Skip navigation


Konsekvenser af uenighed om takster under det udvidede frie sygehusvalg til private sygehuse og klinikker

05-02-2010
Forhandlingerne blev afbrudt torsdag den 4. februar

Forhandlingerne mellem Danske Regioner og Brancheforeningen for Private Sygehuse og Klinikker blev afbrudt torsdag den 4. februar med uenighed om taksterne for 12 behandlingsområder under det udvidede frie valg. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse kan i den anledning oplyse følgende om konsekvenserne for det udvidede frie valg til private sygehuse og klinikker:

 

  1. Det udvidede frie valg fortsætter på de ca. 1.000 behandlingsområder, hvor parterne har aftalt nye takster.
  2. På de 12 områder, hvor der er uenighed, kan de private sygehuse modtage patienter til de takster, som Danske Regioner har tilbudt. Det vides ikke, hvor mange private sygehuse, der vil gøre det.
  3. Ministeriet har bedt parterne udpege voldgiftsmænd til et voldgiftsnævn, som inden for ca. fire uger vil fastlægge takster for de 12 områder.
  4. Patienter, der er henvist før den 7. februar 2010 , vil blive behandlet på de hidtidige vilkår.


Sidst opdateret 19-02-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |