Skip navigation


Bilag 3. Datakvalitet


 


 

1. Indledning

Produktiviteten opgøres som forholdet mellem produktionsværdi opgjort efter DRG- og DAGS-systemet og de tilrettede driftsudgifter.

God datakvalitet i produktivitetsmålingerne opnås for det første, når målinger af værdien af produktionen og udgifterne knyttet til udførelsen af produktionen er så præcis som muligt. For det andet skabes et godt grundlag for en god datakvalitet, når der er overensstemmelse i opgørelsen af henholdsvis produktions- og udgiftssiden.

Som led i udarbejdelsen af produktivitetsmålingerne for 2004-2005 har Indenrigs- og Sundhedsministeriet i samarbejde med Danske Regioner, sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen gennemført et større arbejde for at opnå så god datakvalitet som muligt i produktivitetsmålingerne.

Der er dog fortsat visse områder, hvor datakvaliteten ikke er fuldt retvisende i forhold til måling af produktion og udgifter. Der bør derfor tages forbehold for disse områder ved fortolkningen af produktivitetsmålingerne. Listen over områder er ikke udtømmende.


2. De tilrettede driftsudgifter


2.1 Konterings- og afgrænsningsforskelle

Forskelle i konteringspraksis af driftsudgifterne og afgrænsning i forhold til indberetning af disse til skema 1 – 7 kan få betydning for de tilrettede driftsudgifter.

Med henblik på at ensrette konteringspraksis m.m. har en arbejdsgruppe bestående af Danske Regioner, sygehusejerne, Sundhedsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet (formand) i foråret 2006 derfor arbejdet med at kortlægge problemstillinger vedr. opgørelse af de tilrettede driftsudgifter.

På denne baggrund har sygehusejerne fået en mulighed for at ensrette opgørelsen af udgiftsområderne: udgifter til psykiatri, afgrænsning mellem ombygning og renovering, udgifter ved operationel leasing samt håndtering af udgifter ved organisationsændringer. Tilbagemeldinger vedrørende denne ensretning indgår i de nye målinger af produktiviteten for 2004-2005.

På trods af denne mulighed for ensretning findes der stadig forskelle i konterings- og indberetningspraksis, der kan have betydning for de tilrettede driftsudgifter.

Ud over ovenstående emner, der er søgt ensrettet, har undersøgelser fra Danske Regioner bl.a. vist, at kontering af udgifter på henholdsvis anskaffelser (art 2.7) og øvrige varekøb (art 2.9) kan være forskellig. Dette kan få betydning for de tilrettede driftsudgifter, idet øvrige varekøb indgår i udgifterne, mens anskaffelser ikke indgår i udgifterne.

Forskelle i konteringspraksis af anlæg versus drift kan også føre til kunstige forskelle i de tilrettede driftsudgifter.  Dette gælder f.eks. ved kontering af udgifter, som kan relateres til IT-investeringer. Gældende regler er ikke utvetydige i forhold til afgrænsningen mellem drift og anlæg, og der kan derfor forekomme forskellig konteringspraksis opstået ved skøn.

Danske Regioners undersøgelser viser også, at forskelle i afgrænsning af udgifter kan påvirke opgørelsen af de tilrettede driftsudgifter og dermed målingen af produktivitet. Dette gælder f.eks. afgrænsningen mellem renovering og ombygning, der foretages af de enkelte sygehuse.  Forskellig afgrænsning kan få betydning for opgørelse af de tilrettede driftsudgifter, idet udgifter til renovering indgår i udgifterne, mens ombygninger derimod skal fratrækkes udgifterne.

Spørgsmålet opstår, hvis f.eks. et ambulatorierum bliver lavet om til en operationsstue. Her er spørgsmålet, om det er en ombygning (indgår ikke i de tilrettede driftsudgifter) eller en renovering (indgår i de tilrettede driftsudgifter). Konterings- og afgrænsningsforskelle kan få betydning for målingen af produktivitet, idet registreringsmetoden vil være bestemmende for, om udgifterne bliver omfattet af produktivitetsanalysen.

Undersøgelserne viser også, at der kan være forskel i, hvorvidt stabsfunktioner på amtsniveau medtages i de tilrettede driftsudgifter. Og de tilrettede driftsudgifters opbygning tilgodeser sygehuse med et relativt stort antal tjenestemænd, da de tilrettede driftsudgifter renses for tjenestemandspensioner.

Endelig kan ændringer i regnskabspraksis påvirke opgørelsen af udviklingen i udgifterne. Hvor det er muligt, søges at korrigere for ændringer i registreringspraksis, således at betydningen neutraliseres.

2.2 Særydelser


For at kunne sammenligne amter med særligt store udgifter til ambulante særydelser fratrækkes udgifter til medicin til ambulante afdelinger fra de tilrettede driftsudgifter.

I tidligere produktivitetsmålinger har det alene været særydelser til fremmede patienter på basisniveau i form af medicinudgifter til disse patienter, som er blevet fratrukket de tilrettede driftsudgifter. Dette indebar, at produktiviteten på sygehuse med store udgifter til særydelser blev undervurderet.

I arbejdsgruppens produktivitetsmålinger korrigeres for hele medicinudgiften til ambulante afdelinger. Denne korrektion er således en væsentlig forbedring i forhold til tidligere anvendte metoder, idet alle amter dermed søges ligestillet.

Korrektionen kan dog fortsat påvirke målingen af produktivitet uhensigtsmæssigt. Det kan f.eks. forekomme ved opgørelsen af den ambulante medicinudgift.

Opgørelsen af medicinudgiften for 2003-2004 er opgjort på baggrund af medicinudgifter fra Lægemiddelstyrelsen. Udgifterne for 2004 er valideret af amterne. Amternes validering af udgifterne er foregået på baggrund af deres økonomistyringssystemer. Amterne har forskellige typer økonomistyringssystemer, og resultatet af valideringen er derfor varierende. Det har ikke været muligt at nå at få valideret udgifterne for 2003 af amterne. Både amternes forskellige validering i 2004 samt den manglende validering af udgifterne i 2003 kan have betydning for opgørelsen af de tilrettede driftsudgifter.

Opgørelsen af medicinudgiften for 2004-2005 er også opgjort på baggrund af medicinudgifter indhentet fra Lægemiddelstyrelsen. Udgifterne fra Lægemiddelstyrelsen indeholder bl.a. ikke udgifter til løn i forbindelse med blanding af medicin mv. Udgifterne for 2004 og 2005 er valideret af amterne. De validerede udgifter anvendes herefter til at fordele medicinudgifterne mellem ambulant og stationær aktivitet.

2.3 Forskningsudgifter


De tilrettede driftsudgifter omfatter ikke udgifter til internt finansieret forskning, idet udgiften fratrækkes de tilrettede driftsudgifter. Denne korrektion for udgifter til internt finansieret forskning gennemføres for at tage hensyn til de amter, der opretholder en stor udgift til intern forskning. Det er ikke muligt at fratrække den del af produktionsværdien, der vedrører forskning.

Når man således fratrækker forskningsudgifter i de tilrettede driftsudgifter og ikke i produktionsværdien, kan der derfor opstå mindre uoverensstemmelse mellem de tilrettede driftsudgifter og produktionsværdien. Problemstillingen er dog uden betydning, når produktiviteten måles i forhold til landsgennemsnittet.

Korrektionen er baseret på tal fra Dansk Center for Forskningsanalyse fra 2002 og 2004. Ændringer i ressourceforbruget siden opgørelsen er således ikke omfattet af opgørelsen. Sygehusene har dog haft mulighed for at indberette ændringer i forbruget til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.


3. Produktionsværdien


3.1 Organisering af sygehusvæsenet

Amternes organisering af sygehusene kan påvirke målingen af produktivitet for 2003-2004. Målingerne for 2004-2005 er korrigeret for organisationsforskelle, og er derfor ikke påvirket af forskelle i sygehusvæsenets organisering.

I målingerne for 2003-2004 kan produktiviteten imidlertid være påvirket af forskelle i organisering. Det skyldes, at værdifastsættelsen i DRG- og DAGS-systemet afhænger af amternes organisering af sygehusvæsenet.

Et konkret eksempel kan være, hvis en patient overføres fra et sygehus til et andet. Så vil patientens behandling på begge sygehuse bidrage til produktionsværdien. Hvis patienten derimod modtager hele behandlingen på samme sygehus, men f.eks. på to forskellige afdelinger, så vil kun det tungeste af de to forløb bidrage til produktionsværdien.

Denne opgørelsesmetode bevirker, at det for målingen fra 2003-2004 kan få betydning for produktiviteten, om et amt har organiseret sit sygehusvæsen under et sygehusnummer, eller om sygehusene er organiseret med et sygehusnummer pr. sygehusmatrikel.

3.2 Gråzone

Visse behandlinger kan både udføres ambulant og stationært (såkaldte gråzonebehandlinger). For at understøtte omlægningen fra indlagt til ambulant behandling er der for disse behandlinger fastsat en vægtet gennemsnitstakst for, hvad behandlingen koster ambulant og indlagt.

Den ambulante behandling værdisættes dermed til en højere takst, end hvad omkostningerne er, og omvendt for den indlagte behandling. Det indebærer, at der kan ske en overvurdering af produktionsværdien for den ambulante behandlingsaktivitet og dermed også en overvurdering af produktiviteten. Og det omvendte er gældende for den indlagte behandlingsaktivitet.

Undersøgelser viser, at en forskellig sammensætning mellem henholdsvis forskellige typer behandlinger samt mellem ambulante og stationære gråzonepatienter kan påvirke opgørelsen af produktionsværdien og dermed produktiviteten. I takt med omlægning til ambulant behandling vil denne usikkerhed reduceres.

3.3 Patientsammensætning

Patientsammensætningen på tværs af amter kan også påvirke produktiviteten. Det skyldes, at DRG- og DAGS-systemet afspejler de landsgennemsnitlige omkostninger ved patientbehandling. Derfor kan det forekomme, at produktionsværdien både kan blive overvurderet og undervurderet, hvis patientsammensætningen adskiller sig fra gennemsnittet inden for den enkelte DRG- eller DAGS-gruppe.

Såfremt grupperingslogikken i DRG- og DAGS-systemet f.eks. indebærer, at enkelte komplicerede og sjældent udførte behandlinger ikke grupperes til selvstændige grupper, men indgår i grupper med mindre ressourcekrævende behandlinger, kan det betyde en undervurdering af produktiviteten, hvor disse behandlinger udføres.

Denne problemstilling er særlig aktuel for amter, der udfører de såkaldte højt specialiserede lands- og landsdelsbehandlinger. Dette kan indebære, at produktionen bliver undervurderet for disse amter og dermed også produktiviteten. Omvendt kan produktiviteten overvurderes, hvis et amt udfører mange mindre ressourcekrævende behandlinger.

Visse behandlinger kan være særligt ressourcekrævende som følge af socioøkonomiske faktorer. Her kan forekomme tilfælde, hvor en patient har en sygdom, som diagnosticeres til en DRG- eller DAGS-gruppe, som er dyrere end den gennemsnitlige behandling i den pågældende DRG-eller DAGS-gruppe. Det er vanskeligt at omfatte behandlingen af disse særlige patienttyper i takstsystemet, idet behandlingerne udføres i begrænset mængde.

Særlige socioøkonomiske forhold kan derfor indebære, at nogle amter systematisk behandler patienter, som er dyrere end gennemsnittet i DRG-gruppen, hvorved produktiviteten undervurderes. Andre gange vil der imidlertid være patienter, der er billigere at behandle end gennemsnittet, og her vil produktiviteten blive overvurderet. Socioøkonomiske forhold kan således alene påvirke produktiviteten, hvis der er en overvægt af patienter, der er henholdsvis dyrere/billigere at behandle end gennemsnittet.

Antallet af patienternes sengedage kan også påvirke produktiviteten. DRG- og DAGS-taksterne søger at angive ressourcetrækket ved indlæggelse op til et begrænset antal sengedage. Har patienten behov for at ligge længere på sygehuset, da tildeles sygehuset en langliggertakst pr. ekstra dag, patienten ligger på sygehuset. Langliggertaksten er ens for alle patienttyper og er ikke omkostningsbestemt.

Hvis et amt har mange intensiv patienter med stort dagligt behandlingsbehov, der er indlagt i særlig lang tid, kan produktiviteten undervurderes. Omvendt kan produktiviteten overvurderes, hvis et amt har mange patienter med meget kort liggetid.

3.4 Forskellig registrering af samme aktivitet


Registrerer sygehusejerne den samme type behandlingsaktivitet forskelligt, kan det give kunstige forskelle i produktionsværdien og dermed i produktiviteten. Undersøgelser tyder dog på, at dette ikke er et udbredt problem, da variationen i produktionsværdi pr. behandlet borger er begrænset. Dette er tegn på, at registreringerne er korrekt foretaget, idet det må formodes, at befolkningen i amterne i gennemsnit er lige behandlingskrævende.

Dog er fundet eksempler på, at der er forskelle i sygehusenes anvendelse af indlæggelser, der varer under et døgn (0-døgnsindlæggelser) inden for specifikke behandlingsområder (DRG-grupper), hvilket kan indebære en mindre påvirkning af produktionsværdien.

3.5 Registreringsændringer (creep)

Hvor præcist produktionsværdien kan blive, afhænger også af praksis i forbindelse med registrering af sygehusaktiviteten. Hvis registreringspraksis f.eks. ændrer sig, kan der for visse amter ske en opregistrering af sygehusydelserne (creep), således at samme aktivitet tildeles en dyrere takst. Dette kan også påvirke produktiviteten.

Undersøgelser viser tegn på, at der tidligere har fundet en opregistrering sted, men at udviklingen i værdien af den registrerede aktivitet de seneste år er stabil. Således er stigningen i den gennemsnitlige værdi pr. kontakt faldet fra en stigning fra 2001-2002 på 3,1 pct. til en stigning fra 2003-2004 på 1,2 pct.

Det er ikke muligt præcist at undersøge, hvorvidt en stigning i værdi per kontakt skyldes en opregistrering af sygehusydelserne (creep), eller om stigningen skyldes teknologisk udvikling. Det er derfor muligt, at creep på baggrund af opregistrering kan forekomme. Denne creep årsag må dog antages at være særdeles begrænset, da sygehusenes aktivitetsregistreringer siden 2002 har været underlagt ekstern revision.

3.6 Teknologisk udvikling

Omkostningsoplysningerne, der ligger til grund for beregning af taksterne til DRG- og DAGS-systemet, er i gennemsnit halvandet til to år bagefter i forhold til den nyeste teknologi. Det kan f.eks. få betydning ved nye omkostningskrævende behandlingsmetoder.

Det er eksempelvis muligt, at produktionsværdien ikke fuldt ud afspejler udviklingen i udgiftsdrivende såvel som udgiftsdæmpende ændringer i behandlingsteknologien mv.

 


Sidst opdateret 26-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |