Skip navigation


4.1 fortsat

De samfundsøkonomiske konsekvenser af alkoholforbrug

4.1.2. Trafikulykker
Politiet registrerede i 1996 1.653 personskader i forbindelse med alkoholrelaterede trafikuheld. Definitionen på et spiritusuheld er et uheld, hvor mindst en af de implicerede parter havde en promille over 0,5. Personskadernes alvorlighed fordeler sig på 130 dræbte, 872 alvorligt tilskadekomne og 651 lettere tilskadekomne (Danmarks Statistik, 1998 III). Det er kun en del af de tilskadekomne, som registreres af politiet, hvorfor det reelle antal tilskadekomne er større. Ulykkes Analyse Gruppen ved Odense Universitetshospital gennemfører årligt undersøgelser af, om personskader ved trafikulykker er registreret hos politiet. Dette gøres ved at sammenligne registreringen hos politiet med registreringen af tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen på Odense Universitetshospital. I 1996 var dækningsgraden for lettere tilskadekomne 9,6 pct., dækningsgraden for alvorligt tilskadekomne 44,9 pct. og for dræbte i trafikulykker var dækningsgraden 100 pct., hvilket betyder at politiet havde registreret samtlige dræbte i trafikken registreret på skadestuen (Andersen & Kidholm, 1998). Det antages, at disse dækningsgrader er repræsentative for hele landet. Når dækningsgraderne overføres til alle spiritusuheld fås et faktisk antal tilskadekomne i spiritusuheld på 1.940 alvorligt tilskadekomne og 6.755 lettere tilskadekomne. Andersen & Kidhold (1998) opgør behandlingsomkostningerne ved per-sonskade for alvorligt tilskadekomne til 126.800 kr. i 1996, og 22.800 kr. i behandlingsomkostninger for dræbte i trafikulykker. På baggrund af resultaterne i Kidholm & Søgaard (1996) angiver Andersen & Kidholm (1998) behandlingsomkostningerne for lettere tilskadekomne til 4.700 kr.
 
Benyttes disse priser, bliver de samlede behandlingsomkostninger ved alkoholrelaterede trafikuheld 281 mio. kr.
Behandlingsomkostningerne ved trafikulykker er ikke det samme som de behandlingsomkostninger, der er omtalt under 4.1.1., da det ikke er alkoholrelaterede diagnoser, der udløser sygehusbehand-lingen i tilfælde af trafikulykker.
Materielle skader i forbindelse med trafikulykker udgør 6.571 mio. kr. i 1996 (Forsikringsoplysningen). Det skønnes, at ca. 20 pct. heraf skyldes alkoholrelaterede ulykker. Skønnet baseres på, at andelen af alkoholrelaterede uheld med personskade ifølge politiets opgørelser er 15,5 pct. af alle uheld og andelen af alkoholrelaterede trafikdrab er 25,3 pct. På denne baggrund sættes skønnet over andelen af materielle skader som følge af alkoholrelaterede ulykker til 20 pct. Omkostningerne ved materielle skader ved alkoholrelaterede trafikuheld bliver herved ca. 1.314 mio. kr.
De samlede udgifter ved alkoholrelaterede trafikulykker er 1.595 mio. kr.

4.1.3. Arbejdsulykker og andre ulykker
Personer, der har været ude for en arbejdsulykke, kan være døde, modtage sygedagpenge, førtidspenion og/eller sygehusbehandling. Det har dog ikke været muligt at finde en egnet opgørelse over alkoholrelaterede arbejdsulykker. Omkostningerne i forbindelse med disse er derfor ikke medtaget i analysen. Endvidere findes der heller ingen kendt opgørelse over alkoholrelaterede arbejdshandicap, og disse er derfor heller ikke medregnet i analysen. Der blev i 1996 anmeldt i alt 51.329 arbejdsulykker, heraf var 75 endt med dødelig udgang, alvorlige ulykker udgjorde 5.532 og andre ulykker udgjorde langt det største antal med 45.722 (Arbejdstilsynet). Det må formodes, at de materielle omkostninger forbundet med arbejdsulykker er større end de behandlingsrelaterede udgifter.
For en lang række andre ulykkestyper er det heller ikke muligt at skønne over hvor stor en andel, som skyldes alkohol. Det drejer sig om hjemme- og fritidsulykker, drukneulykker og brandulykker.
En undersøgelse af dødsulykker ved bygningsbrande i Danmark (Leth m.fl., 1998) viser, at 35 pct. af afdøde ved bygningsbrade i perioden 1988-1993 var alkoholpåvirket på antændelsestidspunktet, og 26 pct. havde et kronisk alkoholmisbrug. Undersøgelsen konkluderer, at alkoholpåvirkning er en væsentlig risikofaktor ved bygnings-brande, og at kombinationen af alkoholpåvirkning og tobaksrygning er særlig farlig. Udenlandske undersøgelser bekræfter, at alkoholpåvirkning og rygning er en uheldig kombination. Alkoholpåvirkning kan føre til brand og reducerer samtidig evnen til at undslippe en opstået brand (Howland & Hingson, 1987 og Squires & Busuttil, 1997). I 1996 udgjorde udgifterne til behandling af brandsår i sygehussektoren 32 mio. kr., dvs. summen af skadestue-, ambulant- og heldøgns-behandling. Som for arbejdsulykker gælder det tilsvarende, at de materielle omkostninger ved brandulykker er betydeligt større end behandlingsudgifterne, således udbetalte forsikringsselskaberne i 1996 710,8 mio. kr. i branderstatning til private (Forsikringsoplysningen). Det er ikke muligt at opgøre, hvor stor en andel af udgifterne til behandling af brandsår og de udbetalte erstatninger, der kan relateres til alkohol. Udgifterne er derfor ikke indregnet.

4.1.4. Kriminalitet
Der findes ikke danske undersøgelser af ressourceforbruget i forbindelse med alkoholrelateret kriminalitet. En dansk undersøgelse fra 1990 foretaget af kriminalpolitisk forskningsgruppe (Justitsministeriet, 1990) viste, at 50 pct. af de indsatte i åbne og lukkede fængsler havde været påvirket af alkohol på gerningstidspunktet, varierende fra næsten samtlige, der havde overtrådt færdselsloven til 10 pct. af de personer, som var dømt efter narkotikaloven. Tabel 3 viser den procentvise andel, som var alkoholpåvirket på gerningstidspunktet, fordelt efter typen af kriminalitet.

Tabel 3. Procentvis andel blandt indsatte påvirket på gerningstidspunktet

Kriminalitet

Påvirket på gerningstidspunktet

Færdselsovertrædelser......................................................................

Tyveri (indbrud m.v.)......................................................................

Røveri (straffelovens § 288)............................................................

Anden berigelse (herunder bedrageri)..............................................

Narkotika.........................................................................................

Vold (ekskl. drabsforsøg)................................................................

Drabsforsøg, drab etc.......................................................................

Seksualkriminalitet...........................................................................

Anden personfarlig kriminalitet........................................................

Straffelov i øvrigt.............................................................................

Særlov i øvrigt..................................................................................

98,1 pct.

50,9 pct.

38,9 pct.

29,3 pct.

10,0 pct.

61,9 pct.

45,8 pct.

58,8 pct.

53,3 pct.

50,0 pct.

20,0 pct.

Total................................................................................................

48,1 pct.

Kilde: Justitsministeriet (1990).

Selvom knap 50 pct. af de indsatte i fængslerne var alkoholpåvirkede på gerningstidspunktet, kan det dog ikke påvises, at kriminaliteten skyldtes alkoholpåvirkningen. Skønnet over udgifterne forbundet med alkoholrelateret kriminalitet er i stedet baseret på en svensk undersøgelse, hvor det anslås, at 15 pct. af udgifterne til politi og administration af kriminalforsorgen samt 20 pct. af udgifterne til domstole og kriminalforsorg er alkoholrelateret (Johnson, 1991). Som et forsigtigt skøn antages det derfor, at 15 pct. af de samlede udgifter til politi, domstole og afsoning af straf var alkoholrelaterede, svarende til 1.113 mio. kr. De samlede omkostninger er summen af 15 pct. af udgifterne til politi (4.806 mio. kr.), udgifter til administration af politi og domstole (222,7 mio. kr.), udgifter til domstole (1.155,1 mio. kr.) og udgifter til straf (1.232,9 mio. kr.) (Finansministeriet, 1995).
I dette skøn over udgifterne forbundet med alkoholrelatet kriminalitet er det ikke inddraget omkostninger ved alkoholrelateret vold og hærværk. Den alkoholrelaterede vold giver omkostninger i sundhedsvæsenet og i den sociale sektor, mens det alkoholrelaterede hærværk medfører omkostninger såvel i den private sektor, som i den offentlige sektor.
De samlede udgifter til behandling af voldsofre (heldøgn og skadestuebesøg) i sygehusvæsenet beløb sig i 1996 til 33 mio. kr. jf. Landspatientregistret og Sundhedsministeriets DRG-analyse, dog er registreringen af vold mangelfuld og beløbet kan ikke forventes at dække alle behandlingsudgifter i forbindelse med vold. Ifølge tabel 3 var 62 pct. af de voldsdømte i danske fængsler alkoholpåvirkede på gerningstidspunktet. Voldsofferundersøgelsen fra 1995/96 (Rigspolitichefen, 1998) viser, at i 69 pct. af tilfældene af hustruvold var gerningsmanden alkoholpåvirket på gerningstidspunktet. Ungdomsgadevold er en anden type vold, hvor alkohol har været involveret i de fleste voldshændelser, således oplyser ofrene, at 80 pct. af gernings-personerne var alkoholpåvirkede på gerningstidspunktet og 43 pct. var meget påvirket. Det gælder endvidere, at også ofrene for ungdomsgadevold i høj grad var alkoholpåvirkede, således oplyste 70 pct. af ofrene, at de selv var påvirkede på tidspunktet for volden, 24 pct. oplyste, at de var meget alkoholpåvirkede. Det er endvidere karakteristisk for den såkaldte ungdomsgadevold, at den i særlig grad finder sted i og omkring værtshuse, således fandt 53 pct. af ungdomsvoldshændelserne sted på et værtshus og 42 pct. på gaden, ofte i nærheden af et værtshus. Voldsofferundersøgelsen dokumenterer, at gerningspersonen i 2/3 af alle voldshændelser var alkoholpåvirket, ligesom offeret i 1/3 af voldshændelserne var påvirket af alkohol. Meget taler således for, at en betydelig andel af volden er alkoholrelateret, og at nogle af disse voldshændelser medfører behandlingsudgifter og sociale udgifter, men ikke mindst omkostninger på det personlige plan for offeret. Det er imidlertid ikke muligt at skønne over behandlingsudgifterne forbundet med alkoholrelateret vold.

4.1.5. Sociale omkostninger
Plejeudgifter og forsorgshjem mv.
Plejesektoren opdeles i en amtskommunal og en primærkommunal del. Amtskommunale udgifter til plejehjem dækker hovedsageligt pleje af fysisk eller psykisk handicappede. Der findes ingen undersøgelser af, hvor stor en andel af udgifterne hertil, som anvendes til alkoholstorforbrugere. Den primærkommunale plejesektor er rettet mod ældre, ej heller på dette område findes der undersøgelser af, hvor stor en andel af udgifterne, som er alkoholrelaterede. På basis af oplysninger fra Socialministeriet skønnes det, at 1 pct. af de samlede amts- og primærkommunale plejeudgifter er en følge af alkoholstor-forbrug. De samlede plejeudgifter i primærkommunerne til pleje-hjem, hjemmesygepleje, integrerede plejeordninger og institutioner for ældre udgjorde i 1996 ca. 22,8 mia. kr., 1 pct. heraf er godt 228 mio. kr. De samlede plejeudgifter i den amtskommunale sektor til dag- og døgninstitutioner for voksne handicappede, særlige plejehjem og døgnpleje og bofællesskaber for voksne handicappede udgjorde knap 5,8 mia. kr., 1 pct. heraf er ca. 58 mio. kr.
Under plejesektoren hører endvidere de såkaldte § 105 institutioner (§ 94 i serviceloven), som omfatter forsorgshjem, herberger mv. for hjemløse og andre med særlige sociale vanskeligheder. Amtsrådsforeningen (1990) har skønnet, at 31 pct. af brugerne af disse institutioner havde storforbrug som hovedproblem i 1988. På baggrund af denne undersøgelse og udviklingen i de senere år, skønnes det, at 25 pct. af brugerne af § 105 institutioner var alkoholstorforbrugere i 1996. De samlede udgifter til § 105 institutioner udgjorde i 1996 445 mio. kr., 25 pct. heraf er 111 mio. kr.
Herudover er der medtaget et skøn over de alkoholrelaterede udgifter til bofællesskaber og væresteder for personer med særlige sociale vanskeligheder efter bistandslovens § 68b. Kommunernes udgifter til disse bofællesskaber og væresteder udgjorde i 1996 71 mio. kr. De alkoholrelaterede udgifter skønnes på denne baggrund at udgøre omkring 3 mio. kr.
De samlede alkoholrelaterede udgifter i plejesektoren udgjorde således 400 mio. kr. i 1996.

Anbringelser af børn og unge
En del af de børn og unge, der anbringes uden for hjemmet kommer fra familier med storforbrugsproblemer. Det er derfor relevant at medtage en del af disse udgifter. Socialministeriet skønner på baggrund af bl.a. en undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet (Christoffersen, 1993) og en undersøgelse af familier med børn anbragt udenfor hjemmet fra Amagerbro (Münster & Schmidt, 1995), at ca. 20 pct. af anbringelserne af børn og unge uden for hjemmet har alkoholstorforbrug hos forældrene som hovedårsag. Udgifterne til anbringelserne af børn og unge uden for hjemmet beløb sig i 1996 til 4 mia. kr., 20 pct. heraf er knap 806 mio. kr.

Forebyggende foranstaltninger for børn og unge
Endvidere skønnes det, at en del af de kommunale forebyggende foranstaltninger over for børn og unge kan tilskrives forældrenes alkoholstorforbrug. Socialministeriet skønner, at 15 pct. af disse udgifter skyldes forældre med alkoholstorforbrug. Udgifterne til forebyggende foranstaltninger udgjorde godt 1,1 mia. kr. i 1996, 15 pct. heraf er ca. 170 mio. kr.

4.1.6. Forskning, information og forebyggelse
Udgifterne til forebyggelse af alkoholstorforbrug er ikke en direkte del af de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholforbrug. En del af forebyggelsen er rettet mod at forhindre alkoholstorforbrug i at opstå. På den anden side kan det argumenteres, at hvis der ikke var problemer med storforbrug af alkohol, var det ikke relevant med en forebyggende indsats. I praksis er det endvidere vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af forebyggelsesindsatsen i statslige, amtslige og kommunale institutioner, der er rettet mod at forhindre storforbrug i at udvikles – og hvor stor en del der er rettet mod at reducere eller begrænse storforbruget og de relaterede skader. På baggrund af disse overvejelser er det valgt, at medregne udgifter til forebyggelse i de samfundsøkonomiske omkostninger ved alkoholforbrug. Forebyggelse finder sted såvel centralt som de-centralt.
Sundhedsministeriet afsatte i 1996 37,7 mio. kr. på finansloven, dels til Alkoholpolitisk Kontaktudvalg og dels til anden bekæmpelse af alkoholmisbrug. Århus amt brugte i 1995 næsten 3 mio. kr. på forebyggende initiativer dels primær forebyggelse for at forhindre alkoholstorforbrug i at opstå, dels sekundær forebyggelse for at begrænse allerede eksisterende alkoholstorforbrug. Udgifterne er inklusive bidrag fra fonde mv. Der fås i alt et skøn for hele landet på 27,5 mio. kr. til lokale forebyggende initiativer mod alkoholstorforbrug . Det har ikke været muligt at opgøre omfanget af alkoholrelateret forskning, idet forskning finder sted i mange forskellige fora. Det er derfor valgt at se bort fra disse udgifter. Omkostningerne ved forebyggelse af alkoholstorforbrug er her estimeret til 65,2 mio. kr.

4.1.7. Produktionstab ved død
Produktionstabet beregnes som omtalt i afsnit 3.1.2. og de anvendte formler til beregning af produktionstabet ved hjælp af henholdsvis human kapital metoden og friktionsmetoden kan ses i bilag 2. Som dødsårsagsdiagnoser anvendes de samme diagnoser og korrektions-faktorer som ved beregningen af behandlingsomkostningerne jf. bilag 1. Der er foretaget et udtræk fra Dødsårsagsregistret for at få antal dødsfald i sygdomsgrupperne vist i bilag 1. Det fås, at 1.912 dødsfald kan henføres til de diagnoser, der er listet i bilag 1, når der korrigeres for, at det kun er en del af disse dødsfald, som faktisk er alkoholrelaterede. Af disse alkoholrelaterede dødsfald er 1.119 sket i aldersgruppen 20 til 69 år.
I bilag 1 indgår alkoholrelaterede selvmord og alkoholrelaterede dødsulykker ikke, hvorfor disse er udtrukket separat fra Dødsårsagsregistret. Der var i 1996 i alt 892 selvmord og 1.216 dødsulykker (ikke trafikulykker), heraf havde henholdsvis 105 og 187 en alkoholbetinget psykisk lidelse eller adfærdsforstyrrelse som sekundær diagnose. I denne opgørelse af alkoholrelaterede ulykkesdødsfald har det ikke været muligt at medtage dødsulykker, som skyldes andres beruselse eller alkoholmisbrug. Det vurderes således, at antallet af alkoholrelatede dødsulykker er undervurderet. De alkoholrelaterede dødsulykker svarer til godt 15 pct. af det samlede antal dødsulykker, en procentsats som er lavere end i udenlandske studier. De alkoholrelaterede selvmord svarer til knap 12 pct. af det samlede antal selvmord. I udenlandske analyser er denne procentsats generelt højere (NIDA & NIAAA, 1998, Schultz et al, 1991), hvilket tyder på, at 12 pct. underestimerer det faktiske antal alkoholrelaterede selvmord. I alt var der således i 1996 2.204 alkoholrelaterede dødsfald, hvoraf 1.386 var i alderen 20-69 år.
Det samlede produktionstab ved alkoholdødsfald beregnet med human kapital metoden opgøres til 1.585 mio. kr. Beregningerne fremgår af bilag 4. Produktionstabet ved alkoholrelaterede dødsfald beregnet med friktionsmetoden opgøres til ca. 49 mio. kr. Beregningerne fremgår af bilag 5.

4.1.8. Produktionstab ved trafikdødsfald
På lignende måde beregnes produktionstabet ved dødsfald som følge af trafikulykker. Som nævnt i afsnit 4.1.2. blev 130 personer dræbt i trafikken på grund af alkohol i 1996. Antages det, at aldersfordelingen blandt alkoholrelaterede trafikdræbte er den samme som aldersfordelingen for trafikdræbte (Danmarks Statistik, 1997 I), kan produktionstabet beregnes til at være 194 mio. kr. med human kapitalmetoden og 3 mio. kr. med friktionsmetoden. Beregningerne er vist i henholdsvis bilag 6 og bilag 7.

4.1.9. Produktionstab ved førtidspensionering
Til brug for opgørelsen af produktionstab ved førtidspensionering er benyttet oplysninger fra Socialministeriet. Socialministeriet henviser til Den Sociale Ankestyrelses årlige opgørelse af afgørelser i førtidspensionssager (Den Sociale Ankestyrelse, 1997). På baggrund af statistikken over afgørelser i førtidspensionssager samt diagnoserne og alkoholrelaterede procentsatser listet i bilag 1, skønnes det, at 5 pct. af tilkendelserne af førtidspension skyldes alkoholstorforbrug. Her-under antages det, at 20 pct. af tilkendelserne af førtidspension på social indikation skyldes alkoholstorforbrug. En ny undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet (Gregersen & Christoffersen, 1999) underbygger dette skøn. Undersøgelsen er baseret på interview med klienter i 10 kommuner, og viser at 6 pct. af de personer, som indenfor de seneste 6 – 18 måneder havde fået tilkendt førtidspension, oplyste at de drak mere end 20 genstande om ugen.
Tilgangen af nye førtidspensionister var i 1996 på 23.683 personer, 5 pct. heraf er 1.184 personer.

Human kapital metoden
Nytilkomne førtidspensionister opfattes som værende ude af ar-bejdsmarkedet resten af livet – ligesom ved død – og produktionstabet beregnes som vist i bilag 2. Herved fås et produktionstab på 1.581 mio. kr. (bilag 8).

Friktionsmetoden
Når det antages, at alle der træder ud af arbejdsmarkedet, erstattes efter friktionsperioden på tre måneder, betyder det, at kun personer der har fået tilkendt pension i indeværende år, genererer et produktionstab. Ganges antallet af nytilkomne førtidspensionister, der tilkendes pension som følge af alkoholstorforbrug (23.683  5 pct.), med den alders- og kønsafhængige gennemsnitlige årlige lønindkomst, samt tager højde for friktionsperiodens længde på tre måneder, fås et produktionstab på 42 mio. kr. Bilag 9 viser beregningerne.

4.1.10. Produktionstab ved sygdom
Der foretages et skøn over det alkoholrelaterede sygefravær. Produktionstabet beregnes ved at benytte antallet af uger, hvor der er udbetalt sygedagpenge, desuden skønnes over den andel, som antages at være alkoholrelateret, ligesom der tages hensyn til, at offentligt ansatte modtager fuld løn under sygdom, og derfor ikke indgår i opgørelsen af sygedagpengeuger. Der foretages således et skøn over sygefraværet i den offentlige sektor på baggrund af sygefraværet i den private sektor.
I 1996 blev der udbetalt sygedagpenge i 2.938.000 uger (Dan-marks Statistik, 1998 III). Tallet kan anvendes direkte ved friktionsmetoden, da sygedagpenge, der vedrører de første to ugers sygdom for beskæftigede, ikke er medregnet. Ved human kapital metoden er tallet for lavt, da det ikke er muligt af få information om, hvor mange sygedage der er indeholdt i sygdomsperioder på under to ugers varighed. Offentligt ansattes sygedage er heller ikke medregnet, da offentligt ansatte får løn under sygdom, hvorfor sygedagpengene ikke opgøres. Offentligt ansatte udgør ca. 33 pct. af alle beskæftigede (Danmarks Statistik, 1997 II), og tallet ovenfor er derfor justeret op til samtlige sygeuger. Det samlede antal uger antages derfor at være 4.385.000. Til beregning af antallet af sygeuger, der skyldes alkoholrelaterede lidelser, skønnes det, at 5 pct. af sygefraværet skyldes alkoholrelaterede lidelser. Skønnet er foretaget med udgangspunkt i oplysningerne om, at 20 pct. af befolkningen har et stort alkoholforbrug. Da en del af de mest belastede storforbrugere står uden for arbejdsmarkedet, er et forsigtigt skøn, at 5 pct. af sygefraværet skyldes alkoholforbrug.
Det fås således, at 219.250 sygeuger skyldes alkoholrelaterede lidelser, svarende til 4.216 arbejdsår. Sygefraværet værdisættes med den årlige gennemsnitlige lønindkomst på 116.200 kr. Dette vurderes, at være lidt undervurderet, da den gennemsnitlige årlige lønindkomst er beregnet på basis af alle personer over 15 år, og ikke kun personer i arbejdsstyrken. Den samlede samfundsøkonomiske omkostning ved sygefravær på grund af alkoholrelaterede lidelser bliver ca. 490 mio. kr.

4.1.11. Produktionstab ved kontanthjælp
Da en stor del af de personer, der modtager kontanthjælp, gør det som følge af et stort alkoholforbrug, beregnes produktionstabet i forbindelse hermed nedenfor.
Der findes ingen undersøgelser, der direkte belyser, hvor mange der modtager kontanthjælp som følge af alkoholstorforbrug, men Socialministeriet har i flere sammenhænge antaget, at 5 pct. af unge under 25 år, der modtager passiv kontanthjælp ikke umiddelbart kan aktiveres bl.a. som følge af misbrugsproblemer. En ny undersøgelse foretaget af Socialforskningsinstituttet (Gregersen & Christoffersen, 1999) viser, at 7 pct. af kontanthjælpsmodtagerne i 10 udvalgte kommuner, som har modtaget kontanthjælp over otte måneder, drikker mere end 20 genstande om ugen. En anden undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet om langtidsledige i tre kommuner finder, at 6 pct. af de langvarige kontanthjælpsmodtagere selv angiver, at de drikker mere end 29 genstande om ugen (Bach m.fl., 1998).
På denne baggrund antages det, at 5 pct. af de personer der modtager passiv kontanthjælp efter bistandslovens § 37 (§ 25 m.v. i aktivloven), dvs. ikke er omfattet af lov om kommunal aktivering, modtager hjælpen pga. alkoholstorforbrug. I 1996 var der knap 94.000 helårsmodtagere af passiv kontanthjælp (Danmarks Statistik, 1997 III). Ca. 4.700 af disse skønnes at modtage kontanthjælp pga. stort alkoholforbrug.

Human kapital metoden
I de tidligere beregninger, hvor human kapital metoden er anvendt, er produktionstabet beregnet for resten af den potentielle erhvervsaktive alder, dvs. frem til 70 år. Ved beregning af produktionstabet for kontanthjælpsmodtagere ved hjælp af human kapital metoden dækker beregningen kun året 1996. Dette skyldes, at kontanthjælp er en midlertidig overførselsindkomst, og det synes ikke rimeligt at antage, at modtagerne af kontanthjælp ikke kommer i beskæftigelse på et senere tidspunkt. Bilag 10 viser beregningen af produktionstabet ved hjælp af human kapital metoden. Produktionstabet bliver 698 mio. kr.

Friktionsmetoden
Kontanthjælpsmodtagere på passiv kontanthjælp opfattes ligesom personer, der er trådt ud af arbejdsmarkedet, dvs. der antages at være en friktionsperiode på tre måneder, før kontanthjælpsmodtageren genplaceres. Da tilgangen og afgangen af kontanthjælpsmodtagere ikke kendes, antages en friktionsperiode på tre måneder for samtlige 4.700 personer. Hvis det antages, at helårskontanthjælpsmodtagerne har samme alders- og kønsfordeling som samtlige kontanthjælpsmodtagere, kan produktionstabet beregnes til 175 mio. kr. (se bilag 11).

4.1.12. Øvrige omkostninger
Øvrigt produktionsbortfald kan for eksempel være dårlig arbejdsindsats og administrationsomkostninger i forbindelse med sygefravær. I en svensk undersøgelse (Johnson, 1991) antages det, at disse øvrige omkostninger svarer til 50 pct. af omkostningerne i forbindelse med sygefravær. Overføres denne antagelse til danske forhold, beløber disse øvrige omkostninger sig til 245 mio. kr.


Sidst opdateret 29-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |