Skip navigation


Årsrapport 2013 - Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning

Forside af Årsrapport 2013 - NSS

Forfatter: Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning i regi af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Version: 1
Publiceret: 14-05-2014

Sundhedsforskning er en dansk styrkeposition. Det skyldes blandt andet en række strukturelle forhold ved det danske samfund, der understøtter og fremmer mulighe-derne for sundhedsforskning. Dertil har den danske lovgivning og myndighederne – sammenlignet med andre lande – bidraget til at udvikle hurtige og sikre godkendelsessystemer. Danmark har derudover en stærk klynge inden for den forskningsbaserede biomedicin og medicotekniske industrivirksomheder.

Den internationale konkurrence er stigende, og der er behov for en styrket indsat, for at sikre, at Danmark også i fremtiden står stærkt i den globale konkurrence.

Derfor etablerede Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse i 2009 et koordinerende forum med deltagelse af alle relevante aktører inden for sundhedsforskning –

Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) .

Forummets opgave er at adressere de stigende udfordringer for dansk sundheds-forskning med henblik på, at Danmark kan fastholde sin position i den internationale elite. I forummet er blandt andet universiteterne, regionerne, industrien, patientforeninger, ministerier og offentlige fonde m.v. repræsenteret.

Forummet har eksisteret i fem år. Forummet har indtil nu beskæftiget sig med følgende områder:

  • Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere
  • Inddragelse af patienter i klinisk forskning – patientrekruttering
  • Specialeplanlægning og etablering af ny sygehusstruktur – nye rammer og muligheder for klinisk sundhedsforskning
  • Brugerinddragelse i sundhedsforskning
  • Sundhedsforskning i kommunerne
  • Klinisk forskning

Årsrapporten fungerer både som årsrapport for 2013 og som opfølgning på forummets hidtidige arbejde, herunder forummets anbefalinger om at styrke rammerne for sundhedsforskningen. Der er i forbindelse hermed indhentet statusbidrag fra alle medlemmerne af forummet.

Læs rapporten



Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055