Skip navigation


Minister på rundrejse i det danske sundhedsvæsen

13-03-2008
Den 3. marts besøgte sundhedsminister Jakob Axel Nielsen Region Midtjylland. Første stop var på Grundfos, hvor ministeren hørte om virksomhedens forebyggelsesindsats for sine medarbejdere. Herefter gik turen til Skejby Sygehus og Regionshospitalet Horsens, hvor ministeren bl.a. så på robotoperationer og operation af grise.

Ministeren på rundrejse i det danske sundhedsvæsen

Minister for Sundhed og Forebyggelse Jakob Axel Nielsen tager i den kommende tid på en rundrejse i det danske sundhedsvæsen. Besøgene er forankrede i de fem regioner. I hver region vil ministeren besøge institutioner, der illustrerer forskellige aspekter af den sundhedspolitiske dagsorden.

Region Midtjylland

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen besøgte den 3. marts 2008 Region Midtjylland. 

Besøgsdagen blev indledt hos Grundfos i Bjerringbro, hvor administrerende direktør Carsten Bjerg tog i mod. Carsten Bjerg er medlem af regeringens netop nedsatte forebyggelseskommission, og Grundfos kunne vise en række af de forskellige forebyggelsesinitiativer frem, som de tilbyder deres medarbejdere.

billede 1

billede 2

   
Her besøger ministeren et af Grundfos’ træningscentre, hvor flere af virksomhedens langtidssygemeldte medarbejdere er til træning.

Turen gik herefter videre til Århus Universitetshospital, Skejby, hvor regionsformand Bent Hansen, regionsdirektørerne og sygehusledelsen viste ministeren rundt på sygehuset og fortalte om regionens planer for Det Nye Universitetshospital.

billede 3


Ministeren, chefsygeplejerske Vibeke Krøll og regionsformand Bent Hansen ser på en model over Det Nye Universitetshospital, der i fremtiden vil få op til 9000 ansatte.

På Århus Universitetshospital, Skejby, foretages forskning på højt niveau. Ministeren så med egne øjne, hvordan de studerende forsker i forskellige sygdomme og operationsformer ved blandt andet at operere på grise.

billede 4

billede 5

billede 6

 

Dagens sidste stop gik til Regionshospitalet Horsens. Ministeren hørte mere om Region Midtjyllands erfaringer med rekruttering af speciallæger i Indien, og besøgte endvidere den digitale operationsgang, hvor alle nemt og effektivt kan følge med i dagens operationer via storskærme.

billede 7

Rundturen fortsætter

Mandag den 10. marts fortsætter rundturen i det danske sundhedsvæsen. Turen går til Region Syddanmark, hvor ministeren blandt andet skal høre mere om pakkeforløb på kræftområdet og om lean arbejdstilrettelæggelse på sygehusene.

 


Sidst opdateret 10-09-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |