Skip navigation


Sundhedsminister forlænger skærpet indberetningspligt om kræftpatienter

07-02-2018
PRESSEMEDDELELSE – Ventetiden for visse kræftpatienter til udredning og operation er for lang, og det er bekymrende, at nogle patienter selv vælger at vente i lang tid, for få dage kan afgøre liv eller død. Det siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby, som derfor forlænger den skærpede indberetningspligt for regionerne. De skal løse deres opgave bedre, mener hun.

Flere kræftpatienter end forventet vælger selv at vente længere end de maksimale 14 dage på en operation.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby forlænger derfor regionernes skærpede indberetningspligt med seks måneder frem til juni måned.

De fem regioner har fra oktober til december, ud over at indberette overskridelser af de maksimale ventetider, også indberettet, hvor mange patienter med kræft i bygspytkirtlen eller lungekræft der selv har valgt at vente længere på en tid til udredning eller operation.

I perioden har 49 patienter taget det valg, hvoraf de 36 kommer fra Region Hovedstaden.

”Den skærpede indberetning har vist os et ukendt problem. 49 patienter er et bekymrende højt tal, da både kræft i bugspytkirtlen og lungekræft er meget tidskritiske kræftformer, hvor få dage kan være forskellen på liv og død. Med den skærpede indberetningspligt har vi fået sat fokus på problemerne, og det fokus må vi ikke fjerne, før der er fundet en løsning. Derfor forlænger jeg indberetningspligten, så vi kan sikre, at de tiltag, som regionerne har sat i gang, virker”, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.

Sundhedsministeren strammede op
I august 2017 strammede sundhedsministeren op på en række områder over for regionerne, så kræftpatienternes rettigheder kunne overholdes.
Det skete efter en række bekymrende indberetninger fra regionerne – ikke mindst fra Region Hovedstaden – i forhold til udfordringer med overholdelse af de maksimale ventetider for en række tidskritiske kræftformer.

Læs: Sundhedsminister: Alvorlige overskridelser af maksimal ventetid for tidskritiske kræftformer

Regionerne skal hver måned indberette til Sundhedsstyrelsen, hvis der er sket overskridelser af reglerne om maksimale ventetider.

Men de patienter, som selv takker nej til alternative tilbud om at blive opereret til tiden på et andet sygehus, indgår ikke i den statistik, fordi loven er overholdt, når patienterne selv beslutter at vente.

De fem regioner har derfor fra oktober til december ud over overskridelser af de maksimale ventetider også indberettet, hvor mange patienter der selv har valgt at vente.

Flere tiltag fra regionerne
I perioden har regionerne sat flere tiltag i gang for at reducere antallet af patienter, der vælger at vente. Bl.a. ved at etablere ekstra kapacitet på operationslejerne og et netværk mellem kræftafdelingerne i Danmark, så de kan hjælpe hinanden ved ekstraordinært pres.
Sundhedsministeren forventer derfor at se resultater snart.

”Det er min klare forventning, at regionerne sørger for, antallet af indberetninger falder. Vi skal væk fra den situation, hvor alvorligt syge kræftpatienter accepterer at vente på en operation, måske fordi de ikke bliver informeret godt nok om alternative operationsmuligheder. Jeg vil holde godt øje med tallene frem til sommerferien, og derefter beslutte om indberetningerne skal fortsætte i yderligere en periode, siger sundhedsminister Ellen Trane Nørby.
Sundhedsstyrelsen drøfter den skærpede indberetningspligt med regionerne på det næste møde i Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet.

Fakta om Kræftplan IV:
Kræftbehandlingen i Danmark hviler på en række kræftplaner, senest Kræftplan IV. Den bygger på en vision om at sætte patienten over systemet og øge kræftoverlevelsen i Danmark. Der er sat tre nationale målsætninger for kræftområdet:

• At mindst 90 procent af kræftpatienterne i 2020 oplever, at de har en patientansvarlig læge.
• At overlevelsen efter kræft i Danmark i 2025 er på niveau med de bedste af vores nordiske naboer.
• At der i 2030 er en røgfri generation af børn og unge.

Kræftplanen indeholder i alt 16 indsatser. Det er tiltag, som skal øge sammenhængen og patientinddragelsen, forbedre forebyggelse, behandling og opfølgningen efter sygdommen. Endelig skal Kræftplan IV bidrage til at fremtidssikre kræftindsatsen, bl.a. gennem øget kapacitet på sygehusene.

Der er i alt afsat 1,5 mia. kr. fra 2017-2020 til Kræftplan IV. Heraf indgår tiltag for i alt 331 mio. kr. i satspuljeaftalen for 2017. Prioriteringen kommer oven i en prioritering på knap 0,7 mia. kr. over samme periode, som blev afsat i FL16. Samlet er der således afsat 2,2 mia. kr. frem til 2020 til kræftområdet.


Sidst opdateret 07-02-2018

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055