Skip navigation


5. Samspillet mellem sundhedsmyndigheder og sygehusejere


 

 

5.1. Indledning og sammenfatning


Dette kapitel belyser samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne i relation til takststyring og den statslige aktivitetspulje. Centralt i den forbindelse er DRG-systemet, som anvendes af alle amter til takststyring, herunder til afregning i forbindelse med den statslige aktivitetspulje.

Indførelsen af den statslige aktivitetspulje og den øgede anvendelse af takststyring har været medvirkende til at ændre samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne.

I den gennemførte spørgeskemaundersøgelse har amterne således bl.a. tilkendegivet, at systemer relateret til den statslige aktivitetspulje og DRG-systemet vurderes at have givet et øget samspil parterne imellem.

Ud over det samarbejde, der allerede eksisterer i dag vedrørende opfølgning på indgåede økonomiaftaler og amternes økonomiske situation, kan der fremover forventes et tættere samarbejde mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne i forhold til fastsættelsen af takster, videreudviklingen af takststyring og udlodningen af de aktivitetsafhængige puljer.

Hertil skaber takststyring et øget behov for, at der ved sygehusdriften tilvejebringes information om udviklingen i både aktivitet og omkostninger.

Tilvejebringelsen af anvendelig og detaljeret information om sygehusdriften kan bære præg af både at være en myndigheds- og en driftsopgave og skal derfor varetages af de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne i fællesskab.

Derudover vil der fortsat eksistere en række lokale behov for tilvejebringelsen af information, bl.a. i forhold til opgørelsen af enhedsomkostninger ved ændringer i produktionen på det enkelte sygehus eller sygehusafdeling.



5.2. Baggrund om samspillet

 

Samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne kan overordnet beskrives ud fra de myndighedsopgaver, som parterne varetager.

Myndighedsopgaverne på sundhedsområdet vedrører som udgangspunkt fastlæggelsen af det konkrete kvalitets- og serviceniveau, den overordnede kapacitetsplanlægning samt de overordnede principper vedrørende afregning og finansiering. De løbende kapacitetstilpasninger vedrørende bl.a. senge og antal ambulatorier samt varetagelsen af budgetopfølgningen og udarbejdelsen af ledelsesinformation m.v. er derimod en driftsopgave.

Generelt er det dog svært at foretage en skarp sondring mellem myndigheds- og driftsopgaver, idet opgaverne på flere områder er overlappende f.eks. i forhold til kapacitetsplanlægningen og udarbejdelsen af styringsrelevant information.

Helt overordnet har sygehusejerne ansvaret for at tilbyde og finansiere al sygehusbehandling og behandling i praksissektoren (almen læge, speciallæge, tandlæge m.v.) samt at forestå den decentrale økonomistyring.

De centrale sundhedsmyndigheder har ansvaret for at fastsætte de overordnede retningslinier for sundhedsvæsenet samt føre tilsyn med den sundhedsfaglige virksomhed. Endvidere fastsætter de centrale sundhedsmyndigheder takster til brug for den statslige aktivitetspulje, ligesom amterne har mulighed for at anvende taksterne til afregning af fritvalgspatienter på basisniveau og amternes takststyring. Derudover indsamler de centrale sundhedsmyndigheder data vedrørende sygehusproduktionen m.v. og samler og vedligeholder disse data i forskellige registre.

Sygehusloven fastlægger en række overordnede bestemmelser vedrørende bl.a. amternes løsning af sygehusopgaverne og specialeplanlægningen, men tildeler derudover amterne og H:S betydelige frihedsgrader med hensyn til organiseringen og driften af sygehusene. Sygehusloven udgør dermed en væsentlig ramme for samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne.

Desuden fastlægges rammerne for udviklingen i udgifterne på sundhedsområdet ved de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og de (amts)kommunale parter samt i Finansloven. I den seneste årrække er der i den forbindelse opstillet en række målsætninger og krav vedrørende blandt andet kapacitetsudbygning, ventetidsmålsætninger, det udvidede frie sygehusvalg, kvalitetsudvikling, den statslige aktivitetspulje, takststyring m.v. Disse målsætninger og krav har samtidig med frit sygehusvalg ændret vilkårene for en selvstændig fastlæggelse af serviceniveauet i amterne.

Hertil kommer en række fælles amtslige og nationale tiltag, som vil få betydning for sundhedsvæsenets udvikling. Det er f.eks. udviklingen af et dansk DRG-system, en fælles kvalitetsmodel samt standarder for elektronisk patientjournal m.v.


5.3. DRG, aktivitetspuljen og takststyring


Fokuseres der særligt på samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne i forhold til den statslige aktivitetspulje og kravet om 20 pct. takststyring, er det nødvendigt samtidig at se på udviklingen i og anvendelsen af det danske DRG-system.

DRG-systemet

Både den statslige aktivitetspulje, amternes takststyringsmodeller, den mellemamtslige afregning for basispatienter og produktivitetsberegninger på sygehusområdet bygger i vid udstrækning på DRG-systemet, jf. boks 5.1. Dette betyder, at en stor del af amternes økonomi og økonomistyring afhænger af DRG-systemet.

Boks 5.1. DRG-systemet

DRG-systemet har været under udvikling i en årrække, og beslutningen om at udvikle en særlig dansk DRG-version har været medvirkende til at sætte fokus på beskrivelsen af både aktivitetssiden og omkostningssiden på sygehusene. Fra den 1. januar 2000 blev afregning for fritvalgspatienter og akutte udenamtspatienter desuden baseret på DRG-takster.

Udviklingen af og ikke mindst den stigende anvendelse af DRG-systemet har været medvirkende til at intensivere samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne.

Den statslige aktivitetspulje

Indførelsen af den statslige aktivitetspulje i 2002 har i høj grad ændret fokus i samspillet mellem sundhedsmyndighederne og sygehusejerne. I forhold til bevillingstildelingen blev der opstillet et statsligt krav om, at sygehusene i det enkelte amt skulle præstere en vis meraktivitet, før der kunne trækkes på den statslige pulje.

Tidligere blev målrettede statslige bevillinger på f.eks. kræft- og hjerteområdet ligeledes fulgt af en række krav, men disse var ikke, som tilfældet er med den statslige aktivitetspulje, kædet så direkte sammen med aktiviteten.

Den statslige aktivitetspulje og den dertil knyttede baseline, der udmeldes fra de centrale sundhedsmyndigheder, har været afgørende for udviklingen af samspillet mellem sundhedsmyndighederne og sygehusejerne.

For amterne har det således bl.a. haft stor betydning, om der blev ændret dels på baseline, dels på de underliggende faktorer for opgørelse af produktionsværdien, som ligger til grund for baselineberegningerne, herunder ændringer i DRG-taksterne.

Der er for at imødekomme disse behov nedsat en række faste og ad hoc baserede samarbejdsfora, hvor de nævnte områder bliver fulgt og drøftet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne.

I forbindelse med opfølgningen på de statslige aktivitetspuljer er der endvidere blevet opbygget et informationssystem (eSundhed) med oplysninger om amternes aktivitet i DRG-produktionsværdi m.v., jf. boks 5.2

Boks 5.2. eSundhed og DOSA

Takststyring

Indførelsen af kravet om minimum 20 pct. takststyring har ikke ændret væsentligt på samspillet mellem sundhedsmyndighederne og sygehusejerne.

Dette skyldes dels, at amternes selv har udviklet deres modeller for takststyring og dels, at der ikke har været afsat særskilte økonomiske midler i forbindelse med ordningen.

Udmøntningen af takststyringsmodellerne har først og fremmest skabt et samspil i forhold til de principper og rammer, som det fra statslig side har været ønsket skulle indføres samt i forhold til amternes opfyldelse af de mål, som blev fastsat i økonomiaftalerne.

Samlet set har den øgede anvendelse af DRG-systemet både i forhold til afregning af fritvalgspatienter, den statslige aktivitetspulje og kravet om minimum 20 pct. takststyring medvirket til at skabe en øget amtslig afhængighed af DRG-taksterne og baseline, herunder en rettidig udmelding, variation og præcision heraf samt løbende udvikling af grupperingsnøglen for DRG-systemet.

Amternes syn på samspillet

Generelt giver amterne udtryk for, at det i højere grad er den statslige aktivitetspulje, der har medført et ændret samspil mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne, end det er indførelsen af kravet om 20 pct. takststyring.

Aktivitetspuljen har ifølge amterne medført større fokus og dialog i relation til især Sundhedsstyrelsen. Flere amter bemærker derudover, at det stigende fokus på aktivitet og finansiering har medvirket til at flytte fokus fra andre områder.

Dette underbygges endvidere af, at amterne fremhæver beregning af baseline, udvikling og drift af eSundhed, opgørelse af DRG-takster m.v. som de områder, der har medført et ændret – og øget – samspil.


5.4. Det fremtidige samspil


De fremtidige ændringer i samspillet mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne afhænger af udviklingen i de allerede eksisterende styringsredskaber samt de kommende initiativer på sygehusområdet.

Et centralt tiltag på sundhedsområdet er indførelsen af den nye finansieringsmodel, som følger af kommunalreformen. Finansieringsmodellen lægger op til, at regionerne skal finansieres af et bloktilskud (75 pct.), et kommunalt grundbidrag (10 pct.), aktivitetsafhængig kommunal medfinansiering (10 pct.) og et statsligt aktivitetsbestemt tilskud (5 pct.).

Endvidere har regeringen i regeringsgrundlaget fastsat, at regionernes takststyringsandel over en årrække skal øges fra de nuværende 20 pct. til 50 pct.

Finansieringsreformen og regeringens målsætning om en takststyringsandel på 50 pct. vil betyde, at det hidtidige samspil mellem de centrale sundhedsmyndigheder og sygehusejerne fortsat vil være tæt. Fastlæggelsen af takster i den nye finansieringsmodel, som både er en myndighedsopgave og en driftsopgave, må formodes fortsat at skulle varetages af de centrale sundhedsmyndigheder.

Udviklingen af DRG-systemet vil fortsætte bl.a. med henblik på at dække flere områder ud over det somatiske, herunder genoptræning og psykiatri..

Det er fastsat i aftale om strukturreform, at der også fremover vil komme øget fokus på produktivitetsanalyser af regioner, sygehuse og afdelinger m.v. Løbende produktivitetsanalyser bliver centrale set i lyset af, at regionerne ikke tildeles en selvstændig skatteudskrivningsret. Produktivitetsanalyser bliver derfor et blandt flere midler, der kan medgå til at hæve serviceniveauet.

Produktivitetsanalyser er derudover centrale i forhold til videreudviklingen af takststyringen, idet de kan anvendes til at identificere produktive enheder.

DRG-systemet, omkostningsdatabasen m.v. vil være vigtige redskaber i forbindelse med udarbejdelsen af produktivitetsanalyserne, og det må imødeses, at der vil være en løbende dialog mellem sygehuse, sygehusejere og de centrale sundhedsmyndigheder i forbindelse med produktivitetsanalyserne.

Samspillet vil på denne baggrund formentlig bl.a. udvikle sig i en mere teknisk retning, hvor der arbejdes videre med udvikling af fælles standarder for registrering og opgørelse af aktivitet, økonomi m.v. Det kan i den sammenhæng være hensigtsmæssigt at nyttiggøre de oplysninger om aktivitet, personaleforbrug og økonomi m.v., der allerede er tilgængelige i de landsdækkende systemer.

Amterne peger i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse således selv på, at det er nødvendigt med en hurtigere opfølgning og en øget indsigt i omkostningsstrukturer m.v., jf. boks 5.3.

Boks 5.3. Amternes forventninger til det fremtidige samspil

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse


 


Sidst opdateret 14-01-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |