Skip navigation


13. Aftale mellem EU og Schweiz


 

Det Europæiske Fællesskab og dets medlemslande på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side har indgået en aftale om fri bevægelighed for personer. Aftalen trådte i kraft den 1. juni 2002.

Aftalen gælder ikke i forhold til EØS-landene Norge, Island og Liechtenstein. Endnu finder aftalen heller ikke anvendelse mellem de 10 nye EU-lande og Schweiz.

Statsborgere fra de nævnte EØS-lande og de 10 nye EU-lande, som er syge(for)sikret i Danmark eller i Schweiz, kan derfor ved rejser mellem de to lande alene anvende regler i den dansk-schweiziske konvention om social sikring eller reglerne i EF-forordningen om sygehjælp til medforsikrede familiemedlemmer, da familiemedlemmer til en EØS-statsborger kan medforsikres uanset familiemedlemmets nationalitet, se afsnit 2.5.

Aftalen mellem EU og Schweiz finder derfor anvendelse for arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og studerende, som er eller har været omfattet af lovgivningen i et EU-land eller Schweiz, og som

  1. er statsborgere i EU1 eller Schweiz, eller
  2. er statsløse eller flygtninge bosat i et EU-land2 eller Schweiz
  3. familiemedlemmer til personer omfattet af 1)eller 2) uanset disses nationalitet.

For så vidt angår koordinering af sygehjælpsydelser indebærer aftalen helt overvejende, at reglerne i EFforordning 1408/71 også skal anvendes i forholdet mellem Danmark og Schweiz for personer, der bor eller opholder sig uden for den kompetente stat.

De regler, der er beskrevet i denne vejledning, skal således også anvendes for ovennævnte personer, når de rejser eller flytter mellem Danmark og Schweiz. Dog er familiemedlemmer til en person, der er socialt sikret, herunder også syge(for)sikret i Schweiz, fritaget for at være omfattet af (og betale til) en schweizisk syge(for)sikring, hvis familiemedlemmerne bor i Danmark.

Blanketter og EU-sygesikringsbeviser til dokumentation af rettigheder ifølge EF-forordningen, samt det særlige legitimationsbevis (OS 01.301) anvendes tilsvarende ved sikredes relationer mellem Danmark og Schweiz.

Schweiz har ikke ønsket at indgå en aftale med Danmark om afkald på refusion af sygehjælpsudgifter. Refusion af sygehjælpsudgifter mellem Danmark og Schweiz foretages derfor efter EF-forordningens regler, således som disse er beskrevet i afsnit X.

1) i et af de "gamle" EU-lande

2) i et af de "gamle" EU-lande


Sidst opdateret 21-09-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |