Skip navigation


2. Ansvarsfordelingen på alkoholområdet

Afhængigt af hvilke problemer overforbrug af alkohol medfører, og af hvordan og i hvilke sammenhæng de viser sig, er amter og kommuners indsats reguleret af henholdsvis Sygehusloven, Sygesikringsloven, Serviceloven, Aktivloven, Retssikkerhedsloven og Folkeskoleloven. Det kræver en høj grad af samarbejde og koordination mellem kommuner og amter samt samarbejde på tværs af de forskellige sektorer.

Forebyggelse

Forebyggelse og tidlig indsats er en opgave for både amter og kommuner. Lovgrundlaget for den forebyggende indsats i amterne er dels Sygehusloven, dels Retssikkerhedsloven, der beskriver amternes forpligtelse til at yde kommunerne faglig bistand i forbindelse med kommunernes tiltag inden for forebyggelse.

Amternes indsats er koncentreret om en række aktiviteter, der knytter sig til oplysnings- og vidensformidling på tværs af kommunegrænser. Aktiviteterne er rettet mod den brede befolkning og specielt mod børn og unge i folkeskolen. Endvidere udvikles og gennemføres forebyggelsesaktiviteter sammen med det landsdækkende niveau primært i forbindelse med Sundhedsstyrelsens årlige Uge 40-kampagne. Endelig arbejdes der med at støtte arbejdspladserne i at gennemføre en alkoholpolitik.

Samtlige amter har ansat alkohol- og narkotikakonsulenter, der bl.a. står for at koordinere amternes forebyggende aktiviteter.

Den forebyggende indsats i kommunerne er beskrevet som en generel rådgivningsforpligtelse i henhold til Serviceloven. Den kommer til udtryk i bl.a. SSP-samarbejdet samt i den forebyggende indsats, der følger af Folkeskoleloven.

Den kommunale indsats koncentreres om det nære miljø og består bl.a. af opsøgende arbejde på gadeplan, hvor kommunale forebyggelsesmedarbejdere, eventuelt i samarbejde med forældre, opsøger børn og unge og derved er synlige i gadebilledet.

Samspillet mellem den forebyggende indsats i amter og kommuner er meget forskellig. I nogle amter tages afsæt i SSP-samarbejdet. I andre amter er der etableret arbejdsdeling, hvor kommunerne står for det nære opsøgende arbejde. Her supplerer amterne indsatsen med særlige vidensfunktioner og gennemførelse af kampagner, der går på tværs af kommunerne.

Alkoholbehandling

Amternes væsentligste opgave på alkoholområdet er deres ansvar for behandlingsindsatsen i henhold til Sygehusloven, se kapitel 3.

Hvis man af egen praktiserende læge eller en anden læge har fået en henvisning til døgnbehandling for alkoholmisbrug, er der i princippet frit valg til de tre behandlingshjem, som i dag er omfattet af Sygehuslovens regler om frit valg til alkoholbehandling. Denne fortolkning af Sygehuslovens regler om frit valg til alkoholbehandling blev fastslået i et fælles brev 29. november 1995 fra Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen. Heri siges det, at der er frit valg til alkoholbehandling på en offentlig sygehusafdeling, amtskommunal behandlingsinstitution eller ikke-offentlige institutioner med driftsoverenskomst med et amt. Personer, der af en læge er henvist til indlæggelse til behandling for alkoholmisbrug, kan således vælge frit mellem sådanne behandlingssteder, uanset hvor i landet patienten bor.

Kommunerne kan i visse tilfælde yde alkoholbehandling til enkelte klienter eller borgere efter Service- og Aktivlovens bestemmelser. Det kan de, hvis behandlingsindsatsen er en forudsætning for, at kommunen kan yde anden social ydelse, og kommunen skønner, at amtets tilbud i det pågældende tilfælde ikke er tilstrækkeligt.

Efterbehandling og social opfølgning

Kommunerne har i henhold til Service- og Aktivloven hovedansvaret for efterbehandling/- værn og sociale støttetilbud til personer med nedsat sociale, fysiske eller psykiske funktionsevner. Det gælder samtidig personer med alkoholproblemer, personer, der er på vej ud af afhængigheden og endelig til disses eventuelle pårørende.

Efterbehandlingen kan i henhold til Serviceog Aktivloven for eksempel bestå i ophold i et botilbud, tilbud om personlig omsorg og pleje m.v. i eget hjem, støtteperson m.v. Den kan endvidere bestå i tilbud om beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværsaktiviteter eller et tilbud om aktivering.

Efter Aktivloven er alle kontanthjælpsmodtagere principielt omfattet af ret og pligt til at modtage et aktiveringstilbud, som er tilpasset deres forudsætninger og behov. Det betyder, at kommunen kan oprette specielle aktiveringstilbud til mennesker med alkoholproblemer og tilpasset deres specielle behov. Ved etablering af sådanne revalideringsforløb kan amtet inddrages med behandlingsfaglig viden.

Når det gælder ansvaret for indsatsen for børn og unge og særlige tilbud til børnefamilier, har kommunerne det primære ansvar. I forhold til familier med alkoholproblemer – enten hos forældrene eller den unge – kan der gives forskellige tilbud spændende fra tilbud i hjemmet til anbringelser uden for hjemmet. Når det gælder støttetilbud til børn og unge under 18 år, inddrages amternes støttetilbud efter anmodning fra kommunen.

Sygehuslovens § 16:

Amtskommunerne driver behandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere i det omfang behandlingen ikke finder sted på psykiatriske hospitaler eller afdelinger. Den enkelte amtskommunes behandlingstilbud skal i fornødent omfang omfatte døgnbehandling uden for psykiatrisk hospital eller afdeling samt behandling, der særlig sigter på kvinder.

Stk. 2. Behandling og rådgivning på amtskommunens behandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.

Stk. 3. En amtskommune kan indgå aftale med en privat institution eller forening om driften af behandlingsinstitutioner for alkoholmisbrugere.

Stk. 4. Behandling på institutioner for alkoholmisbrugere er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor, og uanset om behandlingen sker ved indlæggelse på behandlingshjem eller ambulant. Ved indlæggelse på et behandlingshjem uden for den amtskommune, hvor patienten bor, kan bopælskommunen afkræve de med behandlingen forbundne udgifter.

Stk. 5. Amtskommunen yder faglig bistand til kommunale støtteforanstaltninger efter behandling for alkoholmisbrug samt kommunale foranstaltninger til forebyggelse af alkoholmisbrug.

Forebyggelse Lovgrundlag: Behandling Lovgrundlag: Efterbehandling/- social opfølgning Lovgrundlag: Planlægning Lovgrundlag: Amt Sygehuslovens § 16, stk. 5. Retssikkerhedslovens § 42, stk. 2. Døgn Ambulant Amtet har ansvar for behandling efter Sygehuslovens § 16. Efterbehandling/social opfølgning Rådgivning efter Servicelovens §§ 69 og 70. Beskyttet beskæftigelse og dagtilbud efter Servicelovens §§ 87 og 88. Midlertidige botilbud efter Servicelovens §§ 81, 88 og 94. Revalidering efter Aktivlovens §§ 48 og 68. Amt Sygesikringslovens § 27 a. Retssikkerhedslovens § 42, stk. 2 og 3. Kommune Servicelovens §§ 3 og 6. Retssikkerhedslovens § 42, stk. 2. Folkeskolelovens § 7. Døgn/ambulantbehandling Kommunen kan iværksætte behandling efter Servicelovens § 86 eller Aktivlovens § 82, såfremt det vurderes at være nødvendigt for at fremme en anden social indsats. Efterbehandling/social opfølgning Rådgivning efter Servicelovens § 68. Foranstaltninger for børn og unge efter Servicelovens § 40. Hjælp i hjemmet efter Servicelovens §§ 71 ff. Dagtilbud efter Servicelovens §§ 87, stk. 4 og 88, stk. 3. Midlertidige botilbud efter Servicelovens § 91 og eventuelt § 86. Aktivering efter Aktivlovens § 11. Revalidering efter Aktivlovens § 46. Forsørgelsesydelser efter Aktivlovens § 25. Kommune Sygesikringslovens § 27 a. Retssikkerhedslovens § 42, stk. 2 og 3.

Amterne yder i henhold til Service- og Aktivloven en række supplerende tilbud til personer med alkoholproblemer, herunder botilbud, beskyttet beskæftigelse, dagtilbud eller øvrige støttetilbud til personer med særlige sociale problemer. Disse tilbud kan gå forud for en behandlingsindsats, de kan være social opfølgning på en behandling eller supplement til kommunernes indsats.

På det overordnede niveau er der en række planlægningsbestemmelser, der skal sikre samspillet mellem kommuner og amt.

Forebyggelse Amt Kommune
Lovgrundlag: Sygehuslovens § 16, stk. 5. Servicelovens §§ 3 og 6.
  Retssikkerhedslovens § 42, stk. 2. Retssikkerhedslovens § 42, stk. 2.
    Folkeskolelovens § 7.
     
Behandling Døgn        Ambulant Døgn/ambulantbehandling
Lovgrundlag: Amtet har ansvar for behandling Kommunen kan iværksætte be-
  efter Sygehuslovens § 16. handling efter Servicelovens § 86
    eller Aktivlovens § 82, såfremt det
    vurderes at være nødvendigt for
    at fremme en anden social ind-
    sats.
     
Efterbehandling/- Efterbehandling/social opfølgning Efterbehandling/social opfølgning
social opfølgning    
Lovgrundlag: Rådgivning efter Servicelovens Rådgivning efter Servicelovens § 68.
  §§ 69 og 70. Foranstaltninger for børn og unge
  Beskyttet beskæftigelse og dag- efter Servicelovens § 40.
  tilbud efter Servicelovens §§ 87 Hjælp i hjemmet efter Service-
  og 88. lovens §§ 71 ff.
  Midlertidige botilbud efter Ser- Dagtilbud efter Servicelovens §§
  vicelovens §§ 81, 88 og 94. 87, stk. 4 og 88, stk. 3.
  Revalidering efter Aktivlovens §§ Midlertidige botilbud efter Service-
  48 og 68. lovens § 91 og eventuelt § 86.
    Aktivering efter Aktivlovens § 11.
    Revalidering efter Aktivlovens § 46.
    Forsørgelsesydelser efter Aktiv-
    lovens § 25.
     
     
     
Planlægning Amt Kommune
Lovgrundlag: Sygesikringslovens § 27 a. Sygesikringslovens § 27 a.
  Retssikkerhedslovens § 42, stk. 2 Retssikkerhedslovens § 42,
  og 3. stk. 2 og 3.

I 1994 trådte nye bestemmelser i kraft om samarbejde og planlægning på sundhedsområdet, jf. lov om offentlig sygesikring. Bestemmelserne omfatter såvel det behandlende sundhedsvæsen som den forebyggende og sundhedsfremmende indsats i amter og kommuner. Formålet med bestemmelserne er at styrke samarbejdet på sundhedsområdet, indsatsen for forebyggelse og sundhedsfremme og at styrke kvalitetsudviklingen. Sundhedsplanlægningen var tænkt som et redskab for de enkelte amter og kommuner til at styrke samarbejdet og udvikle dialogen.

I følge Retssikkerhedsloven er det endvidere pålagt amter og kommuner at samarbejde om den forebyggende og støttende virksomhed, der er omfattet af lov om social service og lov om aktiv socialpolitik. Sammen skal de løse opgaver, der efter denne lovgivning påhviler kommune og amt. Efter Retssikkerhedsloven kan amt og kommune, medmindre andet er fastsat, indgå aftale, hvorefter forpligtelser, der efter den sociale lovgivning påhviler den ene part, overlades til den anden.

På side 31 er angivet en skematisk oversigt over lovgrundlaget samt over ansvarsfordelingen mellem amter og kommuner både vedrørende forebyggelse, behandling, efterbehandling og social opfølgning.

Konklusion

Lovgivningen, der regulerer den forebyggende indsats, behandlingsindsatsen, efterbehandling og socialopfølgning på alkoholområdet såvel på det overordnede niveau som på borgerniveau, forudsætter, at der finder et tæt samarbejde sted såvel mellem amter og kommuner som mellem sektorer, forvaltninger og fagfolk.


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |