Skip navigation


1. Sammenfatning

Sammenfatning af "De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug"

Hovedformålet med denne rapport er at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug i Danmark. De samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholforbrug giver sig udslag i øgede behandlingsomkostninger til alkoholens følgesygdomme, udgifter i den sociale sektor og ikke mindst et produktionstab, som afstedkommes når alkohol ikke længere gør det muligt at arbejde, enten pga. sygdom eller død. Alkohol har dog også en positiv samfundsøkonomisk effekt, idet alkohol tilsyneladende har en beskyttende effekt i forhold til iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi. Dette betyder, at det primært er overforbruget af alkohol, som koster samfundet penge.

Samfundsøkonomisk analysemetode
Den samfundsøkonomiske vurdering er foretaget som en Cost of Illness-analyse, som opgør ressourceforbruget og eventuelt en ressourcegevinst i forbindelse med et sundhedsproblem, i dette tilfælde alkoholforbrug. Cost of Illness-analysen inddrager dels de direkte omkostninger i forbindelse med alkoholforbrug, men også indirekte omkostninger. De indirekte omkostninger er i denne analyse det produktionstab, som alkoholrelateret sygdom og død giver anledning til. Under indirekte omkostninger indgår endvidere de menneskelige omkostninger som alkoholstorforbrug medfører til, det såkaldte velfærdstab. Det har ikke været muligt at sætte en værdi på de menneskelige omkostninger ved sociale problemer, sygdom og dødsfald som følge af alkoholstorforbrug. De indirekte omkostninger er derfor undervurderet. De direkte omkostninger er behandlingsudgifter, sociale omkostninger i form af pleje og forebyggende foranstaltninger, udgifter forbundet med spiritusuheld i trafikken samt ikke mindst udgifter i forbindelse med kriminalitet.

Produktionstabet opgøres i denne analyse ved hjælp af to alternative metoder, henholdsvis human kapital metoden og friktionsmetoden. Friktionsmetoden er hovedsageligt medtaget i denne analyse, for at gøre sammenligninger med sundhedsministeriets tidligere rapport fra 1997 mulig. Human kapital metoden anskuer mennesket som en produktionsfaktor og værdien af denne produktionsfaktor svarer til den produktion, som en person igennem sit liv bidrager til samfundet med. Værdien af denne produktion svarer under visse antagelser til den lønindkomst personen optjener under hele arbejdslivet. Når en person bliver førtidspensioneret eller dør som følge af alkoholforbrug (eget eller andres) vil samfundet miste en produktionsfaktor. Værdien af dette tab beregnes ved at tilbagediskontere den forventede løn frem til pensionsalderen, med behørigt hensyn til den alders- og kønsafhængige sandsynlighed for at overleve til pensionsalderen.

Friktionsmetoden antager implicit, at der i al fremtid vil være betydelig arbejdsløshed, således at en person, som må forlade arbejdsmarkedet pga. alkoholforbrug, efter en kort friktionsperiode bliver erstattet. Friktionsperioden er sat til 3 måneder, indenfor hvilken det antages, at en forladt stilling genbesættes. Det beregnede produktionstab ved friktionsmetoden er naturligvis betydeligt mindre end produktionstabet beregnet med human kapital metoden, da human kapital metoden betragter en førtidspensioneret eller død person som en permanent tabt produktionsfaktor for samfundet.

I en situation som den nuværende, hvor arbejdsløsheden er lav og med hensyntagen til den demografiske udvikling, som gør, at de erhvervsaktive aldersgrupper vil udgøre en stadig mindre del af den samlede befolkning, er det mest korrekt at anvende human kapital metoden, da arbejdskraftmangel i fremtiden kan blive en realitet på en lang række fagområder.

Samfundsøkonomiske omkostninger
De samlede behandlingsomkostninger forbundet med alkoholrelaterede lidelser er beregnet til 3.134 mio. kr. i 1996, herunder indgår sygesikringens udgifter til praktiserende læger og speciallæger samt behandling af en lang række alkoholrelaterede lidelser på danske sygehuse, herunder såvel ambulant som heldøgnsbehandling. Der er endvidere inddraget omkostninger forbundet med alkoholstorforbrugeres større risiko for komplikationer i forbindelse med operationer samt et forsigtigt skøn over alkoholstorforbrugeres længere liggetid på medicinske afdelinger pga. deres generelt dårligere immunforsvar. Også udgifterne til behandling af alkoholrelaterede psykiske lidelser er medtaget. Den offentlige udgift til alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede lagde i 1996 beslag på 87 mio. kr. og udgør således en meget lille del af de samlede behandlingsomkostninger. Heri er dog ikke medtaget den privat finansierede alkoholbehandling, som det ikke har været muligt at skønne over. Også alkoholrelateret medicinforbrug indgår i de samlede behandlingsomkostninger.

Tabel 1. Samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholforbrug i mio. kr. 1996 

   Human kapital metoden Friktionsmetoden
 Behandlingsomkostninger  3.134  3.134
 Færdselsulykker
 1.595  1.595
 Kriminalitet
 1.113  1.113
 Sociale omkostninger
 1.376  1.376
 Information og forebyggelse  65  65
Produktionstab
4.794 1.003
Omkostninger i alt 12.076 8.285
Gevinster ved alkoholforbrug

-1.751

-1.293

Omkostninger fratrukket gevinster

10.325 6.993

Alkoholrelatede færdselsulykker kostede i 1996 samfundet 1.595 mio. kr. hvoraf kun 20 pct. er behandlingsudgifter forbundet med personskader i alkoholrelaterede trafikuheld. De materielle omkostninger er således betydeligt større end de behandlingsrelaterede. Dette gælder også for arbejdsulykker og andre ulykker som fx alkoholrelatede brandulykker. Der er i beregningerne ikke medtaget et skøn for omkostningerne ved alkoholrelaterede arbejdsulykker, brandulykker eller andre typer ulykker, da det ikke har været muligt at skønne over hvor mange af disse, der er alkoholrelaterede. Med hensyn til alkoholrelatede udgifter, herunder behandlingsudgifter og materielle omkostninger i forbindelse med ulykker, er rapportens skøn derfor undervurderet.

Udgifterne til kriminalitet dækker retsvæsenets udgifter, udgifter til politi samt udgifterne til straf under kriminalforsorgen. De samlede udgifter i forbindelse med alkoholrelateret kriminalitet er skønnet til at være 1.113 mio. kr. I denne opgørelse er ikke indeholdt behandlingsudgifter ved alkoholrelateret vold eller udgifter til alkoholrelateret hærværk, da det ikke har været muligt at skønne over den alkoholrelaterede andels størrelse.

De sociale udgifter som følge af alkoholforbrug er opgjort til 1.376 mio. kr. og dækker alkoholrelaterede udgifter til plejehjem, hjemmepleje, særlige bofællesskaber, anbringelse af børn fra misbrugsramte familier udenfor hjemmet samt forebyggende foranstaltninger for børn af alkoholmisbrugende forældre.

De indirekte omkostninger i form af produktionstab som følge af alkoholrelaterede sygdomme og alkoholforårsagede dødsfald er med human kapital metoden beregnet til 4.794 mio. kr. og til 1.003 mio. kr. med friktionsmetoden. Det er særligt produktionstab i forbindelse med alkoholrelaterede dødsfald og førtidspensionering på grund af alkoholmisbrug eller alkoholrelateret sygdom, som vejer tungt i de samlede indirekte omkostninger. Produktionstabet forbundet med sygdom og dødsfald udgør hver en tredjedel af de samlede indirekte omkostninger, mens produktionstabet ved færdselsulykker, sygefravær og kontanthjælpsmodtagelse tilsammen udgør den sidste tredjedel beregnet med human kapital metoden.

De samlede omkostninger er med human kapital metoden opgjort til 12.076 mio. kr.

Samfundsøkonomiske gevinster
I Cost of Illness-analysen er der endvidere inddraget det faktum, at en række undersøgelser peger på, at alkohol har en beskyttende effekt i forhold til iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi. Det er beregnet, hvor stor en andel af de faktiske udgifter til behandling af iskæmiske sygdomme og hvor stor en andel af produktionstabet pga. iskæmiske sygdomme, som spares, fordi 95 pct. af befolkningen rent faktisk har et alkoholforbrug. Det er antaget, at alkoholafholdende har en overdødelighed af iskæmiske sygdomme på 30 pct. i forhold til alkoholforbrugende. Da 95 pct. af befolkningen har et alkoholforbrug, svarer det til, at der spares knapt 28,5 pct. dødsfald/sygelighed, fordi hele befolkningen ikke er afholdende. Det svarer til, at 40 pct. af de nuværende behandlingsudgifter og produktionstab på grund af iskæmiske sygdomme er sparet. Procentsatsen i beregningerne er 40 i stedet for 28,5, da patientmassen og antal dødsfald jo allerede er reduceret som følge af alkoholforbruget.

De sparede behandlingsudgifter opgøres til 1.247 mio. kr. og de indirekte sparede omkostninger i form af sparet produktionstab ved iskæmisk sygdom og iskæmiske dødsfald er opgjort til 504 mio. kr. med human kapital metoden og 46 mio. kr. med friktionsmetoden. De samlede sparede udgifter ved alkohols tilsyneladende gavnlige effekt i forhold til iskæmisk sygdom er opgjort til 1.751 mio. kr. med human kapital metoden.

Samfundsøkonomiske konsekvenser
Når gevinster trækkes fra udgifter fås en samlet samfundsøkonomisk udgift på 10.325 mio. kr. med human kapital metoden og 6.993 mio. kr. med friktionsmetoden.

På en række af de områder, hvor der er inddraget et skøn over udgifterne, er dette skøn behæftet med usikkerhed. For at vurdere størrelsen af denne usikkerhed er der foretaget en såkaldt følsomhedsanalyse, hvor der for hver af de usikre skøn er angivet en minimums- og en maksimumsværdi. Fx er udgiften til alkoholrelaterede kontakter hos praktiserende læger på baggrund af ny dansk forskning skønnet at være 5 pct. af de samlede udgifter til praktiserende læger, i følsomhedsanalysen beregnes samme udgift med henholdsvis 3 og 8 pct. I forhold til de samlede direkte omkostninger ligger minimumsværdien i følsomhedsanalysen på 5.589 mio. kr. og maksimumsværdien på 11.158 mio. kr., hvor rapportens skøn er 7.282 mio. kr. Med hensyn til de indirekte omkostninger er produktionstabet i human kapital metoden beregnet til mellem 3.604 og 6.038 mio. kr. i følsomhedsanalysen, hvor den beregnede udgift er 4.794 mio. kr. I forhold til den samlede samfundsøkonomiske omkostning giver følsomhedsanalysen et interval fra 9.193 til 17.195 mio. kr. sammenlignet med den beregnede værdi på 12.076 mio. kr.

Selvom der er usikkerhed forbundet med resultaterne, illustrerer analysen, at alkoholstorforbrug sandsynligvis årligt koster samfundet over 10 milliarder kroner.

Da alkoholforbrug tilsyneladende har en gavnlig effekt i forhold til iskæmiske sygdomme, som er store folkesygdomme, er det vigtigt at pointere, at det alene er alkoholstorforbruget, som bør mindskes for at reducere den alkoholrelaterede sygelighed og dødelighed. En forebyggende indsats bør endvidere rettes mod situationer, hvor alkohol medvirker til ulykker, vold, hærværk, spirituskørsel og anden kriminalitet, idet store samfundsmæssige omkostninger forbundet hermed skyldes en mindre del af befolkningen.

Offentlig kasseanalyse
Udover den samfundsøkonomiske Cost of Illness-analyse er der i rapporten endvidere gennemført en offentlig kasseanalyse. Den offentlige kasseanalyse betragter udelukkende udgifts- og indtægtsstrømme i forhold til den offentlige kasse. I forhold til Cost of Illness-analysen indgår der i den offentlige kasseanalyse desuden transfereringer i form af indkomstoverførsler (sygedagpenge, pension) og skatter og afgifter (moms og afgifter på alkohol). Disse transfereringer indgår ikke i Cost of Illness-analysen, da denne udelukkende inddrager realøkonomiske omkostninger/gevinster, altså omkostninger/gevinster hvortil der er knyttet et forbrug af faktiske ressourcer. Den offentlige kasseanalyse kan ikke sige noget om hvorvidt samfundet bliver bedre eller dårligere stillet som følge af alkoholforbrug.

I kasseanalysen er de samlede offentlige behandlingsudgifter mv. opgjort til 5.881 mio. kr. og de samlede offentlige udgifter til alkoholrelaterede overførselsindkomster i form af førtidspension, sygedagpenge, løn under sygdom til offentligt ansatte og kontanthjælp var i 1996 på 2.250 mio. kr. De samlede offentlige udgifter som følge af alkoholforbrug var i 1996 således 8.131 mio. kr. I året 1996 havde staten et provenu på 6.604 mio. kr. af salg af alkoholholdige drikke i Danmark. Heraf udgjorde moms 2.279 mio. kr. og afgifter på øl, vin og spiritus 4.325 mio. kr. Samlet var der således en alkoholrelateret nettoudgift på 1.527 mio. kr. for den offentlige kasse.


Sidst opdateret 29-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |