Skip navigation


5. Diskussion af forudsætningernes robusthed og følsomhedsanalyse

De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug

Analysen i forrige kapitel bygger på mange antagelser og forudsætninger. I det følgende diskuteres de valgte forudsætninger. Tabel 5 på side 53-55 viser en oversigt over samtlige forudsætninger.
De samlede omkostninger er beregnet ved at udvælge en række områder og herefter vurdere, i hvor høj grad de bidrager med omkostninger i forbindelse med alkoholforbrug. Det ses af tabel 5, at beregningerne af de samfundsøkonomiske konsekvenser er fremkommet ved at anvende mange forskellige kilder og anlægge flere skøn over omkostningernes omfang. Det betyder, at beregningerne er behæftet med usikkerhed. Der er fem væsentlige usikkerhedsområder i forbindelse med det endelige resultat:
1) Om alle omkostningskomponenter er medtaget.
2) Om de valgte forudsætninger for omkostningernes omfang er acceptable.
3) Hvordan produktionstabet beregnes.
4) Om der bør medtages gevinster i beregningen.
5) Om andelen af alkoholstorforbrugere er 20 pct. af befolkningen.

ad 1) Direkte omkostninger i forbindelse med behandling i sund-hedsvæsenet, hjælp fra socialvæsenet, og i forbindelse med færdsel og kriminalitet, hvor alkohol har været involveret er medtaget. Disse områder dækker umiddelbart, hvad der kan henregnes til alkoholforbrug. Det er ikke forsøgt at vurdere omfanget af afledte effekter, fx behandlingsomkostninger i forbindelse med vold i hjemmet eller i forbindelse med øget pædagogisk indsats i skolen pga. alkoholstorforbrug hos forældrene.

ad 2) Som det ses af tabel 5 vurderes det, at der er usikkerhed forbundet med flere af de valgte forudsætninger. I de tilfælde, hvor der vurderes at være usikkerhed vælges en minimums- og en maksimumsgrænse for forudsætningerne. Følsomhedsanalysen nedenfor vil afsløre, i hvor høj grad forudsætningernes usikkerhed har indflydelse på det samlede resultat.

ad 3) Det fremgår af tabel 2 i kapitel 3, at det har stor betydning for resultatet, hvordan produktionstabet opgøres. Diskussionen af beregningsmetoderne i afsnit 3.1. viser, at human kapital metoden både er den teoretisk mest korrekte metode at anvende og den metode, hvis forudsætninger passer bedst til fremtidens arbejdsmarked.

ad 4) Gevinsterne er beregnet i forhold til det alternativ, at hele befolkningen er afholdende, dvs. drikker mindre end én genstand dagligt. Det er endnu usikkert hvorvidt alkohol har en gavnlig effekt for alle. Nogle undersøgelser tyder på, at alkohol udelukkende har en gavnlig effekt, hvis man i forvejen er disponeret for hjertesygdomme. Hvis dette er tilfældet, er gevinstberegningerne stærkt overvurderede.

ad 5) Ifølge en undersøgelse fra DIKE (Kjøller m.fl., 1995) har 11 pct. af alle voksne drukket mere end den af Sundhedsstyrelsen anbefalede mængde alkohol, på 14 genstande for kvinder og 21 genstande for mænd, i løbet af den seneste uge. Ifølge Finn Hardt (Hardt, 1994) drikker 20 pct. af befolkningen fem eller flere genstande dagligt (baseret på 23.000 interview med hospitalspatienter), altså flere genstande ugentligt end i DIKEs undersøgelse. I beregningerne af omkostningerne i forbindelse med komplikationer vil en lavere andel storforbrugende patienter få betydning for resultatet af beregningerne. Der kan dog argumenteres imod en procentsats på 11 på grund af en forventning om, at svarpersoner underrapporterer deres alkoholforbrug, og en forventning om, at indlagtes alkoholindtag generelt er højere end resten af befolkningens, da alkoholstorforbrugeres sygelighed generelt er højere end resten af befolkningens. Der kan endvidere være selektionsproblemer, således at alkoholstorforbrugerne ikke i tilstrækkelig grad er repræsenteret i undersøgelsen. Beregningerne gennemføres dog i følsomhedsanalysen med en forudsætning om, at henholdsvis 11 pct. og 20 pct. af de indlagte var storforbrugere.

Diskussionen ovenfor illustrerer, at der er usikkerhed med hensyn til størrelsen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbruget. De helt korrekte omkostninger bliver formodentligt aldrig mulige at beregne. Resultatet afhænger af de forudsætninger, der ligger til grund for beregningerne. Til belysning af usikkerheden af resultatet gennemføres en følsomhedsanalyse af beregningerne.

Tabel 5. Forudsætninger

Område – omkostninger

Kilde

Valgt forudsætning

Spænd i forudsætningerne

Praktiserende læger

Nyere danske forskning: minimum 5%

 

5%

 

 

3-8%

Ovesen m.fl. (1997):

0,74% af samtlige henvendelser

Persson & Magnusson (1988):

¼ fanges af praktiserende læger

Speciallæger

Sundhedsministeriet skønner, at mindst lige så mange konsulterer intern mediciner og psykiater som praktiserende læge

5%

3-8%

Sygehuse, somatiske afd.

                            Indlagte

 

                            Ambulante

Heldøgn og ambulante:

Schultz et al (1991): Hoved- og bidiagnoser

 

Som Schultz et al (1991) plus føtalt alkoholsyndrom, polyneuropati, demens og epilepsi

 

Indlagte: ingen

 

Ambulante: ingen

Komplikationer ved operation

Studier af Tønnesen m.fl. viser, at antallet af sengedage øges

 

Hardt (1994): 20% har et storforbrug

Ortopædkirurgisk merliggetid på 71%

Øvrige operationer: 79%

 

 

 

11-20% er storforbrugere

Medicinske komplikationer

Det skønnes, at alkoholstorforbrugende medicinske patienter også har længere liggetid

Merliggetid på én sengedag pr. storforbrugende medicinsk patient

1-2,4 ekstra sengedage

(NIDA & NIAAA, 1998)

11-20% er storforbrugere

Skadestue

Krusell et al (1982) og

Helleland et al (1982)

Gennemsnittet af 2 studier fra 1982: 10%

6-15%

Sygehuse, psykiatriske afd.

Heldøgn og deldøgn: Som Schultz et al (1991)

Som Shultz et al (1991)

Ingen

Psykiatriske komplikationer

Det skønnes, at alkoholstorforbrugende psykiatriske patienter også har længere liggetid

Merliggetid én sengedag pr. stor-forbrugende psykiatrisk patient

1-2 ekstra sengedage

 

11-20% er storforbrugere

Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede

De kommunale regnskaber

100%

Ingen

Medicin

Forbruget af Dipsan, Antabus, Diemal og Fenemal

Beregnet øvrigt medicinforbrug

100%

3,46%

Ingen

2-4%

Færdselsulykker:

Personskader, inkl. død.

Andersen & Kidholm (1998)

Kidholm & Søgaard (1996)

Som Andersen & Kidholm (1998)

Henholdsvis med og uden korrektion for dækningsgrader

Færdselsulykker:

Materiel skade

Politiets oplysninger om

andelen af uheld: 15,5%

andelen af trafikdrab: 25,3%

Skøn: 20%

15-25%

Kriminalitet

Forsigtigt skøn baseret på Johnson (1991)

 

 

15% af samtlige udgifter.

 

 

15% af udgifter til politi, domstole og kriminalforsorg.

50% baseret på Justitsministeriet (1990).

Plejesektoren

Plejehjem, hjemmepleje mv. Socialministeriet

§ 105 institutioner, Amtsrådsforeningen

1% af samlede udgifter

25% af samlede udgifter

0,5-1,5%

20-30%

Anbringelse af børn og unge

Socialministeriets skøn, Christoffersen (1993) og Münster & Schmidt (1995)

20% af alle anbringelser udenfor hjemmet

15-25%

Forebyggende foranstaltninger for børn og unge

Socialministeriets skøn, Christoffersen (1993)

15% af forebyggende foranstaltninger

10-20%

Produktionstab- Dødsfald

Diagnosekoder anvendt ved udtræk fra Dødsårsagsregisteret.

Alkoholrelaterede ulykker og selvmord udtræk fra dødsårsagsregistret

Som Schultz et al (1991)

Ingen

 

Ingen

Produktionstab- Trafikdødsfald

Antal dræbte i spiritusuheld

Danmarks Statistik (1997 I)

Ingen

Produktionstab- Førtidspension

Andele af førtidspensionister: Socialministeriet, Den Sociale Ankestyrelse (1997) og Gregersen & Christoffersen (1999).

Antal førtidspensionister: Danmarks Statistik (1998 II)

5% af samtlige nytilkomne førtidspensionister

 

3-7%

 

 

Ingen

Produktionstab – Sygefravær

Skøn

5% af fraværet skyldes alkohol

3-7%

Produktionstab – Kontanthjælp

Socialministeriets skøn, Gregersen & Christoffersen (1999) og Bach m.fl. (1998)

5% modtager passiv kontanthjælp pga. alkohol

3-7%

Produktionstab – Øvrige omkostninger

Johnson (1991) skøn

50% af omkostningerne i forbindelse med sygefravær

Ingen

Information og forebyggelse

Staten: Finanslov

Amterne: som Århus amt

 

Århus amts udgifter til forebyggelse

Staten: ingen

Amterne: I overkanten, men kommuner og organisationer ikke med, derfor: Ingen

 

 

 

 

Område – gevinster

Kilde

Valgt forudsætning

Spænd i forudsætningerne

Dødsfald

Boffetta & Garfinkel (1990), Fuchs et al (1995)

30% færre døde

Ingen

Behandlingsomkostninger

og Grønbæk et al (1994)

30% lavere behandlingsomk.

Ingen

Sygefravær

 

30% lavere sygefravær

Ingen

 


 

5.1. Følsomhedsanalyse

Følsomhedsanalysen er foretaget på omkostningsberegningerne alene ved at anvende de spænd i forudsætningerne, der er vist i tabel 5. Tabel 6 viser resultatet af følsomhedsanalysen. Følsomhedsanalysen er koncentreret omkring omkostningssiden, hvilket skyldes, at gevinsterne er relativt små, hvorved en usikkerhed herpå kun betyder ganske lidt for det samlede resultat.

Tabel 6. Følsomhedsanalyse eksklusiv gevinster, i mio.kr.

Omkostninger

Beregnet værdi

Minimumsværdi

Maksimumsværdi

Sundhedssektoren
Færdselsulykker
Kriminalitet
Sociale omkostninger
Info. og forebyggelse

I alt direkte omkostninger

3.134
1.595
1.113
1.376
65

7.282

2.328
1.102
1.113
981
65

5.589

3.691
1.923
3.708
1.770
65

11.158

Indirekte omkostninger

- human kapital metoden
- friktionsmetoden

 

4.794
1.003

 

3.604
639

 

6.038
1.422

Omkostninger i alt

- human kapital metoden
- friktionsmetoden

 

12.076
8.285

 

9.193
6.228

 

17.195
12.580

Som det ses af tabel 6, er der stor usikkerhed forbundet med beregningerne af de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholforbrug. Omkostningerne varierer fra 6,2 mia. kr., som er den laveste omkostning, der fremkommer ved at anvende minimumsværdierne og friktionsmetoden til 17,2 mia. kr., som er den højeste omkostning, der fremkommer ved at anvende maksimumsværdier og human kapital metoden.

5.2. Diskussion

Analysen ovenfor viser, at der er store samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med alkoholforbruget i Danmark. Den beregnede værdi af omkostningernes størrelse afhænger af de valgte forudsætninger og beregningsmetoden. Således er de samlede omkostninger beregnet til 12,1 mia. kr. med human kapital metoden, med et minimums- og maksimumsskøn på henholdsvis 9,2 mia. kr. og 17,2 mia. kr. Opgjort med friktionsmetoden beregnes de samlede omkostninger til 8,3 mia. kr. med minimums- og maksimumsskøn på 6,2 mia. kr. og 12,6 mia. kr.

Valget af forudsætninger har været vanskeligt. I mange tilfælde findes der ikke nyt og godt materiale om de områder, der ønskes belyst. Nedenfor peges på områder, hvor forudsætningernes kvalitet er tvivlsom og ny forskning er ønskelig:

  1. Besøg hos speciallæger på grund af alkoholstorforbrug.
  2. Arbejdsulykker på grund af alkohol. Der findes ikke danske opgørelser heraf.
  3. Undersøgelse af komplikationer for storforbrugende medicinske og psykiatriske patienter.
  4. Kriminalitet på grund af alkohol. Den anvendte undersøgelse er svensk (Johnson, 1991). Den eneste danske undersøgelse (Justitsministeriet, 1990) havde ikke direkte til formål at belyse ressourceforbruget i forbindelse med alkoholrelateret kriminalitet. En opgørelse heraf findes ikke.
  5. Der er skønnet over andelen af sygefraværet, der er alkoholrelateret, da der ikke findes en danske opgørelse heraf.
  6. Der er skønnet over den del af den kommunale og amtskommunale omsorgs- og plejesektor, der anvendes til alkoholstorforbrugende personer. Der mangler studier, der belyser dette område bedre.
  7. Der mangler opgørelser over indlagte patienters alkoholforbrug op til indlæggelsen. Det er skønnet, at alkoholforbruget for indlagte svarer til resten af befolkningens alkoholforbrug.
  8. Undersøgelse af udgifterne forbundet med alkoholrelateret vold og hærværk.
  9. Undersøgelse af omfanget af og behandlingsudgifterne ved andre alkoholrelaterede ulykker, herunder brandulykker og drukneulykker.

I tabel 7 sammenlignes de udenlandske studier med det danske ved at omregne alle resultater til danske 1996-priser og omkostninger pr. person i de pågældende lande. I de udenlandske studier er ikke indregnet gevinster ved alkoholforbrug i form at reduceret dødelighed og sygelighed som følge af iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi. De udenlandske studier finder omkostninger pr. person på mellem 508 kr. (1988 i Storbritannien) og 4.803 kr. (1971 i USA). I nærværende studie ligger omkostningerne på 2.300 kr. pr. person (human kapital metoden). Det er som nævnt vanskeligt at sammenligne studier fra forskellige lande foretaget på forskellige tidspunkter af forskellige personer. Selvom der således må tages en række forbehold, tyder sammenligningen dog på, at dette studies resultater ligger på et fornuftigt niveau.

Tabel 7. Samfundsmæssige omkostninger ved alkoholstorforbrug

 

År

Samlet omkostning
(årets priser)

Pr. person
(1996 DKK priser)

Land1
USA
USA
USA
Canada
Storbritannien
Australien


1971
1988
1991
1988
1988
1992


29,4 mia. USD
85,8 mia. USD
148,0 mia. USD
5,7 mia. CAD
2,0 mia. GBP
6,0 mia. AUD


4.803
2.751
3.464
1.404
508
1.641

Samfundsøkonomisk analyse i Danmark 1996 (i mio. kr.)

Omkostninger
Human kapital metoden
Friktionsmetoden
Gevinster
Human kapital metoden
Friktionsmetoden


12.076 DKK
8.285 DKK
1.751 DKK
1.293 DKK


2.300
1.578
334
246


1 Beløbet pr. indbygger i danske kroner (DKK) er udregnet ved at tage udgiften for det pågældende land, ganget med valutakursen i det pågældende år, hvorefter der er divideret med indbyggertallet i det pågældende år. Til sidst er beløbet pr. indbygger i årets priser fremskrevet med det danske forbrugerprisindeks til 1996-priser.

Det skal endnu engang understreges, at human kapital metoden er den teoretisk mest korrekte metode. Det er da også et faktum, at de udenlandske studier refereret i tabel 7 alle har benyttet denne metode til beregning af produktionstab.


Sidst opdateret 31-03-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |