Skip navigation


Regeringens psykiatriaftale med de kommunale parter for perioden 2003-2006

14-03-2003
I de seneste år er der gennemført en betydelig udbygning og forbedring af tilbuddene til sindslidende i Danmark. Der er mellem regeringen og de kommunale parter enighed om at fastholde den positive udvikling i tilbuddene til sindslidende. Læs mere.

Denne aftale har til formål at sikre en målrettet anvendelse af de afsatte ressourcer til forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene i overensstemmelse med de principper som er beskrevet i bilag 1 til aftalen.

På baggrund af regeringens aftaler med de kommunale parter om økonomien for 2003 samt regeringens aftale med satspuljepartierne vedrørende udmøntningen af en ny psykiatripulje for 2003-2006 er der enighed om, at den hidtidige prioritering i de foregående psykiatriaftaler af anlægsaktiviteter med denne aftale drejes i retning af en styrket indsats for især psykisk syge børn og unge, sindslidende med dobbeltdiagnoser, transkulturel psykiatri, børn af psykisk syge forældre, de ikke-psykotiske sindslidende etc. I forhold til tidligere psykiatriaftaler lægges der med denne aftale større vægt på det indholdsmæssige: kvalitet, metodeudvikling, efteruddannelse m.v. Dette er afspejlet i den konkrete beløbsramme til anlægsinvesteringer. Der er dog enighed om, at det på sundhedsområdet fortsat er en målsætning at opnå fuld dækning med enestuer.

Med henblik på at følge indsatsen gennemføres der en evaluering i foråret 2004 for de dele af puljen, der ikke angår anlægsaktiviteter. Evalueringen gennemføres af aftaleparterne.

Staten afsætter 1 mia. kr. over de næste fire år til en forankring og fortsat udbygning af tilbuddene til personer med sindslidelser.

Sundhedsområdet

I årene 2003-2006 afsættes 600 mio. kr. til at støtte en forankring og udbygning af tilbuddene i sundhedssektoren.

Heraf afsættes 200 mio. kr. til støtte af udbygningen med enestuer til de amter, der ved udgangen af 2002 ligger under 90 % i dækningsgrad med heldøgnssenge på enestuer. Bevillinger til anlægsaktiviteter udmøntes som tilskud med 50 % af de amtskommunale, inkl. Hovedstadens Sygehusfællesskabs, udgifter, jf. regeringens aftale med satspuljepartierne vedrørende psykiatrien for perioden 2003-2006 af 28. oktober 2002.

Amterne har herudover med økonomiaftalen for 2003 fået en generel låneadgang på 50 % til dækning af anlægsudgifter på sygehusområdet. Af puljen på 200 mio. kr. afsættes 50 mio. kr. til støtte af anlægsaktiviteter i Hovedstadens Sygehusfællesskab.

Der afsættes foreløbigt en pulje på 30 mio. kr. årligt til nedbringelse af ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien. Midlerne udmøntes på baggrund af dokumenteret meraktivitet til amterne og H:S, jf. udmøntningen i sommeren 2002 af 25 mio. kr. puljen til meraktivitet i børne- og ungdomspsykiatrien.

Der afsættes ligeledes foreløbigt en pulje på 50 mio. kr. årligt til støtte af en række særlige prioriteringsområder.

Endelig afsættes der foreløbigt en pulje på 20 mio. kr. årligt til støtte af centrale og landsdækkende initiativer, bl.a. inden for børne- og ungdomspsykiatrien. Indenrigs- og Sundhedsministeriet kan finansiere projekter inden for disse puljer med op til 100 % i aftaleperioden.

Der vil kunne søges om tilskud til videreførelse af igangværende aktiviteter, der er baseret på bevilling fra psykiatriaftalen for perioden 2000-2002.

Socialområdet

I årene 2003-2006 afsættes 400 mio. kr. til at støtte forankring og udvikling af tilbuddene i socialpsykiatrien. De 400 mio. kr. suppleres med overskydende midler fra den nuværende psykiatripulje på det sociale område. De samlede midler er fordelt på fire puljer/områder.

Der er afsat 20,5 mio. kr. pr. år til udviklingen af indsatsen for børn og unge.

Til den socialpsykiatriske indsats over for dobbeltdiagnosticerede personer er der afsat 13,5 mio. kr. i 2003 og 10,5 mio. kr. i hvert af årene 2004-2006.

I perioden 2003-2006 videreføres det statslige driftstilskud på 50% til igangværende aktiviteter, der er baseret på bevilling fra nuværende psykiatriaftale. Det drejer sig om botilbud, bostøtte og værestedstilbud. Det vil over 4 år beslaglægge ca. 300 mio. kr. af de nye midler på det socialpsykiatriske område.

Endelig er der er afsat en pulje på 5 mio. kr. årligt til centrale initiativer, bl.a. landsdækkende initiativer indenfor vidensindsamling, formidling, metodeudvikling og personalets kompetenceudvikling.

Puljerne til styrkelse af indsatsen for børn og unge og indsatsen overfor dobbeltdiagnosticerede personer udmeldes som åben ansøgningspulje.   

Den statslige finansiering for de to indsatsområder er som for puljen for socialt udsatte, og forudsætter en tilvækstgaranti. Modellen beskrives i bilag 2.

Der er enighed om, at den statslige bevilling til projekter indenfor ovennævnte indsatsområder i den sociale sektor som udgangspunkt fordeles ligeligt mellem amtskommunerne og kommunerne.

Ved udmøntningen af puljemidlerne på både sundheds- og socialområdet tilstræbes der en fordelingsprofil, der tager hensyn til dels de prioriterede områder i aftalen dels beskatningsgrundlaget.

De nærmere principper for den videre udvikling er beskrevet i bilag 1 til aftalen. 

Bilag 1: Forankring, kvalitetsudvikling og fortsat udbygning af tilbuddene til sindslidende i perioden 2003-2006

I juni 1999 indgik staten, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg kommuner aftale om den fortsatte udbygning af tilbuddene til sindslidende i perioden 2000-2002.

Nærværende aftale konkretiserer de områder, som parterne vil prioritere i udbygningen og kvalitetsudviklingen af tilbuddene til sindslidende de kommende fire år.

Aftalen danner grundlag for en overordnet omprioritering af indsatsen i relation til mennesker med sindslidelser, således at de med aftalen afsatte psykiatripuljemidler, der ikke besluttes anvendt til videreførelse af driften af hidtidige aktiviteter, prioriteres i retning af en styrket indsats for især psykisk syge børn og unge, dobbeltdiagnose patienter, sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk, de ikke-psykotiske sindslidende, etc.

ftalen udgør et fælles grundlag for den fortsatte forbedring af tilbuddene til sindslidende.

I. Fortsat udbygning af de fysiske rammer - etablering af enestuer

I overensstemmelse med de to foreliggende psykiatriaftaler og med støtte fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets psykiatripuljer er der i de seneste seks år gennemført en omfattende modernisering af de fysiske rammer, herunder udbygning af enestuer på de psykiatriske afdelinger.

En opgørelse fra Amtsrådsforeningen viser, at der i perioden ultimo 2000 til ultimo 2002 forventes etableret i alt 426 enestuer. Denne tilvækst betyder, at dækningsgraden med heldøgnssenge på enestuer på landsplan stiger fra 57% ved udgangen af 2000 til ca. 69% ved udgangen af 2002. Dækningsgraden med heldøgnssenge på enestuer, dækker imidlertid over en forholdsvis stor spredning amterne/H:S imellem.

Der er derfor enighed om fortsat at understøtte den positive udvikling i de kommende fire år og fastholde målsætningen om at opnå fuld dækning med enestuer på sundhedsområdet. Parterne erkender samtidig, at de praktiske og økonomiske handlemuligheder betyder, at udbygningen må finde sted over en årrække.

Der er enighed om, at amterne fortsat gør en målrettet indsats for at forbedre de fysiske rammer på de psykiatriske afdelinger, herunder patienternes mulighed for udendørsophold, aktiviteter og motion.

Der er samtidig enighed om behovet for at udvide sengekapaciteten i børne- og ungdomspsykiatrien, især med henblik på at reducere antallet af unge, der indlægges på voksenpsykiatriske afdelinger.

II. Fortsat støtte til drift af bo-, bostøtte- og værestedstilbud på det sociale område igangsat ved psykiatriaftalen for 2000-2002

I perioden 2003 – 2006 videreføres det statslige driftstilskud på 50% på det sociale område til botilbud, bostøttetilbud og værestedstilbud, der er baseret på bevilling fra den nuværende psykiatriaftale.

Foreløbige beregninger viser, at der over 4 år vil blive beslaglagt ca. 300 mio. kr. af de ny midler på det socialpsykiatriske område.

Der er enighed om, at videreførelse af driftstilskud forudsætter en skriftlig anmodning til Socialministeriet. Socialministeriet fremsender en administrativ vejledning om ansøgning om videreførelse af driftstilskud til de pågældende bevillingshavere.

III. Børne- og ungeområdet

Der er enighed om, at det børne- og ungdomspsykiatriske område fortsat prioriteres højt, og at nærværende aftale bekræfter og konkretiserer de målsætninger og principper, som fremgår af psykiatriaftalen af juni 1999 for børne- og ungdomspsykiatrien.

Parterne er enige om, at der fortsat er behov for målrettet at styrke tilbuddene i sundhedssektoren i relation til målsætningerne i Sundhedsstyrelsens redegørelse vedrørende den fremtidige tilrettelæggelse af den børne- og ungdomspsykiatriske virksomhed (2001) samt styrelsens Vejledning vedr. specialplanlægning og lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet (2002).

I erkendelse af problemerne på området, udgav staten i samarbejde med de kommunale parter i maj 2001 rapporten ”Tilbuddene til psykisk svage børn og unge i undervisnings- og socialsektoren og samspillet med sundhedssektorens tilbud”. Heri opstilles en række anbefalinger for organiseringen af arbejdet med gruppen af børn og unge i amter og kommuner med henblik på at udnytte den samlede kapacitet bedst muligt.

Der er enighed om, at følgende forhold på det børne- og ungdomspsykiatriske område prioriteres højest i aftaleperioden:

  • Nedbringelse af ventelister/ventetider

  • Fortsat udbygning af kapaciteten i det børne- og ungdomspsykiatriske system, herunder etablering af nye og mere varierede tilbud til denne patientgruppe bl.a. i form af akuttilbud, børnepsykiatrisk døgnfunktion og bedre indlæggelsesmuligheder for særligt angste, urolige og aggressive unge i børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit.

  • Fortsat tiltrække og fastholde kvalificeret fagligt personale i børne- og ungdomspsykiatrien samt målrettet inddrage andre faggrupper i sundhedssektoren for at styrke indsatsen.

  • Udbrede og implementere erfaringerne fra projekter vedrørende tidlig opsporing og intervention over for unge skizofrene og psykotiske f.eks. OPUS projektet.


Der er enighed om, at amterne og Hovedstadens Sygehusfællesskab – inden for rammerne af de ressourcemæssige handlemuligheder - i aftaleperioden gennemfører de nødvendige aktiviteter for i videst mulig omfang at opfylde disse mål.

Sundhedsstyrelsen har som led i psykiatriaftalen for 2000-2002 etableret en opfølgningsgruppe med repræsentation fra de relevante parter. Følgegruppen har fortsat til opgave at overvåge udviklingen og udbygningen på det børne- og ungdomspsykiatriske område – bl.a. via en årlig statusrapportering samt vurdere behovene for indsats og på denne baggrund i relevant omfang fremsætte supplerende eller justerende anbefalinger til Sundhedsstyrelsen.

Der er enighed om at indsatsen over for psykisk syge børn og unge også på det sociale område skal prioriteres højt.

Det har fremgået af debatten, at der ofte mangler sammenhæng og kontinuitet mellem udskrivningen fra psykiatriske hospitaler og efterfølgende tilbud i socialsektoren.

Nogle af de barrierer for sammenhæng og kontinuitet, der peges på, er dels at de to sektorers forskellige faglige udgangspunkter medfører problemer i forhold til samarbejde og koordinering, og dels at det er vanskeligt at finde relevante udslusningstilbud.

Der er enighed om at fremme initiativer, der forbedrer det tværsektorielle samarbejde. Ligeledes er der enighed om at udbygge og udvikle relevante udslusningstilbud til psykisk syge børn og unge. Det kan være efterværn, som fx en opfølgende kontaktordning, samt opfølgende behandling i ambulant regi, fx. i børnehuse, familiecentre m.v.

IV. Udbygning af tilbuddene til personer med både en sindslidelse og et misbrug, samt andre dobbeltdiagnosticerede personer.

Der er enighed om, at indsatsen overfor personer med både en sindslidelse og et misbrug (dobbeltdiagnosticerede) skal prioriteres højt.

I regeringens redegørelse ”Indsatsen for de hårdest belastede stofmisbrugere” fra februar 2002 anslås det, at der på landsplan er 1.000-1.500 sindslidende med et misbrug.

Redegørelsen anbefaler, at det primære ansvar for behandlingen af stofmisbrugere med dobbeltdiagnose placeres i det psykiatriske behandlingssystem. Parterne er enige i, at denne anbefaling indgår i den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen for denne gruppe.

Parterne er samtidig enige i, at der på sundhedsområdet kan gives støtte til projekter, der falder i tråd med redegørelsens anbefalinger.

For at understøtte redegørelsens anbefalinger er det vigtigt, at der også i socialpsykiatrien er de nødvendige botilbud, intensiv bostøtte, væresteder og andre sociale tilbud.

Socialministeriet vil i 2003 tage initiativ til at evaluere igangværende projekter for målgruppen. Undersøgelsen er en optakt til en efterfølgende landsdækkende undersøgelse, der skal vise, hvilke eksisterende tilbud, der kan rumme den vanskeligt stillede gruppe.

Der er enighed om, at det er vigtigt at fortsætte og fastholde udviklingen af tilbud, der kan rumme denne gruppe af vanskeligt stillede.

Der er også behov for at fremme den socialpsykiatriske indsats for andre dobbeltdiagnosticerede personer, som er meget vanskeligt stillet. Det er f.eks. personer, der foruden en sindslidelse også har et psykisk/fysisk handicap.

V. Øvrige prioriterede områder - sundhedsområdet

Der er enighed om, at parterne i forlængelse af økonomiaftalerne for 2003 med denne psykiatriaftale drejer prioriteringen af puljens midler i retning af en række særlige indsatsområder på sundhedsområdet, der skal tilpasses i forhold til eksisterende tilbud i amterne.

Den brede vifte af indsatsområder afspejler dels de sundhedspolitiske prioriteringer dels hensynet til amternes/H:S mulighed for tilrettelæggelse og planlægning på psykiatriområdet på grundlag af de lokale behov.

Nedenstående gives en liste over prioriterede indsatsområder, indenfor hvilke amterne kan søge tilskud.

Udbygning af indsatsen for patienter med ikke-psykotiske lidelser

Der er enighed om, at fremme udbygningen og udviklingen af tilbuddene til gruppen af personer med de sværeste tilfælde af ikke-psykotiske lidelser.

Der er enighed om, at yde støtte bl.a. til forsknings- og udviklingsprojekter (i stil med OPUS og Det Nationale Skizofreni Projekt), der har til hensigt at skabe ny viden om løsningen af opgaven med henblik på efterfølgende udbredelse.

Udbygning af tilbuddene til retspsykiatriske patienter

Antallet af sindslidende med en retslig foranstaltning er stigende. En opgørelse foretaget af Hovedstadens Sygehusfællesskab viser, at antallet af psykisk syge, der er undergivet en psykiatrisk særforanstaltning og tilsyn af kriminalforsorgen, er steget fra ca. 300 i 1980 til 1.134 i 1999. I hovedstaden er antallet steget fra 75 personer i 1980 til 241 personer i 1999.

Der er enighed om behovet for udbygning af tilbuddene til gruppen af retspsykiatriske patienter, f.eks. oprettelse af særlige opsøgende teams for retspsykiatriske patienter.

Sindslidende med anden etnisk baggrund end dansk – transkulturel psykiatri

Udviklingen i befolkningssammensætningen har medført et stigende behov for udvikling af tilbuddene til behandling af sindslidelser hos personer med anden etnisk og kulturel baggrund end dansk.

Der er enighed om, at der ydes støtte til udbygningen af tilbuddene til fremmedsprogede sindslidende.

Oligofreni – udviklingshæmmede med sindslidelser.

Der skønnes på landsplan at være omkring 8.000-10.000 oligofrene. Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning vurderer, at der er behov for en styrket indsats på dette område, både hvad angår behandlingskapacitet, rådgivning og uddannelse.

Der er enighed om at arbejde målrettet med udbygningen af tilbuddene i sundhedssektoren til gruppen af udviklingshæmmede med sindslidelser.

Gerontopsykiatri

Parterne erkender, at den demografiske udvikling med en stadig større ældrebefolkning på sigt vil medføre behov for en styrket indsats, for så vidt angår gerontopsykiatrien. I forbindelse med amternes tilrettelæggelse af udredning og behandling af demens - i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens redegørelse fra december 2001 samt økonomiaftalen for 2002 - vil den generelle indsats for udredning og behandling af psykiatriske lidelser hos ældre patienter naturligt få øget fokus.

Der er enighed om, at nærværende aftale kan understøtte dette fokus bl.a. gennem støtte til projekter vedrørende metode- og kvalitetsudvikling. F.eks. støtte til udgående og opsøgende gerontopsykiatriske team med henblik på at undersøge, hvorvidt sådanne team kan foregribe indlæggelse eller forkorte et ambulant behandlingsforløb og dermed bidrage til kvalitetsudvikling af den psykiatriske indsats for ældre.

Tilgængelighed – tilbud ”uden for normal åbningstid”

Regeringens statusrapport om tilbuddene til sindslidende 2000 viser, at dækningen med akuttilbud og tilbud uden for normal åbningstid i dag er veludbygget i mange dele af landet. Det er samtidig et område, der indgår som selvstændigt initiativ i regeringens handlingsprogram ”Det fælles ansvar”.

Der er enighed om, at tilgængelighed er en væsentlig tryghedsskabende faktor, der fortsat skal prioriteres højt.

Pårørende til sindslidende

”Udvalget vedrørende bedre samspil i psykiatrien og socialpsykiatrien” anbefalede i sin redegørelse fra maj 2001, at der så tidligt som muligt i behandlingsforløbet etableres en kontakt med de nærmeste pårørende - under forudsætning af, at den sindslidende giver sit samtykke – med henblik på et samarbejde mellem den sindslidende, de pårørende og vedkommende institution om det videre forløb.

Parterne er enige i denne anbefaling og finder det samtidig vigtigt, at samarbejde med pårørende indarbejdes i uddannelsen og efteruddannelsen af personale både i sygehus- og socialpsykiatrien, samt til stadighed sikres i det daglige arbejde.

Der er enighed om at støtte projekter, der har til formål at udvikle dette aspekt i behandlingen.

Der er enighed om, at prioritere indsatsen for børn og unge af psykisk syge forældre højt, herunder videreudvikling af viden, indsatstyper og formidling om børn og unge af psykisk syge forældre.

Personaleressourcer

Parterne erkender, at udbuddet af fagligt kvalificeret personale fortsat sætter snævre grænser for personaleforøgelsen i psykiatrien, særligt i børne- og ungdomspsykiatrien.

Som led i psykiatriaftalen fra juni 1999 er der fra statslig side bevilget midler til uddannelsesforløb for speciallæger såvel i psykiatri som i børne- og ungdomspsykiatri. Der blev ligeledes bevilget statslige midler til specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje. Der er enighed om, at fastholde igangsatte uddannelsesforløb. Samtidig er der enighed om, at give støtte til uddannelsesforløb for speciallæger og til specialuddannelsen i psykiatrisk sygepleje.

Der er endvidere enighed om, at det fortsat tilstræbes, at godkendte uddannelsesstillinger normeres, samt at vakante stillinger løbende søges besat.

Der er enighed om at arbejde for yderligere at øge udbuddet af speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri.

Endelig er parterne enige om, at der – den generelle personalesituation taget i betragtning - gives støtte til uddannelse af andre faggrupper.

VI. Centrale initiativer til samordning, kvalitetsudvikling, forskning etc.

Der er afsat særskilte midler til centrale initiativer bl.a. til landsdækkende aktiviteter, der fremmer samordning, vidensindsamling og formidling, kvalitetsudvikling, metodeudvikling, kompetenceudvikling af det faglige personale etc. indenfor både psykiatrien, børne- og ungdomspsykiatrien og socialpsykiatrien.

Der er enighed om, at de kommunale/amtskommunale parter inddrages i drøftelserne om midlernes konkrete anvendelse.

Der har i en årrække været enighed om at tilrettelægge indsatsen for sindslidende med vægt på tre hovedområder: ambulant psykiatri i form af distriktspsykiatri, intensiv psykiatrisk behandling under indlæggelse og socialpsykiatrisk støtte til den sindslidende ved en bred vifte af tilbud.

Der er enighed om, at der nu er grundlag for at fokusere yderligere på det faglige indhold, herunder på udvikling/udbygning af mere nuancerede og specifikke tilbud med udgangspunkt i forskellige patientgruppers behov.

Endvidere er der enighed om, at de generelle kvalitetsprincipper og målsætninger bl.a. vedrørende sammenhængende patientforløb, inddragelse af patient/bruger og pårørende mv. yderligere udvikles og implementeres i den daglige praksis, jf. bl.a. anbefalingerne i rapporten fra ”Udvalget vedr. bedre samspil mellem tilbuddene i psykiatrien og socialpsykiatrien”

Der er også enighed om, at det er af største vigtighed, at den viden, der er opnået ved de seneste års omfattende forsknings-, udviklings- og kvalitetsprojekter, bliver udbredt og implementeret i den daglige praksis.

Der er således mellem parterne enighed om det fortsatte behov for at fremme samordning, forskning, dokumentation og kvalitetsudvikling, herunder udarbejdelse af faglige referenceprogrammer/vejledninger samt støtte til løbende efteruddannelse og kompetenceudvikling af personalet. Der kan bl.a. gives støtte til tværsektorielle uddannelsesforløb.

Der er enighed om i dette fortsatte arbejde, at inddrage forslagene til initiativer i Sundhedsstyrelsens handleplan fra oktober 2002 vedrørende den faglige udvikling af den psykiatriske behandling.

Der er enighed om, at videreførelsen af henholdsvis Videnscenter for Oligofreni og Videnscenter for Transkulturel Psykiatri sikres gennem denne pulje.

Der er enighed om fremme af metodeudvikling, bl.a. vedrørende nedbringelse af brugen af tvang.

Der er enighed om, at der kan gives støtte til oplysende virksomhed vedrørende sindslidelser.

Projekter støttet fra denne pulje forelægges satspuljepartierne til høring.

Bilag 2: Finansieringsmodel på det sociale område

Indsatsen på puljeområderne børnesocialpsykiatri og personer med dobbeltdiagnose finansieres som puljen for socialt udsatte og forudsætter en tilvækstgaranti.

Det vil sige, at bevilgede ansøgninger ydes op til 100% statsstøtte til etablering og 100% statsstøtte til drift i de to første projektår. Indeholder projekterne aspekter, der falder uden for de afsatte midlers formålsbeskrivelse, forudsættes kommuner og amtskommuner selv at finansiere denne del.

Fra det tredje projektår nedtrappes det statslige tilskud til driften med 20% årligt. Det vil sige, at der ydes 80% statstilskud i år 3, 60% i år 4, 40% i år 5, 20% i år 6. De således frigivne statslige midler lægges over i bloktilskuddet.

Modellen er relevant i forhold til varige tilbudsforbedringer, såsom botilbud og lignende. Til andre forbedringer af begrænset tidshorisont, fx kvalitetsudvikling, metodeudvikling, uddannelse m.v. vil 100% statsfinansiering være udgangspunktet.

 


Sidst opdateret 27-08-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055