Skip navigation


Kapitel 1


 

DEL 1: INDLEDNING

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har igennem foråret 2010 afdækket forskellige aspekter af området vedr. kvalitetsoplysninger i sundhedsvæsenet. Det omfatter bl.a. organiseringen af kvalitetsområdet, behovet for en samordning af indsatsen og mulighederne for at minimere den tid, som sundhedspersonalet bruger på at indberette kvalitetsoplysninger.

Nærværende rapport giver for det første et overblik over den nuværende organisering af de kliniske kvalitetsdatabaser, herunder Sundhedsstyrelsens godkendelsesordning, Danske Regioners basiskrav, de regionale kompetencecentres støttefunktioner samt kvalitetsdatabasernes økonomi. Denne del af rapporten handler om den sammenhæng, som kvalitetsdatabaserne indgår i.

For det andet indeholder rapporten en kortlægning af dobbeltregistreringerne i 32 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, der tilsammen dækker 90 pct. af de registrerede patienter i kvalitetsdatabaserne. Afviklingen af dobbeltregistreringerne er led i regeringens målsætning om afbureaukratisering i den offentlige sektor.

Endelig indeholder rapporten for det tredje en kortlægning af den nuværende adgang til kvalitetsoplysninger for både borgere, klinikere, sygehusejere og centrale sundhedsmyndigheder.

Kortlægningen af dobbeltregistreringernes omfang er gennemført af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen i samarbejde med overlæge dr.med. Johan Kjærgaard. Herudover bygger rapporten på offentliggjorte rapporter mv. Temaerne i rapporten har desuden været drøftet med nøglepersoner på området.

 

Kapitel 1: Sammenfatning og anbefalinger

1.1. Sammenfatning

Det fremgår af regeringens Sundhedspakke 2009 , at regeringen vil tage initiativ til at udrede potentialet for en mere effektiv og entydig organisering på kvalitetsområdet, herunder en afvikling af dobbeltregistreringer og bedre adgang til kvalitetsoplysningerne hos det sundhedsfaglige personale. Et tilsvarende fokus på afbureaukratisering og effektivisering af de administrative opgaver er videreført i regeringens arbejdsprogram Danmark 2020 , punkt 10.

I dag varetages indsatsen på kvalitetsområdet af en række mere eller mindre uafhængige aktører, der alle har bidraget til kvalitetsudviklingen af sundhedsvæsenet. Gennemgående vil en højere grad af koordinering, erfaringsudveksling og genbrug af løsninger på tværs kunne bidrage til en mere effektiv anvendelse af ressourcerne. Dette gælder i særlig grad for kvalitetsdatabaserne og deres støttefunktioner (de tre regionale kompetencecentre og NIP). Eksempelvis udvikler kvalitetsdatabaser i dag i stor udstrækning sine egne indikatorer og hvert kompetencecenter sine egne it-løsninger mv. Dette kan bidrage til uhensigtsmæssige forskelle i kvalitetsdatabasernes begrebsanvendelse, variabeldefinitioner og it-understøttelse og kan være kilde til driftsforstyrrelser. Der kan således være behov for at koordinere og prioritere ressourcerne bedre.

For klinikere og det øvrige sundhedspersonale er det ofte et problem, at de ikke har adgang til aktuelle kvalitetsdata. I dag er den lokale adgang til de kliniske kvalitetsdatabasers nyeste validerede data ofte begrænset til en årsrapport. Og i årsrapporten er data typisk minimum et år gamle. Dermed svækkes den løbende mulighed for at træffe beslutninger om at implementere effektive behandlingsmetoder og ændre de lokale arbejdsgange. Af den grund er det væsentligt, at der fremadrettet sikres en bedre adgang til mere aktuelle data for aktivitet, omkostninger og kvalitet.

Der er desuden behov for at organisere dokumentationsarbejdet mere effektivt, så sundhedspersonalets kræfter ikke spildes på overflødig dokumentation og indberetninger. Henover foråret er 32 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, der tilsammen dækker 90 pct. af de registrerede patienter i databaserne, blevet kortlagt. Kortlægningen viser, at sundhedspersonalet årligt foretager knapt 30 mio. dobbeltregistreringer 1 , hvor samme oplysning registreres i både en klinisk kvalitetsdatabase og et centralt register. Alene mellem de kliniske kvalitetsdatabaser og LPR/CPR sker der årligt 25 mio. dobbeltregistreringer svarende til omkring 85 pct. af det samlede antal dobbeltregistreringer.

Tidsforbruget ved dobbeltregistreringer mellem alle de kortlagte registre og kvalitetsdatabaserne er opgjort til mellem 50-100 årsværk, heraf 33-65 årsværk blandt læger og sygeplejersker. Såfremt alene dobbeltregistreringer mellem LPR/CPR og de landsdækkende kliniske databaser fjernes, kan der spares 40-80 årsværk hos sundhedspersonalet og specifikt 28-55 årsværk for lægers og sygeplejerskers vedkommende. Det vil betyde, at lægerne og sygeplejerskerne i gennemsnit kan reducere deres tidsforbrug på kodning og registrering med 10-20 pct. Intervallet er afstemt efter, at det tager mellem 10 til 20 sekunder (pr. registrering) at registrere i kvalitetsdatabaserne.

Opgørelserne viser således, at der er et betydeligt afbureaukratiseringspotentiale ved at afvikle dobbeltregistreringer mellem de kliniske kvalitetsdatabaser og særligt LPR/CPR. De gevinster skal ses i lyset af, at det er obligatorisk at registrere i de landsdækkende kliniske databaser, når

de er godkendt af Sundhedsstyrelsen. Det er således en faktisk daglig arbejdsbyrde på registreringssiden for sundhedspersonalet, som vil blive afviklet. Afviklingen af dobbeltregistreringerne kan ske ved at lade kvalitetsdatabaserne automatisk føde med data fra de centrale sundhedsregistre. Aktuelt benytter 11 kvalitetsdatabaser denne løsning, mens yderligere otte er på vej til at gøre det. Yderligere effektivisering vil kunne opnås ved standardisering af variabeldefinitioner og indberetningssystemer.

Sidst men ikke mindst er der i dag ikke et samlet overblik over eksisterende kvalitetsdata. I dag er værdifulde data om kvaliteten af behandlingen på landets sygehuse spredt ud i de kliniske kvalitetsdatabaser. Det gælder fx på kræft- og hjerteområdet. Det betyder, at data om den enkelte patient ofte findes i flere forskellige kvalitetsdatabaser. På grund af forskellig begrebsanvendelse og opbygning af databaserne er det ikke muligt at sammenstille disse oplysninger, og der er et potentiale for at øge tilgængeligheden af data og for at stille data mere systematisk til rådighed for de relevante interessenter i sundhedsvæsenet.

1.2. Inddragelse af interessenter

I arbejdet med at skabe en bedre sundhedsdokumentation på kvalitetsområdet er det vigtigt løbende at inddrage relevante interessenter. Forskellige interessenter, herunder fra det kliniske miljø har på forskellig vis været involveret i arbejdet.

Sammenfattende har konklusionen været, at der er et stort behov for, og en stor efterspørgsel efter, løsninger på de problemstillinger, som rapporten adresserer.

1.3. Rapportens anbefalinger

Kortlægninger og analyser af hovedproblemstillingerne på kvalitetsområdet giver overordnet set anledning til fire anbefalinger.

Anbefaling 1. Koordineret adgang til kvalitetsoplysninger

Oplysningerne fra de kliniske kvalitetsdatabaser bør stilles mere effektivt til rådighed for det sundhedsfaglige personale, forskere og administratorer. Der skal arbejdes hen imod, at klinikere har adgang til kvalitetsdata, når behovet herfor opstår. Dette kan bl.a. sikres ved øget koordinering mellem og samling af data fra de forskellige registre og kvalitetsdatabaser, samt ved at udarbejde en samlet strategi for deling af data.

Anbefaling 2. Afvikling af dobbeltregistreringer og øget standardisering

Dobbeltregistreringerne mellem væsentlige centrale registre, herunder Landspatientregisteret, og nationale kliniske kvalitetsdatabaser er omfattende og bør i muligt omfang afvikles. Målsætningen er derfor, at langt hovedparten af alle grundregistreringer i databaserne kommer fra centrale registre. De centrale sundhedsmyndigheder vil udarbejde en konkret strategi for afviklingen af dobbeltregistreringerne og standardiseringen af databaserne, hvilket vil ske i samarbejde med relevante parter ud fra en plan med konkrete, ambitiøse milepæle.

Følgende udfordringer skal løses:

  • Afvikling af dobbeltregistreringer mellem de nationale kliniske kvalitetsdatabaser og de centrale registre. De kliniske databaser bør i udgangspunktet baseres på oplysninger fra landspatientregisteret (LPR) suppleret med relevante data fra aktivitets- og ydelsesregistre.
  • Ensretning af den kliniske terminologi gennem national begrebsrevision, der sikrer, at data  kan genbruges i centrale sundhedsregistre og i databaserne, og at der er kendskab til kravene, når data indtastes i et system.
  • Tildeling af drifts- og udviklingsmidler til databaserne . Det indebærer, at de allokerede midler  i højere grad øremærkes de kvalitetsdatabaser, der bidrager til mest sundhed for pengene.

Anbefaling 3. Nationalt overblik over kvalitetsdata

Der bør ske en samlet national afklaring af, hvilke sygdomsområder og sundhedsoplysninger, der ønskes understøttet nationalt af data ud fra en overordnet målsætning om at levere mere kvalitet for pengene.

Overvejelserne skal endvidere omfatte, hvordan de eksisterende kvalitetsdata og kvalitetsindikatorer i de centrale sundhedsregistre og kliniske databaser videreudvikles.

Der skal sikres en entydig opgave- og ansvarsfordeling vedrørende udvikling af nationale kvalitetsoplysninger, herunder skal der være en bedre målretning af puljemidler til at udvikle og udbrede kvalitetsoplysninger.

Anbefaling 4. En organisering, der understøtter ansvarsplacering, samordning og koordinering

Organiseringen omkring kvalitetsdatabaserne skal sikre, at der sker en samordning og koordinering af f.eks. variabeldefinitioner, it-systemer, adgang til databasebaseret information om behandlingskvaliteten, effektivisering af støttefunktioner mv. Ligeledes skal organiseringen understøtte grundlaget for decentralt at implementere forbedringer ud fra dokumenterede, effektive behandlingsmetoder.

Der bør ske en større organisatorisk samordning på kvalitetsområdet, herunder ved at samle eller samordne indsatsen i de nuværende tre kompetencecentre og NIP-sekretariatet.

 

Noter: 1) Denne opgørelse inkluderer udelukkende antallet af dobbeltregistreringer foretaget på sygehusene. Der er i NIP-diabetes-registret registreret 200.000 patienter. Kun ca. 50.000 af disse er årligt i behandling på sygehusene. Den resterende del af patienterne er til kontrol mv. hos praktiserende læge. Hvis den del af diabetes-patienterne, der er til kontrol mv. hos praktiserende læger inkluderes i opgørelsen, vil det samlede antal dobbeltregistreringer blive ca. 35 mio.

 

 


Sidst opdateret 09-06-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |