Skip navigation


Bilag til kapitel 6

BILAG 1
Udkast til standardisering rapporteringsstruktur for
sundhedsøkonomiske analyser i ansøgninger om generelt
tilskud til lægemidler

Den standardiserede rapporteringsstruktur omfatter en række overskrifter, hvorunder er angivet en række stikord og evt. nogle spørgsmål. Det forventes som udgangspunkt, at analysen forholder sig til samtlige overskrifter og stikord. Hvis et emne er udeladt, forventes det, at dette kort begrundes.

Spørgsmålene under de enkelte overskrifter retter sig generelt mod de emner i analyserne, hvor der ofte er problemer i forhold til retningslinierne, eller hvor det er vanskeligt at vurdere, om almindelig god økonomisk praksis har været overholdt. Spørgsmålene er eksempler på typiske standardspørgsmål, som revieweren vil stille til analysen. De er udarbejdet for at hjælpe forfatterne af de økonomiske analyser til at sikre, at de emner, der er særligt vigtige for evalueringen, bliver beskrevet klart og tydeligt. Der bør som udgangspunkt kunne svares ja til samtlige af de stillede spørgsmål, medmindre andet er velbegrundet. Der kan dog være tilfælde, hvor valg af metode gør stikord eller spørgsmål overflødige - fx skal der naturligvis ikke diskonteres, hvis stud et ikke indeholder noget nævneværdigt tidsaspekt.

Den standardiserede rapporteringsstruktur er udarbejdet med CCOHTA’s (Canadian Coordinating Office for Health Technology Assessment) rapporteringsstruktur for sundhedsøkonomiske evalueringer som forbillede. Den danske rapporteringsstruktur er tilpasset de danske retningslinier for økonomisk evaluering af lægemidler, og spørgsmålene som stilles til analysen, tager udgangspunkt i de områder, som har været særligt problematiske i de hidtidige danske analyser. I struktur følger de to dog hinanden forholdsvist tæt.

Rapporteringsstruktur

 

1.     Hovedresultater og resumé

En kort opsummering af resultatet af analysen samt et resumé, der er organiseret i overensstemmelse med strukturen for den samlede analyse. Resuméet skal indeholde en kort diskussion af, hvilke alternativer det aktuelle lægemiddel er sammenlignet med, og i den sammenhæng hvilke begrænsninger de valgte alternativer evt. giver for fortolkningen af resultaterne. Desuden bør resuméet kort beskrive alle betydende metode- og datamæssige begrænsninger som analysen indeholder, samt hvorledes de påvirker resultaterne

Spørgsmål

Hvad er det samlede resultat af analysen? Dette skal enten være opgjort som omkostningerne per effektenhed (for eksempel leveår eller QALY) ved at bruge det foreslåede produkt i forhold til det alternative produkt, eller som meromkostningerne ved at anvende det nye produkt kombineret med en kvantitativ beskrivelse af de ændrede kliniske outcomes, fx opgjort som den reducerede risiko for hoftebrud og den øgede risiko for bivirkninger som fx brystkræft

 

2.     Introduktion

2.1   Beskrivelse af hvilken sygdom eller lidelse produktet er rettet mod herunder:

• Kort beskrivelse af sygdommen.

• Epidemiologiske karakteristika.

• Den eksisterende kliniske praksis.

• Sygdommens overordnede samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

2.2   Beskrivelse af produktet

• Den terapeutiske klassifikation, produktets salgsnavn samt det generiske navn, pakning og pris.

• Indikationerne for anvendelse af produktet.

• Indikationerne som den økonomiske analyse er baseret på, herunder en beskrivelse af patologi, epidemiologi, den eksisterende kliniske praksis for patienterne og hvilke grupper af patienter som analysens resultater generaliseres til.

2.3   Formål med analysen

• Overordnet formål med analysen.

2.4   Afhængighedsforhold

• Hvilke finansielle eller kontraktlige forhold er der mellem de, der har lavet henholdsv. den kliniske afprøvning og den økonomiske analyse og producenten/registreringsindehaveren af produktet. Havde de, der udførte analysen, ret til at publicere resultaterne af analysen uden begrænsninger? (Afhængighedsforhold mellem de der har lavet hhv. den kliniske afprøvning og den økonomiske analyse og producenten/registreringsindehaveren af produktet er ikke i sig selv et problem i forhold til retningslinierne, men reviewerne vil ofte være mere opmærksomme på overtrædelse af de formelle retningslinier hvis det er tilfældet).

Spørgsmål

Er det klart, hvem der har lavet analysen?

Har forfatterne af analysen udarbejdet den indsendte rapport i sin helhed, eller på anden måde indikeret, at de kunne stå inde for rapporten i sin helhed?

Fremstår rapporten, som om forfatterne havde kontrol over metodevalg og rettighederne til publicering af data?

 

3.     Datagrundlag

3.1   Design anvendt ved dataindsamling

• Studiets design (fx prospektiv eller retrospektiv analyse, modelanalyse eller anvendelse af forskellige tilgange).

• Økonomisk analyse/syntesemetode (fx CMA, CEA, CUA, CBA, CCA).

• Statistiske metoder.

• Kort begrundelse for valg af design og de vigtigste antagelser og svagheder forbundet med valgene.

 

Spørgsmål

Er der overensstemmelse mellem designet af studiet og de spørgsmål, der søges besvaret, jf. afsnit 2?

Er der dokumentation for, at der er overensstemmelse mellem de epidemiologiske forudsætninger i analysen og i Danmark?

 

3.2 Synsvinkel

• Angivelse af den synsvinkel der anvendes.

• Anvendes en anden synsvinkel end den samfundsøkonomiske, skal det begrundes.

 

3.3 Sammenligningsgrundlag

• Sammenligningsgrundlaget som det aktuelle produkt vurderes op imod, samt begrundelse for valget.

• Metodebeskrivelse af hvordan den relative kliniske effektivitet mellem det aktuelle produkt og alternativerne vurderes (fx om der er anvendt direkte sammenligninger mellem alternativerne i randomiserede, blindede undersøgelser eller META analyser).

 

Spørgsmål

Er de valgte sammenligningsgrundlag klart anført?

Foretages der sammenligning mellem de relevante alternativer?

Er sammenligningsgrundlagene udtømmende for den aktuelle beslutningstagen? (Som udgangspunkt bør den almindeligt anvendte praksis i

Danmark anvendes. Hvis der ikke er konsensus om behandlingspraksis, vil det være nødvendigt at have mere end et sammenligningsgrundlag).

Er studiet af den relative kliniske effektivitet foretaget med patienter med samme kliniske karakteristika, som de patienter der er målgruppe for behandlingen?

Er det klart angivet og dokumenteret, hvordan den relative virkningsgrad af det nye produkt påvises?

Er de kliniske data fra studier, der har gennemgået peer review og er offentliggjort?

 

3.4 Tidshorisont

 

Spørgsmål

• Er analysens tidshorisont afpasset således, at alle relevante omkostninger og gevinster bliver identificeret?

 

3.5 Tilsvarende studier

• Kort gennemgang af resultaterne af evt. tidligere økonomiske studier med sammenlignelig problemstilling.

 

3.6 Sundhedsrelaterede resultatmål

• Angivelse af de i studiet anvendte mål for behandlingsresultatet (effektmål).

• Efficacy/effecktiveness af behandlingen, herunder metode, kilder og antagelser for opgørelsen.

• Eksplicit angivelse af hvordan evidens er opnået, hvis der er anvendt andet end randomiserede kontrollerede studier.

• Kriterier for inddragelse eller eksklusion af sundhedsrelaterede resultatmål.

• Utilsigtede hændelser (adverse events), og hvordan de er opgjort.

• Ved anvendelse af kvalitetsjusterede leveår – angivelse af hvilke præferencevægte der er anvendt.

• Diskontering.

 

Spørgsmål

Er evidensen af behandlingen fastslået ved brug af randomiserede studier?

Hvis nej, er den alternative dokumentation for evidensen overbevisende og velbegrundet?

Er der væsentlige forskelle i epidemiologi eller virkning af behandlingen for den anvendte patientpopulation og den påtænkte danske patientpopulation?

Ved brug af studier fra litteratur: er studierne udvalgt på en systematisk og objektiv måde?

Er der gennemført studier, der viser virkningen af det nye produkt i praksis?

Er alle relevante variationer i effekten blandt undergrupper i analysen identificeret og rapporteret?

Er alle relevante effekter identificeret, herunder de utilsigtede hændelser?

Ved anvendelse af sekundære kilder, såsom litteratur: hvordan er udvælgelsen foretaget?

Ved brug af kvalitetsjusterede leveår: er danske præferencevægte anvendt?

Ved anvendelse af betalingsviljemetoden – hvilke supplerende sundhedsrelaterede resultatmål støtter analysen?

Er der foretaget relevante følsomhedsanalyser for de sundhedsrelaterede resultatmål?

Er den valgte diskonteringsrate i overensstemmelse med retningslinierne?

 

3.7 Identifikation og værdisætning af omkostninger

• Identifikation af inkluderede omkostningsparametre (fx medicin, personalegrupper, hjælpemidler mv.).

• Ressourceforbruget opgjort i fysiske enheder (fx timer, DDD, utensilier mv.).

• Beskrivelse af hvordan ressourceforbruget er opgjort.

• Ved inkludering af indirekte omkostninger: beskrivelse af den anvendte metode.

• Enhedspriserne for ressourceforbruget, og hvordan de er opgjort.

• Diskontering

 

Spørgsmål

Er omkostningerne opgjort med udgangspunkt i danske data?

Afspejler omkostningsopgørelsen den danske behandlingspraksis?

Er afgrænsningen af hvilke omkostninger, som inkluderes i analysen, rimelig?

Er overheadomkostninger medregnet, både ved opgørelse af behandlingsomkostningerne og de utilsigtede hændelser?

Er de indirekte omkostninger opgjort ved brug af human kapital metoden?

Er de indirekte omkostninger angivet særskilt fra de direkte?

Er den valgte diskonteringsrate i overensstemmelse med retningslinierne?

 

3.8 Undergrupper

• Angivelse af eventuelle patientgrupper, som kan identificeres før behandlingsstart, der afviger fra det generelle omkostnings- eller effektestimat.

 

3.9 Væsentligste antagelser

• Angivelse af de væsentligste antagelser og begrænsninger (både kliniske og økonomiske) ved analyserne, herunder

hvordan de påvirker resultaterne.

 

4 Analyser

• Præsentation af de metoder og modeller der anvendes, herunder relevante antagelser, der gøres.

• Præsentation af resultatet af analysen på et så disaggregeret niveau, at det er muligt at gendanne analysen med andre forudsætninger end dem, der ligger til grund for den aktuelle analyse.

• Beskrivelse af de vigtigste begrænsninger ved analysen og de sandsynlige påvirkninger af resultaterne.

• Følsomhedsanalyser af relevante parametre.

• Diskussion af resultaterne, herunder muligheden for at ekstrapolere resultaterne til en dansk patientpopulation.

 

Spørgsmål

Er det gennemskueligt hvad der sker i analysen?

Er de anvendte analyseteknikker rimelige for den givne problemstilling?

Er data præsenteret på en måde, der gør det muligt selv at genskabe resultaterne?

Tages der udgangspunkt i den danske behandlingspraksis på området?

Er antagelserne rimelige i en dansk kontekst?

Er der angivet hvilke parametre, der er udført følsomhedsanalyse for?

Reflekterer følsomhedsanalyserne den underliggende usikkerhed?

 

5. Resultater, konklusion og diskussion

• Angivelse af størrelsen af den forventede patientpopulation, der forventes i behandling.

• Angivelse af de samlede forventede sundhedsudgifter forbundet med ibrugtagning af det nye præparat.

• Angivelse af de samlede forventede kliniske effekter forbundet med ibrugtagning af det nye præparat.

• Inkremental analyse af omkostninger og effekt.

• Fortolkning af resultatet i forholdt til andre sammenlignelige alternative behandlinger.

• Konklusion.

• Diskussion af resultaterne.

 

Spørgsmål

Er der sammenhæng mellem de kliniske indikationer og patientpopulationen, som resultaterne anvendes for?

Hvor anvendelige er resultaterne for den påtænkte patientpopulation?

Er der tilstrækkelig dokumentation for konklusionerne?

Er de metodiske problemer og usikkerheden ved dataindsamlingen reflekteret i diskussionen af resultaterne?

 

6. Referencer

Referenceliste struktureret efter hvornår de optrådte i teksten første gang.

 

Spørgsmål

Er samtlige anvendte data i analysen forsynet med en reference, som kan genfindes i referencelisten?

 

7. Bilag

Fx tabeller med data, beskrivelse af modeller, elektroniske versioner af anvendte modeller, skemaer anvendt ved dataindsamling mv.

Bilag 2

Status over antal enkelttilskudsansøgninger til lægemidler i 2003

Lægemiddelstyrelsen behandlede i 2003 ca. 84.500 ansøgninger om enkelttilskud (ca. 9 pct. flere end i 2002), godt 9.500 ansøgninger om kronikertilskud (ca. 17 pct. flere end i 2002) og godt 8.500 ansøgninger om terminaltilskud (tilnærmelsesvis samme antal som i 2002), jf. tabel 1.

Tabel 1. Antal ansøgninger om individuelle tilskud, 1999-2003

 

* Ordningerne med kronikertilskud og terminaltilskud blev først indført under sygesikringsloven den 1. marts 2000.

Stigningen i antal enkelttilskudsansøgninger i 2003 er mindre end i 2002

Stigningen på 9 pct. i antal ansøgninger om enkelttilskud i 2003 var noget mindre end året før, hvor den var på 30 pct. I 2003 fik 9,4 pct. af ansøgningerne afslag, hvilket er lidt flere end de foregående år (8,3 pct. i 2002 og 5,9 pct. i 2001). Afslagsprocenterne varierer meget fra gruppe til gruppe af lægemidler.

Sygesikringens udgifter til medicintilskud bevilget efter enkelttilskudsordningen var på 438 millioner kr. svarende til 7,2 pct. af sygesikringens samlede udgifter til medicin i 2003.

Lægemiddelgrupper, der søges flest enkelttilskud til

Af tabel 2 fremgår det, hvilke lægemiddelgrupper, der blev søgt flest enkelttilskud til. Lægemidler til sekundær forebyggelse af blodpropper (dipyridamol og clopidogrel) tegner sig ligesom i 2002 for hovedparten af ansøgningerne om enkelttilskud (godt 22 pct.). Faldet i det samlede antal ansøgninger (7,8 pct.) i hele gruppen af lægemidler i forhold til 2002 skyldes bl.a., at mange læger/neurologer nu ordinerer kombinationspræparatet med dipyridamol + ASA (Asasantin), der har generelt (automatisk) tilskud.

Antal ansøgninger om enkelttilskud til bisfosfonater og raloxifen til forebyggende behandling af knoglebrud (som følge af knogleskørhed) har ellers været ret konstant gennem de sidste 4 år, men steg i 2002 med ca. 25 pct. og ligger på samme niveau i 2003. Gruppen udgør godt 12 pct. af det totale antal ansøgninger om enkelttilskud.

I 2002 blev der markedsført to nye lægemidler (Elidel og Protopic) til behandling af atopisk dermatitis (astmaeksem). De to lægemidler har ikke generelt tilskud på grund af deres høje pris i forhold til lokalt virkende glukokortikoider. Men for patienter, som ikke responderer tilfredsstillende på eller ikke tåler billigere konventionel behandling, kan lægen søge enkelttilskud til disse lægemidler. Som det fremgår af tabel 2, er stigningen i denne gruppe af hudpræparater den største i 2003, nemlig på ca. 220 pct. og er nu den 3. største gruppe af lægemidler, hvortil der søges enkelttilskud.

Som det fremgår af antal enkelttilskudsansøgninger til lægemidler ved Alzheimers demens, fortsætter stigningen i antal patienter, der sættes i behandling med et af disse lægemidler (godt 40 pct. flere ansøgninger i 2003). Dette skyldes givetvis, dels at medikamentel behandling af Alzheimers demens har haft stor bevågenhed i den offentlige debat, dels efteruddannelse af praktiserende læger, som fra februar 2003 også har kunnet ordinere disse lægemidler.

Fra den 28. april 2003 blev sygesikringstilskuddet for lægemidler, der indeholder gabapentin, ændret fra generelt (automatisk) tilskud uden klausulering til generelt klausuleret tilskud, hvor tilskudsklausulen er patienter med epilepsi. Det betyder, at for patienter med epilepsi er der automatisk sygesikringstilskud, når lægen har skrevet "Tilskud" på recepten. For patienter med smertefuld neuropati, som ikke kan behandles med billigere smertebehandling, kan lægen søge tilskud til den enkelte patient efter enkelttilskudsordningen. Grunden til tilskudsændringen er, at for behandling af patienter med smertefuld neuropati (ny indikation i 2001) står prisen på lægemidler, der indeholder gabapentin, ikke i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi sammenlignet med billigere smertebehandling, jf. meddelelse herom i Ugeskrift for Læger 19. marts 2003.

Antallet af ansøgninger om enkelttilskud til lipidsænkende lægemidler halveredes næsten i 2003 i forhold til 2002. Det skyldes, at lægerne, efter at Lægemiddelstyrelsen i oktober måned 2002 udvidede klausulen for generelt tilskud til lipidsænkende lægemidler, ikke længere skal søge enkelttilskud til

• patienter med iskæmisk hjertesygdom

• diabetikere

• patienter med åreforkalkning i perifere pulsårer

• patienter med følger efter blodpropper i hjernen.

Der var fortsat stor stigning (64 pct.) i antal ansøgninger om enkelttilskud til midler mod impotens (alprostadil, apomorfin, sildenafil, vardenafil og tadalafil). Grunden er, at mange patienter skifter over på de nyere analoge midler, som kræver en ny bevilling. I denne gruppe af lægemidler var afslagsprocenten over 18 pct.

Der var en stor stigning (120 pct.) i gruppen af psykostimulantia til behandling af patienter med narkolepsi og børn med DAMP. Noget af stigningen skyldes, at en del børn er skiftet over til en depotform af methylphenidat, samt at mange sklerosepatienter med svær træthed som følge af sygdommen får ordineret modafinil med gavnlig effekt.

Antallet af ansøgninger om enkelttilskud til midler mod klimakterielle gener (fx Livial) er faldet en hel del (godt 30 pct.) i 2003. Dette kan hænge sammen med Lægemiddelstyrelsens udmelding i august 2003 om øget risiko for brystkræft ved hormonbehandling på baggrund af One Million Women Study (ref.: Breast Cancer and Hormone Replacement Therapy in the Million Women Study. Lancet 2003;362:419. www.thelancet . com).

Selvom det totale antal ansøgninger om enkelttilskud til fedmemidler er vokset i 2003, har samme antal patienter (397) fået bevilget tilskud som i 2002, dvs. at næsten dobbelt så mange ansøgninger har fået afslag i 2003 sammenlignet med 2002, fordi de ikke opfyldte kriterierne. Der ses også en stor stigning (godt 60 pct.) i antal ansøgninger om enkelttilskud til glitazonerne, som blev markedsført i 2000. Glitazonerne er nye antidiabetika, der kan anvendes til diabetikere som tillæg til behandling med diæt og metformin eller sulfonylurinstof under nærmere fastsatte betingelser. Enkelttilskudsbevillinger til glitazoner tidsbegrænses i 1 år men kan gøres permanente, såfremt der er effekt af behandlingen bedømt ved værdien af hæmoglobin A1c. Noget af stigningen skyldes disse ansøgninger om forlængelse efter 1 år.

På grund af høj pris er der ikke generelt tilskud til Aldara, der er godkendt til behandling af condylomer. Der bevilges enkelttilskud, når billigere behandling ikke kan anvendes. Der ses en mindre stigning (5,5 pct.) i antal ansøgninger om enkelttilskud i 2003.

For de lægemidler, som der ofte søges enkelttilskud til, har Medicintilskudsnævnet fastsat kriterier, der som hovedregel skal opfyldes, for at der kan bevilges tilskud. Kriterierne - for de antalsmæssigt største af disse lægemiddelgrupper - kan ses på Lægemiddelstyrelsens netsted www.medicintilskud.dk. og i Lægeforeningens Medicinfortegnelse under den generelle omtale af lægemidlerne. Kriterierne justeres efter behov i overensstemmelse med ny videnskabelig dokumentation og offentliggøres i disse tilfælde også i Ugeskrift for Læger.I 2003 lancerede Lægemiddelstyrelsen yderligere 3 ansøgningsskemaer med fortrykt tekst. Det drejer sig om ansøgningsskemaer til bisfosfonater og raloxifen, memantin og gabapentin, jf. meddelelse herom i Ugeskrift for læger 7. juli 2003. Det samlede antal ansøgningsskemaer med integrerede kriterier er nu oppe på 8, og de er blevet godt modtaget af lægerne. Formålet med disse skemaer er primært at lette ansøgningsproceduren for ansøgeren og dermed reducere sagsbehandlingstiden for patienten.

 

Tabel 2. Lægemiddelgrupper med flest ansøgninger om enkelttilskud, 1999-2003

Noter

1) Blev markedsført i 2002.

2) Blev markedsført i 1998.

3) Blev markedsført i 2000.

4) Blev markedsført i 1999.

5) Tilskudsændring pr. 28. april 2003.

 

BILAG 3

Lægemiddelstyrelsens beregning af den potentielle årlige besparelse på sygesikringstilskud såfremt tilskudsprisen beregnes ud fra det billigste lægemiddel i hver tilskudsgruppe

Per 25. juni 2001 blev reglerne for beregning af sygesikringstilskud til generiske lægemidler ændret: I de tilskudsgrupper hvor der er mindst en europæisk gennemsnitspris, gives der tilskud til gruppens laveste europæiske gennemsnitspris. I grupper hvor der ikke er nogen europæisk gennemsnitspris, gives tilskud til den laveste danske pris i gruppen på et ikke-parallelimporteret lægemiddel. I grupper der udelukkende måtte indeholde parallelimport, gives der tilskud til den laveste pris uanset at lægemidlet er parallelimporteret. Der gives dog aldrig tilskud til mere end et lægemiddels faktiske pris. Tidligere blev der givet tilskud til referenceprisen som var gennemsnittet af priserne på de to billigste lægemidler i en referencegruppe.

Der er regnet på forskellen i årlige sygesikringsudgifter ved i stedet for at give tilskud baseret på de europæiske gennemsnitspriser at give tilskud til den laveste danske pris i en tilskudsgruppe, uanset om lægemidlet er parallelimporteret.

Ud fra omsætningen i 2. halvår 2002 og 1. halvår 2003 er beregnet en potentiel årlig besparelse på sygesikringstilskuddet på 104,5 mio. kr.

Metode

Beregningen er foretaget på omsætningen i 2. halvår af 2002 og 1. Halvår af 2003.

I data indgår de tilskudsberettigede ekspeditioner hvor den omsatte pakning på salgstidspunktet indgik i en tilskudsgruppe med mindst en europæisk gennemsnitspris. Der er tale om 735 ud af 821 tilskudsgrupper. Dette udsnit tegner sig for knap halvdelen af den samlede tilskudsberettigede omsætning (opgjort i ekspeditionspriser) og omtrent samme andel af det samlede sygesikringstilskud.

Ekspeditionsprisen per enhed er beregnet for alle pakninger. Det vil sige at der i beregningen af hvilket lægemiddel der er billigst, tages højde for variationer i pakningsstørrelserne i tilskudsgruppen.

For hver tilskudsgruppe er den laveste enhedsekspeditionspris fundet og ganget på antallet af enheder i hver pakning i gruppen. Dermed er de nye tilskudspriser beregnet. For hver pakning og hver takstdato er den beregnede nye tilskudspris herefter ganget med antallet af solgte pakninger for at få omsætningen i de nye tilskudspriser.

Endelig er sygesikringstilskuddet i nye tilskudspriser og i gamle summeret for alle pakninger og takstdatoer.

 

Tabel 1. Potentiel årlig besparelse

Kilde: Lægemiddelstyrelsens Lægemiddelstatistikregister og Specialitetstaksten.

Sygesikringstilskuddet ved nye, beregnede priser er beregnet som (sygesikringstilskud ved gældende tilskudspriser/ summen af gældende tilskudspriser) x  summen af nye, beregnede tilskudspriser. Den potentielle årlige besparelse er da forskellen mellem sygesikringstilskud ved gældende tilskudspriser og sygesikringstilskud ved nye, beregnede tilskudspriser. Derved fås en potentiel, årlig besparelse på 104,5 mio. kr.

Den potentielle, årlige besparelse er under forudsætning af, at tilskudsprocenten på det udvalgte sortiment er den samme når man går fra de nuværende tilskudspriser til de nye, beregnede.

Det skal bemærkes at tilskudsprocenten brugt i beregningen givetvis er en anelse overvurderet, da den varierer med omsætningen i tilskudspriser. Dermed kan besparelsen være undervurderet. Dog berører opgørelsen som nævnt kun omkring halvdelen af den tilskudsberettigede omsætning (målt i ekspeditionspriser) hvilket alt andet lige gør approximationen mindre grov.

For alle tilskudsgrupper med en eller flere EU-priser er det undersøgt hvor ofte de gældende danske pakningspriser hhv. overstiger, er under eller er lig med den billigste EU-pris i tilskudsgruppen. For 74 % af pakningerne er den danske pris under den billigste EU-pris i tilskudsgruppen. For 15 % af pakningerne overstiger den danske pris den billigste EU-pris i tilskudsgruppen og for 11 % af pakningerne er den danske pris lig med den billigste EU-pris i tilskudsgruppen.

 

Bilag til kapitel 8

Amternes initiativer på medicinområdet i samarbejde med de praktiserende læger

Nedenstående er beskrevet på baggrund af oplysninger indhentet i amterne af AL I/S i november 2003.

 

 

 

 

 


Sidst opdateret 29-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |