Skip navigation


1. Den danske alkoholkultur og behovet for behandling

Den danske alkoholkultur adskiller sig på afgørende områder fra alkoholkulturen i de nordiske lande og lande i Sydeuropa. Det medfører store omkostninger – både personligt, socialt og samfundsøkonomisk – og det er derfor nødvendigt at se kritisk på vores prioritering og organisering af hele alkoholområdet. En undersøgelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet viser, at alkoholforbruget koster samfundet mellem 6 og 10 mia. kr. om året. En tidlig alkoholdebut og et højt alkoholforbrug som ung øger risikoen for udvikling af et alkoholmisbrug senere i livet, ligesom der er en tydelig sammenhæng mellem det totale forbrug af alkohol og den mængde alkoholproblemer, samfundet får.

Den ændrede danske alkoholkultur

Danmark har et højt alkoholforbrug navnlig i nordisk, men også i europæisk sammenhæng. Mens danskere i 2000 drak 9,5 liter ren alkohol pr. indbygger om året, drak for eksempel nordmænd 4,4 liter, italienere 7,7 og englændere 8,1 liter. (Alkohol og Narkotikastatistik, 2001).

I 50erne drak danskere over 14 år ca. 4,5 liter ren alkohol om året. Men i 60erne ændrede den danske alkoholkultur sig radikalt, og det danske alkoholforbrug har siden midten af 70erne ligget på 11-12 liter ren alkohol pr. indbygger over 14 år. Mens det registrerede danske alkoholforbrug er stagnerende, skal man være opmærksom på, at der er sket et fald i de sydeuropæiske landes alkoholforbrug i de seneste 20 år. Imens har lande som England og navnlig Irland set en stor forbrugsstigning. Ændringen af alkoholforbruget i Danmark fra 50erne til i dag har blandt andet sin baggrund i velstandsstigningen. Denne forklaring kan imidlertid ikke stå alene, da udviklingen i andre lande med en velstandsstigning har været helt anderledes. Når alkoholforbruget i Danmark er steget i takt med velstandsstigningen, hænger det formentlig sammen med en historisk forankret holdning til alkohol. Denne holdning sætter friheden til at drikke, som det passer den enkelte, meget højt. Samtidig er der i Danmark en større accept af, at folk optræder beruset i forskellige sammenhænge, end der er i andre lande.

Stigningen i alkoholforbruget i Danmark er et udtryk for, at vores normer og vaner i forhold til alkohol er ændret. Mens det i 50erne var almindeligt at mødes uden at servere alkohol, er det at tilbyde gæster vin eller øl nu det almindelige. De nordiske landes drikkekultur har været mere orienteret mod beruselsen, end det har været almindeligt i middelhavslandene. Her har alkohol i højere grad været en del af måltidet. Med charterturismen er middelhavslandenes drikkemønster og vinkultur blevet importeret, uden at det har betydet et opgør med øl- og ruskulturen. Vin til maden er blevet en accepteret del af den danske hverdag, mens vin tidligere var noget, der blev serveret ved festlige lejligheder. Samtidig er det stadig accepteret for eksempel at drikke sig fuld, når man går "i byen", og når man fester.

I dag er der i Danmark mange situationer, hvor det er i orden at drikke alkohol. I andre kulturer er det derimod et signal om eventuelle alkoholproblemer, hvis man drikker uden for måltidet, eller hvis man bliver set beruset på et offentligt sted. Sådanne normer eller spilleregler på alkoholområdet har en beskyttende funktion og dæmper alkoholforbruget.

I Danmark er der meget få beskyttende normer vedrørende alkohol, selvom der er sket ændringer de seneste år. Der er sket et markant fald i andelen af alkoholrelaterede færdselsdrab på 40 pct. fra 1986 til 1999. På trods af en mindre stigning i de seneste år er dette fald et udtryk for, at det har været muligt i store dele af befolkningen at gøre det socialt uacceptabelt at køre bil, når man har drukket. På samme måde er der i de seneste 10-15 år sket en udvikling i retning af at acceptere, at alkohol og arbejde ikke hører sammen. Der drikkes meget mindre på arbejdspladserne, og mange arbejdspladser har en alkoholpolitik. Forbruget af alkohol er imidlertid ikke blevet mindre i perioden, fordi alkohol i stedet drikkes i fritiden og i vid udstrækning i hjemmet.

De unges forbrug

I den periode, hvor alkoholforbruget generelt er stagneret, er de unges alkoholforbrug steget. I 1984 drak 20 pct. af de 15-årige piger alkohol hver uge. I 1998 var det 38 pct. Tilsvarende er andelen af 15-årige drenge, der drak alkohol hver uge, steget fra 15 pct. i 1984 til 46 pct. i 1998. (WHO's skolebørnsundersøgelsen ved Bjørn Holstein).

Blandt børn i 5-7 klasse ses et alkoholforbrug. Men forbruget så ud til at falde i netop denne gruppe af børn, efter at der blev indført et forbud mod salg af alkohol til børn under 15 år, og efter at der var blevet gennemført en informationsindsats rettet mod forældre. I 2001 ser disse børns alkoholforbrug igen ud til at være steget. Det kan være et udtryk for, at en stabil ændring af forældres normer omkring børns alkoholforbrug kræver en mere vedvarende indsats.

De danske 15-16-åriges alkoholforbrug lå i 1995 højst i Europa i en sammenligning med unges alkoholforbrug i 26 europæiske lande. I 1999 blev undersøgelsen gentaget i 30 lande. Igen lå de danske unge højst med et forbrug, der er steget fra 1995 til 1999. I 1995 sagde 34 pct. af de danske drenge, at de havde været fulde 10 gange eller mere inden for det seneste år. I 1999 var denne andel steget til 43 pct. I en dansk undersøgelse af alkoholforbruget (Sundhedsstyrelsen) svarer 38 pct. af de 18-19-årige unge mænd og 20 pct. af de unge kvinder, at de drikker på eller over genstandsgrænserne på 14 genstande om ugen for kvinder og 21 genstande om ugen for mænd. Mere end 1/3 af disse unge mænd har således et risikabelt alkoholforbrug.

En tidlig alkoholdebut og et højt alkoholforbrug som ung er risikofaktorer for senere udvikling af et alkoholmisbrug. Der er derfor grund til at tage de unges alkoholforbrug alvorligt.

De voksnes forbrug

Som nævnt ovenfor drikker mange unge over eller på genstandsgrænserne. Men der er færre af de voksne fra 20 år og opefter, der drikker på eller over genstandsgrænserne, end det er tilfældet blandt de unge. Den laveste andel, der drikker på eller over genstandsgrænserne, findes hos kvinder mellem 20 og 39 år og hos mænd mellem 30 og 39 år. 8 pct. af kvinderne og 17 pct. af mændene siger, at de drikker på eller over genstandsgrænserne. Det er netop i den periode, hvor mange har små børn. I de øvrige aldersgrupper er det 22- 25 pct. af mændene og 14-17 pct. af kvinderne, der siger, de drikker på eller over genstandsgrænserne (Sundhedsstyrelsen, 2001).

En undersøgelse af alkoholforbruget blandt voksne, der er gennemført i alle de nordiske lande, peger på meget betydelige forskelle. Der er navnlig forskelle mellem de danske kvinders alkoholforbrug og alkoholforbruget blandt kvinderne i de øvrige nordiske lande. Mens danske kvinder i gennemsnit drikker 3,6 liter alkohol om året, drikker kvinderne i Norge kun 1,2 liter, i Finland 1,6 liter og i Sverige 1,8 liter alkohol om året. De danske kvinder drikker således mellem dobbelt og tre gange så meget som kvinderne i andre nordiske lande. Se tabellen nedenfor.

Forskellen er mindre, men stadig stor, når man ser på de danske mænds forbrug og forbruget blandt mænd i de andre nordiske lande. Mens danske mænd i gennemsnit oplyser, at de drikker 7,4 liter alkohol om året, drikker mændene i Norge kun 3 liter, de svenske mænd 4,2 liter og de finske mænd 5,1 liter.

Oplyst gennemsnitsforbrug og andel af storforbrugere
  Gennemsnit
pr. år
i liter alkohol
Forbrug (%)
konsumeret af de
mest drikkende 10 %
Procentdel
storforbrugere
(årligt 10 liter +)
Mænd      
Danmark 7,4 34,4 24,2
Finland 5,1 39,4 13,6
Norge 3,0 48,3 5,2
Sverige 4,2 37,3 9,3
       
Kvinder      
Danmark 3,6 38,3 7,6
Finland 1,6 50,0 2,1
Norge 1,2 51,4 1,2
Sverige 1,8 40,7 1,4
Kilde: SIFA, s.30.
 

Andelen af mænd og kvinder, der oplyser, at de drikker over 10 liter alkohol om året, er tilsvarende markant højere i Danmark end i de andre nordiske lande. I Danmark drikker 24,2 pct. af mændene og 7,6 pct. af kvinderne over 10 liter alkohol om året, mens det for eksempel i Norge drejer sig om 5,2 pct. af mændene og 1,2 pct. af kvinderne.

Tilsvarende drikkes der også meget hyppigere i Danmark, hvor 26 pct. af mændene og 11 pct. af kvinderne oplyser, at de drikker alkohol 4 eller flere gange om ugen, mens det for eksempel i Norge kun drejer sig om 3 pct. af mændene og 1 pct. af kvinderne, som drikker alkohol 4 eller flere gange om ugen. Se tabellen på næste side.

Det skal bemærkes, at det selvrapporterede alkoholforbrug adskiller sig fra det forbrug, der kan rapporteres gennem opgørelsen over salget af alkohol på grund af tilbøjeligheden til at underdrive eget forbrug.

Derimod er der ikke stor forskel på den gennemsnitlige mængde alkohol, der drikkes i den enkelte drikkesituation. Men det gennemsnitlige antal gange, hvor der drikkes mere end 6 genstande er væsentlig højere i Danmark end i de andre nordiske lande. Hvor danske mænd i gennemsnit siger, at de har drukket over 6 genstande 15 gange på et år, siger de norske mænd, at dette er sket 8,8 gange og de finske mænd 10,9 gange (SIFA, 1999).

Drikkevaner i Norden
Antal gange der er drukket mere end 6 genstande i en enkelt drikkesituation inden for et år
 
  Danmark Finland Norge Sverige*
Mænd        
19-34 år 22.6 16.9 17.1 (16.6)
35-54 år 13.1 9.9 5.4 (8.3)
55-71 år 9.3 4.9 1.0 (7.2)
alle mænd 15.6 10.9 8.8 (11.0)
         
Kvinder        
19-34 år 8.4 4.4 6.4 (10.2)
35-54 år 5.5 2.0 1.3 (2.8)
55-71 år 2.0 0.4 0.1 (0.6)
alle kvinder 5.6 2.0 2.9 (4.7)
*For Sverige gælder, at der her er spurgt til 9 genstande eller mere. Kilde: SIFA, s. 42

I en undersøgelse af danskernes alkoholforbrug fra 1979 til 1992 belyses sammenhængen mellem social status og alkoholforbrug. Her ses det, at alkoholforbruget er størst blandt dem med den længste skoleuddannelse. Denne sammenhæng eksisterer både i 1979 og i 1992, men i 1992 var der en mindre stigning i gruppen med den længste skoleuddannelse, således at de sociale forskelle på alkoholforbrugets fordeling er blevet mindre (Helle Såbye-Hansen et al, Videnskab og praksis, 1998).

Danmark har således udviklet en intensiv alkoholkultur, hvor det er accepteret at drikke alkohol til hverdag i mange situationer, og hvor beruselse – navnlig blandt unge og blandt mænd – er accepteret i visse kredse. Denne liberale alkoholkultur og de meget få beskyttende normer på alkoholområdet bevirker, at alkoholforbruget i Danmark sammenlignet med det øvrige Europa er meget højt. Det gælder især hos de unge, og meget store grupper, navnlig blandt mændene, har et alkoholforbrug med øget risiko for fysiske skader.

Konsekvenser af den danske alkoholkultur

Der er en sammenhæng mellem det totale forbrug af alkohol og den mængde alkoholproblemer, et samfund får. Der er i en dansk undersøgelse af alkoholforbrug og -skader gennem 100 år påvist en sammenhæng mellem det totale alkoholforbrug og navnlig de tungeste former for misbrug, som kommer til udtryk i dødsfald på grund af alkoholisme, alkoholpsykose og alkoholforgiftning. Her påvises det, at en stigning i alkoholforbruget følges af en tilsvarende stigning i antallet af dødsfald og omvendt, og at et fald i forbruget følges af et tilsvarende fald i antallet af dødsfald (Thorkil Thorsen, 1990).

Alkoholforbrug er et meget socialt og kollektivt fænomen, hvor den fælles kultur smitter af på de alkoholpolitiske signaler og de alkoholkulturer, som den enkelte møder. Et samfund, der har liberale alkoholnormer og alkoholpolitikker, medvirker i højere grad til, at flere får anledning til at udvikle en afhængighed af alkohol end et samfund med mere beskyttende alkoholpolitikker og alkoholnormer.

I den almindelige forståelse af alkoholmisbrug kan der skelnes skarpt mellem de, der er misbrugere og de, der har et almindeligt uskadeligt forbrug. Misbruget opfattes som det synlige, ukontrollerede forbrug af alkohol, der er forbundet med tegn på social deroute. Det virker derfor stærkt socialt nedvurderende at være misbruger, og behovet for at distancere sig til dét at være misbruger er stort. Det er meget vanskeligt at tale om, at man i sin omgangskreds ser tegn på begyndende misbrug.

Reelt kan der ikke skelnes skarpt mellem forbrug og misbrug af alkohol. De fleste danskere har prøvet at misbruge alkohol, hvis man ved misbrug af alkohol forstår et uhensigtsmæssigt forbrug af alkohol, der kan give fysiske, psykiske eller sociale problemer. Næsten hele den danske befolkning, voksne såvel som teenagere, drikker alkohol, og mange har drikkeepisoder, hvor de bliver stærkt berusede. De fleste har det meste af tiden et harmløst forbrug. Men udviklingen af et alkoholforbrug fra et harmløst forbrug til et forbrug, der giver problemer, er glidende. Forbruget hos den enkelte kan svinge fra perioder med et moderat forbrug til perioder med jævnlige episoder med et stort forbrug til perioder, hvor alkoholforbruget har stabiliseret sig på et for højt niveau.

Alkoholproblemer er således ikke alene knyttet til mennesker med et synligt, ukontrolleret alkoholforbrug, men faktisk i højere grad til de mange mennesker, der gennemsnitligt drikker omkring genstandsgrænserne, og som har episoder af storforbrug. Det er påvist, at hovedparten af de selvrapporterede alkoholproblemer i en befolkning rammer mennesker, der har et ugentligt forbrug omkring gennemsnitsforbruget (B.N.J. Kreitman, 1986). Selvrapporterede alkoholproblemer kan for eksempel være fysiske symptomer (ex rysten på hænderne), sociale problemer (ex slagsmål) og nedsat arbejdspræstation. Det hænger sammen med, at disse mennesker udgør en meget stor gruppe. Mens de mennesker, der har et meget intensivt forbrug – og som individer en meget højere risiko for at få skader – udgør en meget mindre del af befolkningen. Det er desuden blevet påvist, at 85 pct. af problemerne var at finde blandt de, der sagde, at de en ud af de sidste 4 dage havde drukket mere end 5 genstande for mændenes vedkommende og 3-4 genstande for kvindernes vedkommende (Stockwell, 1998). Det er således ikke kun af betydning, hvor meget der drikkes gennemsnitligt på en uge, men også om alkoholkulturen er accepterende over for fuldskab. Dvs. at det er acceptabelt, at der drikkes meget på én gang.

Der er altså ikke alene en sammenhæng mellem det gennemsnitlige alkoholforbrug i en befolkning og mængden af alkoholproblemer. Det er også betydningsfuldt, i hvor høj grad der drikkes meget på én gang. Dvs. mere end 5 genstande for mændenes vedkommende og 3-4 genstande for kvindernes vedkommende. I den danske alkoholkultur er det gennemsnitlige alkoholforbrug omkring dobbelt så stort som det svenske, mens de danske mænd meget hyppigere end mænd i de andre nordiske lande drikker mere end 6 genstande. Og det vil ganske enkelt give anledning til et niveau af alkoholrelaterede problemer, der er væsentlig højere end i de andre nordiske lande.

Fodnoter

Pia Mäkelä: "Drinking habits in the nordic countries". Statens institut for alkohol- og narkotikaforskning. Oslo. 1999  

fortsættes  


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055