Skip navigation


Sundhedskvalitet.dk version 2.0 på vej

26-01-2009
PRESSEMEDDELELSE - Hjemmesiden sundhedskvalitet.dk skal styrkes med data på flere sygdomme og gøres mere brugervenlig.

Hjemmesiden sundhedskvalitet.dk skal styrkes med data på flere sygdomme og gøres mere brugervenlig.

En ekspertgruppe, der gennem det seneste år har vurderet mulighederne for at udvikle sundhedskvalitet.dk, anbefaler i en ny rapport, at sundhedskvalitet.dk udvides med flere sygdomsområder og behandlinger og at brugergrænsefladen forbedres. Samtidig skal opgørelsesmetoderne for stjernekaraktererne udvikles.

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen glæder sig over udsigterne til sundhedskvalitet.dk version 2.0:

Gennemsigtighed og åbenhed om resultaterne i sundhedsvæsnet er helt afgørende for, at vi kan blive ved med at styrke kvaliteten. Der spiller sundhedskvalitet.dk en central rolle som et værktøj for både borgere og sundhedspersonale. Med opgraderingen bliver det værktøj nu styrket.

Allerede nu er sundhedskvalitet.dk afgørende for kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsnet. Og jeg har store forventninger til, at version 2.0 bliver endnu bedre. Jeg forestiller mig fx, at patientvejlederne i deres daglige konsultationer med borgerne i langt højere grad vil kunne gøre brug af siden fremover

Sundhedskvalitet.dk blev lanceret i oktober 2006 med to hovedformål: For det første at dokumentere kvalitet og service på sygehusområdet på en nem og overskuelig måde. For det andet at sammenligne kvaliteten på bestemte områder mellem sygehusene. Borgere og patienter får dermed optimale muligheder for at orientere sig, inden de vælger et behandlingssted. En gang i kvartalet tildeles de danske sygehuse stjernekarakterer på hjemmesiden.

Kontakt:
Pressemedarbejder Martin Deichmann,
mde@sum.dk eller tlf. 40 82 06 37

 

Læs rapporten (pdf-fil):

"Anbefalinger til videreudvikling af Sundhedskvalitet - Ekspertgruppen for videreudvikling af Sundhedskvalitet"

Bilag til rapporten (pdf-filer):
Bilag 1 - Sundhedsstyrelsens notat om karakterbergning
Bilag 2 - Websurvey
Bilag 3 - Brugerundersøgelse
Bilag 4 - Notat om reoperationsrater
Bilag 5 - Notat om genindlæggelser indenfor intern medicin
Bilag 6 - Notat om sammenhæng mellem genindlæggelser og nosokomiel infektion
Bilag 7 - Statistik og beregningsudredning
Bilag 8 - Notat om gruppering af sygehuse ved rangstilling
Bilag 9 - Notat om værdisætning ved opsummeringer
Bilag 10 - Sundhedsstyrelsens redegørelse for placering af behandlinger på de enkelte sygehuse
Bilag 11 - Notat om fordele og ulemper ved proces og resultatindikatorer
Bilag 12 - Vurderingsoversigt over klilniske databaser
Bilag 13 - Databasernes kriterieopfyldelse


Sidst opdateret 21-12-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |