Skip navigation


Bertel Haarder: Løkke overdrev ikke

15-12-2010
PRESSEMEDDELELSE

Siden 2001 er der således sket en stigning i antallet af patienter, der lever et år efter deres kræftdiagnose, på 6,5 procent.  

Bertel Haarder siger: 
"BT driver useriøs journalistik. Sundhedsstyrelsens undersøgelse viser, at der er fremgang for 6 ud af 8 kræftformer. I gennemsnit overlever 6,5 procent flere kræftpatienter efter 1 år og efter 3 år overlever næsten 7 procent flere. Det er en markant fremgang for især patienter med lungekræft, tyktarmskræft og endetarmskræft. 
 

Det ignorerer BT, som kun ser på overlevelse efter 5 år – det er patienter der fik kræft i 2003/4, som desværre ikke har haft glæde af det kæmpe løft vi har tilført kræftområdet – vi bruger 1,8 milliard mere på at behandle og screen for kræft om året end før 2001,” siger Bertel Haarder. 
 

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at den relative 1-års overlevelse for hovedparten af de otte store kræftsygdomme har været stigende i perioden 1997 til 2008. 
 

Undersøgelsen fra Sundhedsstyrelsen er fremgang for 6 ud af 8 kræftformer, hvor 6,5 procent flere overlever 1 år efter deres diagnose og efter 3 år er det steget med 6,9 procent og efter 5 år 3,6 procent.

 

Læs mere om undersøgelsen i pressemeddelelsen om "Flere kræftpatienter overlever deres sygdom". Her finder du også link til hele undersøgelsen.


Sidst opdateret 15-12-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |