Skip navigation


National handlingsplan for antibiotika til mennesker

(Udgivet på engelsk)

Forfatter: Sundheds- og Ældreministeriet
Version: 1.0
Publiceret: 05-07-2017

Brug af antibiotika spiller en nøglerolle i behandlingen af infektioner, og vi skal ikke kigge mange år tilbage, før det at blive syg med lungebetændelse ofte var lig med at få en dødelig sygdom. Men antibiotika bliver ikke ved med at virke, hvis vi bruger for meget af det. Derfor skal antibiotika bruges med omtanke. Ellers kan vi risikere, at vi igen bliver magtesløse over for infektioner, som vi i dag anser som relativt harmløse.

Danmark har i mange år gået foran på antibiotikaområdet, og vi var blandt andet de første i verden til at etablere et fælles overvågningsprogram for mennesker og dyr i 1995. Herefter oprettede VK-regeringen Det Nationale Antibiotikaråd i 2010, og samme år blev der offentliggjort En Fælles Antibiotika- og Resistenshandlingsplan i samarbejde mellem den daværende sundhedsminister og fødevareminister.

Regeringen offentliggjorde i juli 2017 en ny National handlingsplan for antibiotika til mennesker. Handlingsplanen sætter for første gang målbare mål for brugen af antibiotika til mennesker. Målene er udarbejdet med input fra Det Nationale Antibiotikaråd. 

Fakta om de tre målbare mål:

Mål 1 sigter efter at reducere unødvendigt antibiotikaforbrug i primærsektoren 

Mål 2 fokuserer på, at forbruget af antibiotika skal være mere hensigtsmæssigt i de tilfælde, hvor lægen vælger at ordinere antibiotika

Mål 3 skal sikre, at de antibiotika, som er kritisk vigtige for behandlingen af alvorlige infektioner hos patienter, også virker fremove

 

Hent publikation (PDF)

Publikation på engelsk.

Publikationen udgives kun elektronisk.



Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055