Skip navigation


Ny lov mod dårlig hygiejne og komplikationer ved tatoveringer

08-02-2018
NYHED – Det er ikke uden risiko at blive tatoveret. Derfor skal folk, der lægger sig under tatoveringsnålen, sikres bedre, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby. Folketinget 1. behandler i dag et lovforslag, der betyder, at alle tatoveringssteder registreres, hygiejnen skal være i orden, og der kommer tilsyn og bedre oplysning til forbrugerne.

En tatovering kan være et flot kunstværk.

Men den kan også medføre gener og komplikationer som bylder, sår, infektioner og i de værste tilfælde sågar amputationer.

Ud af de cirka 600.000 danskere, der har en tatovering, har omkring 12 procent oplevet gener i større eller mindre grad.

Folketinget 1. behandler i dag et lovforslag fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby, der skal sikre, at ejere af tatoveringssteder lader sig registrere og samtidig stiller krav til krav til både hygiejne, forbrugerinformation og dokumentation for tatoveringsfarver.

"Jeg har set forfærdelige billeder af tatoveringer, der er endt helt galt. Dårlig hygiejne og beskidte nåle har udløst store hudproblemer og infektioner. Det skal stoppes, og derfor har vi brug for regulering og styr på området. Nu sætter vi ind med registrering, krav og tilsyn for at sikre forbrugernes helbred, når de lader sig tatovere. Fremover skal man kunne se, hvem der lever op til kravene”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Manglende registrering kan udløse forbud
Siden 2013 har det været frivilligt, om en tatovør ville lade sig registrere i en brancheforening som et kvalitetsstempel.

Men ingen tatovører er registreret frivilligt, og med den nye lov vil sundhedsministeren derfor gøre registreringen obligatorisk og samtidig indføre et tilsyn med branchen.

Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet skal stå for både registrering og tilsyn, og hvis ikke man lader sig registrere, bliver man politianmeldt og kan i sidste ende få et forbud mod at tatovere.

Alle tatovørsteder kan forvente et besøg inden for tre år, efter loven træder i kraft, og derefter bliver besøgene risikobaserede og gebyrfinansierede.

Bedre hygiejne og information
Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der i samarbejde med Statens Serum Institut udformer de nye krav til hygiejne.

Det handler bl.a. om krav til lokaleindretning, håndtering af udstyr og farver, samt procedurer for hygiejnen, så risikoen for smitte fra kunde til kunde, komplikationer og hudproblemer minimeres.

Kunderne skal ifølge det nye lovforslag også have væsentlig bedre information om tatoveringer. Det betyder, at tatovøren skal oplyse om de risici, der er ved at blive tatoveret, og hvornår kunden fx. skal søge læge med en komplikation.

Stadig forbudt at tatovere i hovedet, på hals og hænder
Samtidig med de nye krav fastholdes det nuværende forbud mod at tatovere i hoved, på hals og på hænder samt at tatovere på personer under 18 år.

Men i forhold til såkaldte kosmetiske tatoveringer, også kaldet permanent makeup, lægger loven op til en lempelse.

Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at personer, som har en uddannelse i kosmetisk tatovering med et praktisk og teoretisk indhold fastsat af en brancheforening, må udføre kosmetisk tatovering af øjenbryn, hårbund, øvre og nedre øjenlåg og læber.

Den nye lov træder i kraft den 1. juli 2018 med en overgangsordning frem til den 31. december 2019 for eksisterende tatoveringssteder.

Læs mere om L134 på Folketingets hjemmeside

Læs en spørgeundersøgelse blandt danskerne om deres tatoveringer.


Sidst opdateret 08-02-2018

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055