Skip navigation


Hvornår er man død?

Hjernedøde personer kan bruges som organdonorer i henhold til hjernedødskriteriet.

En hjernedød person er ikke blot bevidstløs. Vedkommende kan aldrig vågne op igen. Men hvornår er man død?

Langt de fleste mennesker dør, fordi hjertet holder op med at slå, og vejrtrækningen standser. En læge konstaterer døden ved at

hjertet ikke slår, og ikke kan bringes i gang igen. Det kaldes hjertedød. Ved hjertedød begynder alle kroppens organer straks at gå til grunde, fordi blodcirkulationen ophører.

I 130-150 tilfælde om året er det hjernen, der dør først. En hjernedød kan aldrig genoplives. Hjertet kan kun slå, fordi afdøde fortsat er tilkoblet en respirator og selv på den måde, kan organerne kun fungere i ganske få dage.

En person kan kun erklæres hjernedød, når to speciallæger har gennemført en særlig hjernedødsundersøgelse. Det er en lang række undersøgelser, og for at kunne konstatere at en person er hjernedød skal hver enkelt undersøgelse vise, at personen er hjernedød. Undersøgelserne bliver gentaget efter mindst en time, og først derefter kan lægerne erklære personen hjernedød.

Hjernedød kan opstå som følge af hjerneblødninger, ulykkestilfælde med kraftige hjernekvæstelser, udbredte hjernesvulster eller som følge af iltmangel i hjernen efter hjertestop. Disse hændelser betyder, at blodtilførslen til hjernen stopper, og hjernefunktionen derefter ophører.

Hvis der er givet tilsagn til organdonation, forbliver den afdøde i respirator indtil organerne er fjernede. Den fortsatte funktion af hjertet og blodcirkulationen sikrer, at organerne ikke går til grunde.

Er der sagt nej til donation slukker lægerne for respiratoren når hjernedøden er konstateret. 


Sidst opdateret 24-06-2015

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055