Skip navigation


Minister beholder den sikreste screening af donorblod

22-06-2017
NYHED - Dansk donorblod skal også fremover testes med to forskellige metoder, som giver den bedste patientsikkerhed. Den såkaldte NAT-test, der er den hurtigste og mest følsomme metode til at opdage HIV og hepatitis B og C, skal fortsætte. Det har sundhedsminister Ellen Trane Nørby besluttet efter økonomiaftalen med Danske Regioner.

Staten fortsætter dermed med at betale regionerne for at NAT-teste donorblod, der anvendes i Danmark efter den 1. juli, hvor finansieringen ellers skulle ophøre.

”Regionerne har oplyst, at de kan udføre NAT-testen for bare ti mio. kr. om året. Til den pris er der en bedre sammenhæng mellem omkostning og så den patientsikkerhedsgevinst som testen giver. Og derfor har vi besluttet at fastholde en obligatorisk NAT-screening af alt donorblod.”, siger Ellen Trane Nørby.

NAT-testen blev indført i 2009 som en ekstra sikkerhedstest i forbindelse med screening af donorblod. Men der er aldrig fundet tilfælde af af HIV med metoden, som ikke kunne være fundet med den traditionelle test. Derfor besluttede regeringen I forbindelse med finanslovsaftalen 2017 at erstatte NAT-testen med en anden sikkerhedstest – den såkaldte anti HBc-test - for at opnå en besparelse på ca. 300 mio. kr. over 10 år.

”Lande som Sverige, Norge og Island NAT-tester ikke donorblod. Men NAT-testen er den mest følsomme test, der findes, og når det viser sig at koste så lidt at fortsætte med den mest avancerede teknologi, så skal vi gøre det. Jeg er sikker på, at det vil skabe en større tryghed for de patienter, der skal modtage donorblod, at de ved, at vi bruger de bedst tænkelige metoder til at screene blodet”, siger Ellen Trane Nørby 

Baggrund om NAT-screening:

I forbindelse med finanslovsaftalen 2017 blev det besluttet, at afvikle de statsfinansierede NAT-test, som regionerne har udført siden 2009. Finanslovsaftalen forudsatte, at man kunne spare omkring 13 mio. kr. i 2017 og 31 mio. kr. årligt fra 2018 ved at stoppe den statslige finansiering og lade det være op til regionerne selv, om de fortsat ville NAT-teste.

Danske Regioner har siden oplyst, at testen kun koster ca. 10 mio. kr. årligt. Dermed er den forventede besparelse skrumpet betydeligt ind.

NAT-screening er en genteknologisk metode, som kan påvise virusgenom direkte i blodet ved at måle på arvematerialet (dvs. før udvikling af antistoffer) og dermed tidligere end med de hidtidige anvendte antistof- og antigen undersøgelser.

NAT-testen er således både hurtigere og mere følsom end de serologiske test. Det tager kun 4 dage fra smittetidspunktet til at NAT-testen kan måle HIV i blodet, og kun 1-4 dage for hepatitis C og ca. 2 uger for hepatitis B. Med en serologisk test, der måler antigen og antistof kan smitte af HIV tidligst måles i blodet efter 20 dage, mens det for hepatitis C og hepatitis B er henholdsvis 8 uger og 5 uger, og risikoen for smitteoverførsel reduceres derved.


Sidst opdateret 22-06-2017

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |