Skip navigation


3. Sundhedsvæsenets tilbud til mennesker med sindslidelse


 


 

Sundhedsvæsenets undersøgelses- og behandlingstilbud til personer med sindslidelser kan opdeles efter, hvor behandlingen foregår:

  • Sygehuse – sengebaseret psykiatri, herunder ambulant behandling.
  • Distriktspsykiatri – tilbud i de distriktspsykiatriske centre.
  • Privat praksis – tilbud fra privat praktiserende psykiatere og almen læger med overenskomst med sygesikringen.

I det følgende gøres status for sundhedsvæsenets tilbud til sindslidende i den sengebaserede psykiatri og i distriktspsykiatrien. Som i tidligere statusrapporter rettes fokus bl.a. mod udviklingen i sengepladser, de fysiske rammer på de psykiatriske afdelinger samt aktivitet og personale i senge- og distriktspsykiatrien. Hvad angår en opgørelse over døgnberedskaber henvises til kapitel 5.

Det skal indledningsvis bemærkes, at den organisatoriske udvikling i en række amter medfører, at det er vanskeligt at skelne mellem aktivitet og personale inden for henholdsvis den sengebaserede psykiatri og distriktspsykiatrien. Opdelingen mellem den sengebaserede psykiatri og distriktspsykiatrien er imidlertid fastholdt i denne statusrapport m.h.p. fortsat at følge omlægningen fra stationær sygehusbehandling til ambulant behandling i distriktspsykiatrien, selvom det i visse amter ikke er muligt rent organisatorisk at skelne mellem disse.

Endvidere skal vanskelighederne med den funktionelle afgrænsning mellem henholdsvis sengepsykiatrien og distriktspsykiatrien fremhæves. Her opererer flere og flere amter med forskellige typer af behandlingsteams (f.eks. inden for gerontopsykiatri og børne- og ungdomspsykiatri).

Ligeledes kan den funktionelle afgrænsning diskuteres i tilfælde, hvor de distriktspsykiatriske enheder fysisk og organisatorisk er fuldt integreret med amtets psykiatriske afdelinger. Det skal derfor understreges, at der er en vis usikkerhed forbundet med opgørelsen af personale og aktivitet i henholdsvis senge- og distriktspsykiatri. Der henvises til anmærkningerne til de enkelte tabeller og figurer for en nærmere beskrivelse af talgrundlaget.

 

3.1 Den sengebaserede psykiatri

3.1.1 Sengepladser

Antal senge: Som det fremgår af tabel 3.1, er der i hele perioden fra 1993-2000 ca. 4.200 normerede heldøgnssenge på de psykiatriske afdelinger. I 2000 ligger tallet dog lidt lavere, hvilket til dels skyldes midlertidige nedlukninger af sengeafsnit i forbindelse med renovering. Det ses endvidere, at antallet af normerede deldøgnssenge er faldet fra knap 1.600 i 1993 til knap 1.300 i 2000.

Tabel 3.1 Hel- og deldøgnssenge (normerede)n 1993-2000

 Tabel 3.1 Hel- og deldøgnssenge (normerede)n 1993-2000

ANM.: Total tallet for 1999 er justeret i forhold til statusrapporten for 1999 pba. reviderede indberetninger fra amterne /H:S.

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

 

Fordeling af senge på afsnitstype: Figur 3.1 illustrerer fordelingen af de normerede psykiatriske heldøgnssenge på forskellige afsnitstyper. Det ses af figuren, at lidt over 2/3 af den psykiatriske sengekapacitet anvendes til behandling af patienter på almene åbne og lukkede modtageafsnit. Den resterende tredjedel af sengene fordeler sig på de mere specialiserede psykiatriske afdelinger, i figur 3.1 opdelt i de retspsykiatriske, gerontopsykiatriske, børne- og ungdomspsykiatriske samt andre afsnit.

Figur 3.1 Den psykiatriske sengekapacitet (normerede heldøgnssenge) opgjort ultimo 2000

Figur 3.1 Den psykiatriske sengekapacitet (normerede heldøgnssenge) opgjort ultimo 2000

ANM.: Andre afsnitstyper består af afsnit for grønlændere, langtidsafsnit, psykoseafsnit, rehabiliteringsafsnit, neuroseklinik, kombinerede afsnit, anorexi-afsnit, 5-døgnsafsnit, sikringsafdeling, plejehjemslignende afsnit samt afsnit med skærmet funktion.
KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse ”Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og i distriktspsykiatrien i år 2000”, juli 2001

På landsplan var gennemsnittet for normerede heldøgnssenge 77 senge pr. 100.000 indbyggere i 2000. Som det fremgår af tabel 3.2, er der ikke ubetydelige regionale forskelle i antallet af heldøgnssenge.

Hovedstadens Sygehusfællesskab og Vestsjællands Amt havde i 2000 det højeste antal med henholdsvis 174 og 110 psykiatriske heldøgnssenge pr. 100.000 indbyggere. Ringkøbing Amt havde i 2000 det laveste antal med 35 psykiatriske senge pr. 100.000 indbyggere. Herefter følger Frederiksborg, Vejle, Fyns, Bornholms og Roskilde amter med et relativt lavt antal heldøgnssenge sammenlignet med landsgennemsnittet.

Det skal understreges, at antallet af senge ikke isoleret siger noget om den samlede behandlingskapacitet i det enkelte amt eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, idet tilbuddene i sengepsykiatrien skal ses i sammenhæng med det distriktspsykiatriske tilbud. Ligeledes må antallet af sindslidende samt placeringen af særlige institutioner/landsdelsfunktioner i det enkelte amt eller Hovedstadens Sygehusfællesskab inddrages i vurderingen af behandlingskapaciteten.

Tabel 3.2 Antal normerede heldøgnssenge pr. 100.000 indbyggere, 2000

 Tabel 3.2 Antal normerede heldøgnssenge pr. 100.000 indbyggere, 2000

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse ”Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og i distriktspsykiatrien i år 2000”, juli 2001

3.1.2 Udbygningen af de fysiske rammer i sengepsykiatrien


Med udgangspunkt i psykiatriaftalerne for perioderne 1997-1999 og 2000-2002 er der gennemført betydelige investeringer i modernisering og udbygning af de fysiske rammer i psykiatrien. Dette er bl.a. sket ud fra en betragtning om, at gode fysiske rammer er en væsentlig forudsætning for at kunne gennemføre tilfredsstillende behandlingsforløb under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling. De fysiske rammer skal på en og samme tid give mulighed for meningsfyldt aktivering og samtidig respektere patientens ret til et privatliv under indlæggelse. Moderne fysiske rammer er endvidere en forudsætning for at minimere tvangsanvendelsen på de psykiatriske afdelinger.

Det fremgår af psykiatriaftalen fra 1997, at parterne forventede at påbegynde etableringen af 400 nye enestuer med støtte fra Sundhedsministeriets psykiatripulje. Med udgangspunkt i psykiatriaftalen fra 1999 fortsætter moderniseringen af de fysiske rammer. Af den seneste psykiatriaftale fremgår det, at parterne forventer etablering af yderligere 400 enestuer i perioden 2000–2002 med støtte fra Sundhedsministeriets psykiatripulje.

Udbygningstakt og dækningsgrad: Moderniseringen af de fysiske rammer på de psykiatriske afdelinger fremgår af tabel 3.3. Af denne tabel fremgår det, at der i perioden ultimo 1996 til ultimo 1999 blev etableret/moderniseret i alt 319 enestuer.

Som det blev fremhævet i regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende fra 1999, så skal det bemærkes, at enkelte af de projekter, som blev påbegyndt i henhold til psykiatriaftalen fra 1997 først er afsluttet i 2000. I perioden ultimo 1996 til ultimo 2000 er der således etableret/moderniseret i alt 585 enestuer.

Af tabel 3.3 fremgår det ligeledes, at amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab i perioden ultimo 2000 til ultimo 2003 forventer at etablere/modernisere yderligere i alt 587 enestuer.

Tabel 3.3 Antallet af nuværende og planlagte enestuer samt udviklingen i antallet af flersengsstuer 1996-2003

 Tabel 3.3 Antallet af nuværende og planlagte enestuer samt udviklingen i antallet af flersengsstuer 1996-2003

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

Der forventes således etableret/moderniseret i alt 1.066 enestuer i perioden 1997-2002, hvilket ligger over de målsætninger, som staten og de kommunale parter har aftalt for udbygningen i den pågældende periode. Det fremgår samtidig af tabel 3.3, at denne tendens forventes at fortsætte i 2003.

Udviklingen i dækningsgraden med enestuer ses af figur 3.2, der viser, at andelen af heldøgnssenge placeret på enestuer steg fra 42% ultimo 1996 til 57,3% ved udgangen af 2000. Det ses endvidere, at stigningen forventes fortsat frem til udgangen af 2003, hvor dækningsgraden kan forventes at nå op på ca. 70%.

Figur 3.2 Andel af normerede psykiatriske heldøgnssenge på enestuer ultimo 1996-2003 (i procent)

Figur 3.2 Andel af normerede psykiatriske heldøgnssenge på enestuer ultimo 1996-2003 (i procent)

ANM.: Det svage fald i andel af psykiatriske senge på enestuer fra 1997 til 1998 må antages at afspejle enestuer udgået af optællingen i forbindelse med moderniseringsarbejde. Dette underbygges af faldet i heldøgnssenge i samme periode. De procentvise andele i perioden 2001 til 2003 bygger på en fremskrivning af antallet af heldøgnssenge i 2000.
KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse ”Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og i distriktspsykiatrien i år 2000”, juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

I tabel 3.4 er de enkelte amter og Hovedstadens Sygehusfællesskabs dækning med enestuer opgjort. Som det ses af tabellen, er der stor variation i de enkelte amters dækning med enestuer. I Storstrøms Amt lå dækningen med enestuer i 2000 væsentlig under landsgennemsnittet med 30% af heldøgnssengene placeret på enestue. Det hører dog med til billedet, at der er tale om en stigning fra 21% i 1999. Omvendt lå dækningen med enestuer i 2000 væsentlig over landsgennemsnittet i Roskilde, Viborg og Sønderjyllands amter. I de to førstnævnte amter var samtlige psykiatriske heldøgnssenge placeret på enestue, mens 92% af heldøgnssengene i Sønderjyllands Amt i 2000 var placeret på enestue.

Tabel 3.4 Den amtsvise dækningsgrad med heldøgnssenge på enestuer, 2000 (i procent)

 Tabel 3.4 Den amtsvise dækningsgrad med heldøgnssenge på enestuer, 2000 (i procent)

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001

Dækningsgraden på forskellige afsnitstyper: Som det fremgår af tabel 3.5, varierer dækningen med enestuer betydeligt, alt efter hvilken afsnitstype der er tale om.

I 2000 var dækningen højest på andre afsnitstyper med ca. 86% af heldøgnssengene placeret på enestue. Tilsvarende lå dækningen med enestuer på de retspsykiatriske afsnit samt børne- og ungdomspsykiatriske afsnit betydeligt over det samlede landsgennemsnit med henholdsvis ca. 85% og ca. 79% af sengene placeret på enestuer. Dækningen var i 2000 lavest på de gerontopsykiatriske afsnit, hvor kun ca. 43% af sengene var placeret på enestue.

Tabel 3.5 Antallet af normerede psykiatriske heldøgnssenge på enestuer fordelt på afsnitstype, 2000 (i procent)

 Tabel 3.5 Antallet af normerede psykiatriske heldøgnssenge på enestuer fordelt på afsnitstype, 2000 (i procent)

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001

3.1.3 Belægningsprocent

Belægningsprocenten på de psykiatriske afdelinger er et udtryk for, hvorledes den til rådighed værende sengekapacitet udnyttes.
Som det fremgår af tabel 3.6, er den gennemsnitlige belægningsprocent for samtlige afsnitstyper i 2000 på 91%. Det svarer stort set til niveauet for 1999.

De børne- og ungdomspsykiatriske afsnit havde i 1999 og 2000 den laveste belægning med en gennemsnitlig belægning på ca. 81% i både 1999 og 2000. I den anden ende af skalaen ligger de retspsykiatriske afsnit med gennemsnitlige belægningsprocenter på ca. 95% i 1999 og ca. 96% i 2000.

Tabel 3.6 Den gennemsnitlige belægningsprocent i forhold til normerede senge fordelt på afsnitstype, 1999 og 2000

 Tabel 3.6 Den gennemsnitlige belægningsprocent i forhold til normerede senge fordelt på afsnitstype, 1999 og 2000

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

Af tabel 3.7 fremgår den gennemsnitlige belægningsprocent for samtlige afsnitstyper i de enkelte amter og i Hovedstadens Sygehusfællesskab i 2000. Som det ses af tabellen, er der i 2000 en vis variation mellem amterne. Viborg og Ringkøbing amter lå i 2000 i lighed med 1999 betydeligt over landsgennemsnittet. De laveste belægningsprocenter fandtes i 2000 i Bornholms og Vejle amter med henholdsvis 75% og 82,1%.

Viborg Amt har oplyst, at man for at minimere overbelægningen i januar 2001 har besluttet at opkvalificere indvisiteringen og opfølgningen af de indlagte patienter samt vedvarende være opmærksom på mulig udvisitering. Endvidere vil alternativer til indlæggelse - så som brug af Døgntjenesten, kommunale akutpladser og § 94 pladser - i endnu højere grad blive overvejet, og kommunerne vil blive inddraget tidligere i forløbet med henblik på bedre forberedelse af udskrivning. Endelig tilfører Viborg Amt ressourcer til de teams, der betjener det psykiatriske sygehus.

Ringkøbing Amt har gennem de seneste år haft overbelægning på de psykiatriske afdelinger i Herning og Holstebro. Ringkøbing Amt har oplyst, at efter et analysearbejde, som har inddraget de psykiatriske afdelinger afprøves der nu forskellige modeller for at nedbringe overbelægningen. I Herning er der som forsøg etableret et akut team, der har til opgave at finde alternativer til indlæggelse eller afkorte indlæggelser. Dette forsøg har hidtil været succesfuldt. I Holstebro vil der fra 1. november 2001 blive igangsat et forsøg med at styrke kompetenceniveauet i vagttiden.

 Tabel 3.7 Den gennemsnitlige belægningsprocent for alle afsnitstyper i forhold til normerede senge 1999 og 2000

 Tabel 3.7 Den gennemsnitlige belægningsprocent for alle afsnitstyper i forhold til normerede senge 1999 og 2000

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

Tabel 3.8 Udskrivninger og ambulante besøg i den sengebaserede psykiatri 19993-2000

Tabel 3.8 Udskrivninger og ambulante besøg i den sengebaserede psykiatri 19993-2000'

ANM: Afgrænsningen af, om ambulante besøg henregnes til senge- eller distriktspsykiatrien blev ændret med sidste års statusrapport. Derfor er sammenligninger med rapporter fra før 1999 forbundet med visse problemer. Udskrivninger er fra 1993-1997 heldøgnsudskrivninger. Udskrivninger er fra 1998-2000 inkl. deldøgnsudskrivninger.

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

3.1.4 Aktivitet i sengepsykiatrien


Aktiviteten i den sengebaserede psykiatri kan bl.a. måles ved antallet af udskrivninger og ambulante besøg ved de psykiatriske afdelinger.
Det skal understreges, at antallet af udskrivninger ikke i sig selv siger noget om en positiv eller negativ udvikling, da det bl.a. afhænger af den valgte organisationsform i psykiatrien, navnlig arbejdsdelingen mellem sengepsykiatrien og distriktspsykiatrien.

Det fremgår af tabel 3.8, at antallet af udskrivninger fra 1993 til 2000 med et mindre udsving i 1995 har været svagt stigende fra 34.840 i 1993 til 38.091 i 2000. Eftersom befolkningstallet i samme periode kun har været svagt stigende, har antallet af udskrivninger i forhold til indbyggertal således også været svagt stigende i perioden, fra 67 til 71 udskrivninger årligt pr. 10.000 indbyggere. 1999 toppede med 72 udskrivninger pr. 10.000 indbyggere.

Sammenholdt med, at sengekapaciteten har været nogenlunde uændret i perioden, med et mindre fald i 2000, afspejler stigningen i antal udskrivninger en udvikling i retning af kortere indlæggelsesforløb.

 

Hvad angår de ambulante besøg, fremgår det af tabel 3.8, at der har været et fald i den ambulante aktivitet ved de psykiatriske sygehusafdelinger frem til 2000, med et maksimum på 421.766 i 1994. Ved udgangen af 2000 var antallet af ambulante besøg faldet til 314.204 – svarende til et fald på 22% i perioden 1993-2000.

Udviklingen i den ambulante aktivitet i sengepsykiatrien skal imidlertid ses i relation til udbygningen af distriktspsykiatrien, der medfører, at stadig flere ambulante behandlinger varetages i distriktspsykiatrien, jf. afsnit 3.2.2, hvor det fremgår, at aktiviteten i distriktspsykiatrien er mere end fordoblet i perioden 1993-2000.

3.1.5 Personalegrupper i sengepsykiatrien

I psykiatrien såvel som i sundhedssektoren mere generelt er der i disse år mangel på tilstrækkeligt kvalificeret personale. Dette er en væsentlig hindring for den fortsatte udbygning af tilbuddene i psykiatrien. Der arbejdes følgelig målrettet på at udvide uddannelseskapaciteten, navnlig den kliniske videreuddannelse til speciallæge i psykiatri og i børne- og ungdomspsykiatri. Dette sker ikke mindst med udgangspunkt i de to foreliggende psykiatriaftaler.

Hvad angår nedenstående opgørelse i tabel 3.9 vedrørende antallet af personale, skal det bemærkes, at der alene er tale om en måling af normerede stillinger. Der kan ikke med sikkerhed siges noget om, hvor mange af stillingerne, som er besatte. Normalt vil udviklingen i antallet af normerede stillinger og besatte stillinger dog følges ad.

Det skal desuden bemærkes, at antallet af personale i perioden 1993-1995 er opgjort eksklusiv administrativt personale, personale ansat i servicefunktioner samt andet hjælpepersonale. Det følger heraf, at tallene i perioderne 1993-1995 og 1996-2000 ikke er sammenlignelige.

Det fremgår af tabel 3.9, at antallet af normerede stillinger steg fra 7.442 i 1996 til 9.030 i 2000. Det svarer til en stigning på ca. 21%.

Tabel 3.9 Personale i den sengebaserede psykiatri (normerede stillinger og hel- og deldøgnssenge)

 Tabel 3.9 Personale i den sengebaserede psykiatri (normerede stillinger og hel- og deldøgnssenge)

ANM: I perioden 1993-1995 foreligger ikke fyldestgørende data vedrørende kategorien "andre" (socialrådgivere, personale i serviceafdelinger, administrativt personale og personale ansat i andre hjælpefunktioner). Kategorien "andre" omfatter i denne periode alene socialrådgivere.

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

 

Personalestigningen afspejles også i antallet af personale pr. 100 senge samt i antallet af personale pr. 10.000 udskrivninger. Forholdet mellem normeret personale og senge (hel- og deldøgnssenge) steg fra 1,32 i 1996 til 1,68 i 2000, svarende til en stigning på ca. 27%. Tilsvarende steg antallet af personale pr. 10.000 udskrivninger fra 2.108 i 1996 til 2.371 i 2000.

Figur 3.3 illustrerer udviklingen i normerede stillinger fordelt på forskellige grupper i den sengebaserede psykiatri.

Det ses af figur 3.3, at der fra 1996-2000 har været en stigning i antallet af normerede stillinger for samtlige personalegrupper i psykiatrien.

Figur 3.3 Personalegrupper i den sengebaserede psykiatri (normerede stillinger) 1993-2000

 Figur 3.3 Personalegrupper i den sengebaserede psykiatri (normerede stillinger) 1993-2000
ANM.: Der henvises til anmærkningerne til tabel 3.9. KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse ”Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og i distriktspsykiatrien i år 2000”, juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

3.1.6 Sammenfatning: Den sengebaserede psykiatri


Sammenfattende kan det konkluderes, at den psykiatriske sengekapacitet har været ganske stabil i hele perioden fra 1993-2000 med ca. 4.200 normerede heldøgnssenge. I 2000 har der dog været en mindre nedgang til ca. 4.100 heldøgnssenge, hvilket til dels kan tilskrives midlertidige nedlukninger af sengeafsnit i forbindelse med renovering.

Hvad angår udbygningen med enestuer, kan det konstateres, at der forventes etableret/moderniseret i alt 1.066 enestuer i perioden 1997 til 2002, hvilket er godt 250 flere enestuer end de måltal, staten, amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab har aftalt for udbygningen i denne periode. Dækningsgraden med enestuer er steget fra 42% i starten af 1997 til 57,3% ved udgangen af 2000. Stigningen forventes at fortsætte, således at ca. 70% af de psykiatriske heldøgnssenge ved udgangen af 2003 vil være placeret på enestuer.

Det fremgår endvidere af indberetningerne fra amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab, at belægningen på de psykiatriske afdelinger for samtlige afsnitstyper i forhold til normerede senge i 2000 var på ca. 91%. I enkelte amter kan der konstateres problemer med vedvarende overbelægning.

Vedrørende aktiviteten kan det konstateres, at antallet af udskrivninger i perioden fra 1993 til 2000 – med et mindre udsving i 1995 – har været svagt stigende. I modsætning hertil har den ambulante aktivitet på sygehusafdelingerne i samme periode været faldende. Dette skyldes, at distriktspsykiatrien overtager en stadig større del af de ambulante aktiviteter.

Endelig kan det konstateres, at der har været en betydelig vækst i antallet af normerede stillinger i perioden fra 1996 til 2000. Stigningen har dog siden 1999 været beskeden.

 

3.2 Distriktspsykiatrien


Der hersker ikke sjældent uklarhed om, hvordan begrebet distriktspsykiatri skal forstås og defineres. I rapporten ”Fremrykning af indsatsen for sindslidende” (1993), udgivet af Sundheds- og Socialministeriet betegnes distriktspsykiatrien som ”en organisationsform for psykiatrisk sygdomsbehandling (diagnosticering, behandling og pleje), som må rumme et ambulant tværfagligt behandlingstilbud, være etableret lokalt, dvs. i det geografiske optageområde og have et tæt samarbejde med andre berørte sektorer.”
I praksis kan det imidlertid som tidligere omtalt være vanskeligt at foretage en klar organisatorisk, økonomisk og aktivitetsmæssig afgrænsning af henholdsvis sengepsykiatrien og distriktspsykiatrien. Det betyder, at opgørelsen af såvel antallet af distriktspsykiatriske enheder samt aktiviteter og personale er forbundet med en vis usikkerhed.

3.2.1 Antal distriktspsykiatriske enheder


Som det fremgår af tabel 3.10, så var der i 2000 120 distriktspsykiatriske enheder, hvilket er det samme antal som i 1999. 
Af tabel 3.10 fremgår det ligeledes, at der er en forholdsvis stor spredning med hensyn til fordelingen af distriktspsykiatriske enheder i landet, jf. dog anmærkning til tabel 3.10.

 Tabel 3.10 Fordelingen af distriktspsykiatriske enheder 2000

  Tabel 3.10 Fordelingen af distriktspsykiatriske enheder 2000

ANM.: I Københavns Amt er antallet af distriktspsykiatriske enheder ekskl. tre gerontopsykiatriske teams. I Roskilde Amt er antallet af distriktspsykiatriske enheder ekskl. ambulante børne- og ungdomspsykiatriske funktioner. Vestsjællands Amt er der gennemført en organisationsændring så tal fra 999 og 2000 er ikke umiddelbart sammenlignelige. Der er dog ikke nedlagt psykiatriske funktioner i amtet. I Fyns Amt er de 16 distrikspsykiatriske enheder inklusiv 1 ungdomspsykiatrisk team og 3 gerontopsykiatriske teams. I sønderjyllands Amt er distrikspsykiatrien bygget op dels omkring 5 centre med henholdsvis ambulatorium og daghospital, dels to gerontopsykiatriske enheder samt en børne- og ungdomspsykiatrisk enhed. I Ribe Amt er de 8 distrikspsykiatriske enheder inkl. et gerontopsykiatrisk team, et psykoseteam samt børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium. I Ringkøbing Amt er organisationen bygget op omkring to distrikspsykiatriske enheder, med ti teams nogenlunde ligeligt frodelt på to centre. I Viborg Amt er der rent organisatorisk tre distrikspsykiatriske enheder, men disse  er rent geografisk placeret 6 steder i amtet. I Nordjyllands Amt består distrikspsykiatrien af 14 teams, 10 almenpsykiatriske teams, 1 gerontopsykiatrisk team, 2 børnepsykiatriske teams og 1 ungdomspsykiatrisk team.

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001

Siden 1998 har distriktspsykiatrien været fuldt geografisk udbygget, således at alle borgere er dækket af et tilbud om distriktspsykiatrisk service.

Der foregår imidlertid en fortsat udbygning af distriktspsykiatrien i dybden forstået som en udvidelse af behandlingskapaciteten i de distriktspsykiatriske enheder. Der henvises til afsnit 3.2.3 for en beskrivelse af udviklingen i personalenormeringen i distriktspsykiatrien.

3.2.2 Aktivitet i distriktspsykiatrien

Patienterne i distriktspsykiatrien undersøges og behandles ambulant. Aktiviteten kan måles ved antal ambulante besøg samt ved antal personer i kontakt med distriktspsykiatrien. Antal ambulante besøg angiver det samlede antal kontakter til de distriktspsykiatriske enheder, mens opgørelsen af antallet af personer i kontakt angiver, hvor mange enkeltpersoner der gjorde brug af distriktspsykiatrien i det pågældende år.

Tabel 3.11 Ambulante besøg og personer i kontakt med distrikspsykiatrien1993-2000

 Tabel 3.11 Ambulante besøg og personer i kontakt med distrikspsykiatrien1993-2000

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.


Forholdet mellem ambulante besøg og personer i kontakt viser, hvor mange besøg en person gennemsnitlig aflægger i distriktspsykiatrien.

Det fremgår af tabel 3.11, at antallet af ambulante besøg i distriktspsykiatrien er mere end fordoblet fra 185.140 besøg i 1993 til 436.905 besøg i 2000. Antallet af personer i kontakt er ligeledes mere end fordoblet fra 16.102 i 1993 til 39.026 i 2000.

Af tabel 3.11 fremgår det ligeledes, at en person, der går til undersøgelse og behandling i distriktspsykiatrien, gennemsnitligt aflægger ca. 11 besøg om året.

3.2.3 Personalegrupper i distriktspsykiatrien

Som det var tilfældet med opgørelsen af personale i sengepsykiatrien, er der i nedenstående opgørelse af antallet af personale alene tale om en måling af normerede stillinger. Yderligere skal det bemærkes, at antallet af personale i perioden 1993-1995 er eksklusiv administrativt personale, personale ansat i servicefunktioner samt andet hjælpepersonale. Det følger heraf, at tallene i perioderne 1993-1995 og 1996-2000 ikke er sammenlignelige.

Tabel 3.12 Personale i distrikspsykiatrien(normerede stillinger) 1993-2000

 Tabel 3.12 Personale i distrikspsykiatrien(normerede stillinger) 1993-2000

ANM.:I perioden 1993-1995 omfatter kategorien "andre" alene socialrådgivere eftersom der ikke foreligger fyldestgørende data. I perioden 1996-2000 omfatter kategorien "andre" (socialrådgivere, personale i serviceafdelinger, administrativt personale og personale ansat i andre hjælpefunktioner).

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse "Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og distriktpsykiatrien i år 2000", juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

Det fremgår af tabel 3.12, at antallet af normerede stillinger inden for distriktspsykiatrien er steget fra 774 i 1996 til i alt 1.106 i 2000. Det svarer til en stigning på ca. 43%.

Det fremgår ligeledes af tabel 3.12, at antallet af normerede stillinger i forhold til antallet af besøg har været faldende i perioden 1996-2000. Det ses også, at antallet af normerede stillinger i forhold til antallet af personer i kontakt med distriktspsykiatrien har været varierende i denne periode. Denne udvikling skal ses i sammenhæng med den meget kraftige vækst i antallet af besøg i distrikts-psykiatrien, jf. afsnit 3.2.3.

Figur 3.4 Personalegrupper i distriktspsykiatrien (normerede stillinger) 1993-2000
 Figur 3.4 Personalegrupper i distriktspsykiatrien (normerede stillinger) 1993-2000

ANM.: Der henvises til anmærkningerne til tabel 3.13. KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse ”Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og i distriktspsykiatrien i år 2000”, juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

Figur 3.4 illustrerer væksten i normerede stillinger fordelt på forskellige personalegrupper i distriktspsykiatrien i perioden 1993 til 2000. Som det fremgår af figur 3.4, er der fra 1996 til 2000 sket en stigning i antallet af normerede stillinger inden for alle personalegrupper i distriktspsykiatrien.

3.2.4 Sammenfatning: Distriktspsykiatrien


Som det fremgår af ovenstående, er der i perioden 1993-2000 sket en kraftig udbygning af distriktspsykiatrien.
I 2000 er der 120 distriktspsykiatriske enheder i landet, og samtlige borgere i Danmark er dækket af et distriktspsykiatrisk tilbud.

Aktiviteten i distriktspsykiatrien er steget markant. Antallet af ambulante besøg såvel som antallet af personer i kontakt med distriktspsykiatrien er mere end fordoblet i perioden 1993 til 2000. Sammen med den markante aktivitetsstigning er antallet af normerede stillinger i distriktspsykiatrien i perioden 1996-2000 steget med ca. 43%.

 

3.3 Udgiftsudviklingen i psykiatrien


Der er indhentet oplysninger fra amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab om driftsudgifter og anlægsudgifter i psykiatrien fra 1993 til 2000.
Opgørelsen dækker såvel den sengebaserede psykiatri som distriktspsykiatrien, men omfatter ikke amternes udgifter til tilbud i den sociale sektor. Der henvises til beskrivelsen af status for tilbuddene på det sociale område i kapitel 4.

Det fremgår af figur 3.5, at amternes driftsudgifter til psykiatri i faste priser er vokset fra ca. 3,79 mia. kr. i 1993 til 4,35 mia. kr. i 2000. Det svarer til en realvækst på 14,7% i den pågældende periode.

Stigningen i driftsudgifterne skal bl.a. ses i sammenhæng med personaletilførslen til både den sengebaserede psykiatri og til distriktspsykiatrien. Som tidligere nævnt er sengepsykiatri og distriktspsykiatri organisatorisk eller budget- og regnskabsmæssigt integreret i flere amter. Som følge heraf er det ikke muligt at udarbejde en separat beskrivelse af udgiftsudviklingen på de to områder.

Figur 3.5 Driftsudgifter til psykiatrien (netto) 1993-2000 (2000-niveau)

Figur 3.5 Driftsudgifter til psykiatrien (netto) 1993-2000 (2000-niveau)

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse ”Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og i distriktspsykiatrien i år 2000”, juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 1999.

Figur 3.6 viser udviklingen i amternes og Hovedstadens Sygehusfællesskabs anlægsudgifter til psykiatri. Udgifterne er opgjort eksklusiv statslige tilskud, jf. nedenfor. Det fremgår heraf, at de årlige anlægsudgifter i perioden 1993 til 2000 har ligget på mellem ca. 97 og ca. 267 mio. kr. Fra 1997 til 1998 steg anlægsudgifterne med mere end 100 mio. kr. I 1999 og 2000 ligger niveauet ligeledes højt på henholdsvis 230 mio. kr. og 267 mio. kr.

Udover de amtslige anlægsudgifter, der fremgår af figur 3.6, er der i henhold til psykiatriaftalen for perioden 1997-1999 fra statslig side tilført 300 mio. kr. i tilskud til anlægsprojekter i psykiatrien. Endvidere er der med den seneste psykiatriaftale for perioden 2000-2002 bevilget yderligere 310 mio. kr. til anlægspro-jekter i psykiatrien.

Figur 3.6 Amtsligt finansierede anlægsudgifter til psykiatri 1993-2000 ekskl. statstilskud (2000-niveau)

 Figur 3.6 Amtsligt finansierede anlægsudgifter til psykiatri 1993-2000 ekskl. statstilskud (2000-niveau)

KILDE: Sundhedsministeriets spørgeskemaundersøgelse ”Spørgeskema til amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab vedr. status for forbedringer af de fysiske rammer samt kapacitet, aktivitet og økonomi på psykiatriske sygehusafdelinger og i distriktspsykiatrien i år 2000”, juli 2001 samt Regeringens statusrapport om tilbuddene.

 


Sidst opdateret 01-02-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |