Skip navigation


Bredt flertal enige om at fordele 849 millioner

21-11-2019
PRESSEMEDDELELSE - Regeringen har indgået aftale med et bredt flertal om at fordele reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet. Samtidig er partierne enige om at arbejde for klarere rammer for civilsamfundet.

Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance har indgået aftale om fordeling af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.

Med aftalen afsættes 849 millioner kr. over fire år. Reserven afløser den nedlagte Satspulje og bruges på initiativer, der gør en forskel for udsatte mennesker i Danmark.

På socialområdet er der bl.a. afsat penge over de næste fire år til hjemløse, exitprogram for prostitution, ungekrisecenter, bedre rammer for overgangen til vokselivet for unge med handicap, undersøgelse af anbringelsessager og fritidsaktiviteter til udsatte børn og unge. På sundheds- og ældreområdet er der afsat penge til bl.a. opfølgning på demenshandlingsplan 2025, læger, som er fast tilknyttet plejecentre, og en udvidelse af Livslinien.

Samtlige partier i Folketinget undtagen Nye Borgerlige er med i aftalen, som er den første efter nedlæggelsen af satspuljen sidste år.

I forbindelse med aftalen er partierne blevet enige om at styrke rammerne for civilsamfundet. I det kommende år skal der aftales principper for, hvordan midlerne fra reserven kan udmøntes, så de får en større effekt på socialområdet. Støtten skal gøres mere langsigtet og strategisk, og civilsamfundet skal prioriteres, så organisationerne får ro til det sociale arbejde.

Læs hele aftalen her.

Kontakt til ordførerne

  • Camilla Fabricius, socialordfører, Socialdemokratiet, tlf.: 6162 5864
  • Anni Matthiesen, socialordfører, Venstre, tlf.: 6162 5172
  • Sophie Løhde, politisk ordfører, Venstre, tlf.: 6162 5648
  • Karina Adsbøl, socialordfører, Dansk Folkeparti, tlf.: 6162 5190
  • Pernille Skipper, socialordfører, Enhedslisten, tlf.: 3337 5080
  • Peder Hvelplund, sundhedsordfører, Enhedslisten, tlf.: 61623231
  • Rasmus Helveg Petersen, socialordfører, Det Radikale Venstre, tlf.: 6162 5541
  • Trine Torp, socialordfører, Socialistisk Folkeparti, tlf.: 6162 4594
  • Brigitte Klintskov Jerkel, socialordfører, Det Konservative Folkeparti, tlf.: 6162 4915
  • Ole Birk Olesen, socialordfører, Liberal Alliance, tlf.: 3337 4908
  • Mira Issa Bloch, socialordfører, Alternativet, tlf.: 2749 8924

Yderligere oplysninger:

Kommunikationschef, Social- og Indenrigsministeriet, Jens Anton Tingstrøm Klinken, jatk@sim.dk, tlf.: 30 43 02 47
Pressechef, Sundheds- og Ældreministeriet, Christian Lehmann, cle@sum.dk, tlf.: 26 80 40 26


Sidst opdateret 22-11-2019

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |