Skip navigation


3. Resultater


 

3.1 Indledning

I dette kapitel præsenteres arbejdsgruppens arbejde med opgørelse af produktivitet på lands-, regions-, amts-, og sygehusniveau. Kapitlet vil udover at præsentere de nyeste resultater for produktivitetsniveauet i 2006 og produktivitetsudviklingen fra 2005 til 2006 også inddrage dele af resultaterne for delrapporterne I og II for at sætte resultaterne i bredere perspektiv.

Udover produktivitet opgjort efter omkostningsbrøk-metoden vil kapitlet også anvende og præsentere en indikator for liggetid samt en indikator, der udtrykker andelen af operationer, der er udført ambulant blandt tre udvalgte operationer. Begge disse indikatorer indgik også i delrapport II. Dette sker i et forsøg på at nuancere produktivitetsopgørelserne yderligere samt få et indblik i variationerne i behandlingsopgaver og patientsammensætning mellem regioner, amter og sygehuse.

3.2 Resultater på landsniveau

Opgørelserne på landsplan er beregnet på baggrund af den totale DRG- og DAGS-produktionsværdi og de samlede korrigerede tilrettede driftsudgifter for alle sygehuse.

På landsplan viser opgørelsen en relativ stabil produktivitetsstigning over tid. Produktivitetsudviklingen fra 2005 til 2006 er således med en produktivitetsstigning på 1,9 pct. identisk med udviklingen fra 2004 til 2005, jf. figur 3.1.

I forhold til økonomiaftalerne indgået mellem regeringen og de tidligere amter er produktivitetsudviklingen således en over den overordnede målsætning, der i økonomiaftalen for 2006 blev fastsat til 1,5 pct.

Figur 3.1. Udviklingen i sygehusproduktivitet på landsplan, 2003-2006, pct. 

 

 Note: Opgørelserne for 2003-2004 og for 2004-2005 er identisk med de opgørelserne, der fremgår af henholdsvis første og anden delrapport.

3.3 Resultater på regionsniveau

Der har været en positiv produktivitetsudvikling i alle fem regioner, jf. figur 3.2. Dette betyder således også, at Region Sjælland har vendt produktivitetstilbagegangen fra 2004-2005 til en produktivitetsstigning på et fornuftigt niveau. Der er imidlertid samtidig betydelige forskelle mellem regionernes produktivitetsudvikling.

Region Nordjylland har således opnået den største vækst, mens Region Midtjylland har oplevet den relativt laveste produktivitetsstigning.

 


Figur 3.2. Udvikling i regionernes sygehusproduktivitet, 2005-2006, pct.

 figur 3.2

En del af forklaringen på regionernes forskellige produktivitetsudviklinger skal findes i, at regionerne initialt befinder sig på forskellige produktivitetsniveauer. Derfor kan det som udgangspunkt forventes, at de relativt største produktivitetsstigninger finder sted i de regioner, der har det relativt laveste produktivitetsniveau.

Denne forventning opfyldes således også delvist af målingerne, idet Region Nordjylland er regionen det relativt laveste produktivitetsniveau, mens Region Midtjylland sammen med Region Syddanmark har det højeste niveau, jf. figur 3.3. Mens de to sidstnævnte regioner har et produktivitetsniveau, der er 3-4 pct. over landsgennemsnittet, ligger Region Nordjyllands produktivitetsniveau ca. 8 pct. under landsgennemsnittet. Region Hovedstaden og Region Sjælland placerer sig i omegnen af det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau.

Figur 3.3. Regionernes sygehusproduktivitet, 2006, hele landet = 100

 figur 3.3

I et forsøg på at perspektivere og nuancere produktivitetsmålingen er det besluttet at medtage en indikator for liggetid. Der er begrænset variation mellem regionerne, hvad angår patienternes gennemsnitlige liggetid, jf. figur 3.4. Patienterne er i gennemsnit indlagt i 4 dage i Region Midtjylland, mens den gennemsnitlige liggetid i Region Nordjylland er på 4,6 dage svarende til en forskel på 15 pct. mellem regionerne. En sammenligning af den gennemsnitlige liggetid med produktivitetsniveauet på regionsniveauet indikerer imidlertid en vis sammenhæng, idet regioner med relativ høj produktivitet også tenderer at have relativt kort liggetid og omvendt.

Figur 3.4. Gennemsnitlige liggetider fordelt på regioner, dage, 2006

figur 3.4

 

Med delrapport III er produktivitetsudviklingen på regionsniveau opgjort for tredje år i træk. Hermed bliver det meningsfuldt at begynde at iagttage produktivitetsudviklingen over en årrække, jf. figur 3.5.

Figur 3.5. Udvikling i regionernes produktivitet, 2003-2006, pct.

 figur 3.5

Som det fremgår, er der relativt store forskelle mellem regionernes produktivitetsstigninger for de tre opgørelsesperioder. Mens Region Sjælland med 1 pct. har den relativt laveste gennemsnitlige produktivitetsstigning for perioden 2003 til 2006 har Region Nordjylland gennemgået den relativt højeste gennemsnitlige stigning for perioden.

Den gennemsnitlige stigning på landsplan har været på 2 pct. pr. år, hvilket primært skyldes den meget positive produktivitetsudvikling fra 2003 til 2004. Kun Region Sjælland placerer sig under den gennemsnitlige produktivitetsstigning på landsplan, mens Region Hovedstaden præcist rammer et gennemsnit på 2 pct. for de tre perioder. Det kan ligeledes læses af figuren, at Region Hovedstaden synes at have den mest stabile produktivitetsstigning fra år til år, mens der er større fluktuationer i produktivitetsstigningstakten fra år til år for øvrige regioners vedkommende.

3.4 Resultater på amtsniveau

I forhold til forskellene mellem regionernes produktivitetsniveauer i 2006 er forskellene på amtsniveau endnu større, jf. figur 3.6. Mens Ribe og Vejle amter har et produktivitetsniveau på omkring 10 pct. over landsgennemsnittet, ligger Vestsjællands, Sønderjyllands og Bornholms amter 10 pct. eller mere under det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau

Figur 3.6. Amternes produktivitet, 2006, hele landet = 100 

figur 3.6 

Amternes produktivitetsniveauer i 2006 afspejles således også i produktivitetsudviklingerne fra 2005 til 2006. Således har amterne med de relativt laveste produktivitetsniveauer også oplevet en negativ eller begrænset positiv produktivitetsudvikling fra 2005 til 2006. Dog har også Vejle Amt gennemgået en negativ produktivitetsudvikling fra 2005 til 2006. Dette resultat må imidlertid også ses i det perspektiv, at Vejle Amt har det relativt højeste produktivitetsniveau.

 

Hvis produktivitetsudviklingen fra 2005 til 2006 sammenholdes med produktivitetsudviklingen fra øvrige år viser det sig, at relativt få amter har kontinuerlig stabil vækst, jf. figur 3.7. For de fleste amters vedkommende varierer produktivitetsudviklingen således betydeligt fra år til år.


Figur 3.7. Amternes sygehusproduktivitet, 2003-2004, 2004-2005 og 2005-2006, pct.

figur 3.7

I forhold til liggetidsindikatoren på regionsniveau er der betydeligt større variation på den gennemsnitlige liggetid på amtsniveau, jf. figur 3.8.  Udover forhold, der relaterer sig til produktivitet, kan forskellene i de gennemsnitlige liggetider bl.a. også skyldes systematiske forskelle i amternes patientsammensætning, herunder landsdelsforskelle i alderssammensætning eller forskelle i patienternes socioøkonomiske forhold.


Figur 3.8. Gennemsnitlige liggetider fordelt på amter, dage, 2006

 figur 3.8

3.5 Resultater på sygehusniveau

I 2006 var første gang, hvor der i arbejdsgruppen blev foretaget opgørelser for produktivitetsudvikling- og niveau på sygehusniveau. Derfor er det med denne måling for første gang muligt at identificere, hvorvidt sygehusene oplever en generel positiv produktivitetsudvikling.

I lighed med sidste år, kan der konstateres betydelige forskelle mellem sygehusene. Dette er gældende både hvad angår produktivitetsudvikling og –niveau, jf. tabel 3.1.

 

Der er generel tendens til, at mindre sygehuse har det relativt laveste produktivitetsniveau. Endvidere skiller Friklinikken Brædstrup sig i lighed med målingen sidste år ud med et produktivitetsniveau, der ligger 40 pct. over landsgennemsnittet. Den primære forklaring herpå er, at Friklinikken i Brædstrup primært foretager planlagte ambulante operationer. Samlet betyder dette, at sygehusets produktivitetsniveau ikke er rimeligt at sammenligne med niveauet på øvrige sygehuse. Samtidig placerer Tarm og Lemvig sygehuse sig med produktivitetsniveauer, der er betydeligt under landsgennemsnittet.

Hvis der ses bort fra sygehusene i Tarm og Lemvig samt Friklinikken i Brædstrup, fordeler sygehusene sig i et bånd på ca. 20 pct. over og under det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau i 2006. Denne fordeling er således stort set uændret i forhold til produktivitetsmålingerne fra sidste år4.

Figur 3.9. Sygehusenes produktivitet i forhold til gennemsnittet, pct., 2006

 figur 3.9

 

Der kan ligeledes konstateres store forskelle i produktivitetsudviklingen på tværs af sygehuse, jf. figur 3.10. Der er imidlertid ikke nogen entydig tendens til, at de sygehuse der oplevede et produktivitetsfald fra 2004 til 2005 ligeledes oplever et produktivitetsfald fra 2005-2006. Omvendt er der flere eksempler på, at sygehuse, der havde faldende produktivitet fra 2004-2005, har vendt udviklingen og opnår en produktivitetsstigning fra 2005-2006. Dette er eksempelvis gældende for Frederiksberg, Skejby, Tarm og Holstebro sygehuse5.

Der er imidlertid også flere eksempler på, at det modsatte er tilfældet, idet eksempelvis Vejle, Hvidovre, Randers, Køge og Århus sygehus fra 2005-2006 har haft et produktivitetsfald, mens sygehusene i perioden 2004-2005 gennemgik en produktivitetsstigning.

Figur 3.10. Udviklingen i sygehusenes produktivitet, pct.,  2004-05 og 2005-06.

figur 3.10

Grupperes sygehusene efter deres respektive produktivitetsniveau i 2005 viser det sig således også, at gruppen af sygehuse med det højeste produktivitetsniveau i 2005 samtidig er den gruppe, der oplever den laveste produktivitetsstigning fra 2004 til 2006, jf. Figur 3.11. Faktisk oplever gruppen et gennemsnitligt produktivitetsfald.

Figuren viser dog samtidig, at der internt i grupperne stadig er stor variation mellem sygehusenes produktivitetsudviklinger. Dette er derfor en indikation om, at produktivitetsstigninger, også for de relativt mest produktive sygehuse, er muligt.

Figur 3.11. Udviklingen i sygehusenes produktivitet 2004-06, opdelt efter produktivitetsniveau 2005, pct.

 

 figur 3.11

For yderligere at nuancere billedet af sygehusenes produktivitetsniveauer er sygehusene grupperet efter størrelse, jf. figur 3.12 til 3.156. Sygehusenes størrelse bliver ofte inddraget som del af en forklaring på forskelle i produktivitetsniveauer mellem sygehusene. Umiddelbart er der således også indikationer af, at produktiviteten er relativt mindst på de små sygehuse, mens det ligeledes er kendetegnende, at forskellene mellem sygehusenes produktivitetsniveauer er størst for gruppen, der betegnes som små sygehuse. I forhold til store sygehuse, er de små sygehuses produktivitetsniveau typisk mere afhængige af enkelte afdelinger. Det kan således forventes at skinne klarere igennem på små sygehuse end på større sygehuse, hvis en enkelt afdeling har høj henholdsvist lav produktivitet.

Det skal imidlertid pointeres, at der for nogle af de sygehuse, der i opgørelsen betegnes som ”store” sygehuse reelt er tale om, at flere sygehusmatrikler er slået sammen til ét sygehus og har én overordnet ledelse. Dette er eksempelvis gældende for de sygehuse, der betegnes Vestsjællands og Storstrømmens sygehuse.

Selve sygehusets størrelse udgør således naturligvis ikke hele forklaringen på forskellene i sygehusenes produktivitetsniveau. Et eksempel på én nuancerende forklaring kan være, at mindre sygehuse i højere grad end store sygehuse behandler langtidsmedicinske patienter.

Figur 3.12. Produktivitetsniveau for universitetssygehusene (hele landet = 100), 2006

 figur 3.12


Figur 3.13. Produktivitetsniveau for store sygehuse (hele landet = 100), 2006

 


Figur 3.14. Produktivitetsniveau for mellemstore sygehuse (hele landet = 100), 2006

 figur 3.14


Figur 3.15. Produktivitetsniveau for mindre sygehuse (hele landet = 100), 2006

 figur 3.15

En opgørelse over forskelle i sygehusenes gennemsnitlige liggetider kan være med til at kaste yderligere lys på, om patienternes liggetid er relativt længst på mindre sygehuse og dermed er med til at give et relativt lavere produktivitetsniveau.

Dette synes i hvert fald for nogle sygehuses vedkommende at være tilfældet. Generelt synes der at være en ret klar sammenhæng mellem et sygehus’ produktivitetsniveau og den gennemsnitlige liggetid på sygehuset. Igen kan denne sammenhæng skyldes flere forskellige forhold. Indlæggelsestiden kan som omtalt være bestemt af, hvilke opgaver sygehusene varetager. Eksempelvis er en relativt lille del af behandlingerne på Tarm og Lemvig sygehuse kirurgiske, mens langt størstedelen af operationerne på Friklinikken i Brædstrup er forholdsvis små kirurgiske indgreb.

Den gennemsnitlige liggetid kan imidlertid også være et udtryk for et sygehus’ evne til at planlægge et behandlingsforløb, herunder evnen til at udnytte personale og produktionsapparat optimalt.

Figur 3.16. Gennemsnitlige liggetider, dage, 2006

 figur 3.16

Fodnoter
4) Oversigt over udviklingen i produktionsværdi og omkostninger fra 2005 til 2006 på sygehusniveau fremgår af bilag E.

5) En del af denne variation kan bl.a. tilskrives usikkerheder i specielt opgørelsen af de tilrettede driftsudgifter

6) Sygehusene er grupperet i fire grupper, hvoraf den ene gruppe udgøres af universitetssygehusene. Øvrige grupper er opdelt således, at der skabes tre lige store grupper, hvor der er grupperet efter sygehusenes DRG- og DAGS-produktionsværdi.


 

 

 


Sidst opdateret 13-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |