Skip navigation


Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Med kommunalreformen fik kommunerne en større rolle på sundhedsområdet. Samtidig blev der i finansieringen af regionernes sundhedsudgifter indført et kommunalt finansieringsbidrag, der skulle give kommunerne en yderligere tilskyndelse til at yde en effektiv forebyggelses-, trænings- og plejeindsats

Publiceret: 08-03-2011

Med økonomiaftalerne mellem regeringen, KL og Danske Regioner for 2009 og 2010 er det aftalt at nedsætte et udvalg, der skal vurdere mulighederne for at styrke det generelle kommunale incitament gennem ændringer af den nuværende model for medfinansiering. Med finanslovsaftalen for 2009 er det aftalt, at analysen blandt andet vil andet have fokus på samspillet mellem kommunernes og regionernes indsats over for ældre medicinske patienter.

Regeringens sundhedspolitiske udspil fra oktober 2009 fastlægger, at analyserne skal omhandle, hvordan den kommunale medfinansiering på sundhedsområdet kan omlægges, så den aktivitetsafhængige finansiering øges med en modsvarende reduktion af det kommunale grundbidrag.

Sigtet er et øget kommunalt fokus på at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser og genindlæggelser via en effektiv forebyggelses- og plejeindsats.

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet



Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055