Skip navigation


2. Orientering om høringer, rapporter og debatter

- inspiration til den fremtidige indsats

 

2.1 Indledning


Udviklingen inden for psykiatrien er løbende genstand for debat og udredning. I dette kapitel omtales kort nogle af de centrale initiativer, der på landsplan er taget siden udgivelsen af statusrapporten for 1999.
Den tidligere regering inviterede i november 2000 til folkehøring om den fremtidige indsats for mennesker med sindslidelser. Efterfølgende blev der som led i finanslovsaftalen for 2001 igangsat et udvalgsarbejde med sigte på en analyse af samspillet mellem tilbuddene i sundheds- og socialsektoren. Udvalgets rapport blev offentliggjort den 21. maj 2001. Samtidig blev der offentliggjort en rapport fra en arbejdsgruppe vedrørende udredning af tilbud til psykisk svage børn og unge.

Begge rapporters anbefalinger og forslag indgik derefter i forespørgselsdebatten på psykiatriområdet, F 39, den 22. maj 2001, der mundede ud i, at samtlige partier støttede vedtagelsen V 124, der er optrykt sidst i dette kapitel. Bl.a. disse initiativer har medvirket til at fastholde opmærksomheden på psykiatriområdet som helhed og herunder bl.a. sat fokus på behovet for kvalitetsudvikling, sammenhæng i indsatsen og øget indflydelse fra brugere og pårørende.


2.2 Folkehøringen


I november 2000 blev der afholdt en landsdækkende høring om den fremtidige indsats for mennesker med sindslidelser. Målet var at høre brugernes/patienternes og de pårørendes egne erfaringer med og holdninger eller forslag til forbedring af tilbuddene. Alle aspekter af indsatsen på såvel sundhedsområdet som det sociale område var til debat på høringen, som blev afholdt i Århus.

Der var godt 400 deltagere i høringen, og 57 deltagere nåede at få ordet.

Der blev udsendt referat fra høringen, dels til deltagerne og dels på ministeriernes hjemmesider. Nogle af hovedbudskaberne i indlæggene på høringen var følgende:

  • Større tilgængelighed udenfor normal åbningstid i tilbuddene til sindslidende.
  • Mindre brug af medicin på de psykiatriske afdelinger, og flere skal have mulighed for medicinfri behandling.
  • Andre faggrupper, specielt psykologer, skal inddrages betydeligt mere.
  • Mange steder er den gal med menneskesynet og etikken – mennesker med sindslidelser bliver ikke altid behandlet med respekt.
  • Behov for at gøre mere for de unge. Både sindslidende børn og børn af sindslidende. Ikke mindst den sidste gruppe oplever at være et overset problem.
  • Mange pårørende føler sig ladt i stikken og ønsker støtte.
  • Behov for større sammenhæng mellem de forskellige tilbud i sundhedssektoren og på det sociale område.

Der var over 130 fremførte synspunkter, og der var absolut flest markeringer, der kan samles i det overordnede tema: Generel utilfredshed med mangel på brugerindflydelse, ressourcer, åbenhed, kommunikation, sammenhæng i indsatsen, etik og individuel behandling.


2.3 Udvalget vedrørende bedre samspil mellem tilbuddene i psykiatrien og socialpsykiatrien


Som led i aftalerne om finansloven for 2001 blev der bl.a. aftalt følgende:
”På psykiatriområdet varetager kommunerne opgaver i tilknytning til socialpsykiatrien i form af botilbud og døgninstitutionspladser til psykisk skrøbelige børn og unge m.v., mens amterne står for sundhedssektorens tilbud på de psykiatriske hospitaler og i distriktspsykiatrien. Der har været eksempler på manglende koordinering af indsatsen mellem de socialpsykiatriske og sundhedsfaglige tilbud.

Der iværksættes derfor et udvalgsarbejde, som skal komme med oplæg til bedre samspil på psykiatriområdet, der baseres på et tæt samarbejde mellem social- og sundhedssektoren, samt på lydhørhed over for patienterne og de pårørende. Udvalget afsluttes primo maj 2001.”
På den baggrund blev der primo 2001 nedsat et udvalg med følgende kommissorium:
”Udvalget skal analysere samspillet mellem tilbuddene til sindslidende i sundhedsvæsenet og den sociale sektor, herunder sengepsykiatrien, distriktspsykiatrien, praksissektoren og socialpsykiatrien.

Udvalget skal på den baggrund:

  • Afdække eventuelle barrierer for sammenhængen mellem tilbuddene.
  • Udarbejde forslag til initiativer, der kan understøtte og forbedre sammenhængen og kontinuiteten i det samlede offentlige tilbud til de sindslidende.

Udvalget kan som led i sit arbejde inddrage erfaringer og synspunkter fra ressourcepersoner, organisationer m.v. på området”. Udvalgets rapport, der blev offentliggjort maj 2001, indeholder anbefalinger, som efter udvalgets opfattelse kan medvirke til at skabe større sammenhæng og kontinuitet i behandlings- og støtteforløbet for den enkelte sindslidende.

Med emnerne samarbejde, sammenhæng, gode patientforløb osv. handler rapporten først og fremmest om de såkaldte bløde værdier. Den indeholder en række forslag og vurderinger, som vil kunne indgå som inspiration i det løbende lokale planlægningsarbejde i amter og kommuner. Der er ikke mindst en stærk understregning af betydningen af at inddrage patienten/brugeren i valget og tilrettelæggelsen af relevante tilbud, ligesom vigtigheden af positivt at inddrage de pårørende er fremhævet.


2.4 Udvalget vedrørende tilbud til psykisk svage børn og unge i undervisnings- og socialsektoren og samspillet med tilbuddene til sindslidende børn og unge i sundhedssektoren


Baggrunden for udvalgets nedsættelse var kapacitetsproblemerne i børne- og ungdomspsykiatrien, der tidligere i 1998 blev udredt af en arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen. Indsatsen for psykisk svage børn og unge var allerede i den første psykiatriaftale for 1997 – 1999 et prioriteret område og i den nuværende aftale for 2000 – 2002 blev der yderligere fulgt op på Sundhedsstyrelsens rapport med bl.a. penge til uddannelse af mere personale. Men samtidig erkendte parterne, at der vil gå adskillige år, før det vil være muligt at rekruttere og uddanne det nødvendige personale. Derfor blev det aftalt at se på mulighederne for, at et bedre samspil med social- og undervisningssektorens tilbud til psykisk svage børn og unge evt. kan aflaste presset på børne- og ungdomspsykiatrien.

Rapportens budskaber
Den nye rapport om samspillet med undervisnings- og socialsektorens tilbud til psykisk svage børn og unge peger overvejende på forhold og muligheder, som det er relevant at tage op lokalt/regionalt i samarbejdet og planlægningen af indsatsen på området.

Kapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien er som nævnt på nuværende tidspunkt for lille, og der er derfor tilført området penge via psykiatripuljemidlerne til bl.a. uddannelse af mere personale. Rapporten lægger op til, at denne indsats videreføres i de kommende år.

Herudover giver rapporten en række forslag til, hvordan de knappe ressourcer i sundheds-, social- og undervisningssektorerne kan spille bedre sammen. Forslag, der vil kunne medvirke til at sikre den bedst mulige kvalitet og kapacitet i forhold til behandlingen af de psykisk svage børn og unge.

Rapportens forslag/anbefalinger går bl.a. ud på, at man lokalt arbejder med:

  • At de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger yder mere konsulentvirksomhed i forhold til social- og undervisningssektorernes tilbud – bl.a. til kommunernes såkaldte PPR enheder (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).
  • At der arbejdes med at forbedre kvaliteten af henvisningerne til børnepsykiatrien.
  • At man lokalt får udviklet nogle mere klare samarbejdsstrukturer.
  • At der udarbejdes beskrivelser af tilbuddene i de tre sektorer, herunder at der etableres informationsnetværk.
  • At der fortsat arbejdes med udvikling af tovholderfunktioner.
  • At det tværfaglige og tværsektorielle arbejde styrkes 

I den seneste aftale mellem den daværende regering og de kommunale parter om amternes økonomi for 2002 er det aftalt, at tilbuddene i børne- og ungdomspsykiatrien udbygges med uddannelse af mere personale og en særlig prioritering af behandling af spiseforstyrrelser.
Amterne opfordres endvidere til at styrke sammenhængen i børne- og ungdomspsykiatriens tilbud via samspil og koordinering mellem aktørerne på området.


2.5 Folketingets forespørgsel nr. F 39, den 22. maj 2001 til sundhedsministeren og socialministeren


En bred kreds af partier stod bag forespørgslen: ”Hvad kan sundhedsministeren og socialministeren oplyse om udviklingen indenfor psykiatrien?” Ønsket var at få opsummeret, hvad der er gennemført de senere år samt at få belyst problemer og udviklingsområder. Det videre sigte var desuden at debattere de kommende års udvikling.

Folketinget tog den daværende regerings redegørelse til efterretning og opfordrede i en vedtagelse V 124 regeringen til:

  • At sikre en bedre sammenhæng og helhed, herunder at de forskellige sektorer arbejder ud fra et fælles værdigrundlag med fælles etik og mål, og at den samlede indsats ydes ud fra et omsorgs- og udviklingsperspektiv.
  • At sikre let adgang til akutbistand hele døgnet – der hvor det ikke allerede findes.
  • At sikre, at udviklingen af nye behandlingsstrukturer som f.eks. opsøgende psykoseteams ikke fører til, at der kan indføres tvang i eget hjem.
  • At overveje, hvorvidt der er brug for lovændringer for at sikre de sindslidende medbestemmelse på valg af behandlingsmetode og på andre
  • valg af tilbud, herunder overveje forsøg med behandlingskontrakter, samt inddragelse af pårørende og andet netværk.
  • At fortsætte bestræbelserne på, at der i hele landet kan rekrutteres det tilstrækkelige antal velkvalificerede medarbejdere inden for de nødvendige faggrupper, samt medvirke til at fremme samarbejdet mellem de forskellige faggrupper.
  • At fremme, at tilbud tilrettelægges uden kassetænkning.
  • At der i 2002 tages initiativ til forsøg, hvor perspektivet om at blive helbredt (recovery-perspektivet) sættes i centrum.
  • At arbejde for, at befolkningen som helhed får et større indblik i og forståelse for de vilkår, der gælder for mennesker med sindslidelser.
  • At afgive en redegørelse i næste folketingssamling om opfølgningen på punkterne i regeringens redegørelse i dag og på de 34 anbefalinger fra de 2 nedsatte udvalg, samt give en status i den årlige statusrapport over udviklingen i tilbuddene til børn, unge og voksne med sindslidelser.

2.6 De psykiatriske patientklagenævn


Det fremgik af statusrapporten om tilbuddene til sindslidende 1999, at patientrådgivernes gennemsnitlige deltagelse i møderne i de psykiatriske patientklagenævn lå på ca. 60%. Den relativt lave gennemsnitlige fremmødeprocent gav anledning til en henvendelse til Foreningen af Statsamtmænd fra Folketingets § 71-Tilsyn den 23. august 2000.

Med brev af 10. oktober 2000 redegjorde Foreningen af Statsamtmænd overfor Folketingets § 71-Tilsyn for, hvilke initiativer foreningen havde taget for at øge mødedeltagelsen. Bl.a. at indskærpe vigtigheden af patientrådgiverens fremmøde ved klagesagsbehandling allerede ved opslaget af patientrådgiverhvervet.

I forlængelse af et efterfølgende samråd i § 71-Tilsynet har Sundhedsministeriet opfordret statsamterne og Københavns Overpræsidium til at forbedre patientrådgivernes muligheder for at deltage i møderne i de psykiatriske patientklagenævn ved, at møderne i videst muligt omfang enten indledes ved arbejdsdagens begyndelse eller placeres op til arbejdsdagens afslutning.

På baggrund af årsberetningerne fra de lokale psykiatriske patientklagenævn om deres virksomhed i 2000 kan det konstateres, at den gennemsnitlige fremmødeprocent ikke er væsentlig ændret i forhold til landsgennemsnittet fra 1999. Dette skal dog ses i lyset af, at de forskellige initiativer til forbedring af mødedeltagelsen først blev iværksat i efteråret 2000 og foråret 2001.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil fortsat følge udviklingen, og vil i forbindelse med udarbejdelsen af næste års statusrapport om tilbuddene til sindslidende foretage en opgørelse af patientrådgivernes mødedeltagelse i klagesagsbehandlingen i de lokale psykiatriske patientklagenævn. Dette for at vurdere, om der er behov for yderligere initiativer på området.
 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |