Skip navigation


1. Indledning


 

 

1.1 Statusrapportens formål og udarbejdelse


Ved Folketingets dagsorden D 8 af 7. marts 1991 blev blev regeringen pålagt at give Folketinget en årlig statusrapport om udbygningen af tilbuddene til sindslidende.

Nærværende statusrapporten giver en beskrivelse af tilbuddene på sundhedsområdet og det sociale område i år 2000.

Oplysninger om tilbuddene til sindslidende i sundhedssektoren er primært indhentet via spørgeskemaundersøgelser, som Sundhedsministeriet har gennemført i henholdsvis 1996, 1998, 2000 og 2001. Spørgeskemaundersøgelserne er udført i samarbejde med Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Der er desuden foretaget udtræk fra Landpatientregistret samt anvendt data fra Amtsrådsforeningens publikation "Psykiatrien i tal" fra 1996.

Det skal bemærkes, at enkelte amter i 1998, 1999 og senest ved besvarelsen af spørgeskemaet for år 2000 har indsendt rettelser til tidligere indberettede data. Det indebærer, at sammenligninger i forhold til tidligere statusrapporter er forbundet med visse problemer.

Oplysninger om tilbuddene i socialsektoren er fra Danmarks Statistik, den sociale ressourceopgørelse samt det kommunale budget- og regnskabssystem.

Statusrapporten er udarbejdet i et samarbejde mellem Socialministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.


1.1.1 Kapiteloversigt

Som baggrund for rapportens statuskapitler indledes der i kapitel 2 med en kort orientering om en række initiativer i indsatsen for sindslidende siden sidste års statusrapport. Dette omfatter bl.a. folkehøringen i november 2000 om den fremtidige indsats for sindslidende, Udvalget vedrørende bedre samspil mellem tilbuddene i psykiatrien og socialpsykiatrien samt Udvalget vedrørende tilbuddene til psykisk svage børn og unge i undervisnings- og socialsektoren og samspillet mellem tilbuddene til sindslidende børn og unge i sundhedssektoren.
Endelig redegør kapitlet kort for Folketingsforespørgslen F 39 den 22. maj 2001 til sundhedsministeren og socialministeren og socialministeren vedrørende udviklingen indenfor psykiatrien.

I rapportens kapitel 3 og 4 gøres status for tilbuddene i hhv. sundheds- og socialsektoren i år 2000. Der gives bl.a. en beskrivelse af de fysiske rammer, udviklingen i aktiviteten og antallet af personale samt de primær- og amtskommunale udgifter på området. Kapitlerne belyser udviklingen ud fra et landsdækkende perspektiv. På enkelte områder bliver regionale (amtslige) forskelle dog fremhævet. Den beskrevne udvikling sammenholdes med målsætningerne i de to foreliggende psykiatriaftaler for perioderne 1997-1999 og 2000-2002. Disse to aftaler har bl.a. dannet grundlag for udmøntningen af bevillinger på i alt 1,23 mia. kr. afsat på finansloven til udbygning af tilbuddene til sindslidende. 480 mio. kr. i 1997 og 750 mio. kr. i år 2000.

Kapitel 5 er et temakapitel, hvor amternes og Hovedstadens Sygehusfællesskab akuttilbud, døgnberedskaber og tilbud til sindslidende (og pårørende) uden for normal åbningstid gennemgås.
Kapitlet bygger hovedsagligt på oplysninger vedrørende akuttilbud og døgnberedskaber fra spørgeskemaundersøgelsen til amterne og H:S for år 2000. Fremstillingen baserer sig bl.a. på udvalgte caseeksempler til belysning af organisering, indsats og åbningstider for forskellige tiltag/modeller.


1.2 Resumé


Fundamentet for udbygningen af tilbuddene til sindslidende i 2000 er psykiatriaftalerne mellem staten og de kommunale parter fra henholdsvis april 1997 og juni 1999 samt Socialministeriets botilbudspulje fra 1996.

Resultaterne af aftalen fra 1997 og de første resultater af aftalen fra 1999 samt Socialministeriets botilbudspulje fremstår nu ganske klart. Indberetningerne viser, at der er sket en væsentlig styrkelse af indsatsen for de sindslidende i perioden. I dette resumé fremdrages de centrale resultater i nærværende statusrapport for 2000.

1.2.1 Sundhedssektorens tilbud til mennesker med sindslidelser

Sengepsykiatri
Sengepladser: Det kan konstateres, at den psykiatriske sengekapacitet er ganske stabil i hele perioden fra 1993 til 2000 med ca. 4.200 normerende heldøgnssenge. I 2000 ligger tallet dog lidt lavere, hvilket til dels skyldes midlertidige nedlukninger af sengeafsnit i forbindelse med renovering. Antallet af normerede deldøgnssenge er i samme periode faldet fra knap 1.600 i 1993 til knap 1.300 i 2000.

De fysiske rammer på de psykiatriske afdelinger: Det kan konstateres, at der i perioden 1997-2000 forventes etableret/moderniseret 1.066 enestuer. Dette antal ligger over de målsætninger, som staten og de kommunale parter har aftalt for udbygningen med enestuer i denne periode.
Udviklingen i dækningsgraden med enestuer er steget fra 42% i 1997 til 57,3% ved udgangen af 2000. Stigningen forventes at fortsætte således, at ca. 70% af de psykiatriske heldøgnssenge med udgangen af 2003 vil være placeret på enestuer.

Belægning: Antallet af udskrivninger har i perioden 1993 til 2000 været svagt stigende. Den fortsatte omlægning til distriktspsykiatri afspejler sig i denne periode i en faldende ambulant aktivitet ved de psykiatriske afdelinger. Ved udgangen af 2000 var tallet af ambulante besøg faldet til 314.204- svarende til et fald på 22% i perioden 1993-2000.

Personale: Der har været en betydelig vækst i antallet af normerede stillinger fra godt 7.400 normerede stillinger i 1996 til lidt over 9.000 i 2000. Antallet af normerede stillinger i forhold til normerede hel - og deldøgnssenge er ligeledes steget fra ca. 1,32 normeret stilling pr. seng i 1996 til ca. 1,68 i 2000. Tilsvarende steg antallet af personale pr. 10.000 udskrivninger fra 2.108 i 1996 til 2.371 i 2000.

Distriktspsykiatri
Enheder og aktivitet: Antallet af distriktspsykiatriske enheder er forøget fra 80 distriktspsykiatriske enheder i 1995 til 120 enheder i 2000. Samtidig har samtlige borgere i Danmark i dag adgang til at distriktspsykiatrisk tilbud.

Aktiviteten i distriktspsykiatrien er steget markant. Antallet af ambulante besøg er således mere end fordoblet fra 185.140 i 1993 til 436.905 besøg i 2000. Antallet af personer i kontakt er ligeledes mere end fordoblet fra 16.102 i 1993 til 39.026 i 2000, svarende til en stigning på ca. 142%

Personale: Bag den markante aktivitetsstigning i distriktspsykiatrien ligger også en kraftig stigning i antallet af normerede stillinger i distriktspsykiatrien. Det kan således konstateres, at antallet af normerede stillinger er steget med ca. 43% i perioden fra 1996 til 2000.

Amternes udgifter til psykiatri
På udgiftssiden ses det, at amternes og Hovedstadens Sygehusfællesskabs driftsudgifter til psykiatri i faste priser er vokset fra ca. 3,79 mia. kr. i 1993 til 4,35 mia. kr. i 2000. Det svarer til en realvækst på 14,7% i den pågældende periode. Denne stigning i driftsudgifterne skal ses i sammenhæng med personaletilførslen til både den sengebaserede psykiatri og distriktspsykiatrien.

Amternes og Hovedstadens Sygehusfællesskab årlige anlægsudgifter, eksklusiv statslige tilskud, har ligget mellem 97 og 156 mio. kr. i årene 1993-1997 i 2000-priser. I 1998 steg anlægsudgifterne kraftigt med mere end 100 mio. kr. til 262 mio. kr. i 2000-priser. I 1999 og 2000 lå niveauet ligeledes højt med samlede anlægsudgifter på henholdsvis 230 og 267 mio. kr. i 2000-priser.

Udover de amtslige anlægsudgifter er der i henhold til. psykiatriaftalen for perioden 1997-1999 fra statslig side tilført 300 mio. kr. i tilskud til anlægsprojekter i psykiatrien. De statslige tilskud er fulgt op med den seneste psykiatriaftale for perioden 2000-2002, hvor der yderligere er bevilget
310 mio. kr. fra statslig  side til anlægsprojekter i psykiatrien.

1.2.2 Socialsektorens tilbud til mennesker med sindslidelser

Udbygningen af botilbud
Det er fortsat vigtigt at benytte forskellige informationskilder, når der skal gøres status over udviklingen på botilbudsområdet. Statusrapporten bygger på tre forskellige kilder, der udelukkende kan give kvantitative oplysninger.

Der bygges dels på den specifikke opgørelse over botilbud der er iværksat via Botilbudspuljen fra 1996-1999, dels på opgørelsen over de udmøntede bevillinger via psykiatriaftalen 2000-2002, der viser planer for udviklingen, og endelig på de seneste statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik, der er indhentet i marts 2000. Sidstnævnte oplysninger er baseret på den årlige ressourceopgørelse fra amter og kommuner.

Den målrettede udbygning af botilbud i amter og kommuner blev styrket med Botilbudspuljen 1996-1999 på 350 mio. kr., og er blevet fulgt op med puljen på 300 mio. kr. ved indgåelse af psykiatriaftalen 2000-2002.

Udtrykket botilbud spænder over forskellige slags tilbud. Dels kan det være et permanent botilbud i beskyttet pensionat, dels et tilbud om bostøtte i form af et midlertidigt ophold i akutbolig, og dels et tilbud om permanent bostøtte i egen bolig eller bofællesskab.

Resultaterne af den første Botilbudspulje 1996-1999 er senest opgjort med udgangen af december 1999.

Opgørelsen viser, at der er taget 852 bo - og bostøttetilbud i brug, og de fordeler sig på 45 pladser i akutbolig, 251 pladser i beskyttede pensionater, og 556 bostøttepladser tilknyttet støttecentre.

De 251 pladser i beskyttede pensionater betyder, at 251 personer har fået en ny bolig her.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange personer med sindslidelse, der har fået ny selvstændig bolig ved udbygningen af støttecentrene. Imidlertid anslås det  med en vis grad af sikkerhed, at 90-100 personer har fået en ny bolig i bofællesskab tilknyttet et støttecenter.

En sammenligning mellem den i 1996 forventede kapacitetsudvidelse og den seneste opgørelse af botilbudspuljen viser, at der i alt er etableret flere botilbud, end det estimerede, men at udbygningen af beskyttede pensionatspladser og akutbotilbud er noget lavere end estimeret, og at bostøtte-/støttecentertilbuddene langt overstiger det estimerede.

Ressourceopgørelsen, den statistiske opgørelse af pladskapacitet m.v. fra marts 2000, viser udviklingen på en anden måde.

I 2000 er der i amtsligt regi 3301 døgnpladser/botilbud til personer med behov for særligt beskyttede boformer. Det er en tilvækst på landsplan på 68 pladser, eller 2%, siden 1999. I perioden 1999-2000 er der dog oprettet brutto 128 døgnpladser, men på samme tid altså nedlagt 60 døgnpladser.

I 2000 er der indskrevet 1917 personer i tilbud om midlertidig bostøtte i bo - og støtteformer i kommunalt regi. Det er en stigning på knap 7% i forhold til 1999. Langt hovedparten, nemlig 1566 personer, er døgnklienter, og i perioden 1999-2000 falder andelen af dagklienter.

Den socialpædagogiske støtte i dagligdagen, som kommunen yder, er i 2000 givet til 2876 personer, der bor i andre boformer dvs. udenfor de sociale boformer. Det er en stigning med 718 personer i forhold til 1999, eller 33%.

Ovenstående kan sammenfattes til, at ressourceopgørelsen viser en vækst indenfor alle tilbudstyper, og peger samtidig i retning af, at der er en proces i gang, hvor botilbud nedlægges, antagelig fordi de er utidssvarende, og hvor indsatsen forskydes mere i retning af bostøttetilbud.

Med psykiatriaftalen 2000-2002 og puljen på 300 mio. kr. styrkes den igangværende udvikling. For det første er der i psykiatriaftalen anført, at det forventes, at der i perioden 2000-2002 vil blive etableret hensigtsmæssige botilbud, der dækker behovet for 200 personer på det amtslige område og 400 personer på det kommunale område.

Ser man på de udmøntede bevillinger, vil de forventede mål blive mere end indfriet. På det amtslige område er bevilget midler til 391 nye bo - og bostøttetilbud, og på et kommunale område er bevilget midler til 800 nye bo - og bostøttetilbud.

Af de i alt 1191 nye bo - og bostøttetilbud er 709 nye boliger, og de resterende 482 nye bostøttetilbud til personer med sindslidelse, der har behov for støtte med henblik på at kunne forblive i egen bolig.

Ultimo 2001 bliver der indhentet oplysninger fra bevillingshavere med henblik på en status over igangsættelsen af de bevilgede projekter.

Undersøgelse af botilbudsområdet
I psykiatriaftalen 2000-2002 er anført, at amterne og kommunerne tager initiativ til at kortlægge nærmere, hvor mange og hvilke typer botilbud, der er behov for.

Der er foretaget en undersøgelse om boligtilbudsområdet, som vil kunne indgå i debatten om den fremtidige udbygning af området.

Resultaterne af undersøgelsen er udgivet i rapporten "Analyse af botilbudsområdet", juni 2001. Den er målrettet praktikere, planlægge og øvrige med interesse i det sociale arbejde.

Undersøgelsen omfatter en analyse af praksis i det sociale arbejde med fokus på botilbud. Der er også forslag til teoretiske tilgange i det sociale arbejde med brugerne, og der er en beskrivelse af centrale elementer i udformning af botilbud.

Endelig omfatter undersøgelsen en beskrivelse af, hvordan botilbudsområdet ser ud på landsplan. Der er ikke tale om en total kortlægning i den forstand, at der er sikker viden om omfanget af f.eks. botilbud af en bestemt type eller antallet af brugere. Der er lagt vægt på at give et overblik.

I rapporten drages ingen sikre konklusioner om behovet for udbygning af kapaciteten, men det anføres, at praksisfeltet selv vurderer eller skønner, at der er brug for omkring 17% flere botilbud i 2000 i forhold til den faktiske dækning i 1999.

Det skønnes, at misbrugsproblematikken er af et væsentligt omfang med 18% af brugerne, der karakteriseres af både et alvorligt misbrug og en sindslidelse.

Et andet aspekt er størrelsen af den bolig som brugeren skal opholde sig i og gøre til sit hjem. Her viser rapporten, at 3% af brugerne har en bolig under 10 kvadratmeter, og 20% af brugerne har en bolig på 10-15 kvadratmeter, og at 14% har 16-20 kvadratmeter.

Imidlertid viser kortlægningen også, at 34% af brugerne har mellem 21-30 kvadratmeter, og 32% har over 30 Kvadratmeter.

En tredjedel af brugerne har således ret små boliger. Det skal dog tilføjes, at der i disse oplysninger ikke indgår hvor store fællesarealer der er, eller hvordan standarden er.

Støtte- og kontaktpersonordning
Støtte- og kontaktpersonordning regnes i dag for at være en hjørnesten i den socialpsykiatriske indsats. I perioden 1998-1999 var der en vækst på 17% i antallet af personer, der var omfattet af denne ordning. I perioden 1999-2000 er væksten på 16%, og i 2000 er 4.729 personer omfattet af ordningen.

Kontaktfamilier
Tilbud om kontaktfamilier er en variant indenfor støtte- og kontaktpersonordningen, og det er et netværkstilbud for voksne, evt. med børn.

Et tilbud om en kontaktfamilie skal ses ud fra perspektivet om livskvalitet, og ordningen hverken kan eller skal erstatte andre sociale tilbud.

Det er et socialt tilbud i grænseområdet mellem det private og det professionelle på den måde, at relationen mellem kontaktfamilien og brugeren har det private netværks venskabelige og familiære karakter, mens det samtidig er en foranstaltning, der er formidlet og organiseret af det offentlige.

Der er gennemført et udviklings- eller forsøgsprojekt med kontaktfamilier på landsbasis, og i perioden 1998-2001 er der skabt et netværk af 13 kontaktfamilieordninger. En udløber af projektet er stiftelsen af en landsforening for kontaktfamilier.

Faglig følgegruppe samt referencegruppe
I overensstemmelse med satspuljepartiernes beslutning i oktober 2000 er der nedsat en faglig følgegruppe. Den har til opgave at følge og årligt rapportere til satspuljepartierne om gennemførelsen af de mål og hensigter, der er knyttet til de midler, som afsættes ved satspuljeaftalerne indenfor indsatsområderne sindslidelse, hjemløshed og alkoholmisbrug.

Til styrkelse af den tætte opfølgning af midler og planer er også etableret en referencegruppe for hvert indsatsområde med bred repræsentation af brugerinteressenterne samt myndigheder og organisationer.

Referencegruppen, der refererer årligt til den faglige følgegruppe, kan rådgive Socialministeriet om, hvordan midlerne kan anvendes bedst muligt, og herunder komme med anbefalinger til, hvad en eventuel ny psykiatriaftale kan indeholde.

I referencegruppens indstilling til den faglige følgegruppe i august 2001 er peget på behovet for at tænke i forskningsstrategier på det socialpsykiatriske område samt på behovet for viden om ventelister til botilbud.

Formandskab og sekretariat, for både den faglige følgegruppe samt referencegrupper varetages af Socialministeriet.

Udbygningen af døgninstitutionspladser til psykisk skrøbelige børn og unge
Med henblik på dels at nedbringe antallet af børn og unge på venteliste til døgninstitutionsplads og dels at medvirke til at nedsætte presset på børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger, blev der på finansloven for 1997 afsat 20 mio. kr. årligt over en fireårig periode til etablering af flere døgninstitutionspladser til psykisk skrøbelige børn og unge. Udbygningsmålet var 350 pladser.

Ifølge den seneste status medio 2001 er der bevilget støtte til etablering af 300 døgninstitutionspladser og 21 dagbehandlingspladser, og puljen er brugt op.

 
 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |