Skip navigation


Husk at få pas med til pillerne

30-06-2010
PRESSEMEDDELELSE - Husk at få apoteket til at udstede et pillepas til dig, hvis du tager stærk medicin og skal på ferie i udlandet.

Hvis du skal til udlandet i din sommerferie, og du tager medicin med euforiserende stoffer som for eksempel sovemedicin eller beroligende medicin, er det ikke nok at huske dit eget pas til check-in i lufthavnen. Så skal du også huske passet, der giver din medicin tilladelse til at følge med i kufferten til feriestedet: Pillepasset.

Netop nu, hvor det er højsæson for ferierejser, er det også højsæson for pillepas.
Pillepasset er din dokumentation over for andre landes myndigheder for, at du har brug for at tage medicinen – også på din ferie.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har skrevet en ny og mere læsevenlig vejledning til borgere og apoteker om reglerne for pillepas.

Du kan få dit apotek til at udstede et pillepas til dig.
Herefter kan du tage din medicin med til alle andre lande i Schengen-samarbejdet, det vil sige: Tyskland, Frankrig, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Spanien, Portugal, Østrig, Grækenland, , Finland, Sverige, Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovenien, Slovakiet, Tjekkiet, Ungarn, Malta, Norge, Island, Bulgarien, Cypern og Rumænien.

Hvis du skal på ferie uden for Schengen-landene, skal du kontakte rejselandets ambassade for at høre, om du må medbringe din medicin.


Læs mere om pillepas:

- Læs ministeriets vejledning til borgere, der skal rejse til et andet Schengen-land, og som tager medicin med euforiserende stoffer


- Læs ministeriets ”Vejledning om udfyldelse af pillepas” til apoteker mm.

- Se ”Fortegnelse over euforiserende stoffer optaget i FN’s narkotikakonventioner"


Yderligere oplysninger
Kontorfuldmægtig Pia Brodersen, tlf. 72 26 95 02

Pressemedarbejder Marie Nyhus, tlf. 72 26 94 17


Sidst opdateret 27-08-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |