Skip navigation


4.2. Samfundsøkonomiske gevinster

De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug

4.2. Samfundsøkonomiske gevinster

I de senere år har en del forskning peget på, at personer med et moderat forbrug af alkohol har en lavere dødelighed end både storforbrugere og alkoholafholdende. Her skal blot nævnes nogle af de største af disse undersøgelser.

Boffetta & Garfinkel (1990) har studeret en kohorte på godt ¼ million amerikanske mænd i alderen 40-59 år. Deres resultater viser, at dødeligheden er lavere for mænd, der drikker alkohol lejlighedsvis, og for mænd, der drikker 1-2 genstande dagligt, sammenlignet med mænd, der ikke drikker overhovedet (jf. figur 4 ).

Fuchs et al (1995) har studeret en kohorte på mere end 85.000 amerikanske kvindelige sygeplejersker. De fandt, at kvinder med et lille til moderat alkoholforbrug havde en lavere risiko for at dø end afholdende kvinder, mens kvinder med et større alkoholforbrug havde en forhøjet risiko for at dø af andre årsager, hovedsageligt brystkræft og skrumpelever. Den lavere dødelighed viste sig for kvinder med et alkoholforbrug på 1,5-29,9 g. alkohol om dagen, svarende til mellem 1 genstand ugentligt og ca. 2 genstande dagligt.

Grønbæk et al (1994) finder i en dansk undersøgelse også belæg for den såkaldte U-formede sammenhæng mellem alkohol og dødelighed.

De mange befolkningsundersøgelser har peget på, at storforbrugernes overdødelighed skyldes de i de foregående afsnit behandlede årsager, mens 'knækket' i kurven for afholdende skyldes en højere forekomst af iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi (blodpropper i hjernen) blandt disse. Sagt på en anden måde har et forbrug af alkohol sandsynligvis en beskyttende virkning imod netop iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi (Fagrell et al, 1999).

Kilde: Boffetta & Garfinkel (1990).

Der peges således på, at der er en signifikant lavere dødelighed i den gruppe, der har et moderat forbrug af alkohol i forhold til gruppen, der er afholdende. Af figur 4 ses den relative dødsrisiko af alle årsager og af iskæmisk hjertesygdom. Det ses, at personer, der indtager moderate mængder alkohol (mellem én og tre genstande pr. dag), har lavere relativ dødelighed af alle årsager end personer, der har et stort forbrug (indtager mere end tre genstande dagligt). Det ses ligeledes, at også større mængder alkohol (mere end fire genstande pr. dag) tilsyneladende beskytter mod død af iskæmisk hjertesygdom, men ikke mod død af andre årsager.

I det følgende beregnes de samfundsøkonomiske gevinster ved alkoholforbrug i forhold til iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi, sat i relation til det hypotetiske scenarium, at hele befolkningen er alkoholafholdende (drikker mindre end én genstand pr. dag). Tabel 4 viser resultaterne af gevinstberegningerne.

Tabel 4.  Skøn over de samfundsøkonomiske gevinster ved alkoholforbrug i 1996, i mio. kr.

 

Human kapital metoden

Friktions-metoden

Behandlingsgevinster

- Praktiserende læger................................................

- Speciallæger...........................................................

- Sygehuse, somatiske afdelinger.............................

- Sygehuse, skadestue- og ambulante besøg.............

- Medicin.................................................................

Behandlingsgevinster, i alt......................................

Produktionsgevinster

- Dødsfald...............................................................

- Sygefravær............................................................

Produktionsgevinster, i alt.....................................

Gevinst ved alkoholforbrug...................................

 

96

3

683

30

435

1.247

 

408

24

504

1.751

 

96

3

683

30

435

1.247

 

22

24

46

1.293

 

Beregningen af de samfundsøkonomiske gevinster af alkoholforbruget baseres på resultater fra en stor amerikansk undersøgelse bl.a. af sammenhængen mellem alkoholforbrug og iskæmisk dødelighed (Thun et al, 1997).

Gevinsterne ved et alkoholforbrug beregnes ved at estimere, hvor stor en andel af faldet i dødelighed blandt drikkende, der kan tilskrives alkoholforbruget. Dette tal (den attributable risiko) ganges med andelen af populationen, der har et alkoholforbrug, resultatet er den præventive fraktion (PF). Miettinen (1974) har formaliseret dette, og de anvendte formler kan ses i bilag 12.

Den præventive fraktion beregnes til 28,5 pct. jf. bilag 12. Dette betyder, at idet 95 pct. af befolkningen ikke er afholdende, er der sandsynligvis allerede undgået 28,5 pct. iskæmiske hjertesygdomme og iskæmiske apopleksier. For at kunne beregne de derved sparede behandlingsudgifter og produktionstab, er det nødvendigt at korrigere for at patientmassen og dermed udgifterne nu er mindre, det er således ikke 28,5 pct. af de nuværende behandlingsudgifter til iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi, men derimod 40 pct. af de nuværende udgifter. Disse 40 pct. kaldes i det følgende den korrigerede præventive fraktion.

Grønbæk et al (1994) fandt, at den relative risiko for at dø af hjertesygdom og dermed også den attributable risiko var ens hos mænd og kvinder og i forskellige aldersgrupper. Den præventive fraktion er dog ikke nødvendigvis ens i de to grupper, da forbrugsmønstret er forskelligt. Den præventive fraktion (PF) antages dog i det følgende at være ens for begge køn.

Ved brug af den korrigerede præventive fraktion PF = 0,4 beregnes gevinsterne ved alkoholforbrug.

Gevinster i forbindelse med behandlingsomkostninger

I det følgende beregnes gevinster i forhold til undgåede behandlingsudgifter til henholdsvis praktiserende læger og speciallæger, indlagte og ambulante patienter på sygehuse samt medicinudgifter.

Gevinster i den primære sektor
På baggrund af undersøgelsen af sygdomsmønstret i almen praksis fra Århus amt i 1993 (Ovesen m.fl., 1997) fås, at 9,1 pct. af henvendelserne hos alment praktiserende læger skyldes kredsløbssygdomme. pct. heraf er undgået ved alkoholindtagelse, dvs. 3,64 pct. af samtlige henvendelser. Da de samlede udgifter til almen lægehjælp i 1996 var på 2,6 mia. kr., er der således opnået en gevinst på 96 mio. kr.

Da der ikke findes opgørelser over, hvilke diagnoser patienter hos praktiserende speciallæger i intern medicin henvender sig med, antages det, at dobbelt så stor en andel af henvendelserne hos praktiserende speciallæger i intern medicin skyldes kredsløbssygdomme, altså 18,2 pct. Heraf er 40 pct. sparet. Ved en samlet udgift på 47 mio. kr. er der opnået en gevinst på 3 mio. kr. ved alkoholindtagelse.

Den samlede gevinst for primærsektoren beregnes således til 99 mio. kr. i 1996.

Gevinster ved sygehusbehandling
Ved opgørelsen af de sparede behandlingsomkostninger findes antallet af udskrevne med iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi. Det antages herefter, at 40 pct. færre er blevet behandlet for iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi, hvorved der opnås en reduktion i behandlingsomkostningerne på 40 pct. Til værdisætning af de sparede behandlingsomkostninger ved iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi benyttes priser fra Sundhedsminiseriets DRG-analyse (Sundhedsministeriet, 1999). Samtlige omkostninger ved iskæmisk hjertesygdom (ICD10 diagnoserne I20 – I25) og iskæmisk apopleksi (ICD10 diagnoserne I63-I64) var i 1996 1,7 mia. kr., 40 pct. heraf er allerede sparet, idet 95 pct. af befolkningen har et alkoholforbrug. Det svarer til en besparelse på 683 mio. kr.

Der var i 1996 67.372 ambulante besøg af patienter med iskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk apopleksi som hoved- eller bidiagnose. Ved at antage, at 40 pct. heraf allerede er sparet, svarende til 26.949 ambulante besøg, og ved at benytte de ambulante takster fra DRG-analysen fås de sparede omkostnin-ger til 27 mio. kr.

I 1996 var der 12.996 skadestuebesøg med diagnosen iskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk apopleksi, 40 pct. heraf er 5.198 skadestuebesøg, som er sparet, som følge af befolkningens alkoholforbrug. Prisen på et skadestuebesøg var i 1996 538 kr., hvorved de sparede omkostninger beløb sig til 2,8 mio. kr.

Den samlede formodede gevinst for sygehussektoren beregnes således til 713 mio. kr.

Til slut beregnes den mulige gevinst i forhold til medicinudgifterne. Den samlede omsætning af lægemidler til behandling af hjertesygdomme var i 1996 på knap 1.087 mio. kr. Lægemidlerne omfatter midler til hjerteterapi, midler mod forhøjet blodtryk, vanddrivende midler, midler mod perifere kredsløbsforstyrrelser, betablokkerende midler og calciumantagonister, disse lægemidler findes alle i ATC-gruppe C (Lægemiddelstyrelsen, 1997). Den opnåede gevinst i forhold til lægemiddelforbruget er af samme størrelse som den korrigerede præventive fraktion, dvs. 40 pct. heraf, svarende til 435 mio. kr.

Produktionsgevinst ved sparede dødsfald
Til beregning af produktionsgevinsten anvendes et ”omvendt produktionstab”. Produktionstabet opgøres med henholdsvis human kapital metoden og friktionsmetoden, og beregnes på samme måde som produktionstabet jf. bilag 2, hvorefter der multipliceres med den korrigerede præventive fraktion. Bilag 13 og 14 viser beregningerne af produktionsgevinsten ved hjælp af henholdsvis human kapital metoden og friktionsmetoden.

I 1996 døde i alt 14.960 mennesker af iskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk apopleksi, heraf var 2.556 under 70 år, 40 pct. heraf er 1.022 dødsfald, som benyttes til beregningen af produktionsgevinsten.

Den samlede produktionsgevinst ved sparede dødsfald er ved human kapital metoden opgjort til 480 mio. kr. og til 22 mio. kr. med friktionsmetoden.

Produktionsgevinst ved sparet sygefravær

Da alkoholforbrug sandsynligvis reducerer hyppigheden af iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi, vil der også være et vist omfang af sygefraværet, der spares som følge af alkoholforbrug.

Ved beregning af det sparede sygefravær som følge af alkoholforbrug findes antal sengedage med iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi som diagnose, disse værdisættes med gennemsnitslønindkomsten, og der tages hensyn til den korrigerede præventive fraktions størrelse. Der benyttes således en anden metode end til beregning af produktionstabet grundet sygefravær (afsnit 4.1.10.). Andelen af sygedage, der skyldes iskæmiske hjertesygdomme og iskæmisk apopleksi, er ikke kendt. Som udtryk for disse sygedage anvendes antallet af sengedage på sygehus forårsaget af iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi. Dette er et underestimat, da sygefravær som oftest er længere end sygehusophold. Til gengæld er der ikke korrigeret for de første to ugers fravær, hvilket gør under-estimatet mindre. Den sygehusbehandling, der antages sparet er 40 pct. af 207.640 sengedage, som er samtlige sengedage forbrugt af indlagte med iskæmisk hjertesygdom eller iskæmisk apopleksi i aldersgruppen 20-69 år i 1996. Besparelsen svarer til 83.056 sengedage. Produktionsgevinsten beregnes ved at dette antal sengedage, der antages at være undgået, fordeles på aldersgrupper og køn. Disse alders- og kønsfordelte sengedage ganges med gennemsnitslønindkomsten pr. dag i de givne aldersgrupper for hvert køn. Der fås en produktionsgevinst ved sparet sygefravær på 24 mio. kr. Beregningerne fremgår af bilag 15.

Den samlede gevinst ved alkoholforbrug vil således være mellem 1.293 mio. kr., når produktionsgevinsten beregnes med friktionsmetoden og 1.751 mio. kr., når produktionsgevinsten er opgjort med human kapital metoden.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at beregningerne af gevinsterne ved alkoholforbrug er hypotetiske, og skal tages med visse forbehold. På trods af at den U-formede sammenhæng er fundet i mange undersøgelser, og på trods af, at der efterhånden er international enighed om, at et let til moderat alkoholforbrug er gavnligt sammenlignet med afholdenhed, så er årsagssammenhængen endnu ikke bevist. For det første kan det stadig tænkes, at andre faktorer spiller ind. Det er således muligt, at et alkoholforbrug kun har en positiv virkning for dem, der i forvejen har risiko for at få hjertesygdom. Ligesom det ville få betydelige konsekvenser for den U-formede sammenhæng, hvis det viser sig, at det kun er fx vin, der har en gavnlig effekt. Det vides heller ikke med sikkerhed, om de der intet drikker, vil få en gavnlig effekt af at drikke let til mo¬derat – dvs. om de vil ”falde ned” ad kurven. Modsat vides det heller ikke, om dødeligheden vil stige blandt de 75 pct. af danskerne, der har et ”sundt” forbrug, hvis de holdt helt op med at drikke alkohol.

4.3. De samfundsmæssige konsekvenser af alkoholforbrug
Fratrækkes de beregnede gevinster ved alkoholforbrug omkostningerne ved et overforbrug, fås en samlet samfundsmæssig omkostning på 10.325 mio. kr. når human kapital metoden anvendes til at beregne produktionstabet og produktionsgevinsten, og 6.993 mio. kr. når friktionsmetoden anvendes.

Gevinstberegningerne viser, at en indsats mod alkoholstorforbrug ikke bør ramme de moderat forbrugende, da det givetvis vil betyde en samfundsmæssig omkostning pga. den beskyttende effekt alkoholforbrug tilsyneladende har i forhold til iskæmisk hjertesygdom og iskæmisk apopleksi.


Sidst opdateret 29-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |