Skip navigation


Hvem er aktørerne og hvilke barrierer er der for koordination?

Bedre koordination mellem sundheds- og beskæftigelsesområdet

Effektiv koordination er en udfordring, fordi der er mange aktører på banen, Se tabel 1. Nogle aktørerne er

helt nye. Det gælder f.eks. de kommunale sundhedscentre og flere af de private aktører, Desuden kommer aktørerne fra forskellige sektorer (kommuner, regioner, stat, virksomheder, og organisationer) og med forskellig faglig baggrund (sundhed, socialområdet, uddannelse og beskæftigelse).

tab

Kommunens og regionens opgaver

Kommunerne

Kommunerne har ansvar for borgernære ydelser af central betydning for sygedagpengemodtagere. Blandt de væsentligste kan nævnes:

• Jobcentrene skal medvirke til, at den sygemeldte fastholder sin tilknytning til arbejdsmarkedet og

så hurtigt som muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet. Som led i opfølgningen skal jobcentrene koordinere indsatsen med f.eks. arbejdspladsen, den praktiserende læge eller sygehuset. Jobcentrene skal endelig vurdere muligheden for, at sygemeldte kan vende tilbage til arbejde.

• De kommunale sundhedsforvaltninger har fokus på forebyggelse, sundhedsfremme, genoptræning

og pleje af kommunens borgere efter udskrivning fra sygehus.

• Det sociale område leverer ydelser inden for blandt andet misbrugsområdet, socialpsykiatri og hjælpemidler.

Regionerne

Regionerne har ansvaret for sygdomsbehandling, herunder diagnosticering i praksissektoren og på sygehusene.

Praktiserende læger

• Den praktiserende læge skal udrede borgerens lidelse, iværksætte behandling eller henvise til

udredning og behandling andetsteds. I forhold til sygedagpengemodtagere skal lægerne vurdere behovet for og længden af en evt. sygemelding samt muligheder for tilbagevenden til arbejde.

• En kommunal praksiskonsulent er en af de praktiserende læger, der er bindeled mellem kommunen og de praktiserende læger i den pågældende kommune.

Sygehusene

• Sygehusene har ansvar for udredning, behandling og vurdering af behov for genoptræning.

Barrierer for koordination

COWIs interview med medarbejdere fra de syv kommuner viser, at barriererne for effektiv koordination er af organisatorisk, økonomisk og vidensmæssig karakter. Blandt de organisatoriske barrierer kan nævnes den interne organisering i sektorer i kommunerne med en opdeling i faglige ‘søjler’, manglende ledelsesmæssig understøttelse af arbejdet på tværs af ‘søjlerne’

i kommunen og undertiden den geografiske afstand mellem enhederne i kommunen. De væsentligste vidensmæssige barrierer er manglende indsigt i øvrige aktørers opgaver, kompetencer og udfordringer, utilstrækkelig fælles sprog og for lille gensidig forståelse af hinandens rammebetingelser, begrænset adgang til et fælles elektronisk system samt begrænset adgang til sundhedsfaglig viden.

De økonomiske barrierer omfatter først og fremmest mangel på ressourcer i form af medarbejdere til at sikre koordination på tværs. Blandt barrierer i forhold til samarbejdet med det regionale niveau peges på begrænset inddragelse af praktiserende læge, indirekte og usystematisk dialog med læger, speciallæger og sygehuse, manglende sammenhæng mellem speciallægeerklæringer og manglende fælles elektronisk kommunikationssystem samt for lille gensidig viden om hinanden.


Sidst opdateret 06-09-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |