Skip navigation


12. Anvendelse af blanketter mellem de nordiske lande


 

12.1. Blanketaftalen

Det har været et fællesnordisk ønske at begrænse anvendelsen af blanketter og EU-sygesikringsbeviser mellem de nordiske lande mest muligt, både for så vidt angår personer, der er omfattet af forordningen, og for personer, der er omfattet af den nordiske konvention.

Når en blanket skal udfyldes, markeres at der er tale om administration af nordisk konvention ved at erstatte bogstavet ”E” med bogstavet ”N” i blankettens betegnelse.

Ved administration indenfor sygehjælpsområdet skal følgende anvendes:

generelle blanketter

N 100 nordisk lovvalgsblanket for ikke-erhvervsaktive i særlige situationer
E 101 attest om den lovgivning, der skal anvendes
E 102 forlængelse af udstationering eller selvstændig virksomhed
Bilag Nordisk tillæg til E101 og E102 (lovvalg for medfølgende familiemedlemmer)
E 103 udøvelse af ret til at vælge
E 104 attest for sammenlægning af forsikrings-, beskæftigelses

eller bopælsperioder - dog kun ved flytning til Island

specielt for sygehjælpsrettigheder:

E 107 anmodning om attest for ret til naturalydelser
E 112 attest om fortsat modtagelse af ydelser fra syge- og moderskabsforsikringen
E 124 begæring om begravelseshjælp
E 125 individuel opgørelse over de faktiske udgifter
E 126 fastsættelse af refusionstakster for naturalydelser.

Derudover anvendes EU-sygesikringsbeviset/attesten som midlertidigt erstatter det europæiske sygesikringsbevis efter konkret behov.

12.2. Kommentarer til blanketterne

N 100, attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse i særlige lovvalgstilfælde.

E(N) 101, attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse i de tilfælde, hvor Danmark er det kompetente land, typisk i forbindelse med en udstationering.

E(N) 102 om fortsat sikring under dansk lovgivning, attesteres af myndighederne i den stat, hvor der udøves beskæftigelse.

E(N) 103, attesteres af Den Sociale Sikringsstyrelse i de tilfælde, hvor en sikret har valgt at være omfattet af dansk lovgivning, typisk ansatte ved danske ambassader i andre EØS-stater.

E(N) 104 skal kun anvendes for personer, der flytter til Island, dog ikke for personer, der forbliver sikret under dansk lovgivning, fx udsendte arbejdstagere. Personer, der flytter mellem de nordiske lande, medbringer nor-malt et internordisk flyttebevis (udleveres fra folkeregistret), som godtgør, at de pågældende har boet og dermed været syge(for)sikret i et nordisk land, og derfor ikke har ventetid ved optagelse i tilflytningslandets syge(for)sikringsordning.

E(N) 107 kan anvendes, hvor der undtagelsesvis ønskes indhentet dokumentation for en persons sygehjælpsrettigheder.

E(N) 112 udstedes af amterne/sygehusene, Sundhedsstyrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet for personer, der henvises til sygebehandling i udlandet.

E(N) 124 kan anvendes til ansøgning om begravelseshjælp.

E(N) 125 anvendes, hvor der fra en EØS-stat opkræves betaling af udgifter til sygehjælp ydet til en sikret fra en anden EØS-stat.

E(N) 126 anvendes, hvor der søges refusion af udgifter til sygehjælp afholdt under ophold i et nordisk land.

Blanketter anvendes således kun i meget begrænset omfang mellem de nordiske lande. Det har ikke hidtil været og anses fortsat ikke for nødvendigt, at personer bosat i de nordiske lande dokumenterer ret til sygehjælp under ophold i et andet nordisk land. Hvis der måtte opstå tvivl om, hvorvidt en person er sikret i et nor-disk land, kan den behandlende læge afkræve den pågældende dokumentation herfor, fx et sikringskort eller andet, der dokumenterer bopæl i et nordisk land.

 


Sidst opdateret 21-09-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055