Skip navigation


4. Den sociale sektors tilbud til mennesker med sindslidelse


 


Den sociale indsats omfatter en bred vifte af tilbud, som også mennesker med sindslidelse har adgang til. Nogle har imidlertid brug for tilbud, der specielt tager sigte på at dække deres individuelle behov, og i dette kapitel belyses kapaciteten indenfor:

  • amtskommunale botilbud til længerevarende og midlertidige ophold,
  • kommunale botilbud til midlertidigt ophold,
  • tilbud om socialpædagogisk støtte,
  • støtte- og kontaktpersonordningen.

Først belyses omfanget af de botilbud, som er iværksat gennem Socialministeriets Botilbudspulje for sindslidende 1996-1999. Puljen har været virksom gennem en årrække, og langt hovedparten af de forskellige botilbud, som den har medvirket til at etablere, indgår – anonymt så at sige - i den statistik fra marts 2000, som fremlægges i et senere afsnit. Dernæst gøres kort rede for omfanget af de botilbud, som forventes at blive resultatet af udmøntningen af psykiatriaftalen 2000-2002.

For at styrke den tætte opfølgning af de afsatte puljemidler og gennemførelsen af udbygningsplanerne på bl.a. sindslidendeområdet, er der etableret en faglig følgegruppe samt en referencegruppe. Der orienteres nærmere om følgegruppen og referencegruppen i afsnit 4.3.

I juni 2001 udkom rapporten ”Analyse af botilbudsområdet” som en opfølgning på et af punkterne i psykiatriaftalen 2000-2002. I afsnit 4.4 redegøres kort for udvalgte dele af analysens fund. I de følgende tre afsnit fremlægges oplysninger for perioden 1993-2000 fra Danmarks Statistik, der belyser kapacitetsudviklingen indenfor henholdsvis de amtskommunale og de kommunale botilbud samt indenfor tilbud om socialpædagogisk støtte til personer med sindslidelse i egen bolig, dvs. udenfor servicelovens botilbud.

Støtte- og kontaktpersonordningen regnes for at være en hjørnesten i den socialpsykiatriske indsats. I afsnit 4.8 fremlægges de statistiske oplysninger fra marts 2000 vedrørende kapacitetsudviklingen på dette område.

Kontaktfamilier er et særligt tilbud og variant indenfor kontaktpersonordningen, og i afsnit 4.9 orienteres om dette tilbud baseret på en evaluering af et 3-årigt kontaktfamilieprojekt. Afslutningsvis gives i afsnit 4.10 en status for den udbygning af døgninstitutionspladser til psykisk skrøbelige børn og unge, som blev igangsat med støtte fra en statslig bevilling for perioden 1997-2000 ifølge psykiatriaftalen fra 1997.

 

4.1 Den første botilbudspulje, 1996 – 1999


Der blev i 1996 afsat 350 mio. kr. på finansloven for perioden 1996-1999 til en fortsat udbygning af botilbud til især de sværest stillede personer med sindslidelse og de yngre grupper, herunder gruppen af unge skizofrene.
Udtrykket botilbud spænder over forskellige slags tilbud. Dels kan det være et permanent botilbud i beskyttet pensionat, dels et tilbud om bostøtte i form af et midlertidigt ophold i akutbolig, og dels et tilbud om permanent bostøtte i egen bolig eller bofællesskab.

Amter, kommuner og private har kunnet søge puljen om støtte til etablering og drift af botilbud i 3 år, og de bevilgede midler er suppleret med den amtslige og kommunale medfinansiering. Der er af puljen givet bevillinger til 3 forskellige former for bo- og bostøttetilbud, nemlig beskyttede pensionater efter servicelovens § 92 (oprindelig bistandslovens § 112, stk. 2.), støttecentre efter servicelovens § 73 (oprindelig bistandslovens § 68) og til akutboliger efter servicelovens § 91 (oprindelig bistandslovens § 68b).

Den seneste opgørelse over antallet af bo- og bostøttetilbud til mennesker med sindslidelser er fra 31. december 1999, og vises i tabel 4.1.

Tabellen viser samtidig det antal tilbud og pladser, der oprindeligt blev bevilget i 1996, og herved tydeliggøres udviklingen med forskydningen fra botilbud til bostøttetilbud, som har gjort sig gældende de senere år.

Tabel 4.1 Status over botilbudspuljen fra 1996-1999 pr. 31. december 1999, antal tilbud og pladser fordelt på tilbudstype

 Tabel 4.1 Status over botilbudspuljen fra 1996-1999 pr. 31. december 1999, antal tilbud og pladser fordelt på tilbudstype

Kilde: Evaluering af Socialministeriets botilbudspulje 3. delrapport, december 1999.

Denne status kan suppleres med oplysninger pr. 1.9.2001 om bevilgede projekter, hvor etablering/drift endnu ikke er startet. Det drejer sig om 5 beskyttede pensionatspladser, (§ 92), 14 støttecenterpladser (§ 73), og 11 akutboligpladser (§ 91).

Tabel 4.1. viser, at der er oprettet og ibrugtaget 852 nye bo- eller bostøttetilbud, men det skal for god ordens skyld bemærkes, at det ikke er ensbetydende med, at 852 personer har fået en ny bolig.

Tabellen viser, at 251 personer har fået en ny bolig i et beskyttet pensionat som følge af denne botilbudspulje, men der findes ingen oversigt over hvor mange, der har fået en ny selvstændig bolig som følge af udmøntningerne til støttecentrene.

Der er ikke nødvendigvis tilknyttet en ny bolig til mennesker med sindslidelser, der benytter støttecentrene, da nogle af personerne allerede boede i egen bolig inden tilknytningen til et støttecenter.

Fordelen ved støttecentrene, som er opført efter servicelovens § 73 om socialpædagogisk bistand, er, at der fra støttecentrene udgår støtte til de personer, der bor i egen bolig, således at de kan bevare denne. Det kan betyde, at de ikke får behov for et mere specialiseret og dyrere amtskommunalt botilbud. Samtidig kan den socialpædagogiske bistand være medvirkende til at forhindre eller minimere indlæggelse på psykiatriske afdelinger.

Ifølge de oplysninger Socialministeriet har modtaget, har 90-100 personer fået en ny bolig i forbindelse med oprettelse af et støttecenter, og 72 personer har fået en bolig i et bofællesskab tilknyttet et støttecenter.

Ud af de 852 nye bo- eller bostøttetilbud udgør altså ca. 420 en ny selvstændig bolig, dog med den usikkerhedsmargin, at nogle af de 72 pladser, der er placeret i bofællesskaber, kan være oprettet inden puljens udmøntning.



 

4.2 Den anden botilbudspulje, udmøntningen af psykiatriaftalen 2000-2002


Ifølge psykiatriaftalen 2000-2002 er der på Socialministeriets område afsat 300 mio. kr., og de skal primært anvendes til opførelse af nye botilbud og særligt med henblik på de sværest stillede, herunder personer der også har et misbrugsproblem.
Midlerne er forudsat fordelt ligeligt mellem kommuner og amter med ca. 250 mio. kr. til nye botilbud og ca. 50 mio. kr. til andre sociale tilbud, der kan give indhold, struktur og kvalitet i hverdagen.

I psykiatriaftalen er anført den forventning, at der via puljemidlerne vil blive etableret hensigtsmæssige botilbud, der dækker behovet for 200 personer på det amtslige område og 400 personer på det kommunale område.

Men der var også enighed om, at det statslige tilskud i et mindre omfang vil kunne ydes til renovering af eksisterende botilbud.

Midlerne er udmøntet ved flere bevillingsrunder i perioden oktober 1999 – august 2000, og det er sket i samarbejde med de kommunale aftaleparter. På grundlag af de udstedte bevillinger gives i tabel 4.2. en oversigt over det forventede antal bo- og bostøttetilbud, som de fordeler sig på henholdsvis det amtskommunale og kommunale område.

Tabel 4.2 Forventede antal bo- og bostøttetilbud fordelt på henholdsvis amtskommunale og kommunale tilbud. Bevillinger ifølge psykiatriaftalen 2000-2002

Tabel 4.2 Forventede antal bo- og bestøttetilbud fordelt på henholdsvis amtskommunale og kommunale tilbud. Bevilinger ifølge psykiatriaftalen 2000-2002

Kilde: Socialministeriet

Tabel 4.2. viser, at der i henhold til bevillingerne kan forventes i alt 1.191 nye bo- og bostøttetilbud fordelt på følgende måde:

  • 709 nye botilbud efter servicelovens §§ 73, 91, 92 og 93. Her er tale om nye boliger.
  • 482 nye bostøttetilbud til personer, der bor i eget hjem efter servicelovens § 73 og § 81, stk. 2. Her er ikke tale om nye boliger, men støtte med henblik på at kunne forblive i egen bolig.

Der foreligger endnu ikke oplysninger om, hvor mange af de givne bevillinger, der er taget i brug.

Der foreligger oplysninger fra bevillingshavere til 14 projekter, der har meddelt, at man ikke kan gennemføre projekterne, og bevillingerne er derfor returneret. De 14 projekter indeholdt 6 beskyttede pensionatspladser (§ 92), 49 bostøttepladser (§ 73) og 8 akutboligpladser.

Ultimo 2001 bliver der indhentet oplysninger fra bevillingshavere med henblik på en status over igangsættelse m.v. af de bevilgede projekter. Socialministeriet vil på baggrund af de indhentede oplysninger foretage en opgørelse over de projekter, der ikke tager deres bevilling i anvendelse inden udgangen af 2001, hvilket er en forudsætning for bevillingerne.

Opgørelsen vil blive forelagt satspuljepartierne med forslag til løsningsmodeller for eventuel genanvendelse af de ubrugte puljemidler, og de uudnyttede bevillinger fra den første botilbudspulje fra 1996-1999 vil også blive inddraget i løsningsmodellerne.

 

4.3 Faglig følgegruppe samt referencegruppe


Ved satspuljeforhandlingen for 2001 i oktober 2000, besluttede satspuljepartierne at reorganisere de faglige følgegrupper. Som følge heraf nedlagdes Følgegruppen for Socialpsykiatri og Socialt Udstødte, som havde eksisteret siden 1991.Satspuljepartierne besluttede at nedsætte en fælles faglig følgegruppe, der dækker indsatsområderne: sindslidelse, hjemløshed og alkoholmisbrug.

Den faglige følgegruppes opgave er at følge gennemførelsen af de mål og hensigter, der ved satspuljeaftalerne er afsat midler til på hver af de nævnte indsatsområder.

Den faglige følgegruppe skal afgive skriftlig statusrapport for udviklingen på hvert indsatsområde til satspuljepartierne en gang årligt, således at erfaringerne kan indgå i den efterfølgende satspuljeforhandling samme år.

Der kan efter behov aftales møder mellem satspuljepartierne og repræsentanter for den faglige følgegruppe.

Formandskab og sekretariat for den faglige følgegruppe varetages af Socialministeriet.

Den faglige følgegruppe udpeges af socialministeren efter indstilling fra Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksbergs kommuner, Kontaktudvalget for de frivillige organisationer, samt brugerorganisationer på hvert af de nævnte områder. Hver organisation deltager med en repræsentant.

Det første møde i den faglige følgegruppe er afholdt i august 2001.

Til styrkelse af den tætte opfølgning af de afsatte midler og gennemførelsen af planerne på henholdsvis sindslidende-, hjemløse- og alkoholområdet er der for hvert indsatsområde etableret en referencegruppe med bred repræsentation af brugerinteressenterne på området samt repræsentation fra de myndigheder og organisationer, der er repræsenteret i den faglige følgegruppe.

Formandskab og sekretariat for hver referencegruppe varetages af Socialministeriet, og hver referencegruppe mødes to gange årligt. De tre referencegrupper rapporterer til den faglige følgegruppe.

4.3.1 Referencegruppen for psykiatriaftalen for år 2000-2002


Ifølge kommissoriet skal referencegruppen følge gennemførelsen af udmøntningen af puljemidlerne på Socialministeriets område af psykiatriaftalen for 2000-2002, d.v.s. de 300 mio.kr., der på Socialministeriets område er afsat til at støtte udbygningen af socialpsykiatriske tilbud, navnlig nye botilbud.
Imidlertid blev referencegruppen nedsat på et tidspunkt, hvor midlerne til udbygningsprojekterne i amter og kommuner var fordelt. Det er herefter gruppens opgave at være med til at se, om der bliver sat det i værk, der var meningen, og hvis der er midler til overs i puljen (grundet ikke-iværksatte projekter) kan gruppen rådgive ministeriet om, hvordan midlerne kan anvendes bedst muligt. I afslutningsfasen af referencegruppens arbejde kan gruppen komme med anbefalinger til, hvad en eventuel ny psykiatriaftale kan indeholde.

Referencegruppen rapporterer en gang årligt til den ovennævnte faglige følgegruppe om anvendelsen af de afsatte satspuljemidler på sindslidendeområdet.

Referencegruppen har foreløbig haft to møder, og i en indstilling til den faglige følgegruppe i august 2001 er peget på behovet for at tænke i forskningsstrategier på området samt behovet for viden om ventelister til botilbud.



 

4.4 Undersøgelsen af botilbudsområdet


Det er i psykiatriaftalen af 1999 anført, at amterne og kommunerne tager initiativ til at kortlægge nærmere, hvor mange og hvilke typer botilbud, der er behov for i det enkelte amt og i den enkelte kommune.
Der er nu foretaget en undersøgelse af botilbudsområdet, som vil kunne indgå i debatten om den fremtidige udbygning på området. Undersøgelsen omfatter forskellige felter, såsom:

  • En analyse af praksis i det sociale arbejde med fokus på botilbud.
  • Forslag til teoretiske tilgange i det sociale arbejde med brugerne.
  • En beskrivelse af centrale elementer i udformning af botilbud.
  • En kortlægning af botilbudsområdet.

Resultaterne af undersøgelsen er udgivet i rapporten ”Analyse af botilbudsområdet”, juni 2001, og rapporten er målrettet praktikere, planlæggere og øvrige med interesse i det sociale arbejde. I det følgende gengives udvalgte resultater fra undersøgelsens kvantitative del, dvs. kortlægningen af botilbudsområdet på landsplan, som har taget sit udgangspunkt i et spørgeskema til kommuner og amtskommuner i foråret 2000.

Der er 141 besvarelser fra kommunerne og 9 fra amterne, og på denne baggrund tegnes et billede på landsplan. Der er ikke tale om en total kortlægning i den forstand, at der er sikker viden om omfanget af f.eks. botilbud af en bestemt type eller antallet af brugere. Der er lagt vægt på at give et overblik.

Det vurderes - af praksisfeltet selv - at der er et behov for en udbygning af tilbuddene. Selvom der er en vis usikkerhed knyttet til målgruppebeskrivelserne, skønnes det, at der gennemsnitligt er brug for 17% flere botilbud i 2000 i forhold til dækningen i 1999. Denne vurdering fandt sted medio 2000 og i de fleste tilfælde uden at indregne de udbygningsplaner, der er besluttet. Det skønnes, at misbrugsproblematikken er af et væsentligt omfang med 18% af brugerne, der karakteriseres af både et alvorligt misbrug og en sindslidelse. Støttecentermodeller og bofællesskaber repræsenterer de hyppigste tiltag i en udbygning, hvoraf en stor del er planlagt til 2001.

Området er præget af en mangfoldighed af professioner, hvor der også er tale om en meget forskellig udvikling i kommunerne. Omvendt er der et klart mønster i den eksterne bistand, som en del af botilbuddene indhenter – det er bistand om psykiatri og misbrugsproblematik.

Der er lige så mange brugere i egen bolig, som der er botilbud, hvor man bor sammen i bofællesskaber m.v.

En vigtig dimension er størrelsen af den bolig, som brugeren skal opholde sig i og – i mange tilfælde – gøre til sit hjem. Her viser det sig, at 3% af brugerne har en bolig under 10 kvadratmeter, 20% af brugerne har mellem 10-15 kvadratmeter, 14% har 16-20 kvadratmeter, 34% har mellem 21-30 kvadratmeter, og 32% har over 30 kvadratmeter.

En tredjedel af brugerne har således ret små boliger. Det skal dog tilføjes, at der i disse oplysninger ikke indgår, hvor store fællesarealer der er, eller hvordan standarden er.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at undersøgelsens største del er den kvalitative analyse af praksis med fokus på botilbud. Det sociale arbejde med brugerne er i høj grad defineret i kraft af botilbuddene ud fra den opfattelse, at boligen eller hjemmet er af central betydning som rammen om et liv.



 

4.5 Kapacitetsudviklingen i de amtskommunale døgn- og dagtilbud, efter service- lovens § 92 og § 93


I dette afsnit belyses kapacitetsudviklingen, dvs. antal døgn- og dagpladser, antal fuldtidsbeskæftigede personaler og udgiftsudviklingen indenfor botilbud efter servicelovens § 92 og § 93. Serviceloven er udformet således, at behov for vedvarende bolig kan imødekommes i.h.t. § 92 og behov for midlertidig bolig i.h.t. § 93. Disse tilbud om bolig efter §§ 92 og 93 ligger i det amtskommunale regi. Behovet for socialpædagogisk støtte m.v. kan imødekommes i.h.t. § 73 i kommunalt regi, uanset om der er tale om midlertidige eller vedvarende botilbud.
Serviceloven afløser på dette punkt bistandslovens § 112, stk. 1 og § 112, stk. 2. Botilbud til voksne personer med sindslidelse med behov for beskyttede boformer suppleret af social, socialpædagogisk og psykoterapeutisk støtte blev oprettet som amtskommunale døgninstitutioner efter bestemmelsen i bistandslovens § 112, stk. 2.

Disse tilbud benyttedes dog også af andre grupper af handicappede. I statusredegørelsen for 1997/1998 blev det anslået, at 60 pct. af pladserne indenfor § 112, stk. 2, svarende til 2.200, benyttedes af personer med sindslidelse.

Bestemmelsen i bistandslovens § 112, stk. 1 tog primært sigte på andre voksne personer med behov for beskyttede boformer.

4.5.1 Udviklingen i antal døgn- og dagpladser

Det har givet anledning til visse datamæssige problemer, at servicelovens § 92 og § 93 har afløst bistandslovens § 112, stk. 1 og 2. Det betyder, at tallene fra 1993-98 ikke kan sammenlignes direkte med tallet for 1999-2000.
Det er først fra 1999, at antallet af pladser udelukkende opgøres for personer med sindslidelse.

Tabel 4.3 Antal døgn- og dagpladser på institutioner efter bistandslovens § 112 stk. 2 1993-1998 samt antal døgn- og dagpladser efter servicelovens § 92 og § 93 i 1999 og 2000

 Tabel 4.3 Antal døgn- og dagpladser på institutioner efter bistandslovens § 112 stk. 2 1993-1998 samt antal døgn- og dagpladser efter servicelovens § 92 og § 93 i 1999 og 2000

ANM.: Tallene før og efter 1999 er ikke direkte sammenlignelige. Der var i 1999 en fejl i opgørelsen over antallet af døgnpladser.

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

I perioden 1993 til 1998 steg antallet af døgnpladser med godt 400, svarende til en stigning på 13 procent jf. tabel 4.3. Stigningen fandt primært sted i perioden fra 1994 til 1996.

I 2000 er antallet af døgnpladser 3.301. Det er på landsplan en forøgelse med netto 68 døgnpladser, 2 procent fra 1999 til 2000. I samme periode er der oprettet brutto 128 døgnpladser, men der er samtidig nedlagt 60 døgnpladser. (Dette kan ses i tabel 4.4)

I tidligere statusrapporter er ikke medtaget oplysninger om nedlagte pladser. Dette er valgt i år til illustration af, at udviklingen på botilbudsområdet ikke udelukkende drejer sig om høj tilvækst i antal pladser. Udviklingen omfatter givetvis også nedlæggelse af utidssvarende eller uhensigtsmæssige botilbud, og dermed en kvalitetsforbedring.

Antallet af dagpladser er faldet med 17 procent fra 1993 til 1998. Faldet er stort fra 1993 til 1994, men antallet steg igen i 1995, hvorefter det har været nogenlunde uændret op til 1998. I 2000 var der 270 dagpladser, svarende til et fald på i alt 79 pladser eller 23 procent siden 1999.

Af de i alt 3.571 pladser i 2000 var de 3.206, svarende til 90 procent, længerevarende ophold tildelt efter § 92, og de resterende 10 procent midlertidige ophold tildelt efter § 93.

4.5.2 Udviklingen i antal døgnpladser 1999-2000 på amtsniveau

Udviklingen i antal døgnpladser i de enkelte amter ses i tabel 4.4.

Det fremgår, at Frederiksborg, Vestsjællands, Sønderjyllands og Nordjyllands amter har haft en nedgang i antallet af pladser siden 1999. Størst fald har Vestsjællands Amt oplevet, med en nedgang i antallet af pladser på 33. Omvendt har Vejle og Fyns amter etableret henholdsvis 60 og 31 nye døgnpladser.

Tabel 4.4 Antal døgnpladser efter servicelovens §92 og § 93 i 2000 samt ændringe i antal døgnpladser 1999-2000, fordelt på amter

 Tabel 4.4 Antal døgnpladser efter servicelovens §92 og § 93 i 2000 samt ændringe i antal døgnpladser 1999-2000, fordelt på amter

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

4.5.3 Dækning i forhold til amternes befolkningstal

I nedenstående tabel 4.5 ses, at i 2000 var der for landet som helhed 31 døgnpladser i botilbud efter servicelovens § 92 og § 93 pr. 50.000 indbyggere Tabellen viser samtidig betydelige forskelle mellem amterne.

Tabel 4.5 Antal døgnpladser efter servicelovens § 92 og § 93 pr. 50.000 indbyggere i 2000

 Tabel 4.5 Antal døgnpladser efter servicelovens § 92 og § 93 pr. 50.000 indbyggere i 2000

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .


Københavns Kommune har den højeste dækningsgrad med 70 pladser pr. 50.000 indbyggere, hvilket er over det dobbelte af landsgennemsnittet. Høje dækningsgrader har også Viborg, Vejle og Vestsjællands amter, hvor dækningsgraden er på hhv. 54, 51 og 39 døgnpladser pr. 50.000 indbyggere.

Frederiksborg, Fyns og Nordjyllands amter er meget tæt på landsgennemsnittet. Ringkøbing og Århus Amt ligger lige under med 26 pladser pr. 50.000 indbyggere.

Fem amter har en kapacitet, der ligger på eller under halvdelen af den landsgennemsnitlige dækningsgrad. Hvor Frederiksberg Kommune ingen pladser har, er der i Bornholms, Sønderjyllands og Ribe amter hhv. 5, 13 og 12 pladser pr. 50.000 indbyggere.

De store forskelle i antallet af døgnpladser amterne i mellem, skal ses i sammenhæng med, at der sker et vist køb og salg af pladser over amtsgrænserne. Dette køb og salg ændrer dog ikke voldsomt ved billedet af forskelle i dækningsgrad mellem amterne.

I marts 2000 kom 94 procent af alle beboere (døgnklienter) på §§ 92 og 93-tilbud fra kommuner i det amt, hvor tilbuddet er beliggende, mens kun 6 procent kom fra kommuner udenfor beliggenhedsamtet, jf. tabel 4.6.

Tabel 4.6 Antal beboere i tilbud efter servicelovens § 92 og § 93 i april 2000 fordelt på amter.

 Tabel 4.6 Antal beboere i tilbud efter servicelovens §92 og §93 i april 2000 fordelt på amter.

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

Der er fem amter, hvor antallet af beboere fra kommuner udenfor beliggenhedsamtet ligger højere end landsgennemsnittet. Specielt i Storstrøms Amt, der har en lille dækningsgrad, kommer en forholdsvis stor andel af beboerne fra kommuner udenfor amtet. Det drejer sig om 28 procent. I Københavns Kommune, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt samt Vejle Amt kommer 7 eller 8 procent af beboerne fra kommuner udenfor amtet. Hvor Københavns Kommune, Vejle Amt og Vestsjællands Amt har en høj dækningsgrad pr. 50.000 indbyggere, har Roskilde Amt en lav dækningsgrad.

I alle øvrige amter ligger antallet af beboere fra kommuner udenfor amtet på 6 procent eller derunder.

4.5.4 Antal fuldtidsbeskæftiget personale

I perioden 1993 – 1998 steg antallet af fuldtidsbeskæftigede på institutioner efter § 112, stk. 2 fra 3.969 til 4.919. Det svarer til en stigning på 24 procent jf. tabel 4.7. I samme periode var stigningen i antal pladser kun på 10 procent. Antallet af fuldtidsbeskæftigede pr. plads er derfor i perioden steget fra 1,12 til 1,25.
Stigningen i antal fuldtidsbeskæftigede i forhold til antal pladser skal dog ses i sammenhæng med pladsudviklingen på den måde, at det er døgnpladstallet, og dermed det “tunge område” der er steget, mens dagpladstallet er faldet.

Tabel 4.7 Antal fuldtidsbeskæftigede på institutioner efter bistandslovens §112 stk. 2 1993-1998 samt antal fuldtidsbeskæftigede i botilbud efter servicelovens § 92 og § 93 i 1999-2000

Tabel 4.7 Antal fuldtidsbeskæftigede på institutioner efter bistandslovens §112 stk. 2 1993-1998 samt antal fuldtidsbeskæftigede i botilbud efter servicelovens § 92 og § 93 i 1999-2000

ANM.: Tallene før og efter 1999 er ikke direkte sammenlignelige.

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

 

Efter 1998 er antallet af fuldtidsbeskæftigede faldet, ligesom det var tilfældet med antallet af pladser, og dette skyldes, at målgruppen er blevet præciseret til alene at omfatte personer med sindslidelse.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede i 2000 er 4.465 mod 4.428 i 1999. I 2000 er der dermed 1,25 fuldtidsbeskæftigede pr. plads, og på samme niveau som i 1998.

Af de ansatte var 78 pct. beskæftiget indenfor omsorg og pleje, 4 pct. var administrativt personale, mens den resterende andel omfatter rengørings- og køkkenpersonale samt vikarer og personer i jobtræning.

4.5.5 Udgiftsudviklingen

Amternes og kommunernes driftsudgifter til botilbud efter § 112, stk. 2 steg i faste priser, pl-2001, med 270 mio. kr. i perioden 1995-1998 svarende til en forøgelse på 20 procent, jf. tabel 4.8. Udgiftsstigningen i denne periode skyldes især stigningen i antallet af beskæftigede i forhold til antallet af pladser, da pladsantallet ikke forholdsmæssigt er steget så meget som antal beskæftigede. Det er først og fremmest driftsudgifterne, der er steget, men i 1997 og 1998 sker der et niveauspring i anlægsudgifterne, så disse ligger lige under 100 mio. kr.

Tabel 4.8 Amternes og kommunernes udgifter til botilbud efter bistandslovens § 92 og § 93 efter 1999 og budget 2001 (pl-2001)

 Tabel 4.8 Amtaernes og kommunernes udgifter til botilbud efter bistandslovens § 92 og § 93 efter 1999 og budget 2001 (pl-2001)

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .


I 1999 er det ikke muligt at udskille udgifterne til personer med sindslidelse særskilt. Dette skyldes, at udgifterne til denne målgruppe på § 92 og § 93 konteres sammen med udgifterne til udviklingshæmmede, fysisk handicappede mv.

De samlede udgifter, som altså inkluderer udgifterne til de handicappede, er opgjort i nederste række, og er ca. 5,9 mia. kr. Det har ikke været muligt at forklare dette fald i udgifter på ca. 2 procent i forhold til 1998.

Udgifterne til personer med sindslidelse efter § 92 og § 93 konteres i 2000 for første gang selvstændigt. Som det ses, var udgifterne hertil ca. 1,2 mia. kr., hvoraf 96 pct. vedrører driften. I budgettet for 2001 ses en forventet stigning i såvel anlægs- som driftsudgifterne i forhold til 2000.



 

4.6 Kapacitetsudviklingen i de kommunale tilbud om midlertidige ophold, service-
lovens § 91


I dette afsnit belyses udviklingen i antal indskrevne indenfor kommunale midlertidige botilbud efter servicelovens § 91 samt udgiftsudviklingen.
Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftiget personale belyses ikke. Der er en række databrud i perioden 1996–2000, der betyder, at sammenligning mellem årene ikke giver mening.

Servicelovens § 91 afløste bistandslovens § 68 og § 68 b - for så vidt angår midlertidige ophold i primærkommunalt regi - med hensyn til selve boformen.

Målgruppen for § 91 er personer med behov for aflastning, optræning og udslusning mv. samt personer med behov for akutbolig.

Tilbud om ophold i denne boform med henblik på midlertidigt ophold er beregnet til at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig, selvom der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning.

Der er ikke fastsat tidsmæssige grænser for de midlertidige botilbud. Varigheden er bestemt af om formålet med opholdet er opfyldt, og om den pågældende efter opholdet kan klare sig uden den støtte, der ydes i den midlertidige boform.

4.6.1 Udviklingen i antal indskrevne


I nedenstående tabel 4.9 er vist udviklingen i både § 68, § 68 b og status for § 91 i 1999 og 2000, men det databrud, der opstår mellem 1998 og 1999, vanskeliggør en sammenligning i mellem årene.

Tabel 4.9 Antal indskrevne i bofællesskaber efter bistandslovens § 68 1994-1998, antal boliger i bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter bistandslovens § 68 b 1996-1998 samt antal indskrevne med botilbud efter servicelovens § 91 i 1999 og 2000

 Tabel 4.9 Antal indskrevne i bofællesskaber efter bistandslovens § 68 1994-1998, antal boliger i bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter bistandslovens § 68 b 1996-1998 samt antal indskrevne med botilbud efter servicelovens § 91 i 1999 og 2000

ANM.: Tallene før og efter 1999 er ikke direkte sammenlignelige. Personer er fordelt på målgrupper på grundlag af, hvad anses for det væsentligste i deres sociale situation. Denne er baseret på skøn og er dermed forbundet med en vis usikkerhed.

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .


Antallet af personer med sindslidelse med ophold i bofællesskaber efter § 68 steg med ca. 550 fra 1996 til 1998 svarende til en stigning på 50 procent.

Samme gruppes andel af det samlede antal indskrevne i bofællesskaber steg fra 20 procent i 1996 til 23 procent i 1998.

Botilbud efter § 68 b var specielt til personer med særlige sociale vanskeligheder, herunder personer med sindslidelse, der midlertidigt eller akut havde behov for ophold eller overnatning i en nødbolig eller aflastningsbolig med støtte. Antallet af personer med sindslidelse med ophold i bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter bistandslovens § 68 b steg med næsten 300 i perioden fra 1996-1998 svarende til en stigning på 83 procent.

I 2000 var der 1.917 personer med sindslidelse, som var indskrevet til midlertidigt botilbud efter servicelovens § 91. Dette er en stigning på knap 7 pct. i forhold til 1999.

Af de 1.917 personer er de 1.566 døgnbrugere og de 351 dagbrugere, og heri ligger en øgning af døgnklientellet og reduktion af dagklientellet i forhold til 1999.

4.6.2 Udviklingen i antal indskrevne 1999-2000 på amtsniveau

Udviklingen i antal indskrevne på amtsniveau ses i nedenstående tabel 4.10. I 6 amter reduceres antallet af indskrevne med i alt 83, mens der i andre 9 amter ses et øget antal indskrevne på i alt 203. 

 Tabel 4.10 Antal indskrevne i botilbud efter servicelovens §91 samt ændringer i antal indskrevne 1999-2000, fordelt på amtsniveau.

  Tabel 4.10 Antal indskrevne i botilbud efter servicelovens §91 samtr ændringer i antal indskrevne 1999-2000, fordelt på amtsniveau.

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

4.6.3 Dækning i forhold til amternes befolkningstal

I nedenstående tabel 4.11 ses dækningen i forhold til amternes befolkningstal i 2000, og det fremgår, at der for hele landet var 18 indskrevne personer med sindslidelse i botilbud efter servicelovens § 91 pr. 50.000 indbyggere.

Flest botilbud ses i Viborg, Storstrøms og Sønderjyllands amter, hvor der var henholdsvis 36, 32 og 31 indskrevne med botilbud pr. 50.000 indbyggere. I tre amter var der mindre end 10 indskrevne med botilbud pr. 50.000 indbyggere. Det drejer sig om Bornholms, Ribe og Nordjyllands amter, hvor der var hhv. 8, 4 og 6 indskrevne med botilbud pr. 50.000 indbyggere.

 Tabel 4.11 Antal indskrevne personer med sindslidelse i 2000 i botilbud til midlertidige ophold efter servicelovens § 91 pr. 50.000 indbyggere fordelt på amter

 Tabel 4.11 Antal indskrevne personer med sindslidelse i 2000 i botilbud til midlertidige ophold efter servicelovens § 91 pr. 50.000 indbyggere fordelt på amter

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

4.6.4 Udgiftsudviklingen

Amternes og kommunernes udgifter til bofællesskaber efter bistandslovens § 68 i perioden 1995-98 er vist i tabel 4.12.
Udgifterne steg med over 500 mio. kr. (pl-2001) i perioden svarende til 46 procent. Denne udgiftsstigning skyldes først og fremmes en stor stigning i antallet af indskrevne i denne type bofællesskaber i perioden.

I tabel 4.12 er ligeledes vist amternes og kommunernes udgifter til bofællesskaber og væresteder efter bistandslovens § 68 b for personer med særlige sociale vanskeligheder. Det skal bemærkes, at udgifterne til bofællesskaber og væresteder konteredes samlet. Det er dog først og fremmest personer med sindslidelse, der blev visiteret til denne type botilbud. Fra tilbuddet blev oprettet i 1995 til 1998 steg udgifterne med over 110 mio. kr.

 Tabel 4.12 Amternes og kommunernes udgifter til bofællesskaber efter bistandslovens § 68 1995-1998, bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter §68 b 1996-98 samt servicelovens § 91 1999,2000 og budget 2001

 Tabel 4.12 Amternes og kommunernes udgifter til bofællesskaber efter bistandslovens § 68 1995-1998, bofællesskaber og selvstændige boliger med visiteret medhjælp efter §68 b 1996-98 samt servicelovens § 91 1999,2000 og budget 2001

ANM.: Tallene er omregnet til 2001-priser ved hjælp af det kommunale pris- og lønindeks. Der findes ikke sammenlignelige opgørelser over udgifterne fra før 1995, da disse ikke blev opgjort særskilt på de kommunale regnskaber.

Kilde: Det kommunale budget- og regnskabssystem.

I 1999 var udgifterne til botilbud efter § 91 1,5 mia. kr.

Udgifterne for 2000 er steget 7 pct. i forhold til 1999. Denne stigning skyldes dels udgifterne til anlæg, som i niveau er relativt små, men som er mere end fordoblet, dels udgifterne til driften som er steget 6,4 pct.

De budgetterede udgifter på § 91 for 2001 ligger 2 procent under de faktiske udgifter i 2000. Det skal her understreges, at det stadig for kommunerne er relativt nyt, at skulle kontere og budgettere efter § 91 alene, og at specielt de budgetterede udgifter derfor vil være noget usikre.



 

4.7 Antal modtagere af socialpædagogiske tilbud efter servicelovens § 73 i andre boformer


Efter servicelovens § 73 sørger kommunen for tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Denne støtte kan ydes, uanset om modtageren har ophold i en social boform efter serviceloven, eller bor i egen selvstændig bolig i henhold til almindelig boliglovgivning.
I dette afsnit belyses udviklingen i antal modtagere af socialpædagogisk bistand, som bor udenfor de sociale boformer.

Af tabel 4.13 ses, at 2.876 personer med sindslidelse i hele landet modtog socialpædagogisk bistand i 2000. Dette er 718 personer svarende til 33 pct. flere end i 1999.

 Tabel 4.13 Antal personer med sindslidelse, udenfor de sociale beformer, der modtog socialpædagoisk tilbud efter servicelovens § 73 i 1999-2000 og pr. 50.000 indbyggere fordelt på amter

 Tabel 4.13 Antal personer med sindslidelse, udenfor de sociale beformer, der modtog socialpædagoisk tilbud efter servicelovens § 73 i 1999-2000 og pr. 50.000 indbyggere fordelt på amter

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

Der er relativ stor forskel i udviklingen i antallet af personer, som modtager tilbud efter § 73, amterne imellem. Det ses, at Københavns, Ribe og Vejle amter, har haft en nedgang i antallet af personer, som modtager socialpædagogisk tilbud efter § 73. Omvendt har Bornholms Amt etableret en række støttepladser, og har derfor haft en markant stigning, ligesom i øvrigt Fyns og Nordjyllands amter og Frederiksberg Kommune.

For landet som helhed var der i 2000 27 personer pr. 50.000 indbyggere, der modtog socialpædagogisk bistand. Dette dækker over store forskelle amterne imellem. Antallet af modtagere af socialpædagogisk bistand pr. indbygger er størst i Sønderjyllands Amt, der med 68 modtagere pr. 50.000 indbyggere klart adskiller sig fra det øvrige land. Derudover ligger Frederiksborg, Vestsjællands, Bornholms, Ringkøbing og Nordjyllands amter over landsgennemsnittet. Færrest personer, som modtager socialpædagogiske tilbud, er der i Københavns og Fyns amter, hvor antallet af personer med sindslidelse, der modtager socialpædagogisk bistand pr. 50.000 indbyggere, er hhv. 6 og 10.

Det er ikke muligt at belyse udgiftsudviklingen, fordi udgifterne til den socialpædagogiske bistand til netop denne målgruppe ikke kan udskilles i det kommunale budgetsystem.

Det er heller ikke muligt at belyse personaleudviklingen, fordi data om gruppen af ansatte indenfor den socialpædagogiske bistand til personer med sindslidelse ikke kan isoleres fra data om ansatte i ældreomsorg.

 

4.8 Støtte- og kontaktpersonordningen


Servicelovens § 80 giver kommunalbestyrelsen mulighed for at tilbyde personer med sindslidelse en støtte- og kontaktperson. Bestemmelsen har afløst bistandslovens § 68 c fra 1. august 1996, og er samtidig blevet gjort obligatorisk.

Målgruppen for ordningen er de mest socialt udsatte og isolerede personer, som ikke almindeligvis gør brug af, eller kan gøre brug af de allerede etablerede tilbud.

4.8.1 Udviklingen i antallet af personer, der er omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen


Tabel 4.14 viser udviklingen i antallet af personer, der er omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen. Da ordningen først blev etableret i august 1996, er de første oplysninger om antallet af personer omfattet af ordningen pr. januar 1997 behæftet med en vis usikkerhed, hvorimod opgørelserne fra 1998 og frem kan regnes for pålidelige.

Tabel 4.14  Antal personer omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen i perioden 1997-2000

ANM.: Der er tale om personer, som i tællingsugen var omfattet af støtte- og kontaktpersonsordningen. Opgørelsen omfatter de personer, som kommunen betaler for, uanset om der i den pågældende uge faktisk er kontakt med personen.

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .


Som det ses af tabellen var 4.729 personer omfattet af ordningen i 2000. Dette er en vækst på 16 procent i forhold til 1999. Antallet af personer, som er omfattet af ordningen, ses at være steget betydeligt siden etableringen.

Nedenfor vises ved to tabeller, hvorledes det sidste års udvikling ser ud på amtsplan.

Tabel 4.15 viser, at der har været fremgang i antallet af personer i ordningen i stort set alle kommunerne opgjort amtsvis. Kun Fyns og Roskilde amter har haft en tilbagegang.

 Tabel 4.15 Antal personer omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 fordelt på amter, marts 2000, samt ændringer i forhold til 1999

 Tabel 4.15 Antal personer omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 fordelt på amter, marts 2000, samt ændringer i forhold til 1999

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

Nedenstående tabel 4.16 viser, at antallet af personer omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen pr. 50.000 indbyggere på landsplan er 44 i 2000.

Tabellen viser også, at i kommunerne i Sønderjyllands Amt er ordningen anvendt langt hyppigere end i resten af landet, og der er 85 personer omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen pr. 50.000 indbyggere. I kommunerne i Frederiksborg, Vestsjællands, Viborg og Bornholms amter ligger niveauet også markant over det landsgennemsnitlige, og der er her over 50 personer omfattet af ordningen pr. 50.000 indbyggere.

Tabel 4.16 Antal personer omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 pr. 50.000 indbyggere fordelt på amter marts 2000

 Tabel 4.16 Antal personer omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen efter servicelovens § 80 pr. 50.000 indbyggere fordelt på amter marts 2000

ANM.: Der er tale om personer, som i tællingsugen var omfattet af støtte- og kontaktpersonordningen. Opgørelsen omfatter de personer, som kommunen betaler for, uanset om der i den pågældende uge faktisk er kontakt med personen.

KILDE: Danmarks Statistik: Den sociale ressourceopgørelse .

 

Det er ikke længere muligt at opgøre antallet af ansatte til støtte- og kontaktpersonordningen isoleret, idet de i den nuværende statistik lægges sammen med ledsageordningen.

Det er heller ikke muligt at give relevant information om udgiftsudviklingen indenfor støtte- og kontaktpersonordningen, da amternes og kommunernes udgifter til ledsageordningen og støtte- og kontaktpersonordningen opgives samlet til Det kommunale budget- og regnskabssystem.

 

4.9 Kontaktfamilier


Kontaktfamilietilbuddet er en variant af støtte- og kontaktpersonordningen som et netværkstilbud for voksne personer med sindslidelse, evt. med børn.

Formålet med tilbuddet er at udvide og styrke målgruppens sociale netværk ved at formidle kontakt mellem mennesker, der passer godt sammen. På den måde skabes kontakt mellem udstødningstruede eller isolerede personer og private familier for derved at hjælpe med at genskabe kontaktflader til det omgivende samfund.

Målgruppen er primært enlige voksne med et meget sparsomt netværk, dvs. personer, som fx stort set ingen kontakt har til familienetværk eller lignende socialt netværk, eller personer hvis netværk er meget sårbart.

Kontaktfamilier er et socialt tilbud i grænseområdet mellem det private og det professionelle. På den ene side har kontaktfamilie-relationen det private netværks venskabelige og familiære karakter, og på den anden side er det en foranstaltning, der er formidlet og organiseret af det offentlige. Kommunen er ansvarlig i forhold til igangsættelse og løbende opfølgning og støtte til familierne.

Kontaktfamilietilbuddet er først blevet udviklet og afprøvet som forsøgsprojekt med støtte fra Socialministeriet i forbindelse med lokalpsykiatrien i Århus Amt.

Filosofien bag kontaktfamiliemodellen er at udvikle en formidlingsmetode, hvor man gennem individuel matchning sammenkobler private familier og personer med sindslidelse. På denne måde inddrages det civile samfund i kontakten til og omsorgen for netop denne gruppe, og personer med sindslidelse inddrages i det civile samfundsliv gennem samværet i og med familien. På baggrund af de gode erfaringer besluttedes det at gennemføre et projekt i større skala, dvs. afprøve ideen om kontaktfamilier på landsbasis. I perioden 1998-2001 er iværksat en række kontaktfamilieordninger på landsplan, og der er skabt et netværk af 13 kontaktfamilieordninger.

En udløber af storskalaforsøget er stiftelsen af en landsforening for kontaktfamilierne i januar 2001. Denne skal sikre netværksdannelse og erfaringsudveksling for interesserede familier på tværs af de oprettede ordninger.

Storskalaforsøget er evalueret og evalueringsrapporten giver indblik i, hvilken målgruppe tilbuddet er relevant for, hvilke modeller for organisering der etableres, hvilke relationer der er til støtte- og kontaktpersonordningsmodellerne, hvordan kontaktfamilietilbuddet spiller sammen med andre tilbud, og hvilke typer af kontaktfamilietilbud der udvikles.

Af rapporten fremgår, at et tilbud om en kontaktfamilie skal ses ud fra perspektivet om livskvalitet, og kontaktfamilieordningen hverken kan eller skal erstatte andre sociale tilbud.


4.10 Udbygning af døgninstitutionspladser til psykisk skrøbelige børn og unge


En undersøgelse af kapacitet og ventelister til døgninstitutioner for psykisk syge børn i 1995 viste, at der flere steder i landet var psykisk skrøbelige børn på venteliste til en social behandlingsinstitution.

Det var samtidig vurderingen, at en døgninstitutionsbehandling på et tidligt tidspunkt vil kunne forebygge et senere øget behov for egentlig psykiatrisk behandling.

Med henblik på dels at nedbringe antallet af børn og unge på venteliste til døgninstitutionsplads og dels at medvirke til at nedsætte et pres på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, blev der på finansloven for 1997 afsat 20 mio. kr. årligt over en fireårig periode til etablering af flere døgninstitutionspladser til psykisk skrøbelige børn og unge. Bevillingsmodellen er, at staten dækker 40% af anlægsudgifterne ved etablering af nye pladser, og amtskommunerne dækker den resterende del. Den samlede bevilling på 80 mio. kr. skulle efter beregninger give mulighed for etablering af ca. 350 nye døgninstitutionspladser.

I juni 1997 indkaldtes ansøgninger for hele perioden om økonomisk støtte fra den samlede bevilling på 80 mio. kr., og derudover er der i de følgende år løbende indkommet og behandlet ansøgninger.

Ved status medio 2001 er der disponeret for hele puljen, og der er bevilget støtte til etablering af 300 døgninstitutionspladser og 21 dagbehandlingspladser.
 


Sidst opdateret 01-02-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |