Skip navigation


Faktanotat om betaling af privathospitaler

29-10-2010
FAKTANOTAT - om betaling af privathospitaler til samråd den 29. oktober 2010

Læs ministerens tale til samråd i FIU den 29. oktober 2010

**************************************

1. Indenrigs- og Sundhedsministeriets samarbejde med Rigsrevisionen


Årsagen til, at udredningsarbejdet ikke blev udleveret til Rigsrevisionen

  • Ministeriet fandt ikke det interne arbejde relevant for Rigsrevisionens undersøgelse, fordi arbejdet omhandlede fremtidige takster, mens Rigsrevisionen vurderede forløbet til 2008, navnlig takstfastsættelsen i 2006.

  • Det fremgår ikke af de revisionskriterier og revisionshandlinger, som Rigsrevisionen fremlagde i december 2008, at det fremadrettede arbejde kunne være relevant, selvom dette arbejde var velkendt for revisionen på det tidspunkt.

  • Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har imidlertid i et brev af 7. oktober til rigsrevisor beklaget, at rigsrevisor ikke tidligere modtog materialet fra det interne udredningsarbejde. Når rigsrevisor finder, at materialet var relevant, så var det relevant og burde have været udleveret.

 

Hvad er grundlaget for, at ministeren den 6. oktober 2010 hævder, at rigsrevisor ikke har anmodet om at få udredningsarbejdet udleveret, når rigsrevisor selv siger, at han mindst tre gange fra september 2008 til januar 2009 anmodede om at få det?

  • Indenrigs- og sundhedsministerens udtalelser baserer sig på, at Rigsrevisionen i forløbet accepterede, at ministeriet stod inde for, at der ikke forelå yderligere dokumenter af væsentlig karakter, der kunne påvirke undersøgelsens vurderinger.

  • Men Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har i sit brev af 7. oktober til rigsrevisor beklaget, at rigsrevisor ikke tidligere modtog materialet fra det interne udredningsarbejde. Når rigsrevisor nu finder, at materialet var relevant, så var det relevant og burde have været udleveret.

  • Det er korrekt, at Rigsrevisionen et antal gange i undersøgelsesforløbet spurgte til det igangværende interne udredningsarbejde, som udsprang af regeringsgrundlaget. Ministeriet orienterede i den forbindelse mundtligt om, at der var tale om et internt arbejde, som man ikke anså for relevant for Rigsrevisionens undersøgelse.



Hvordan kunne ministeriet mene, at Rigsrevisor havde fået alt relevant materiale, når han selv i dag siger, at det har han ikke?

  • På et møde i Rigsrevisionen den 18. maj 2009 blev det aftalt, at man skulle gennemgå udestående leverancer i relation til den fortløbende materialeliste på et møde den 20. maj 2009 i ministeriet og på dét grundlag ville ministeriet så kunne stå inde for, at alt det materiale, der var relevant for Rigsrevisionens undersøgelse, var udleveret. Ministeriet kunne i sagens natur kun basere dette på ministeriets egen vurdering.

  • På mødet med Rigsrevisionen den 20. maj 2009 i ministeriet blev udeståender leverancer gennemgået, og det blev det aftalt, hvilket udestående materiale der hurtigst muligt skulle sendes til Rigsrevisionen.

  • Det var ministeriets opfattelse, at der på mødet var enighed om, at Rigsrevisionen med de på mødet aftalte leverancer dermed ville have modtaget fyldestgørende materiale i sagen.



Skal den manglende udlevering af udredningsarbejdet have konsekvenser for dem, der traf beslutningen?

  • Der er ikke truffet beslutning om ikke at udlevere. Det er vurderet, at materialet ikke var relevant.

  • Ministeriets vurdering af det interne udredningsarbejdes relevans for Rigsrevisionen beror ikke på bestemte personer. Det var ministeriets vurdering.



Har den nuværende eller tidligere sundhedsminister modtaget instruktioner fra andre ministre i forbindelse med denne sag, herunder vedr. udlevering af det interne arbejde til RR

  • Helt grundlæggende kan ministre ikke give hinanden instruktioner. Det er alene Sundhedsministeriet selv, der har været involveret i overvejelserne om udredningsarbejdets relevans for Rigsrevisionen.

  • Der er ikke tale om, at nogen over for andre har dikteret, at Rigsrevisionen ikke skulle have udleveret det interne udredningsarbejde.

  • Derimod har der i andre henseender været kontakt med andre ministerier om sagen som helhed. F.eks. har Sundhedsministeriet og Finansministeriet afgivet et fælles svar på Rigsrevisionens første udkast til beretning.



Hvornår spurgte Rigsrevisionen efter udredningsarbejdet?

  • Ministeriet kan bekræfte, at Rigsrevisionen spurgte til udredningsarbejdet den 22. og 30. september 2008, den 28. januar, 20. maj og 2. juli 2009, som det også fremgår af Rigsrevisors notat af 12. oktober 2010.

  • Ministeriet har dog aldrig opfattet materialelistens punkt 15 af 16. december 2008 om "Ministeriets eventuelle vurderinger og evalueringer i perioden 2002-2008 af den valgte aftalemodel", som en anmodning om udlevering af materiale om udredningsarbejdet. Det skyldes, at udredningsarbejdet var fremadrettet, mens efterspørgslen fra Rigsrevisionen var bagudrettet.

  • Ministeriet kan derimod bekræfte, at ministeriet sendte udredningsarbejdet til Rigsrevisionen den 2. juli 2009. I øvrigt samme dag, som Rigsrevisionen specifikt anmodede om at få dette arbejde.

  • Anmodningen og udleveringen af udredningsarbejdet skete derfor godt nok efter, at Rigsrevisionen havde sendt beretningen til Statsrevisorerne 10. juni 2009, men før Rigsrevisor havde sendt sit notat om ministerredegørelser til Statsrevisorerne den 27. november 2009. Udredningsarbejdet blev offentliggjort på ministeriets hjemmeside den 28. oktober 2009.




2. Processen omkring det interne udredningsarbejde


Har tidligere sundhedsminister Jakob Axel Nielsen haft kendskab til udredningsarbejdet?

  • Jakob Axel Nielsen er løbende blevet orienteret om arbejdet. Bl.a. i forbindelse med, at spørgsmålet om afregning med private sygehuse blev drøftet i regeringen i foråret 2009.

  • Det faktum betyder imidlertid ikke nødvendigvis, at Jakob Axel Nielsen har sat sig ind i og læst et ret teknisk ufærdigt rapportudkast på 95 sider.


Hvornår fik den daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen kendskab til det interne udredningsarbejde?

  • Arbejdet har aldrig været holdt hemmeligt. Det udsprang af regeringsgrundlaget fra 2007.

  • Finansministeriet bidrog til arbejdet, og det dannede baggrund for drøftelser i regeringen om den fremtidige takstfastsættelse. Det var denne proces, der dannede grundlag for aftalen med Danske Regioner af 1. april 2010 om at bruge referencetakster. Det førte bl.a. til, at man frem for at gøre rapporten færdig, i stedet arbejdede videre med de foreløbige takster fra udredningen.

 

Har det interne udredningsarbejde været brugt, og hvorfor blev det ikke offentliggjort tidligere?

Vedr. brugen

  • Udredningsarbejdet i form af det papir, som har ligget på ministeriets hjemmeside siden oktober 2009, har ikke været arbejdet med siden det tidlige forår 2009.

  • Men de beregningsprincipper, som arbejdet beskriver, dannede udgangspunkt for udarbejdelsen af de endelige referencetakster, der blev udmeldt i oktober 2009.

Vedr. offentliggørelse

  • Det ville have forstyrret forhandlingerne mellem regionerne og de private sygehuse, hvis de foreløbige beregninger fra rapporten var blevet sendt ud før de endelige referencetakster.


Tabel: Eksempler på referencetakster, jf. rapporten "Afregning med private sygehuse" vs. Regerencetakster udmeldt pr. oktober 2009

 DRG gruppe DRG navn  DRG taks 2010 (kr.)  25 pct. fraktil (kr.) pr. feb. 2009 (2009 takst)  25. pct. fraktil pr. okt  Ændring i pct. 
 0206 Grå stær operation; sekundær implantat af kunstlinse; udskiftning af lunstlinse; kirurgisk behandling af efterstær; fjernelse af forreste glaslegeme mm. u. generel anæstesi  5.268  2.053  1.651  -19,6 
 0208 Øjenlågsoperationer, skeletoperationer, filtrerende operationer for grøn stær, fjernelse af øjet uden implantat mm. u. generel anæstesi 6.019  2.421  2.531  4,5 
 0306 Operationer på hoved og hals, kategori 3  10.983  7.949  6.010  -24,4 
 0912 Plastikkirurgiske operationer på hud, underhud og mamma  33.622  18.540  24.296  31,0 
 1116 Operationer gennem urinrør på prostata  25.687  16.621  20.813  25,2 
Kilde: Omkostningsdatabasen 2009, takstsystem 2009, offentliggjort februar 2009, og referencetakstkataloget pr. 28. oktober 2009 

 
Dokumenterer udredningsarbejdet, at de private sygehuse har været overbetalt?

  • Nej, det nye i det interne udredningsarbejde er en teoretisk tilgang, hvor man tager udgangspunkt i, hvad det offentlige selv kan producere til. Det svarer til den tilgang, man anvender i forbindelse med overvejelser om outsourcing o.l. i både private og offentlige virksomheder. I den forbindelse inddrager udredningsarbejdet regionernes praktiske erfaringer med udbud. Det er altså en fremadrettet og i første omgang teoretisk betragtning, som må efterprøves af markedet i forbindelse med forhandlingerne med private sygehuse.

  • I 1. april aftalen fra 2009 blev det netop aftalt, at man i den første fase skulle teste markedet med udgangspunkt i de takster, der var opnået gennem udbud, mens ordningen var suspenderet.

  • Derudover indgår nogle teoretiske overvejelser om, at hvis man tager udgangspunkt i DRG taksten, som bygger på gennemsnitlige omkostninger på de offentlige sygehuse, så er det en god forretning for dem, der har lavere omkostninger. Og det kan være relevant for såvel offentlige som private sygehuse. Det er – og var – der intet nyt i. Lignende overvejelser fremgik bl.a. af det såkaldte Vagn Nielsen udvalgs rapport.

  • Det afgørende er, at de overvejelser ikke forholder sig til takstniveauet bagud i tid.


Hvem har deltaget i ministeriets udredningsarbejde vedr. private sygehuse?

  • Arbejdet har været internt og været forankret i Sundhedsministeriet, frem for i et formelt tværgående udvalg.

  • Men det er som så mange andre opgaver i ministeriet blevet til i samarbejde med andre parter, i dette tilfælde især Sundhedsstyrelsen og Finansministeriet.



3. Generelt om afregning med private sygehuse


Hvordan finder man den rigtige pris efter lovgivningen?

  • Sundhedsloven definerer en rettighed til patienterne i form af et udvidet frit valg:
    § 87, stk. 1: "En person, som er henvist til sygehusbehandling, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse, klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 5 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 1 måned efter at henvisningen er modtaget, kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter."

  • Regionerne er forpligtede til at sikre patienternes frie valg ved at indgå aftaler med de private sygehuse:
    "Stk. 5. Regionsrådene i forening indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1 og 3."

  • Der er ikke entydigt en "rigtig" pris efter lovgivningen. Når forudsætningen er, at der skal være et frit valg, skal prisen være høj nok til, at de private udbydere vil tilbyde behandlingen. Mulighederne for at få gunstige takster afhænger altså af markedet.

  • I lovbemærkningerne er udgangspunktet "de samme takster (DRG), som benyttes mellem de offentlige sygehusejere."

  • Med aftalen med Danske Regioner af 1. april 2009 er udgangspunktet for forhandlingerne mellem Danske Regioner og de private sygehuse flyttet fra DRG-taksten, som bygger på et gennemsnit af alle offentlige sygehuse, til et gennemsnit af de billigste offentlige sygehuse.
    Det er sket efter en vurdering af, at markedet i dag kan sikre valgfriheden med lavere takster, end da ordningen blev indført.


    Udbud
  • Udbud er ikke en mulighed under lovgivningen om udvidet frit sygehusvalg. Det er fordi formålet med loven er valgfrihed.

  • Regeringen har dog gentagne gange opfordret regionerne til at gøre mere brug af udbudsinstrumentet i forhold til de resterende 98 pct. af aktiviteten, fordi erfaringerne tyder på, at udbud kan sænke prisen på behandling på private sygehuse.

  • I forbindelse med 1. april aftalen brugte man imidlertid erfaringerne fra udbud af den almindelige drift som grundlag for at teste muligheden for lavere priser under fritvalgsordningen.



Aftalen af 1. april vedr. tilrettelæggelsen af samarbejdet med private sygehuse

Regeringen og Danske Regioner indgik den 1. april 2009 en aftale om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse. Aftalen indeholder en justering af samarbejdet i to faser:

  • Af aftalens fase 1 fremgår det, at udgangspunktet for aftaleindgåelsen under det udvidede frie sygehusvalg frem mod genindførelsen af ordningen den 1. juli 2009 vil være de priser, som regionerne har opnået ved at sende behandlinger i udbud under suspensionen af ordningen.

  • Aftalens fase 2 fastsætter, at udgangspunktet for forhandlingerne om aftaler under ordningen fra den 1. januar 2010 vil være referencetakster, der afspejler omkostningerne på de mest effektive offentlige sygehuse. Samtidig skal søges flertal for en lovgivning, som fritager sundhedsministeren for rollen som opmand (givet at han på forhånd skal melde referencetakster ud) og indfører en neutral voldgiftsinstitution. Ændringen af Sundhedsloven bliver vedtaget den 18. december 2009.

  • Aftalen har bidraget til, at taksterne til de private sygehuse nu er nedsat med ca. 20 pct.

  • Voldgiften var i funktion i starten af 2010, da der ikke var enighed om en række takster. Til opgaven som opmand for voldgiften blev udpeget tidligere sundhedsminister Carsten Koch.

  • Fase 1 medfører en reduktion i taksterne på ca. 17 pct., mens udmeldingen af referencetakstkataloget som led i aftalens fase 2 indebærer en yderligere reduktion. Forhandlingerne som følge af regeringens aftale med Danske Regioner af 1. april 2009 medfører således en samlet reduktion i taksterne på godt 20 pct.



4. Vedr. retningslinier for særlige rådgivere

Hvilke retningslinjer gælder for særlige rådgivere?

  • Helt generelt er det gældende, at oplysninger, som stammer fra et ministerium, kan sendes til ministerens parti som led i et partiarbejde

  • Hvorvidt dette konkret kan ske, er noget, som den enkelte minister og det enkelte ministerium må tage stilling til i den konkrete situation. Det beror på en konkret vurdering.



Specifikt om Frank Korsholms e-mail til konservative

  • Foranlediget af anmodninger om aktindsigt tog ministeriet d. 28. september 2010 kontakt til Frank Korsholm, der er tidligere personlig rådgiver for daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen, der bl.a. udtalte: "Jeg kan tilføje i forbindelse med denne sag, at jeg har sendt talepunkter til den konservative pressetjeneste og til den konservative sundhedsordfører Vivi Kier den 20. marts 2009 kl. 14.53."

  • I forbindelse med ministeriets interne undersøgelse tirsdag den 28. september 2010 kunne den omtalte e-mail imidlertid ikke genfindes i ministeriet.

  • Derfor rekvirerede ministeriet onsdag den 29. september 2010 den omtalte e-mail fra Frank Korsholm.

  • Ministeriet modtog e-mailen inkl. ét vedhæftet Word-dokument fra Frank Korsholm den 29. september 2010 kl. 13.27.

  • Ministeriet videresendte d. 29. september 2010 e-mailen til orientering til den oprindelige modtager.



5. Vedr. aktuelle aktindsigtsbegæringer

  • Ministeriet har modtaget ca. 50 anmodninger om aktindsigt, og sagskomplekset er meget omfattende.

  • Ca. 18 af anmodningerne blev besvaret med det samme. Det drejer sig bl.a. om dem, der handlede om aktindsigt i den tidligere særlige rådgiver Frank Korsholms mail til de konservative og ministerens brev til rigsrevisor af 7. oktober 2010 samt dem, som ministeriet måtte afvise som for ukonkrete.

  • De journalister, hvis anmodninger ikke kunne besvares med det samme, modtager løbende orientering om sagsbehandlingstiden.

  • Ministeriet er meget opmærksomt på, at der er et særligt hensyn til journalister, og at aktindsigtssager skal behandles hurtigt. Derfor arbejder ministeriet intensivt på at få aktindsigtssagerne ekspederet.


Sidst opdateret 03-12-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |