Skip navigation


Første skridt mod EU-forbud mod tilsætningsstoffer i tobak

01-12-2009
EU's sundhedsministre opfordrer nu EU-Kommissionen til at undersøge, hvordan den kan begrænse mængden af tilsætningsstoffer i tobak. Danmark har længe arbejdet på at få EU til at begrænse brugen af de omdiskuterede tilsætningsstoffer.

”Jeg er meget glad for, at mine ministerkolleger i Rådet har engageret sig i sagen, som bør reguleres på europæisk plan, og jeg ser det som første skridt i retning af et forbud,”, siger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen.

Den danske sundhedsminister er ikke mindst bekymret over, at mange unge er tiltrukket af vandpibetobak, som øger risikoen for at blive afhængig.

”Jeg er ved at undersøge muligheden for at gennemføre et dansk forbud mod vandpibetobak, men ser selvfølgelig hellere, at der bliver tale om et europæisk forbud. Det vil beskytte flere unge,” siger Jakob Axel Nielsen.


Sidst opdateret 11-12-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |