Skip navigation


Resumé


 

Introduktion

Med afsæt i Sundhedsstyrelsens Kræftplan II fra 2005 har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse besluttet at gennemføre en landsdækkende undersøgelse, der kan tilvejebringe specifik viden om kræftpatienters oplevelser i det danske sundhedsvæsen. Formålet med undersøgelsen er at tegne et billede af kræftpatienters oplevelser af deres samlede udrednings- og behandlingsforløb. Det er endvidere formålet at belyse de enkelte elementer i forløbet. Undersøgelsen tager derfor udgangspunkt i temaer, der er særligt relevante for kræftpatienter såsom information, planlægning af behandlingsforløb og rehabilitering. Desuden kan undersøgelsen danne udgangspunkt for, at man ved en senere undersøgelse kan dokumentere pakkeforløbenes effekt på den patientoplevede kvalitet.

Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse. Emnerne, der er spurgt ind til, er formuleret på baggrund af en række indledende brugerpaneler, hvor kræftpatienter med forskellige kræftdiagnoser og fra forskellige sygehuse har diskuteret, hvad der er særlig vigtigt i et udrednings-, behandlings- og rehabiliteringsforløb. Spørgeskemaet tager desuden udgangspunkt i mange af de samme temaer, som er anvendt i den tilbagevendende Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), og endelig er der inddraget viden fra faglige miljøer.

I august 2008 blev spørgeskemaet udsendt til 19.455 kræftpatienter, som havde været i kontakt (indlæggelse eller ambulant kontakt) med et sygehus i perioden 1. januar-30. juni 2008. 68 % af patienterne besvarede spørgeskemaet. Besvarelserne er efterfølgende analyseret kvantitativt suppleret med en kvalitativ gennemgang af de mange kommentarer fra spørgeskemaets åbne svarfelt.

I november 2008 modtog de sygehuse, der er repræsenteret i undersøgelsen, deres egne resultater sammenlignet med landsresultatet. Dette materiale var tænkt som et arbejdsredskab for det enkelte sygehus. Resultaterne kan af det enkelte sygehus bruges aktivt i arbejdet med at udpege indsatsområder og iværksætte tiltag, der kan forbedre kræftpatienternes oplevelser af kvaliteten.

Denne rapport sammenfatter de væsentligste resultater af undersøgelsen. I bilagstabellerne ses en samlet oversigt over resultaterne for henholdsvis landet, regionerne, de inkluderede ni kræftdiagnoser (tyktarmskræft, endetarmskræft, lungekræft, brystkræft, livmoderhalskræft, livmoderkræft, æggestokkræft, prostatakræft og hoved-/halskræft) og sygehusene. I rapporten ses der ligeledes på, hvorvidt køn og alder har betydning for patienternes oplevelser, ligesom patienternes kommentarer bliver gennemgået.

Samlet indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet

Undersøgelsen skal tegne et billede af kræftpatienters oplevelser og hermed være med til at udpege indsatsområder, men også områder hvor det går rigtig godt. Figur 1 viser en samlet oversigt over svarfordelingerne på alle spørgeskemaets vurderingsspørgsmål på landsplan. De spørgsmål, der har flest positive svarandele, findes øverst i figuren, mens de spørgsmål, der har færrest positive svarandele, findes nederst i figuren. Når der i det følgende refereres til de bedst placerede områder samt de primære indsatsområder, er dette et udtryk for en placering i forhold til de øvrige områder, der behandles i undersøgelsen. Se eventuelt spørgsmålenes fulde ordlyd i spørgeskemaet (bilag 1).

Resultaterne viser, at selv om der er områder, der tydeligvis kan forbedres, er patienternes samlede indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet meget positivt. 96 % af patienterne har et virkelig godt eller godt samlet indtryk, mens kun 1 % af patienterne har et virkeligt dårligt samlet indtryk.

Bedst placerede områder

Øverst i første halvdel af figur 1 ses de områder, hvor patienternes oplevelser er mest positive i forhold til undersøgelsens øvrige områder. De bedst placerede områder ligger inden for følgende temaer:

  • Sygehuspersonalets adfærd
  • Tillid til sygehuspersonalets faglige dygtighed
  • Tillid til behandling
  • Lægernes indsats i forbindelse med behandling
  • Fik information

Sygehuspersonalets adfærd

Spørgsmålene under temaet sygehuspersonalets adfærd har alle en meget høj andel af positive besvarelser. Mellem 95 og 98 % af patienterne vurderer, at læger på sygehuse og sygeplejersker i høj eller i nogen grad har udvist forståelse for deres situation, kommunikeret med dem på en respektfuld måde samt været lydhøre over for deres behov. Generelt er patienternes vurderinger af sygeplejerskerne mere positive (9-10 procentpoint) end af lægerne.

Tillid til sygehuspersonalets faglige dygtighed

Patienterne har i meget vid udstrækning tillid til sygehuspersonalets faglige dygtighed. 99 % af patienterne har i høj eller nogen grad tillid til sygeplejerskernes faglige dygtighed, mens det gælder for 97 % af patienterne, når der spørges til lægerne på sygehusene. Otte ud af 10 patienter har endvidere i høj grad tillid til sygeplejerskernes faglige dygtighed, mens syv ud af 10 patienter i høj grad har tillid til den faglige dygtighed hos lægerne.

Tillid til behandling

Andelen af patienter, der har tillid til, at de på sygehuset har modtaget den bedst mulige behandling, er meget høj for både operation, medicinsk behandling/kemoterapi og strålebehandling. Mellem 96 og 97 % af patienterne har i høj eller nogen grad tillid til, at de har modtaget den bedst mulige behandling. Otte ud af 10 patienter har i høj grad tillid til, at de har modtaget den bedst mulige operation og strålebehandling.

Lægernes indsats i forbindelse med behandling

Mellem 95 og 96 % af patienterne vurderer lægernes indsats i forbindelse med operation, medicinsk behandling/kemoterapi og strålebehandling som virkelig god eller god. Syv ud af 10 patienter vurderer desuden indsatsen fra lægerne med ansvar for operation som virkelig god. Kun 1 % af patienterne vurderer de tre typer lægers indsats som virkelig dårlig.

Fik information

Stort set samtlige patienter angiver, at de fik information om henholdsvis planer for deres behandlingsforløb (99 %) og mulige bivirkninger af deres sygdom og behandling (98 %). En lidt mindre andel af patienterne angiver, at de fik information om deres rettigheder i forhold til ventetid og behandlingstilbud (95 %) og mulige senfølger af deres sygdom og behandling (93 %).

Primære indsatsområder

Nederst i anden halvdel af figur 1 ses de områder, hvor patienternes oplevelser generelt er mest negative i forhold til de øvrige områder i undersøgelsen. Disse områder kan betegnes som de primære indsatsområder, hvor der er rum for forbedringer af kvaliteten. De primære indsatsområder findes inden for følgende temaer:

  • Tilbud om rehabilitering
  • Overgange mellem sektorer
  • Vurdering af information
  • Ventetider
  • Almen praksis læger og praktiserende speciallæger
  • Tryghed ved kontrolforløb

Tilbud om rehabilitering


Når det gælder tilbud om forskellige former for rehabilitering, er der rum for forbedringer. 60 % af patienterne angiver, at de ikke fik tilbud om psykolog, mens henholdsvis 53 og 40 % af patienterne angiver, at de ikke fik tilbud om vejledning i forhold til arbejdsliv og genoptræning. Det skal dog tilføjes, at det ikke er muligt at opgøre, hvor stor en andel af patienterne der ud fra en sundhedsfaglig vurdering faktisk havde behov for disse tilbud, da ikke alle patienter i udgangspunktet skal have samtlige tilbud. Af de patienter, der fik tilbuddene, vurderer mellem 22 og 29 %, at tilbuddene var dårlige eller virkelig dårlige.

Overgange mellem sektorer

Temaet overgange mellem sektorer omhandler samarbejdet mellem sygehuse, kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje og almen praksis læger. Af de patienter, der havde behov for kommunal hjemmepleje/hjemmesygepleje, vurderer 19 %, at samarbejdet mellem sygehuset og kommunen er dårligt eller virkelig dårligt. 16 % af patienterne vurderer kvaliteten af den kommunale hjemmepleje/hjemmesygepleje som dårlig eller virkelig dårlig. Med hensyn til orientering af almen praksis læge, er det ligeledes 16 % af patienterne, der vurderer, at denne er blevet orienteret dårligt eller virkelig dårligt om deres behandling på sygehuset.

Vurdering af information

Temaet vurdering af information er ligeledes et af de områder, hvor der findes et forbedringspotentiale. 31 % af patienterne vurderer, at de kun i mindre grad eller slet ikke har modtaget tilstrækkelig information om mulige senfølger. Med hensyn til mulige bivirkninger er det 16 % af patienterne, der vurderer, at de slet ikke eller kun i mindre grad har modtaget tilstrækkelig information herom. Tilstrækkelig information om rettigheder og ventetider er der 13 % af patienterne, der vurderer, at de kun i mindre grad eller slet ikke har modtaget.

Ventetider


På sygehusene oplever godt hver femte patient unødvendig ventetid, som forlænger forløbet (22 %). Hos de praktiserende speciallæger og almen praksis læger er der henholdsvis 16 % og 11 % af patienterne, der i høj eller nogen grad har oplevet ventetid, der har forlænget deres forløb. Når patienterne bliver bedt om at uddybe hvor i forløbet, de mere præcist oplever ventetiden, viser det sig, at det primært er i forbindelse med udredningsundersøgelser, strålebehandling og operation.

Almen praksis læger og praktiserende speciallæger

Patienterne vurderer generelt almen praksis læger og praktiserende speciallæger dårligere end lægerne på sygehusene, både hvad angår deres indsats i forbindelse med behandling og deres faglige dygtighed. Blandt andet har 8 % af patienterne slet ikke tillid til de praktiserende speciallægers faglige dygtighed, og 12 % af patienterne vurderer almen praksis lægers indsats som dårlig eller virkelig dårlig.

Tryghed ved kontrolforløb


Kontrolforløb er også et af de områder, hvor der er forbedringspotentiale. Af de patienter, der angiver, at de har fået lagt en plan for kontrolforløbet, er 30 % meget trygge ved denne plan, mens 11 % er utrygge eller meget utrygge ved planen.

Symptomer


I figur 1 er spørgeskemaets to første spørgsmål (del A) ikke medtaget, da disse spørgsmål er neutrale, og derfor ikke kan opgøres i positive og negative svarandele. Besvarelserne af de to spørgsmål viser, at to ud af tre patienter havde symptomer på deres sygdom, inden de var hos en læge. Samtidig fremgår det, at patienterne henvendte sig forholdsvist hurtigt til en læge, efter de opdagede de første symptomer. Hver femte patient henvendte sig inden for et døgn, efter de opdagede de første symptomer, og efter 14 dage havde i alt 68 % af patienterne henvendt sig til en læge.

Forskelle mellem diagnosegrupper


Undersøgelsen viser, at der er forskelle i patienternes oplevelser alt efter, hvilken kræftdiagnose de har. Patienter med bryst- og livmoderkræft har generelt de mest positive oplevelser, mens patienter med hoved-/hals-, lunge- og livmoderhalskræft overordnet set har de mest negative oplevelser.

Forskelle mellem regioner


Der er ligeledes forskel på patienternes vurderinger alt efter hvilken region, det sygehus, de svarer ud fra, ligger i. Patienter, der har været i kontakt med sygehuse i Region Syddanmark og Region Midtjylland vurderer mest positivt, mens patienter, der har været i kontakt med sygehuse i Region Hovedstaden, vurderer mest negativt.

Køn og alders betydning


Det viser sig, at hverken køn eller alder overordnet set har betydning for patienternes oplevelser. Dog har køn en betydning for patienternes samlede indtryk inden for de diagnosegrupper, hvor fordelingen af mænd og kvinder er næsten lige. Således har mændene et bedre samlet indtryk af udrednings- og behandlingsforløbet end kvinderne inden for diagnosegrupperne lungekræft, tyktarmskræft samt hoved-/halskræft. Der ses ingen betydning af alder inden for de enkelte diagnosegrupper.

Patientkommentarer


Kommentarerne fra patienterne er i analysen kategoriseret i positive oplevelser, negative oplevelser samt gode råd. De positive oplevelser, patienterne særligt beskriver, er oplevelser af kompetent sygehuspersonale, gennemgående tryghed og et stort udbytte af patientforeninger. Patienterne beskriver derimod ofte dårlige oplevelser i forbindelse med ventetider, manglende tillid til almen praksis læger, manglende personalekontinuitet, fejl og mangler samt for stort personligt ansvar. De gode råd, patienterne beskriver, handler i vid udstrækning om rehabiliteringen. Patienterne foreslår mere vejledning og flere tilbud om ernæring og genoptræning samt mere psykologhjælp.

Når kommentarerne opdeles i de forskellige diagnosegrupper, fremgår det endvidere, at brystkræftpatienter i højere grad end de andre patienter efterspørger psykologhjælp, samt at de i højere grad beskriver utryghed og utilfredshed i forhold til kontrolforløbet. Det fremgår også, at patienter med prostatakræft i vid udstrækning beskriver deres skepsis overfor almen praksis lægers faglige dygtighed og indsats. Endelig viser det sig, at patienter med æggestokkræft i særlig grad beskriver oplevelser af manglende personalekontinuitet, mens patienter med endetarmskræft ubetinget er de patienter, der har flest positive kommentarer.

Figur 1. Fordelingen af svarandele på landsplan for hvert enkelt vurderingsspørgsmål

resume figur1 

Spørgsmålenes fulde ordlyd kan findes i spørgeskemaet (bilag 1).

resume figur 2

For spørgsmålene 12(1), 13a(1)-13d(1) og 17a(1)-17c(1) i figur 1 gælder det, at opgørelserne beror på patienternes egne angivelser af, om de henholdsvis fik lagt en plan for kontrolforløbet, fik de fire typer af information og fik de tre forskellige rehabiliteringstilbud. Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af patienterne, der ud fra en sundhedsfaglig vurdering egentlig havde behov herfor.

 


Sidst opdateret 18-09-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |