Skip navigation


Bedre hjælp til syge og svage ældre

04-04-2017
NYHED – Sundhedsstyrelsen har udsendt kvalitetsstandarder for akutfunktioner i kommunerne. Vi skal styrke hjælpen til syge ældre borgere, så kvaliteten bliver mere ensartet over hele landet, mener fungerende sundhedsminister Karen Ellemann.

Syge og svage ældre skal have endnu bedre hjælp, når de har behov for særlig pleje og behandling, men ikke har brug for at være indlagt på et sygehus.

Derfor skal de kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen styrkes ifølge handlingsplanen for den ældre medicinske patient, som et politisk flertal indgik en aftale om i 2016.

Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet kvalitetsstandarder for de kommunale akutfunktioner, og dermed de første faste krav til de indsatser, der varetages af landets kommuner.

”Lige nu er behandlingen af syge og svage ældre uens i kommunerne. Ligesom akutfunktionernes samarbejde med sygehus og almen praksis varierer. Vi skal sikre, at de ældre fremover får samme høje kvalitet i de kommunale akutfunktioner, uanset hvor i landet de bor. Derfor har vi nu defineret, hvad vi forventer, kommunerne skal gøre, og hvordan det nødvendige samarbejde skal være”, siger fungerende sundhedsminister Karen Ellemann.

Læs ’ krav og anbefalinger for de særlige sygeplejeindsatser, som bliver varetaget i kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen’ på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Variation i tilbuddet
De fleste kommuner har de senere år etableret akutfunktioner, som bl.a. har til formål at forebygge, at typisk ældre borgere bliver så syge, at de skal indlægges på et sygehus.

Akutfunktionerne fungerer også som en form for ’mellemstation’ for borgere med komplekse pleje- og behandlingsbehov som eksempelvis behov for sondebehandling eller smertebehandling. Det er borgere, som godt nok er udskrevet fra sygehus, men fortsat har behov for særlig pleje og behandling.

Akutfunktionen kan være organiseret som akutpladser på en kommunal institution, eksempelvis et plejehjem, eller som udgående akutteams, som tilser borgerne i deres eget hjem. Personalet er sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter med særlige kompetencer.

Men tilbud og omfang af opgaver, der kan varetages i de kommunale akutfunktioner er i dag forskellige rundt om i landet, og det varierer dermed fra kommune til kommune, hvad borgerne og fx sygehuslæger kan forvente af funktionerne. Ligesom det nødvendige samarbejde med sygehus og almen praksis ikke alle steder er så entydigt og fleksibelt, som det bør forventes.

Det skal kvalitetsstandarderne gøre op med ved at stille fælles krav til eksempelvis indhold, kompetencer og udstyr. Krav, som bygger på tidligere anbefalinger fra 2014, og som alle kommuner skal leve op til fra 2018.

”Når man har brug for at blive indlagt på et sygehus, skal man selvfølgelig indlægges. Men ved at opruste de kommunale akutfunktioner og styrke samarbejdet med læger i fx almen praksis kan vi forhåbentlig mindske antallet af ældre, der har behov for indlæggelse fx pga. dehydrering eller urinvejsinfektion, og i stedet give dem kvalificeret hjælp derhjemme eller tæt på deres hverdag,” siger formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg Thomas Adelskov.

Med handlingsplanen for den ældre medicinske patient afsættes 445 mio. kr. i perioden 2016-2019 og herefter årligt 170 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner.

Der er samtidig afsat i alt 125 mio. kr. i perioden 2016-2018 til at styrke kompetencerne i den kommunale hjemmesygepleje.

Læs ’Aftale om ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient’.

Yderligere oplysninger hos:
Presse- og kommunikationsrådgiver Claus Bøggild, Sundheds- og Ældreministeriet, mobil 22 82 84 37
Kommunikationsmedarbejder Sophie Sales, KL, tlf.: 33 70 33 33


Sidst opdateret 04-04-2017

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055