konstateres, at der synes at være en vis tradition for at regulere anvendelsen af døgnbehandling ved brug af ventelister.

Øget adgang og frit valg

Hvis man er syg, henvender man sig til en læge. Men der er ikke på tilsvarende måde en umiddelbar motivation for at henvende sig til alkoholbehandlingssystemet, hvis man har problemer med alkohol. Det hænger ofte sammen med manglende erkendelse af problemet, og at det generelt betragtes som et udtryk for svaghed at have alkoholproblemer. Samtidigt gør denne stemplende holdning alkoholproblemer til et tabu. Konsekvensen er, at det varer meget længe, før den enkelte selv tager initiativ til at søge hjælp for et alkoholproblem 4 . Samtidig betyder den manglende opmærksomhed på alkoholproblemer fra den praktiserende læge og andet frontpersonales side, at personer med alkoholproblemer ikke konfronteres med deres uhensigtsmæssige adfærd. Det betyder, at de fysiske, psykiske og sociale skader for den drikkende og familien bliver omfattende, før der sættes ind med behandling. På et så fremskredet tidspunkt kræver det en meget større indsats at komme ud af et alkoholmisbrug.

For at imødegå disse barrierer mod at modtage den nødvendige behandling, skal det være så nemt som muligt at få et kvalificeret behandlingstilbud, som modsvarer den enkeltes behov. Tilbudet skal være kendt, og det skal være nemt tilgængeligt. Det skal endvidere være kendt som kvalificeret, og der skal være gode muligheder for at vælge netop den form, som den enkelte er motiveret for at indgå i.

Kvantiteten og kvaliteten af det ambulante tilbud skal derfor udbygges. Amternes alkoholbehandlingssystemer skal være den faglige base for at kunne yde rådgivning og vejledning til den øvrige social- og sundhedssektor. Endvidere er det vigtigt, at der i den amtslige planlægning sikres den bredest mulige vifte af tilbud i det enkelte amt. Det vurderes, at den alment praktiserende læge er en væsentlig ressource, der i højere grad kan gå ind og være bindeled mellem borgere med alkoholproblemer og behandlingssystemet. Eventuelt kan der etableres et særligt uddannet korps af praktiserende læger, der kan understøtte praksissektoren i den tidlige intervention. Dette skal ligeledes sikre en hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne.

Formelt er døgnbehandling på et behandlingshjem efter Sygehuslovens § 16 omfattet af borgerens frie valg til behandling, men kapaciteten modsvarer langt fra behovet.

At behandlingen reelt ikke er frit tilgængelig skyldes som nævnt, at kun 3 behandlingshjem er omfattet af Sygehuslovens regler om frit valg til alkoholbehandling, nemlig to amtsligt ejede behandlingshjem og et hjem med overenskomst med et amt. De øvrige behandlingshjem, som er en del af det offentliges tilbud, er alle private behandlingshjem, som har en eller anden form for pladskøbsaftale med et eller flere amter. Her gælder det frie sygehusvalg ikke.

For langt de fleste sygdomsbehandlinger gælder det frie sygehusvalg. Det vil for eksempel sige, at en hoftepatient frit kan vælge, på hvilket sygehus i landet vedkommende vil have indopereret en ny hofte. En patient, som lider af skrumpelever på grund af for stort indtag af alkohol, kan ligeledes vælge, på hvilket sygehus vedkommende vil behandles for denne lidelse. Derfor er det ikke helt logisk, at der ikke reelt er frit valg til behandling for alkoholmisbrug, som er den "lidelse" eller "sygdom", som er årsagen til, at misbrugeren behøver behandling for sin skrumpelever, navnlig da den type behandling kræver stor individuel motivation.

I forbindelse med satspuljeforliget for år 2000 blev det fra politisk hold tilkendegivet, at der skulle være lettere adgang til døgnbehandling, idet der blev afsat 15 mio. kr. årligt i 2001 og 2002 til behandling på private behandlingshjem. Man ønskede således fra politisk side at øge antallet af behandlingspladser på de private behandlingshjem og at opprioritere døgnbehandlingen. Disse pladser er ikke omfattet af det frie valg efter sygehuslovens § 16. Der er endnu ikke taget stilling til fordeling af midlerne for 2003 og 2004.

Let adgang til behandling forudsætter, at det sundhedspersonale m.v., som hjælpen søges hos, har kendskab til de eksisterende behandlingstilbud, hvilket betyder, at sundhedspersonalet skal have information om, hvilke behandlingsmuligheder, der er. Samtidig skal en lægehenvisning til alkoholbehandling give adgang til frit valg af behandlingsinstitution. Det betyder, at den praktiserende læge, læger på sygehuset og personalet på ambulatoriet skal have reel mulighed for at henvise til døgnbehandling, hvis der skønnes at være behov for dette. Og det betyder, at en lægehenvisning skal give adgang til døgnbehandling på det behandlingshjem, som den alkoholafhængige ønsker at komme i behandling på.

En sådan ordning forudsætter synlighed og kendskab til de behandlingsmuligheder, der foreligger, samt metoder til afklaring af indikation for henholdsvis ambulant- og døgnbehandling. Og den stiller krav om et tæt netværk mellem ambulatorierne, de praktiserende læger og læger i sundhedsvæsenet i øvrigt, således at der sikres sammenhæng og fælles krav til visitation under de givne økonomiske rammer.

En sådan ordning forudsætter imidlertid også, at der fra det offentliges side stilles krav til kvaliteten af den behandling, der foregår på de behandlingshjem, som der gives fri adgang til. Det foreslås derfor, at der etableres et godkendelsessystem, således at en række behandlingshjem godkendes til at være omfattet af det frie valg til alkoholbehandling. En form for godkendelsessystem er allerede etableret i forbindelse med fordelingen af satspuljemidlerne til alkoholbehandling for de fire Minnesotahjem, de to behandlingshjem under Blå Kors Danmark og de to behandlingshjem under KFUM's Sociale Arbejde i Danmark, som har fået del i de etablerede fripladser. Et godkendelsessystem vil endvidere sikre, at der på landsplan kan fastsættes en overordnet ramme for antallet af døgnbehandlingspladser, en ramme, der kan justeres, hvis der viser sig at være et større eller mindre behov for døgnbehandling.

Den samlede vurdering af behovet for antallet af behandlingspladser på landsplan vil Sundhedsstyrelsen kunne foretage, ligesom Sundhedsstyrelsen vil kunne opstille de faglige kriterier for at opnå godkendelse. Den endelige godkendelse af behandlingshjemmene vil kunne ligge i amterne. Et godkendelsessystem er i øvrigt allerede etableret på narkobehandlingsområdet, hvor de enkelte amter godkender bosteder til voksne narkomaner i behandling.

Problemet ved at øge muligheden for frit valg til behandling kunne imidlertid være, at antallet af personer, der blev henvist til døgnbehandling, steg med store omkostninger for amterne til følge. Et tæt samspil mellem ambulatorierne og visiterende læger i amtet om kriterier for visitation kan her være et styringsinstrument. I en alkoholkultur som den danske, hvor misbrug er stigmatiserende, må det dog antages, at der ikke vil være mange uden behov for døgnbehandling, der vil vælge dette behandlingstilbud, hvis der samtidig er et ambulant tilbud med en tilsvarende kvalitet.

Konklusion

Det kan konkluderes, at kapaciteten for så vidt angår ambulant- og døgnbehandling er præget af begrænsede ressourcer. Trods en stigning i de afsatte ressourcer står indsatsen ikke mål med det skønnede behov for ambulant- og døgnbehandling. Det vurderes, at der er et generelt behov for styrkelse af såvel kvantitet som kvalitet i tilbudene. Tilbudene bør ligeledes være let tilgængelige og kendte og dermed i det enkelte amt understøtte en hensigtsmæssig adgang til alkoholbehandling. Endelig foreslås det, at den frie adgang til døgnbehandling øges, hvilket forudsætter metoder til afklaring af indikation for henholdsvis ambulant og døgnbehandling. Dels etablering af landsdækkende faglige kriterier for god behandling og dels at der i det enkelte amt etableres et netværk mellem ambulatoriet og visiterende læger i amtet.

Fodnoter

4 Ifølge Mulford (1977) søger en alkoholmisbruger typisk behandling, når hun/han har drukket i 7,3 år, har modtaget bebrejdelser fra de nærmeste i 6 år og selv har talt om sit behandlingsbehov i 3 år.

 


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055