Skip navigation


Bilag 2


Sundhedsministeriet & Socialministeriet juni 1999.
Aftale om fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende i perioden 2000-2002

Der er i de seneste år gennemført en betydelig udbygning og forbedring af tilbuddene til sindslidende i Danmark.
Amter og kommuner har væsentligt forøget anlægs- og driftsbevillinger til psykiatri indenfor såvel sundhedssektoren som socialsektoren.

Fra statslig side har udviklingen været understøttet af midler fra en række forskellige puljer under Socialministeriet og Sundhedsministeriet.

Der er mellem regeringen og de kommunale parter enighed om at fastholde den positive udvikling i tilbuddene til sindslidende i overensstemmelse med de principper for fortsat udbygning, som er beskrevet i bilaget til aftalen.

Staten afsætter 750 mio. kr. over de næste tre år til at støtte den fortsatte udbygning.

I årene 2000 – 2002 afsættes 450 mio. kr. til at støtte udbygning af tilbuddene i sundhedssektoren. Heraf afsættes foreløbig en pulje på 325 mio. kr. til at støtte forbedringer af de fysiske rammer på sygehusene og en pulje på 125 mio. kr. til at støtte bl.a. kvalitetsudvikling, forskning, uddannelse og aktiviteter til nedbringelse af ventetider.

Der er enighed om, at der af puljen på 325 mio. kr. afsættes 81 mio. kr. til at støtte anlægsaktiviteter i Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Bevillinger til anlægsaktiviteter udmøntes som tilskud med 40 procent af de amtskommunale, inkl. Hovedstadens Sygehusfællesskabs, udgifter.

Der afsættes 300 mio. kr. til at støtte udbygningen af socialpsykiatriske tilbud, navnlig nye botilbud til sindslidende. En del af puljen på 300 mio. kr. kan, efter forhandling mellem parterne, anvendes til andre aktiviteter, der forbedrer kvaliteten i hverdagen for de vanskeligt stillede sindslidende.

Der er enighed om, at der af den statslige bevilling på 300 mio. kr. afsættes 150 mio. kr. til at støtte socialpsykiatriske aktiviteter i amtskommunerne og 150 mio. kr. i kommunerne.

Der er enighed om, at den kommunale/amtskommunale medfinansiering af projekter på det socialpsykiatriske område fastholdes på samme niveau som for botilbudspuljen, dvs. et statsligt tilskud til anlæg på 1/3 af udgiften, og et statsligt tilskud til drift på 50 procent af udgiften i 2 år.

Ved prioriteringen af ansøgninger fra amterne vil der blive tilstræbt en fordeling svarende til beskatningsgrundlag for bevillingerne på 450 mio. kr. og 150 mio. kr. under ét.

Bilag: Fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende
Den 4. april 1997 indgik regeringen, Amtsrådsforeningen samt Københavns og Frederiksberg kommuner aftale om den fortsatte udbygning af tilbuddene til sindslidende.

Med nærværende aftale bekræftes de målsætninger og principper, som fremgår af psykiatriaftalen af 4. april 1997. Med nærværende aftale konkretiseres yderligere de mål og forventninger, som parterne har til udbygningen af tilbuddene til sindslidende i de kommende tre år.

Aftalen udgør et fælles grundlag for den fortsatte forbedring af tilbuddene til sindslidende.

I. Forbedring af de fysiske rammer på sygehusene

I overensstemmelse med psykiatriaftalen af 4. april 1997 er der med støtte fra Sundhedsministeriets psykiatripulje i de seneste tre år gennemført en omfattende modernisering af de fysiske rammer på de psykiatriske afdelinger.

En redegørelse fra Sundhedsministeriet viser, at der i perioden 1997-2000 forventes etableret i alt ca. 630 nye enestuer. Denne tilvækst betyder, at dækningen med psykiatriske enestuer stiger fra 42 procent i 1997 til 56 procent i løbet af år 2000. Skal målsætningen om, at alle psykiatriske patienter skal have tilbud om enestue imødekommes, er det væsentligt, at denne positive udvikling fastholdes i de kommende tre år.

Der er enighed om, at amterne fortsat gør en målrettet indsats for at forbedre de fysiske rammer på de psykiatriske afdelinger, herunder udvide antallet af enestuer. Parterne erkender samtidig, at de praktiske og økonomiske handlemuligheder betyder, at en fuld udbygning med enestuer må finde sted over en længere årrække. Det forventes, at der i perioden 2000-2002 vil blive etableret mindst 400 nye enestuer.

Der er enighed om, at der i udbygningen herudover særlig lægges vægt på forbedring af patienternes mulighed for miljøskift og på etablering af mindre sengeafsnit. Der er endvidere enighed om behovet for at udvide sengekapaciteten i børne - og ungdomspsykiatrien, især med henblik på at reducere antallet af unge, der indlægges på voksenpsykiatriske afdelinger.

Der er endelig enighed om behovet for udbygning af kapaciteten til retspsykiatriske patienter.

II. Botilbud i den sociale sektor

Med støtte fra Socialministeriets botilbudspulje er der i perioden 1997-1999 etableret ca. 850 nye botilbud til sindslidende, heraf 250 amtskommunale botilbud og 600 primærkommunale botilbud.

En undersøgelse fra Sundhedsministeriet viser imidlertid, at der i slutningen af 1998 på mange psykiatriske afdelinger fortsat var en del (282) færdigbehandlede patienter, som havde ventet meget længe på et passende botilbud. Det forringer vilkårene både for de indlagte patienter og de patienter, som venter på indlæggelse.

Med henblik på at forbedre vilkårene for disse patientgrupper er der enighed om, at de kommunale parter i de nærmeste år arbejder målrettet for at sikre det antal botilbud til sindslidende, der er behov for.

Der er enighed om, at det statslige tilskud overvejende ydes til nye botilbud, og herunder til social støtte i botilbud, særligt med henblik på udbygningen af botilbud til de dårligst stillede sindslidende. Der er enighed om, at det statslige tilskud i et mindre omfang vil kunne ydes til renovering af eksisterende botilbud.

Der er enighed om, at amterne og kommunerne tager initiativ til at kortlægge nærmere, hvor mange og hvilke typer botilbud der er behov for i det enkelte amt og i den enkelte kommune. Kortlægningen skal være afsluttet medio 2000.

Det forventes, at der i perioden 2000-2002 vil blive etableret hensigtsmæssige botilbud, der dækker behovet for 200 personer på det amtslige område og 400 personer på det kommunale område.

III. Beskæftigelse, væresteder, aktiveringstilbud mv.

Indhold, kvalitet og struktur i hverdagen er af stor betydning, - også for de vanskeligst stillede sindslidende.

Efter serviceloven er det amternes opgave at sørge for tilbud om beskyttet beskæftigelse og at kunne give tilbud om aktivitets- og samværstilbud. Kommunerne kan også give sådanne tilbud. Gennem de senere år er antallet af pladser øget væsentligt, også med specielt sigte på sindslidende, men der er store forskelle med hensyn til behov og faktisk udbygning.

Der er mellem parterne enighed om, at det bør tilstræbes, at der kan gives det antal beskæftigelses-, aktivitets- og samværstilbud, der er behov for, herunder tilbud om plads i et værested eller andet aktiverende tilbud i lokalmiljøet - også til de vanskeligst stillede sindslidende.

IV. Personaleressourcer

Antal

Parterne erkender, at udbuddet af kvalificeret personale sætter snævre grænser for forøgelse af personalet i psykiatrien. Specielt i børne- og ungdomspsykiatrien er der rekrutteringsproblemer. Som led i psykiatriaftalen af 4. april 1997 er der bevilget midler til etablering af nye uddannelsesforløb for speciallæger såvel i psykiatri som i børne- og ungdomspsykiatri samt til reduktion af flaskehalsproblemer i uddannelsesforløbene.

Der er enighed om, at de uddannelsesaktiviteter for læger, som blev iværksat ved udmøntningen af psykiatripuljen fra 1997, fortsætter.

Der er endvidere enighed om, at godkendte uddannelsesstillinger (introduktions-, uddannelses- og R1-stillinger) normeres, samt at vakante stillinger tilstræbes besat med uddannelsessøgende ved løbende opslag.

Der er enighed om at arbejde for yderligere at øge udbuddet, især af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatrien, ved at amterne etablerer flere uddannelsesforløb, jf. også afsnit VII. Særligt om børne – og ungdomspsykiatri.

Der er i den forbindelse enighed om at drøfte mulighederne for at fremme en mere jævn geografisk fordeling af besættelse af stillinger som speciallæge i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatri.

Der er endvidere enighed om, at Sundhedsstyrelsen, med sigte på at øge udbuddet af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, positivt vil vurdere anmodninger om i konkrete tilfælde at dispensere fra uddannelseskrav under forudsætning af samtidig opretholdelse af det faglige niveau i uddannelsen.

Kvalitet

Der er enighed om, at en veluddannet personalegruppe er afgørende for fastholdelsen og videreudviklingen af kvaliteten og kompetencen såvel i den psykiatriske som socialpsykiatriske indsats.

Der er enighed om, at amter og kommuner fortsat prioriterer uddannelsesaktiviteter for psykiatrisk, socialpsykiatrisk og pædagogisk-psykologisk personale højt. Der gælder såvel læger og sygeplejersker som de øvrige personalegrupper, herunder psykologer, socialpædagoger, socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter, plejere, social- og sundhedsassistenter m.fl.

Som led i psykiatriaftalen af 4. april 1997 er der fra statslig side bevilget midler til etablering af specialuddannelse for sygeplejesker i psykiatrisk sygepleje. Der er enighed om, at der fortsat gives adgang til specialuddannelsen.

Der er enighed om, at staten - i en startfase - støtter deltagelse i specialuddannelsen af kommunalt ansatte sygeplejersker på det socialpsykiatriske område.

Der er enighed om at gøre det socialpsykiatriske område tiltrækkende for psykologer og andre faggrupper, blandt andet gennem forstærket efteruddannelse, og derigennem styrke områdets kompetence.

Der er enighed om, at der søges etableret en efteruddannelse for en række nøglepersoner på det socialpsykiatriske område, som arbejder med meget vanskeligt stillede sindslidende.

Der er enighed om, at staten i samarbejde med de kommunale parter vurderer behovet for efteruddannelsestilbud på andre områder indenfor socialpsykiatrien.

V. Styrkelse af den lokale frivillige indsats for sindslidende

Parterne konstaterer, at det frivillige arbejde, som brugere, pårørende og andre frivillige udfører, udgør et vigtigt element i den lokale indsats. Der er enighed om, at denne ressource bør styrkes, og at der søges etableret tilbud om relevante kurser til disse grupper.

VI. Samordning, kvalitet og forskning

Der er mellem parterne enighed om behovet for at fremme samordning, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling, forsøgsvirksomhed samt forskning inden for psykiatrien, især børne – og ungdomspsykiatrien, distriktspsykiatrien og socialpsykiatrien.

Der er enighed om, at amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab tager initiativ til at gennemføre en analyse af status i distriktspsykiatrien i forhold til Sundhedsstyrelsens målsætninger for kvalitet i distriktspsykiatrien. Denne analyse skal være afsluttet inden udgangen af år 2000. På baggrund af erfaringerne herfra foretages tilsvarende analyser for de øvrige dele af psykiatrien, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens målsætningsrapporter.

Der er enighed om at fremme kvalitetsudvikling, herunder referenceprogrammer, kliniske retningslinier samt dokumentation bl.a. ved hjælp af kliniske databaser. Der er endvidere enighed om at igangsætte et udviklingsarbejde med henblik på at etablere en tværsektoriel kvalitetsdatabase i tilknytning til børne- og ungdomspsykiatrien.

Der er enighed om, at Det Nationale Skizofreniprojekt videreføres.

Der er enighed om behovet for udvikling af målsætninger for kvalitet i de forskellige dele af socialpsykiatrien. Parterne konstaterer, at et sådant arbejde er igangsat ved Videnscenter for Socialpsykiatri.

VII. Særligt om børne- og ungdomspsykiatri

I Sundhedsstyrelsens redegørelse vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed indenfor sundhedssektoren (september 1998) opstilles følgende målsætninger for tilrettelæggelsen af den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed:

  • Psykisk syge børn og unge skal undersøges og behandles på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger.
  • Alle amter bør have en børne- og ungdomspsykiatrisk funktion, der som minimum omfatter ambulant funktion, børnepsykiatrisk dagfunktion samt ungdomspsykiatrisk døgnfunktion.
  • Der bør på landsdelsniveau eller i tværamtsligt samarbejde skabes mulighed for akut indlæggelse af børn i børne- og ungdomspsykiatrisk regi.
  • Der bør på landsdelsniveau eller i tværamtsligt samarbejde skabes mulighed for børnepsykiatrisk døgnfunktion.
  • Der bør på amtsniveau skabes mulighed for akut indlæggelse af unge i børne- og ungdomspsykiatrisk regi.
  • Der bør på amtsniveau eller i tværamtsligt samarbejde være mulighed for at indlægge unge i lukket afsnit i børne- og ungdomspsykiatrisk regi.

Afstanden mellem den aktuelle kapacitet og de ovennævnte målsætninger er så betydelig, at en gradvis og prioriteret planlægning for udbygningen er nødvendig. Der er enighed om, at der i første række fokuseres på:

  • Nedbringelse af ventelister/ventetider.
  • Etablering af ungdomspsykiatriske døgnindlæggelsesmuligheder, åbne og lukkede, således at der sikres muligheder for at rumme særligt angste, urolige og aggressive unge i børne- og ungdomspsykiatriske afsnit.
  • En permanent udvidelse af uddannelseskapaciteten af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og uddannelsesinitiativer for det øvrige personale

Der er enighed om, at amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab – inden for rammerne af de ressourcemæssige handlemuligheder – i aftaleperioden gennemfører de nødvendige aktiviteter til størst mulig opfyldelse af disse mål. For så vidt angår forøgelse af senge- og uddannelseskapaciteten henvises hhv. til afsnit I. Forbedring af de fysiske rammer på sygehusene og afsnit IV. Personaleressourcer.
Det fremgår af Sundhedsstyrelsens redegørelse vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed indenfor sundhedssektoren, at den gennemførte styrkelse af de børne- og ungdomspsykiatriske tilbud ikke har kunnet holde trit med den øgede efterspørgsel, hvilket har ført til stigende ventelister og ventetider. Således var der i december 1997 dobbelt så mange børn og unge, som ventede på undersøgelse eller behandling som i november 1995. Ventetids- og ventelisteproblemerne er størst for de børnepsykiatriske patienter (0-15 år).

Der er enighed om, at det nogle steder i landet kan være hensigtsmæssigt at søge ventetiden nedbragt ved iværksættelse af ventelisteprojekter. Der er endvidere enighed om, at øge de børne- og ungdomspsykiatriske afdelingers mulighed for at rumme særligt angste, urolige eller aggressive unge, bl.a. ved etablering af "skærmede" pladser.

Sundhedsstyrelsen nedsætter i samarbejde med de kommunale parter en opfølgningsgruppe, som nøje følger udviklingen på det børne- og ungdomspsykiatriske område.

Sundhedsstyrelsen har medio 1998 gennemført en analyse af sundhedssektorens tilbud til sindslidende børn og unge. Der er enighed om, at staten i samarbejde med de kommunale parter tager initiativ til en udredning af tilbuddene til psykisk svage børn og unge i undervisnings- og socialsektoren og af disse sektorers samspil med tilbuddene til sindslidende børn og unge i sundhedssektoren. Udredningen skal så vidt muligt indeholde forslag til, hvorledes de tre sektorers samlede kapacitet bedst anvendes til at imødekomme børnenes og de unges behov. Udredningen skal være færdig ultimo år 2000.

VIII. Særligt om alment praktiserende læger

Undersøgelse og behandling af sindslidende udgør en væsentlig andel af de alment praktiserende lægers arbejde. Langt hovedparten af de sindslidende, der henvender sig til alment praktiserende læger med psykiske problemer færdigbehandles i almen praksis. Knap 90 procent af psykofarmakaforbruget i Danmark ordineres af alment praktiserende læger.

Skal de praktiserende læger kunne varetage denne opgave tilfredsstillende, er det nødvendigt med en løbende efteruddannelsesindsats. Herudover er kliniske vejledninger samt adgang til kvalificeret konsulent bistand på speciallægeniveau af stor betydning for den løbende kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af diagnostik og behandling i almen praksis.

Der er enighed om behovet for at forbedre efteruddannelsestilbuddene til de alment praktiserende læger. Der er desuden enighed om behovet for at udarbejde kliniske vejledninger for udredning og behandling af psykiske lidelser.

IX. Den regionale dialog

Der er mellem parterne enighed om, at der fortsat er behov for en regional dialog, hvor brugerne inddrages, om indsatsens status og udviklingsperspektiverne.


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |