Skip navigation


Anbefalinger


 

1. Det anbefales, at man overalt i samfundet sætter den danske alkoholkultur på dagsordenen. Normen bør være, at enhver selv tager ansvar for at have et moderat alkoholforbrug, at umådeholdent drikkeri er uacceptabelt, og at den enkelte også har ansvar for at tage hånd om alkoholproblemer i familien, blandt venner og kolleger.

Den danske alkoholkultur accepterer et stort og hyppigt alkoholforbrug, alkoholforbrug i mange sammenhænge samt beruselse, navnlig hos de unge. Dette er en væsentlig årsag til det høje danske alkoholforbrug og de deraf følgende store samfundsmæssige omkostninger på mindst 6-10 mia. kr. om året. Den accepterende alkoholkultur kombineret med stigmatiseringen af det synlige misbrug gør det vanskeligt at gribe tidligt ind i forhold til begyndende misbrugsproblemer i familien og blandt venner og kolleger.

2. Det anbefales, at der etableres faste samarbejdsstrukturer mellem amter, kommuner, relevant sundhedspersonale, herunder de alment praktiserende læger, samt relevante frivillige organisationer med henblik på at planlægge og koordinere den forebyggende indsats, den tidlige intervention, behandling og efterbehandling.

Alkoholbehandling og alkoholforebyggelse forudsætter en indsats i flere sektorer og samarbejde mellem amt og kommune. Der er derfor et stort behov for en løbende koordination mellem alkoholbehandlingssektoren, den sociale sektor og den primære og sekundære sundhedstjeneste samt de frivillige foreninger. Samtidig er der behov for en sammenhæng mellem den forebyggende indsats, herunder regulering af tilgængeligheden af alkohol, den tidlige intervention, behandling og efterbehandling i amter og kommuner.

3. Det anbefales, at der i amter og kommuner sikres en organisatorisk forankring af en sammenhængende alkoholindsats i forhold til den enkelte misbruger.

Ansvaret for alkoholbehandling ligger hos amterne, mens ansvaret for efterbehandling ligger hos kommunerne. Det er vigtigt, at der i forhold til den enkelte misbruger er sammenhæng i den indsats, der tilbydes fra det offentliges side både i forhold til behandling og social støtte.

4. Det anbefales, at samarbejdet mellem myndighederne og de alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger fastholdes og styrkes.

De alkoholmisbrugsbekæmpende foreninger yder et væsentligt bidrag til det offentliges indsats på alkoholområdet. De private foreninger og organisationer står for langt størstedelen af døgnbehandlingstilbuddet og en stor del af det ambulante behandlingstilbud. Også hvad angår efterværn spiller de private foreninger en stor rolle, idet foreningerne har etableret alkoholfri klubber og væresteder for tidligere alkoholmisbrugere.

5. Det anbefales, at der i de enkelte amter træffes klare aftaler om indhold og opgavefordeling i forbindelse med akut afrusning, herunder også i forhold til detentionsanbragte. Det anbefales endvidere, at der igangsættes et udviklingsprojekt i et eller flere amter, hvor der fokuseres på udvikling af hensigtsmæssige metoder og organisationsformer.

Akut afrusning bør ses som en del af en større helhed på alkohol-behandlings-området. Der bør i de enkelte amter træffes klare aftaler for, hvilke myndigheder og institutioner der har hvilke opgaver på området. Der bør ligeledes formuleres kriterier for, af hvem, hvor ofte og hvordan berusere skal overvåges, samt hvorledes beruserne sikres rådgivning om alkoholbehandling. For at udvikle samarbejdet og indsatsen i forhold til akut afrusning vil det være relevant at igangsætte udviklingsprojekter.

6. Det anbefales, at skoler, ungdomsklubber og sportsklubber m.v. samarbejder og inddrager forældre og de unge i udarbejdelse af alkoholpolitikker, der tager sigte på at udskyde alkoholdebut og mindske de unges alkoholforbrug. Det anbefales endvidere, at der etableres ungdomsrådgivninger med mulighed for rådgivning tæt på de unges hverdagsmiljø. Ungdomsrådgivningerne kan tage udgangspunkt i bredere trivselsproblemer og i denne sammenhæng med de unges brug af rusmidler.

De danske unges europarekord i alkoholforbrug er meget bekymrende. Forældre har som rollemodeller og normsættere en afgørende mulighed for at arbejde for en udskydelse af de unges alkoholdebut og en moderering af de unges forbrug.

7. Det anbefales, at der foretages en systematisk organisering af indsatsen på alkoholområdet i kommunerne, hvilket for eksempel kan omfatte bevillingsnævnenes opgaver. Det anbefales, at der gennemføres en strammere politik ved tildeling af alkoholbevillinger. Det anbefales, at restaurationslovens muligheder for at indføre kortere bevillingsperioder udnyttes, og at det gøres lettere at fratage en bevilling. Endvidere anbefales det, at der ved tildeling af alkoholbevillinger fastsættes forbud mod aggressiv markedsføring af alkohol, som for eksempel gratis transport af unge til barer og restauranter og udskænkning af spiritus til særlig lave priser.

En strammere politik ved tildeling af alkoholbevillinger skal blandt andet sikre tryggere festmiljøer, hvilket er særligt relevant i ungdomsmiljøerne. Dette kan ske ved, at restaurationslovens muligheder for at fastsætte vilkår for restaurationsbevillinger udnyttes i højere grad, end det sker i dag. Eksempelvis kan nævnes kortere bevillingsperioder på for eksempel 2 år, skærpede vilkår for at opnå godkendelse til restauratør eller diskoteksbestyrer, samt at bevillingsmyndighederne udnytter muligheden for at godkende personale som for eksempel dørmænd. Endelig skal personalet sikres relevant uddannelse i at håndtere jobbet som bartender, dørmand m.v.

8. Det anbefales, at der i et samarbejde med detailhandlen og udskænkningsstederne skabes respekt om reglerne for salg og udskænkning af alkohol til børn og unge. Det anbefales, at det overvejes at udarbejde differentierede regler for salg af alkohol til unge, for eksempel således at aldersgrænsen for salg af spiritus sættes op til 18 år.

Der bør særligt fokuseres på udskænkning og salg af alkohol til børn og unge. De unge har i dag alt for let ved at skaffe sig alkohol på trods af, at det ikke er tilladt at sælge alkohol til børn under 15 år og at udskænke alkohol til unge under 18 år. De helt unge og særligt de unge piger har et stigende forbrug af hård spiritus. Det hænger til dels sammen med, at visse former for spiritus målrettes de helt unge. For eksempel kan nævnes sodavandsprodukter tilsat spiritus.

9. Det anbefales, at de praktiserende læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper, som møder borgere med alkoholproblemer, skærper opmærksomheden om alkoholproblematikken med henblik på tidlig indsats.

Alkoholproblemer er en stor belastning for den enkelte og for familien. Den hjælp, den enkelte og familien har brug for, kan være meget forskellig. Hjælpen kan være råd og vejledning til at stoppe et begyndende alkoholproblem, før det udvikler sig til et egentligt behandlingsbehov. Eller det kan være hjælp til at komme i behandling, hvor alkoholproblemet har udviklet sig til afhængighed. Det anbefales derfor at øge opmærksomheden på alkoholproblematikken, hvor borgeren normalt søger hjælp, for eksempel hos den praktiserende læge, socialforvaltningen eller andet frontpersonale, således at det gøres legitimt at tage alkoholproblemer op med klienten.

10. Det anbefales, at oplysningerne om mulighederne for alkoholbehandling udbredes med det formål, at borgeren får bedre mulighed for at opsøge behandling på eget initiativ. Og at alle grupper af frontpersonale, som for eksempel læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger m.v., ligeledes får tilstrækkelig viden om alkoholområdet til at kunne oplyse om mulighederne for behandling.

Kendskabet til behandlingsmuligheder er generelt ikke tilstrækkeligt stort hos borgeren eller hos frontpersonalet som for eksempel læger, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger m.v. Det anbefales derfor, at oplysningerne om mulighederne for alkoholbehandling udbredes med det formål, at borgeren får bedre mulighed for at opsøge behandling på eget initiativ. Og at alle grupper af frontpersonale og sundhedspersonale ligeledes får bedre mulighed for at oplyse om mulighederne for behandling.

11. Det anbefales, at der i hvert amt uddannes et antal praktiserende læger i tidlig intervention på alkoholområdet/den motiverende samtale. Endvidere anbefales det, at de praktiserendes lægers rolle i forhold til forebyggelse tages op ved overenskomstforhandlingerne mellem staten og de amtskommunale parter.

De praktiserende læger er en faggruppe med en meget bred kontaktflade til mennesker med alkoholproblemer. Selvom der stadig er åbne spørgsmål vedrørende målgruppe, intensitet og udformning af tidlig intervention i almen praksis, peger undersøgelser på, at en sådan kort intervention har en effekt. Det anbefales derfor, at der i hvert amt uddannes et antal praktiserende læger i tidlig intervention på alkoholområdet/den motiverende samtale. Dette arbejde må stadig betragtes som et udviklingsarbejde, hvorfor det vil være relevant at tilknytte forskning hertil. De læger, der uddannes i tidlig intervention, kan eventuelt forestå videreuddannelsen af amtets øvrige læger på området, samt i samarbejde med den amtskommunale behandlingsekspertise rådgive læger omkring visitation til behandling.

12. Det anbefales, at alkoholbehandlingssystemet styrkes med henblik på at kunne yde et mere kvalificeret og differentieret behandlingstilbud til mennesker, der har behov for behandling.

Alkoholbehandlingsområdet er underlagt ressourcemæssige rammer med konsekvenser for kvaliteten i ydelserne og for behandlingstilbudenes tilgængelighed. Indsatsen på alkoholbehandlingsområdet bør ses i sammenhæng med indsatsen i det øvrige sundhedsvæsen og socialsektoren. For eksempel behandler man i sygehusvæsenet skaderne efter et langvarigt misbrug, og i den sociale sektor ser man følgerne i form af anbringelse af børn uden for hjemmet samt vanskeligheder med aktivering af voksne.

13. Det anbefales, at der tilbydes en bred vifte af behandlingsmuligheder, så det bliver muligt for den enkelte borger at få det relevante behandlingstilbud.

Der er ingen behandlingsmetode, der har vist sig at være andre behandlingsmetoder overlegen. Men misbrugere kan have individuelle behov, der har betydning for, hvilken form for behandling, der virker. Der skal derfor være så bred en vifte af behandlingstilbud som muligt og behandlingsmulighederne skal være kendt for både den, der har behov for behandling, og det frontpersonale, som møder misbrugeren i sin dagligdag.

14. Det anbefales, at antallet af døgnbehandlingspladser, omfattet af det frie valg til behandling, øges inden for en på landsplan fastsat ramme for antallet af døgnbehandlingspladser. Det anbefales, at der ved godkendelse af behandlingstilbuddene og dimensioneringen af døgnbehandlingen tages et særligt hensyn til, at også de tungeste og mest afhængige misbrugeres behov tilgodeses.

En forudsætning for anbefalingen er, at der udvikles standarder og etableres et amtsligt tilsyn, der giver mulighed for at vurdere det faglige indhold og kvaliteten i alkoholbehandlingen. Borgeren har i dag frit valg til ambulant alkoholbehandling. Der er ligeledes formelt frit valg til døgnbehandling, men i praksis er adgangen særdeles begrænset, fordi kun tre behandlingshjem er omfattet af det frie valg. Det er påvist, at de allertungeste misbrugere ikke får et relevant behandlingstilbud i det eksisterende behandlingssystem. Meget peger på, at navnlig de mest marginaliserede og afhængige misbrugere vil kunne profitere af et døgnbehandlingstilbud. Derfor skal det sikres, at også de tungeste og mest afhængige misbrugeres behov tilgodeses. Ved en eventuel forøgelse af antallet af døgnbehandlingspladser skal det sikres, at det ambulante tilbud ikke svækkes. I stedet skal ambulant og døgnbehandling ses som et samlet tilbud, hvor den ene form for behandling kan supplere den anden.

15. Det anbefales, at alkoholambulatorierne generelt styrkes med henblik på at kunne yde et mere kvalificeret og differentieret behandlingstilbud og til at kunne deltage i planlægningen og det koordinerende arbejde i kommunerne.

Der er en del dokumentation for forskellige behandlingsmetoders effekt, hvorfor der er gode muligheder for at udvikle et behandlingstilbud, der i højere grad er systematisk, vidensbaseret og eventuelt individuelt tilpasset. Alkoholambulatorierne bør have ressourcer til dels at foretage den indledende udredning af klientens og de pårørendes behandlingsbehov dels at deltage i det planlæggende og koordinerende arbejde i kommune og amt.

16. Det anbefales, at alkoholmisbrug ikke udelukkende opfattes som et individuelt problem, men også som et familieproblem, der omfatter de pårørende, herunder børnene.

Der er forskningsmæssig dokumentation, der peger på, at familiebehandling er mere effektiv end individuel behandling. Der er desuden dokumentation for, at pårørende og navnlig børn belastes af en opvækst i familier med misbrug. Børnenes behov i en familie med alkoholmisbrug skal afklares, eksempelvis for at kunne give bredere social støtte til de børn, som har behov herfor, eller et forebyggende tilbud eller egentlig behandling. Denne afklaring kan, ligesom den forebyggende støtte, hensigtsmæssigt ske på alkoholambulatorierne.

17. Det anbefales, at der i forhold til gruppen af sindslidende med misbrug etableres særlige tilbud baseret på viden om såvel psykiatri som misbrug.

Mange mennesker med psykiske lidelser har også problemer med alkohol. I alkoholbehandlingssystemet har man vanskeligt ved at behandle misbrugere med psykiske lidelser, ligesom det psykiatriske system har vanskeligt ved at behandle den store gruppe af psykisk syge med misbrug. Et særligt tilbud baseret på viden om både misbrug og psykiske lidelser vil kunne bedre denne gruppe af misbrugeres mulighed for at profitere af behandlingen.

18. Det anbefales, at der i hvert amt oprettes særlige tilbud til støtte for gravide misbrugere.

Det er velkendt og veldokumenteret, at alkohol skader fostret under hele graviditeten, ligesom en medfødt alkoholskade kan vise sig senere i barnets udvikling. Tilbuddet til gravide alkoholmisbrugere er forskelligt fra amt til amt. Erfaringer viser, at gravide er meget motiverede for rådgivning, støtte og behandling med henblik på at forebygge, at deres barns udvikling skades.

19. Det anbefales, at der i alle sundhedsuddannelser, sociale uddannelser, pædagogiske uddannelser og ved uddannelse af politiet indlægges et modul om alkoholproblemer.

Der er en lang række faggrupper, som møder mennesker med alkoholproblemer. Forudsætningen for, at der sker en tidlig indsats i forhold til mennesker med alkoholproblemer er, at disse faggrupper kvalificeres til at se og håndtere de alkoholproblemer, de møder. Disse faggrupper skal derfor gives nogle metoder og værktøjer, som er relevante for, at den konkrete faggruppe kvalificeres til at se alkoholproblemer hos patienter og klienter og til at kunne motivere til behandling.

20. Det anbefales, at der arbejdes videre med planerne om at oprette en egentlig alkoholbehandleruddannelse, hvor også andre metoder end Minnesotamodellen indgår. Det anbefales videre, at der oprettes efteruddannelse for alkoholbehandlere med vægt på metodeudvikling. Og endelig at der gives mulighed for, at frontpersonale kan videreuddanne sig i alkoholspørgsmål.

De to eksisterende alkoholbehandleruddannelser er rettet mod Minnesotabehandling. Forudsætningen for, at der fortsat er en metodisk bred vifte af behandlingstilbud, er, at der også sikres uddannelsesmuligheder for de alkoholbehandlingstilbud, der baserer sig på andre metoder end Minnesotabehandling.

21. Det anbefales, at der etableres et alkoholbehandlingsregister med henblik på at skabe overblik over målgruppen og indsatsen samt at give mulighed for at evaluere og udvikle området.

Der er i øjeblikket en meget begrænset viden om indhold og omfang af den indsats, der ydes på alkoholbehandlingsområdet. En relevant dimensionering af indsatsen og udvikling af kvaliteten forudsætter, at der etableres et overblik over, hvor mange der benytter alkoholbehandlingen, hvor mange der forlader systemet i utide, i hvilke behandlingsenheder dette sker, og over hvor mange genindlæggelser og nyindlæggelser m.v. der foretages.

22. Det anbefales, at der gennemføres en forskningsbaseret evaluering af den danske alkoholbehandling.

Der er megen international dokumentation for effekten af forskellige behandlingsmetoder, men ikke nogen systematisk viden om, efter hvilke metoder behandlingen i dag gennemføres i Danmark. Der er derfor behov for en omfattende forskningsbaseret evaluering af det danske alkoholbehandlingssystem med henblik på at kunne give retningslinjer for en justering og udvikling af alkoholbehandlingssystemet, således at det fungerer så effektivt som muligt. Dette kan ske som evaluering i form af Medicinsk Teknologivurdering ligesom på andre behandlingsområder.


Sidst opdateret 18-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |