Skip navigation


2. Beregning af produktivitet på sygehusområdet


 

2.1 Måling af produktivitet i sundhedssektoren i sygehusvæsenet 2

Med denne delrapport III fortsættes arbejdet med løbende at offentliggøre produktivitetsmålinger af sundhedssektoren. Offentliggørelse af produktivitetsmålinger i sundhedsvæsenet har været en fast bestanddel af økonomiaftalerne mellem regeringen og regionerne/amterne i 2006, 2007 og 2008.

Der kan peges på en række fordele ved en systematisk offentliggørelse af produktivitetsmålinger på internettet.

For det første er det et væsentligt resultat af arbejdsgruppens arbejde, at der er opnået enighed om at opgøre produktivitet med én fælles metode for alle landets somatiske sygehuse. Tidligere blev produktivitetsmålinger gennemført på forskellig vis i forskellige fora. Denne konsistente anvendelse af en fælles opgørelsesmetode betyder samtidig, at resultaterne af målingerne kan sammenlignes over tid.

For det andet giver enigheden om opgørelsesmetode og enighed om gennemførelsen af produktivitetsmålingerne et samlet og gennemsigtigt overblik produktivitetsudvikling og –niveau på sygehusene i Danmark. Synliggørelsen og gennemsigtigheden forbedres yderligere af, at målingerne offentliggøres på internettet.

For det tredje og ligeledes af stor vigtighed giver en ensartet opgørelsesmetode mulighed for gensidig læring mellem sygehusene. Der er således også bred anerkendelse af, at produktivitetsmålinger er et væsentligt instrument til at opnå en bedre ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet. Allerede på nuværende tidspunkt er produktivitetsmålingerne således også bredt anvendt af regionerne og sygehusene, jf. afsnit 2.4.

Produktivitetsmålinger er i sig selv interessante, fordi disse viser sundhedsvæsenets evne til at levere behandlinger ved brug af færrest mulige ressourcer. I lighed med tidligere målinger defineres produktivitet i denne rapport derfor også som omkostningseffektivitet.

Dette betyder, at selve produktivitetsopgørelserne er beregnet på baggrund af den såkaldte omkostningsbrøkmetode. Her måles produktivitet som forholdet mellem værdien af sygehusydelserne og ressourceforbruget ved behandlinger for samtlige offentlige somatiske sygehuse. Behandlingerne måles ved DRG- og DAGS-produktionsværdien, og ressourceindsatsen opgøres ved de korrigerede tilrettede driftsudgifter.

Boks 2.1. Sammenhæng mellem produktivitetsudvikling og produktivitetsniveau

Det er gældende for flere sygehuse, at produktivitetsniveauet for 2006 er lavere end produktivitetsniveauet i 2005 (jf. delrapport II) samtidig med at man fra 2005 til 2006 har haft en produktivitetsstigning, der er højere end landsgennemsnittet. Dette er ikke intuitivt meningsfuldt og har flere forklaringer.

For at kunne beregne produktivitetsudviklingen fra 2005 til 2006 er det valgt at benytte DRG-taksterne for 2006 på begge år. Givet taksterne er ændret markant på bestemte behandlinger kan dette have indflydelse på sygehuse, der foretager mange af de behandlinger, der har gennemgået takstændringer. Dette bevirker, at datagrundlaget for beregning af DRG-produktionsværdien for 2005 ikke er den samme i delrapport II og III.

I forbindelse med valideringen af tallene til brug for produktivitetsmålingerne i delrapport III er såvel tallene for 2005 og 2006 blevet valideret. Dette har for flere sygehuses vedkommende afstedkommet ændringer i 2005 tallene, hvorfor der er tale om et andet beregningsgrundlag end tilfældet var i delrapport II. For de sygehuse, hvor den korrigerede produktionsværdi er mindsket eller de korrigerede tilrettede driftsudgifter er øget ved valideringen af 2005 tallene i forbindelse med delrapport III vil en genberegning af produktivitetsniveauet for 2005 således være relativt mindre end det fremtræder i delrapport II.

For at sikre en tilnærmelsesvis korrekt beregning af produktivitetsudviklingen har det imidlertid været nødvendigt at validere såvel 2005 som 2006 tallene også selvom dette kan have den betydning, at produktivitetsniveauerne fra 2005 og 2006 ikke kan sammenlignes. Arbejdsgruppen lægger i rapporten således udelukkende vægt på udviklingen i produktivitetsudviklingen over tid, mens der ikke kommenteres på udviklingen i produktivitetsniveauerne fra år til år.

Produktivitetsniveauet kan således udelukkende benyttes til at fastslå, hvordan de enkelte regioner, sygehuse mv. placerer sig i forhold til det landsgennemsnitlige produktivitetsniveau i 2006.

Metoden er valgt, idet den er en relativ enkel at opgøre og dermed også relativ enkel at fortolke sammenlignet med andre opgørelsesmetoder. Endvidere har det været en prioritet at sikre konsistens i opgørelsesmetoden, så det bliver muligt at sammenligne opgørelserne for produktivitetsudviklingen over år. Mere tekniske forhold gør, at det ikke umiddelbart er meningsfuldt at sammenligne produktivitetsniveauerne over flere år, jf. boks 2.1.

Det er desuden væsentligt at være opmærksom på, at produktivitetsopgørelser af sundhedsvæsenet kun kan betragtes som et bidrag til en måling af sundhedsvæsenets samlede præstationer. For at opnå et fyldestgørende billede af sundhedsvæsenets præstation er det udover måling af produktivitet eksempelvis nødvendigt med målinger af behandlingskvaliteten. Der pågår i øjeblikket et arbejde med at forbedre opgørelserne af kvalitetsindikatorer til offentliggørelse på sundhedskvalitet.dk.

2.2. Gennemgang af metode til produktivitetsmåling

I omkostningsbrøken måles produktivitet som forholdet mellem værdien af sygehusbehandlingerne og de medgåede ressourcer.

Ydelserne i sygehusvæsenet opgøres ved anvendelse af det såkaldte DRG-system. DRG-systemet indeholder oplysninger om gennemsnitspriser på de behandlinger, der udføres i det danske sygehusvæsen.

Værdien af sygehusvæsenets aktivitet måles ved de såkaldte DRG- og DAGS-produktionsværdier, der dækker over takster for behandling af henholdsvis indlagte og ambulante patienter. Disse takster udtrykker den gennemsnitlige værdi af behandlingerne. I disse takster er der taget hensyn til, hvor ressourcekrævende behandlingen af patienterne er.

Sammenlignet med andre sektorer i den offentlige sektor er sygehussektoren derfor begunstiget af, at det er muligt ved hjælp af en ensartet metode at opgøre værdien af de ydelser, der ydes borgeren på landets sygehuse.

Samlet set betyder DRG-systemet, at det i kraft af at tage højde for forskellige behandlingers kompleksitet og derfor ressourceforbrug er velegnet til at sammenligne ydelserne på forskellige sygehuse. Der er imidlertid også forhold, som DRG-systemet ikke umiddelbart tager højde for. For at sikre at opgørelse af behandlingernes værdi kan sammenlignes mellem forskellige sygehuse, er der foretaget visse korrektioner af hospitalernes DRG-produktionsværdier.

Arbejdsgruppen har drøftet, hvilke korrektioner der bør indgå i produktivitetsopgørelserne. Her har der været to primære hensyn. For det første har det været et hensyn at sikre, at sygehusene kan sammenlignes på lige vilkår, hvorfor det har været nødvendigt at korrigere for oplagte forhold. For det andet er det tilstræbt at holde korrektionerne på et minimum for at bevare enkelhed og dermed gennemsigtighed i opgørelserne. I forhold til opgørelsen fra 2006 har arbejdsgruppen valgt at korrigere for tilnærmelsesvis de samme forhold, jf. bilag C.

  Boks 2.2. Oversigt over beregningen af den korrigerede produktionsværdi  
     
   Ukorrigeret DRG- og DAGS-produktionsværdi  
  -Korrektion for indførrelse af nye koder mv.  
  -Korrektion for udgifter til medicin på ambulante afdelinger  
  -korrektion for forskelle i organisering  
  -Korrektion for ændringer i struktur  
  = Korrigeret produktionsværdi  
  Den ukorrigerede DRG- og DAGS-produktionsværdi udtrykker den totale værdi af sygehusets behandlinger og kan betragtes som udgangspunkt. Denne størrelse er imidlertid ikke direkte sammenlignelig på tværs af sygehuse, hvorfor der foretages få korrektioner. Under overskriften "nye koder" korrigeres der bl.a. for, at de seks strålecentre i Danmark har haft forskellig registreringspraksis i både 2005 og 2006. Der korrigeres fortsat for medicinudgifter på ambulante afdelinger, da disse varierer betydeligt på tværs af sygehuse. Ligeledes korrigeres der for, at sygehusene internt i amterne er organiseret forskelligt. Dette har indflydelse på, hvilke sygehuse, der tilskrives den producerede værdi.      For at sikre en rimelig sammenligning på tværs af amter fordeles den producerede værdi mellem de sygehuse, der har deltaget i behandlingen. Endelig korrigeres der for strukturændringer, hvilket bl.a. indebærer, at der fratrækkes produktionsværdi, hvis afdelinger inden for samme sygehus sammenlægges.  
   
   
   
   
   
   


Mens værdien af sygehusenes behandlinger måles ved DRG- og DAGS-produktionsværdi, opgøres sygehusenes omkostninger ved de såkaldte korrigerede tilrettede driftsudgifter. Disse omkostninger anvendes af sygehusene til behandling af patienterne. Disse omkostninger ligger samtidig til grund for beregninger og fastsættelse af DRG- og DAGS-taksterne. Som det gør sig gældende for DRG- og DAGS-produktionsværdien er sygehusenes udgifter ikke direkte sammenlignelige. Derfor har arbejdsgruppen ligeledes fundet det nødvendigt at foretage enkelte korrektioner af sygehusenes totale driftsudgifter. I produktivitetsopgørelserne indgår derfor de korrigerede tilrettede driftsudgifter.

  Boks 2.3. Oversigt over beregningen af de tilrettede driftsudgifter   
     
  Sygehusvæsenet totale driftsudgifter  
  -Udgifter, der ikke bidrager til somatisk patientbehandling  
  -Udgifter til intern finansieret forskninga  
  -udgifter til klinisk biokemiske laboratorieydelser til praksissektoren  
  =De tilrettede driftsudgifter  
  + udgifter til særydelser leveret til fritvalgspatienter på basisniveau  
  -Udgifter til medicin på ambulante afdelinger  
  = De korrigerede tilrettede driftsudgifter  
  For det første sikres det, at udelukkende udgifter, der bidrager til selve patientbehandlingen, medtages. For det andet er der mellem sygehusene stor forskel på udgifterne til forskning, hvorfor udgifterne hertil heller ikke indgår i de tilrettede driftsudgifter. For det tredje tilbyder sygehusene i forskelligt omfang vederlagsfri ydelser til praksissektoren. Disse ydelser omfatter ikke sygehusets patientbehandling og trækkes derfor ud. Endelig korrigeres der teknisk for udgifter til særydelser til frit valgs patienter og udgifter til medicin på ambulante behandlinger. Dette skyldes, at udgifter til særydelser er sammenfaldende med medicinudgifter og derfor ikke bør fratrækkes to gange. Både produktionsværdi og udgifter korrigeres for udgifter til medicin på ambulante behandlinger for at sikre, at medicinudgifternes indflydelse på produktivitetsberegningerne neutraliseres.   
   
   
   
   
   
   

2.3. Validering af datagrundlag og datakvalitet

Arbejdsgruppen har i processen med produktivitetsopgørelser i sundhedssektoren anset det for væsentligt at have en så åben og gennemskuelig proces som muligt. Derfor er sygehusene løbende blevet inddraget.

Datamaterialet, der ligger til grund for opgørelserne i denne rapport, er således løbende blevet valideret og tilpasset af sygehusene og sygehusejerne. Indenrigs- og Sundhedsministeriet modtog ultimo september 2007 samlede tilbagemeldinger fra samtlige regioner i form af valideringer af det datamateriale, der ligger til grund for produktivitetsopgørelsen. Valideringen resulterede i bemærkninger og tilpasninger af data, der generelt er indarbejdet i denne rapport.

Kommentarerne i forbindelse med valideringen har primært drejet sig om små justeringer af såvel udgifter som DRG-produktionsværdi.

Udover konkrete og sygehusspecifikke justeringer af udgifterne eller DRG-produktionsværdien har valideringen ligeledes resulteret i kommentarer af mere generel karakter.

I forbindelse med valideringen har bl.a. opgørelse af DRG-produktionsværdien vedrørende stråleterapi (onkologi) på de seks kræftstrålecentrenes været drøftet. Indtil den endelige valideringsrunde var det arbejdsgruppens opfattelse, at registreringspraksis på de seks strålecentre var nogenlunde ens. Dette viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Efter drøftelser i arbejdsgruppen er onkologikorrektionen således indført i denne rapport. Korrektionen er i 2006 gennemført således, at denne udelukkende har indflydelse på fordelingen af DRG-produktionsværdi mellem de seks strålecentre.

På udgiftssiden har valideringen af medicinudgifter til ambulant behandling desuden afstedkommet nogle kommentarer. Dette kan primært tilskrives vanskeligheder med præcise opgørelser af, hvorledes de totale medicinudgifter fordeler sig mellem ambulant og stationær behandling.

Korrektionerne som foretaget af arbejdsgruppen samt den omfattende validering af data bidrager naturligvis til forbedringer af datakvaliteten. Dertil kommer at produktivitetsmålingerne af sygehussektoren er opgjort for tredje år i træk, og der er efterhånden en fast procedure for opgørelserne.

Der er imidlertid enkelte forhold, som det i opgørelserne ikke er muligt direkte at tage højde for og som derfor påvirker datakvaliteten. Enkelte hospitaler har således påpeget, at patientsammensætningen på sygehusene er systematisk forskellig. Selvom der til en vis grad tages højde for sådanne forhold i DRG-taksterne, kan det ikke udelukkes, at disse forhold influerer på sygehusenes udgifter til behandling af patienterne og dermed er medvirkende til at skabe et relativt lavere produktivitetsniveau. Eksempler på forhold, som der ikke direkte er taget højde for i DRG-systemet, inkluderer alder og patienternes socio-økonomiske baggrund. Få sygehuse har eksempelvis systematisk flere ældre patienter, der eventuelt kræver ekstra lang liggetid. Da DRG- og DAGS-taksterne er udtryk for de gennemsnitlige omkostninger ved behandlingen, vil systematiske forskelle i patientsammensætningen mellem sygehusene kunne medføre over- henholdsvis undervurdering af produktionsværdien.

Hvis patientsammensætninger er forskellig på en måde, der ikke tages højde for i DRG-systemet vil dette bevirke, at opgørelserne ikke er direkte sammenlignelige.

Også på omkostningssiden kan primært konterings- og afgrænsningsforskelle mellem sygehusene af omkostningerne få betydning for målingen af produktivitet, idet registreringsmetoden vil være bestemmende for, om udgifterne bliver omfattet af produktivitetsanalysen.

Selvom det er arbejdsgruppens opfattelse, at de indførte korrektioner bidrager til en ensretning af såvel produktionsværdi samt udgifterne til patientbehandlingen på tværs af sygehuse og regioner, er kravene til datakvaliteten højere jo længere man bevæger sig ned i niveau. På sygehusniveau betyder en over- eller undervurdering af talgrundlaget derfor relativt mere end på regionsniveau, hvor små fejlvurderinger vil tendere at udligne hinanden.

2.4. Regionernes anvendelse af produktivitetsmålingerne

Der har i de seneste år været voksende krav og forventninger til, at der sikres en fortsat effektiv ressourceanvendelse i sygehusvæsenet. Et vigtigt redskab, som kan medvirke til en bedre ressourceanvendelse i sundhedsvæsenet, er en løbende monitorering af produktiviteten.

Sundhedsvæsenets produktivitet er i en lang årrække blevet opgjort af såvel de centrale sundhedsmyndigheder som sygehusejerne. Med økonomiaftalen for 2006 mellem amterne og regeringen blev det aftalt at gennemføre systematiske og offentligt tilgængelige produktivitetsmålinger på sundhedsområdet udarbejdet efter den samme aftalte metode for alle parter.

Amterne og Regionerne har overordnet set brugt produktivitetsmålingerne til at skabe gennemsigtighed og sætte fokus på sygehusvæsenets gode præstationer, og om der har været en forbedring i produktiviteten i forhold til tidligere. I økonomiaftalerne med sygehusejerne og regeringen har der som en økonomisk forudsætning været et krav til en produktivitetsvækst på henholdsvis 1,5 pct. i 2006 og 2 pct. i 2007. Disse krav er i vidt omfang integreret i regionernes takststyringsmodeller.

Regionerne har konkret indarbejdet kravet om produktivitetsforbedringer i takststyringsmodellerne på to forskellige måder:

To regioner har ens produktivitetskrav for alle sygehuse i regionen, mens tre regioner bruger en differentieret årlig forhøjelse af baseline3 afhængig af produktivitetsstatus for de enkelte sygehuse.

Ud over at bruge produktivitetsmålinger i taksstyringsmodellerne, anvender regionerne det ligeledes til forskellige andre formål, som redskab til benchmarking eller som led i forberedelsesarbejdet til arbejdsgrupper vedr. omkostninger og ”activity based costning” (ABC). Derudover arbejdes der i flere regioner med egne opgørelser af produktivitet. Udgangspunktet er som regel landsanalysen, men i højere grad tilrettet lokale forhold.

Region Hovedstaden har for eksempel sideløbende med landsanalysen arbejdet med på hospitalsniveau at tilpasse opgørelserne både på omkostningssiden og produktionssiden for at gøre opgørelserne mere sammenlignelige på tværs af hospitalerne i regionen.

Opgørelsen af produktionsværdien er bl.a. påvirket af antallet overflytninger mellem hospitaler identificeret ved et sygehusnummer.  Der blev derfor udarbejdet en korrektion der skulle korrigere for dette misforhold. Denne korrektion er efterfølgende implementeret i landsanalysen.

Med hensyn til de tilrettede driftsudgifter er disse løbende søgt opgjort ens på tværs af Region Hovedstadens hospitaler. På baggrund af denne analyse blev der i 2005 og 2006 for alle regioners vedkommende især identificeret problemer omkring opgørelsen af psykiatri på somatiske sygehuse, afgrænsning af anskaffelser, afgrænsning af renoveringer og ombygninger, afgrænsningen af de administrative omkostninger for de gamle enheder.

På grund af offentlighedens store interesse og de konsekvenser en offentliggørelse har for de enkelte regioner og sygehuse, er usikkerheder i forbindelse med landsanalysen løbende blevet diskuteret på regionalt niveau med henblik på, at opnå en bedre sammenlignelighed på tværs af regioner og sygehuse. Derudover er det fortsat blevet diskuteret, hvad årsagen kan være, at nogle klare sig bedre end andre. Hovedformålet er at gøre alle bedre og identificere forskelle, der kan vise sig enten positivt eller negativt i den samlede resultat. Derpå tager regionerne på eget initiativ gode råd og anbefalinger med over i deres videre arbejde med produktivitetsmålinger.

I Region Sjælland er der eksempelvis i 2007, på baggrund af et dårligt resultat i tidligere opgørelser af landsdelsanalysen, igangsat et fælles arbejde vedr. en produktivitetshandleplan. Her er formålet, med baggrund i de enkelte sygehuses viden og udgangspunkt at identificere områder, hvor man er trængte og gerne vil lære noget af andre og områder, hvor man har haft nogle gode resultater. Denne afdækning er resulteret i syv områder, hvor der er en fælles projektgrupper som arbejder videre med at analysere og identificere anbefalinger. Dette arbejde afsluttes i marts/april 2008, hvorefter anbefalingerne indarbejdes i driften.

Endvidere er der nedsat en arbejdsgruppe internt i Region Midtjylland, hvor udgangspunktet vil være de landsdækkende produktivitetsanalyser, men arbejdsgruppen vil i det omfang det er muligt indarbejde yderligere faktorer i analysen. Endelig skal der i analysen tages hensyn til eventuelle strukturelle forskelle, som kan forklare forskelle i produktiviteten hospitalerne imellem.

Det ovenstående viser, at regionerne arbejder fokuseret og målrettet med produktivitetsmålinger. Regionerne er enige om, at produktivitetsmålinger tjener et godt formål, og at det er sundt at sammenligne på tværs af regioner og sygehuse. Regionerne er desuden enige om, at usikkerheder i opgørelserne skal frem i lyset, så det giver et mere realistisk billede af virkeligheden.

Fodnoter
2) Der er i afgrænsningen af, hvad der betegnes som et sygehus taget udgangspunkt i Sygehus- og Afdelingsklassifikationen. Dette betyder, at sygehusniveauet i langt de fleste tilfælde er udtryk for det ledelsesmæssigt relevante niveau, hvor sygehuse, der dækker flere matrikler, men kun har en ledelse, betragtes som ét sygehus.

3)  Baseline er den produktion, som en regions sygehuse skal nå, før der udbetales penge fra meraktivitetspuljen, dvs. hvad der forventes produceret for sygehusets eget budget.

 

 


Sidst opdateret 13-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |